Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1884. (Rapports consulaires.) 2. Den norske Statstelegraf 1884. (Statistique des télégraphes de l'état.) 3. Norges Sparebauker 1884. (Statistique des caisses (l'épargne.) - 4. Norges 1884. (Statistique du commerce.) - 5. Skiftevæsenet 1882. (Tableaux des successions et faillites.) Kriminalstatistiske Tabeller 1882. (Statistique de la justice criminelle.) - 7. Norges Postvæsen 1884. (Statistique postale.) - 8. Strafarbeidsanstalter 1883784. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) - 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 1884. (Statistique des hospices d'aliénés.) - 10. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1882. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) - 11. Norges Fiskerier 1884. (G-randes pêches maritimes.) - 12. Folkemængdens Bevægelse 1883. (Mouvement de la population.) - 13. Norges Skibsfart 1884. (Statistique de la navigation.) - 14. De offentlige Jernbaner 188485. (Rapport sur les chemins de fer publics.) - 15. Rekruteringsstatistik 1884. (Statistique du recrutement.) - 16. Fattigstatistik 1882 og 1883. (Statistique de l'assistance publique.) - 17. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1885. (Rapports consulaires.) -.18. Norges 1885. (Statistique du commerce.) - 19. Den norske Statstelegraf 1885. (Statistique des télégraphes de l'etat.) - 90. Norges Sparebanker 1885. (Statistique des caisses d'épargne.) - 21. Rekruteringsstatistik 1885. (Statistique du recrutement.) - 22. Skiftevæsenet 1883. (Tableaux des successions et faillites.) - 23. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1879-1884. (Statistique de l'institution générale des assurances des bcitiments contre l'incendie.) - 24. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1883. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) - 25. Strafarbeidsaustalter 1884/85. (Rapport sur les établissements penitentiaires.) - 26. Norges Postvæsen 1885. (Statistique postale.) - 27. Skolestatistik 1881. (Statistique de l'instruction publique.) - 28. Sindssygeasylernes Virksomhed 1885. (Statistique des hospices d'aliénés.) - 29. Norges Fiskerier 1885. (Grandes pêches maritimes.) - 30. Folkemængdens Bevægelse 1884. (Mouvement de la population.) - 31. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1884. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 32. Kiiminalstatistiske Tabeller 1883. (Statistique de la justice criminelle.) - 33. De offentlige Jernbaner 1885 86. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 34. Norges Skibsfart 1885. (Statistique de la navigation.) - 35. Skiftevæsenet 1884. (Tableaux des successions et faillites.) 36. Norges kommunale Finantser 1881, 1882 og 1883. (Finances des communes.) 37. Skolestatistik 1882. (Statistique de l'instruction publique.) 38. Den norske Statskasses Finantser 187879-188485. 85. (Finances de l'état.) 39. Krimivalstatistiske Tabeller 1884. (Statistique de la justice criminelle.) 40. Norges Bergværksdrift 1883-1885. ( Statistique des mines et usines de 1883 a 1885.) 41. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1886. (Rapports consulaires.) 42. Strafarbeidsanstalter 1885 186. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 43. Norges 1886. (Statistique du commerce.) 44. Rekruteringsstatistik 1886. (Statistique du recrutement.) 45. Norges Sparebanker 1886. (Statistique des caisses d'épargne.) 46. Den norske Statstelegraf 1886. (Statistique des télégraphes de l'état.) Fortsættelse se Omslaget-3 3olle Side.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 118. TABELLER VEDKOMMENDE HAND E L I AARET (Statistique du commerce de la Norvége pendant l'année 1889) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS II. ASCHEHOUG & Co. 1890.

DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

indhold. Indledning (med Anhang) Side. I XXII Tab eller 2-221 Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtarifen 222-232 Tabel T. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2 2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4-3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 29 4. Kreditoplags-Beholdningerne i bele Riget ved Udgangen af 1889 6o - 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder 6 6. Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer 62 7. Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer 70 8. Værdi af de til saffitlige Toldsteder indførte Varer 78-9. Værdi af de fi-a samtlige Toldsteder udførte Varer 86-10. indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 I I. Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder 151 12. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder 178 13. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 200 Rettelser i Aargang 1888. XXIII

Table des matières. Introduction (avec appendice) Pages. I XXII Tableaux 2-221 Table alphabétique des marchandises importées et exportées 222-232 Tableau no. I. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises 29 4. Quantités en entreptts au 31 décembre 1889 60 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes 61 6. Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance 62-7. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination 70 8. Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes. 7 8-9. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes.. 86 - Io. Importation des marchandises par pays de provenance 94 - II. Exportation des marchandises par pays de destination 151-12. Importation des marchandises principales par douanes 178-13. Exportation des marchandises principales par douanes 200 Corrections relatives à l'année 1888 XXIII

Indledning. Den norske sstatistik fremtræder med nærværende Aargang i en delvis ændret Form som Følge af de Forhandlinger, der ere blevne førte ved det fællesnordiske statistiske Mode, der blev afholdt i Kristiania i Juli f. A. i Hensigt saavidt muligt at fremme en større Ensartethed mellem de officielle Publikationer i de tre nordiske Riger. Den væsentligste Forandring bestaar deri, at Tabellerne over Indførselen fra og Udførselen til de forskjellige udenrigske Steder ere blevne indrettede saaledes, at der for hver enkelt Varesort gives Oplysning om samtlige Steder, hvorfra Varen er bleven indført eller hvorhen den er bleven udført (Tabellerne 10 og 11), medens saadan Oplysning for Aarene 1860-1888 for Indførselens og for Aarene 1866-1888 for Udførselens Vedkommende alene har været meddelt for de vigtigere Varer. Foruden at disse Opgaver saaledes nu ere blevne meddelte i større Detail end i de senere Aar, ere de tillige meddelte i en anden Form, der er overensstemmende med den i de fleste fremmede sstatistiker anvendte. Opgaverne over de fra de forskjellige norske Toldsteder udførte Varer ere i nogen Grad blevne udvidede ved Optagelse af endel nye Artikler. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1889 omsatte Varer er beregnet til 4 002 Mill. Kilogram, hvoraf 1 822 Mill. falder paa Indførselen og 2 180 Mill. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til 324.3 Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af 191.6 Mill. og Udførselen en Værdi af 132.7 Mill., af hvilken sidste 6.8 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands somsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar:

Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udforsel,. Indførsel. Udførsel. 1880 1881 1889 1883 1884.... 1885 1886 1887 1888 1889 1 069.1 1 454.1 2 523.2 150.9 108.7 259.6 1 167.6 1 583.2 2 750.8 165.0 120.9 285.9 1 224.4 1 678.o 2 902.4 160.5 122.9 283.4 1 303.3 1 695.9 2 999.2 161.3 116.1 277.4 1 327.1 2 102.93430.0 158.8 112.2 271.0 1 422.6 1 648.4 3 071.0 145.6 101.9 247.5 1 363.6 1 694.5 3 058.1 135.2 102.8 238.0 1 376.5 1 778.3 3 154.8 133.7 106.6 240.3 1 620.2 1 859.6 3 479.8 158.4 122.4 280.8 1 822.2 2 179.9 4 002.1 191.6 132.7 324.3 Af disse Tal frerngaar, at saavel Mængde som Værdi af de med Udlandet omsatte Varer i 1889 er bleven betydeligt forøget, og Omsætningen bar i Virkeligheden været den storste, som Norge hidindtil har hay', om det end fortjener at bemærkes, at i Henseende til Omsætningens Værdi stod Aaret 1874 (Indførsel: 185.8 Mill., Udførsel 121.2 Mill., samlet Omsætning 307.0 Mill. ) det sidstafvigte Aar temmelig nær, ligesom ogsaa, hvad særskilt Indforselens Værdi angaar, Aaret 1877 (med 189.8 Mill.) næsten naaede op til Aaret 1889 og bortseet fra de indkjøbte Skibe (1877: 6.7 Mill., 1889: 14.7 Mill.) endog overgik dette Aar. Ved Sammenligningen mellem 1877 og 1889 bør forøvrigt mærkes, at Priserne i sidstnævnte Aar vare gjennemgaaende lavere end i 1877, saa at det samme Værdibelob repræsenterer en meget større Omsætning paa Grund af Guldets Appreciation. I Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1889 at være steget med 522 Mill. eller med 15 Procent, heraf Indførselen med 202 Mill. og 12.5 Pct., samt Udførselen med 320 Mill. og 17.2 Pct. Omsætningsværdien viser en 1'm-12w-else af 43.5 Mill. (15.5 Pct.), heraf Indførselen 33.2 Mill. (21 Pct.) og Udførselen 10.3 Mill. (8.4 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en meget væsentlig Del paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind- og udførte Værdier, i 1889 stillet sig ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i 1884-4888 i Gjennemsnit oversteg Udførselen med 37 Mill. aarlig, belob dette Underskud sig i 1889 til ikke mindre end 59 Mill. Tages imidlertid det forøgede Udbytte af Skibsfarten i Betragtning, er det neppe tvivlsomt, at Opgjøret for 1889 i det hele taget har stillet sig gunstigt. Metalbeholdningen i Norges Bank er i Aarets Lob steget fra 44.9 til 47.2 Mill.

Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man. her fremhæve følgende : Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: 1885 3 778 000 Hl. til Værdi 31 396 300 1886 3 471 000 26 450 300 1887 3 471 000-24 499 200 1888 4 599 000 -- 30 760 800 1889 4 362 000 33 535 800 I Gjennemsnit for Aarene 1876 1880 indførtes 3 343 000 Hl. til en Værdi af 36 892 000 og for Aarene 1881-1885 3 439 000 Hl. til Værdi 34 545 000 Det i 1889 indførte Kvantum er saaledes omtrent en Fjerdedel større end hvad der i et Middelsaar tiltrænges. Værdien har været høiere end i de nærmest foregaaende Aar. Priserne for den vigtigste Kornsort, Rug, har været noget høiete end i disse Aar, men dog i det hele forholdsvis lave. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde : 1885 6 039 000 til Værdi 22 496 900 1886 5 869 000 22 058 300 1887 5 612 000 20 501 900 1888 7 120 000-23 958 400 1889 8 831 000-28 770 500 Den i 1888 indtraadte meget betydelige Stigning i Kvantumet har fortsat sig i 1889, og er der i sidstnævnte Aar bleven indført mere end nogensinde tidligere, hvad Mængde angaar, medens alligevel Værdien var større i 1874 og 1875. Den gjennemsnitlige Værdi pr. for samtlige Manufakturvarer underet er gaaet ned fra 5.50 i 1874 til 4.94 i 1880 og videre til 3.36 i 1888 og 3.26 i Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes : 1885 27 116 000 til Værdi 14 621 700 1886 30 589 000 16 437 500 1887 25 063 000 14 994 300 1888 32 449 000-18 925 400 1889 33 369 000 21 448 600 Indførselen af disse Varer er saaledes i de to sidste Aar steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i )

IV 1885. 1886. 1887. 1888. Kaffe. 7 910 000 8 814 000 5 285 000 7 940 000 7 714 000 Sukker 9 329 000 12 044 000 10 947 000 12 511 000 13 606 000 Sirup 4 344 000 4 794 000 3 863 000 6 756 000 6 508 000 Tobaksblade. 1 995 000 1 812 000 1 676 000 1 542 000 1 844 000 Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til folgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. 1876-1880 gjennemsnitlig 3.49 4.91 2.36 1.20 1881-- 1885 3.74-5.31-2.59 -- 0.85 -- 1886-1889 3.50-5.90 -- 2.74-0.82-1886 3.80-5.78 -- 2.47-0.85 1887 3.15 --- 5.57-2.33-0.85 1888 3.56 5.93 -- 2.95-0.79 1889 3.48 -- 6.31-3.21-0.78 I Aarene 1876-1880, 1881-1885 og 1886-1889 udgjorde de i sstatistiken anvendte gjennemsnitlige Engrospriser pr. : I samme Tidsrum udgjorde Gjennemsnitstolden: Altsaa Engrospriser 4 Told: Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. 1876-1880 1.45 0.53 0.25 1.29 1881-1885 0.92 0.45 0.21 1.16 1886-1889 1.29 0.33 0.17 1.05 1876-1880 0.37 0.37 0.07 0.88 1881-1885 0.40 0.40 0.07 1.25 1886-1889 0.40 0.41 0.06 1.47 1876-18801.82 0.90 0.32 2.17 1881-1885 1.32 0.85 0.28 2.41 1886-- 1889 1.69 0.74 0.23 2.52 Denne Beregning viser, at de især fra 1 Juli 1878 af iværksatte Toldforhøjelser paa heromhandlede Kasseartikler, forsaavidt angaar Sukker, ere blevne mere end opveiede ved de lavere Engrospriser, og at dette ogsaa var Tilfældet med Artikelen Kaffe i Femaaret 1881-1885 sammenlignet med det foregaaende Femaar, idet Engrosprisen --1- Told her endog var adskilligt lavere i 1881-1885 end i 1876-1880. Hermed staar det i let forklarlig Sammenhæng, at Forbruget af Sukker og Sirup er steget gjennem det hele her betragtede Tidsrum, men Forbruget af Kaffe kun indtil Femaaret 1881,-1885, idet der nemlig for denne Artikels Vedkommende senere er indtraadt en Formindskelse i Forbruget

V samtidig med en Forhøjelse i Artikelens Engrospris. Hvad Tobaken angaar, vil det sees, at Forbruget gik meget stærkt ned fra den forste Femaarsperiode til den anden og i næste Periode fremdeles aftog, skjønt i liden Grad, hvilket har sit i omvendt Retning modsvarende Sidestykke i det stærke Toldpaaldeg i Aarene 1878-1880 og det yderligere Paalæg i 1888, idet Engrosprisernes Bevægelse for denne Artikels Vedkommende har spillet en underordnet Rolle. I det hele taget fremgaar det med en ganske mærkelig Regelmæssighed, hvorledes det kombinerede Resultat af Toldsatser og Engrospriser influerer paa Forbruget. Selvfølgelig er dette nærmest afhængigt af Detailpriserne; men da Bevægelserne i disse væsentlig bero paa Engrosprisernes Bevægelser i Forbindelse med Toldsatserne, kunne de ovenanførte Opgaver antages som et nogenlunde korrekt Udtryk ogsaa for Detailprisernes Bevægelser. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer folge i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis hver for sig repræsenterer nogenlunde det samme Værdiløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indforselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om 10 A, 15 Mill. I 1889 har Værdien været ea. 11 1/2 Mill. for Fedevarer og lidt over 15V4 Mill. for Metalvarer. Blandt Fedevarerne er det igjen Smor, Flesk og Kjod, som spiller den største Rolle. Importen af Sinai- har siden 1885 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde: 1885 3 789 000 til Værdi 4 925 400 1886 3 275 000-4 091 100 1887 3 239 000 4 210 500 1888 3 014 000-3 874 400 1889 2 802 000 3 691 300 I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel andet norsk Smør. Exporten heraf udgjorde i 1886 tilsammen 1 874 000 (2 305 800 ), i 1887 1 609 000 (1 949 200 ), i 1888 1 159 000 (1 392 900 ) og i 1889 1 610 000 (1 816 700 ). Af det i Aarene 1887, 1888 og 1889 udførte Kvantum var henholdsvis 346 000, 293 000 og 258 000 almindeligt Smør. Af Flesk og Kjod, hvoraf Norge engang har havt Overskud og hvoraf man endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene indførte omkring 1/2 Mill. aarlig fra Udlandet, var Indførselen: 1885 7 466 000 til Værdi 4 310 000 1886 7 580 000 4 109 800 1887 8 138 000 -- 4 703 700 1888 8 209 000 5 015 400 1889....... 10 734 000 5 965 500

VI Indforselen af disse Varer er saaledes i 1889 steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de i de 5 sidste Aar indførte Kvanta er en Del, nemlig gjennemsnitlig over 1 1/2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem til Sverige. Af den for 1889 anførte Varemængde udgjorde Indforselen af Flesk 7 843 000 til en Værdi af henved 5 Mill. For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i 1889 15 278 800, hvoraf 8 580 300 falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og 6 698 500 paa Metaller i Arbeide. 131andt de forste er igjen 6 660 100 beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde 58 174 Ton eller betydeligt mere end i de nærmest foregaaende Aar. Indforselen af Rujern udgjorde 19 080 Ton, hvilket er henved dobbelt saa meget som Gjennemsnittet for Tiaaret 1876-1885 (9 996 Ton). Indførselen af Stangjern har været i temmelig stadigt Stigende og udgjorde i 1889 26 731 Ton mod 15 663 gjennemsnitlig 1881-1885. Ogsaa Indførselen af Jernplader (10 289 Ton) har været betydeligt stone end sædvanligt. Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og idethele aftagende, var i 1888 ca. 50 Pct. storre end i 1887, men gik atter i 1889 betydeligt ned og var lavere, end den i en lang Aarrække har været. Samtidig er Exporten, der i Aarene 1879-1883 saavelsom i 1887 havde naaet en anselig Høide, reduceret til en Ubetydelighed. Til nærmere Belysning hidsættes følgende Opgave. Aar. Indforsel af Brændevin og Spiritus. Sam me omsat til 100 Pct. Styrke. Udforsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsindførsel af 100 Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. 1885.. 1886 1887 1888 1889 854 000 520 000 492 000 384 000 136 000 727 000 425 000 300 000 245 000 180 000 702 000 409 000 733 000 666 000 H- 257 000 1 004 000 650 000 149 000 108 000 542 000 642 000 371 000 122 000 83 000 288 000 Den indenlandske Produktion, der fra 1875 til 1879 steg fra 2 622 000 til 3 881 000 Liter (A, 100 Pct.), er siden, bortseet fra en liden Stigning i 1882, i det hele taget atter gaaet tilbage, om den end i 1889 atter viser nogen Forøgelse. Produktionen udgjorde, angivet i Liter A, 100 Pct., i 1887 3 041 000, i 1888 2 471 000 Liter og i 1889 2 881 000 Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca. 3 169 000 Liter A, 100 Pct. eller 1.60 Liter pr. Indb., hvilket er omtrent det samme som Gjennemsnittet for de nærmest foregaaende 5 Aar, men 7 Pct. mere end i Aarene 1886-1888.

vii Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1889: 15 108 000 til en Værdi af vel 2 Mill. Indførselstolden af denne Artikel udgjor ca. 1 1/2 Mill. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: 1876 5 160 000 1881.... 8 087 000 1885 10 693 000 1886... 10 603 000 1887..... 10 937 000 1888 12 042 000 1889..... 13 467 000 Af Stenkul er der i 1889 bleven indført 10 244 000 Hl. til en Værdi af 10 756 000 Dette er i Henseende til Kvantum omtrent 1 1/4 Mill. Hl. mere end i 1888, der tidligere var det største Importaar. Indkjobet af Farioier, der navnlig for Dampskibenes Vedkommende i Aaret 1886 var meget ringe, har i de senere Aar og især i 1889 tiltaget betydeligt, saaledes som det fremgaar af folgende Opgave for de sidste 8 Aar: Dampskibe.Sejlskibe. Antal. Reg. -Ton. Værdi (). Reg. -Ton. Værdi (). 79 1882... 33 14 963 6 279 000 43 657 2 808 000 1883... 23 1884... 19 1885.. 7 1886.. 4 1887... 14 1888... 25.. 38 8 701 5 592 2 834 937 11 772 15 564 25 813 3 344 000 2 078 000 953 000 328 000 1 816 000 3 446 000 6 919 000 113 61 664 3 767 000 96 54 718 3 666 000 76 46 844 2 331 000 49 26 470 1 105 000 91 56 073 1 948 000 136 88 768 3 570 000 171 102 147 7 762 000 Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri benvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler pan de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar folgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver): Absolute Tai (fill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktions- Tali. øiemed. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøiemed.. 1885... 1886... 1887.. 1888..... 101.8 96.5 92.2 108.1 122.8 43.8 38.7 41.5 50.3 68.8 145.6 135.2 133.7 158.4 191.6 69.9 71.4 69.0 68 2 64.1 30.1 28. 6 31.0 31.8 35.9 100 100 100 100 100

VIII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indførselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Den betydelige Stigning, der viser sig for 1889, staar i god Samklang med det gunstige Resultat af dette Aars økonomiske Virksomhed. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og Danmark 1), og man hidsætter derfor for Aarene 1875-1889 nedenstaaende Talrække : Procentforhold af indførsel i Produktionsøiemed: til Norge. til Sverige. til Danmark....--,-,...,,- 1875 29.7 Pct. 35.8 Pct. 43.3 Pct. 1876 26.6 35.0 41.5-1877 26.8 30.8 36..8 1878 25.8-28.9 33.2 1879 25.3 27.9-32.4 1880 24.7 29.7 36.0 1881 25.8 30.5 38.2 1882 30.9 31.7 40.9 1883 29.2 30.8-40.3 1884....,... 30.4 31.8 41.4-1885...... 30.i. 30.3 40.6 1886 28.6 31.6-39.3 1887 31.0 30.9 39.1 1888 31.8-34.1-40.6-1889 35.9 Der viser sig: altsaa for alle tre Lando et aftagende Procentforhold fra Midten al Syttiaarene til Slutningen af samme, derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i Danmark, saa i Sverige og ' Norge, men gik i de følgende 4 A. 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og Danmark igjen viser sig en Stigning. Medens det for Id/ui-se/ens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udforselen i flere Henseender af størst Interesse 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over d3trikes ()eh Sjöfart», hvorved man i det væsentlige bar befulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling. For Danmark forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne.

Ix at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene 1885-1889 henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill. 1885 1886 1887 1888 1889 39.16 37.05 37.23 43.67 50.28 34.92 36.96 38.93 44.66 44.14 23.68 24.91 25.69 28.30 31.49 4.18 3.92 4.78 5.73 6.76 101.94 102.84 106.63 1 2 2.36 1 3 2.67 Vore to fornemste Udforselsprodukter, Trælast og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod Vio af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort noget over Vio. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det bele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten: Trælast Andre og Fiskevarer. Produkter. Gjenudforsel.. Pct. Pct. Pct. Pct. 1885 72.6 23.3 4.1 100 1886 72.0 24.2 3.8 100 1887 71.5 24.0 4.5 100 1888 72.2 23.1 4.7 100 1889 71.1 23.8 5,1 100 Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1889 udførte norske Trævarer, 50 280 000, falder 37 194 000 paa den egentlige Trælast, 10 739 000 paa Træmasse og Cellulose, 1 620 000 paa Fyrstikker samt 132 500 paa Træsneller og dreiede Trævarer.

X Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort: Aar. Hoylet Last. Skaaren Last. Huggen Last. Rund Last. Stav. Splitved, Brænde etc.. 1885 1886... 1887 1888 1) 1889 1) 1888 1889 Reg.-Ton. 245 936 249 830 220 804 239 993 256 471 Kbm. 551 984 Reg.-Ton. 236 011 197 711 202 374 235 495 224 263 Kl)m. 541 639 515806 Reg.-Ton. 59 441 48 515 53 728 49 748 39 421 Kbm. 104 470 82 785 Reg.-Ton. 242 666 249 010 268 252 304 099 363 883 Kbm. 516 969 618 601 Reg.-Ton. 33 928 40 518 44 583 38 163 47 544 Kbm. 87 775 109 352 Reg.-Ton. 42 405 39 167 48 611 41 073 45 702 Kbm. Reg.-Ton. 860 387 824 751 838 352 908 571 977 284 Kbm. 94 469 1 897 306 105 114 202! 541 Den samlede Trælastexport i sidste Aar stod tilbage for de store Trcelastaar 1872 og 1873, da der skibedes henholdsvis 1 037 000 og 1 075 000 Reg.-Ton, men er storre end i noget af de øvrige Aar. En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er imidlertid af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, S. 18, Anm. 3 anførte 221 408 Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige fores over i det fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udforselen af saget og hovlet Last tilsammentagne holdt sig i Aarene 1883-1885 paa noget over 480 000 Reg.-Ton efter i 1882 at have været oppe i 502 500 Reg.-Ton (den største Udforselsmængde siden 1873 og 1874). I 1886 sank denne -Udførsel til 447 500 Reg.-Ton og i 1887 end yderligere ned til 423 200 Reg.-Ton, men er atter i 1888 og 1889 gaaet op til henholdsvis 475 500 og 480 700 Reg.-Ton. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker ru. ni., der i det hele taget viser Nedgang og i de sidste Aar har været mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudførselen 1876-1880 og under Tredieparten af Gjennemsnitsudførselen 1871-1875, er i 1889 gaaet end yderligere ned, idet den kun udgjorde 39 400 Reg.-Ton. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i 1889 364 000 Reg.-Ton, hvilket er betydeligt mere end i de foregaaende Aar. Udførselen af Stav har ogsaa været noget stone end sædvanligt. De for Trælasten opnaaecle Priser vare i 1889 bedre end i de foregaaende Aar. i) Beregnet efter de officielle Forholdstal, der ere fastsatte ved kgl. Resol. af 7de Febr. 1888, hvorefter 1 Ton ansættes af: 1. Trælast, skaaren og huggen: a. skaaren Last, herunder hovlet Last, Men ikke skaarne Bjælker, 2.3 111 3. b. huggen Last samt skaarne Bjælker, 2.1 m 3. 2. Trfelast, rund, hvorunder Baandstager og Brændeved, 1.7 m 3. «Splitved, Brænde etc.» er ansat til samme Forholdstal som for skaaren Last, nemlig 23 m3.

XI Udførselen af Træmasse og Cellulose, som endnu i 1875 alene androg til 8 540 Ton, beregnet til en Værdi af 683 000, har i de 5 sidste Aar udgjort: 1885 90 781 Ton til Værdi 5 664 000, 1886 99 660 5 520 000 1887 131 651 7 335 000 1888 162 455 9 172 000 1889 178 140 10 739 000 Disse Tal indbefatte ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1889 over norske Havne udførtes tilsammen 17 044 Ton. Særskilt af Cellulose udførtes 24 320 Ton af norsk og 845 Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende tit den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade : I 1882 og 1883: Stor Nedgang i Udførselsmængderne, men høie Priser. I 1884-1887 : Forøgelse i Mængde, lave Priser. I 1888: Forøgelse i Mengde og noget høiere Priser. I 1889: Forøgelse i Mængde, men noget lavere Priser. Af Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten: 1885 37 372 000 til Værdi 11 847 000 1886 41 491 000 10 788 000 1887 42 208 000 13 929 000 1888 42 818 000 15 414 000 1889 47 479 000 16 618 000 Sammenlignet med 1888, er saaledes Kvantumet steget med ca. 4 2/3 Mill. og Værdien med ca. 1 1/5 Mill. Af Torfisk exporteredes : 1885 16 830 000 til Værdi 5 122 000 1886 15 869 000-5 387 000 1887 17 477 000 5 884 000 1888 20 434 000 - - 6 720 000 1889 18 347 000 6 095 000 Af Rogn exporteredes i 1889 52 000 Hl. til en Værdi af 802 000 mod 52 000 Hl. værd 988 000 i 1888. Efterspørgselen efter denne Artikel var indskrænket og Priserne lavere end i 1888. Ogsaa for Tran have Konjunkturerne i 1889 ligesom i de nærmest foregaaende Aar stillet sig meget uheldig, særlig for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 1883 gjennemsnitlig blev betalt med Kr, 180 pr. F11., var den i 1886 gaaet ned til 53 og i 1889 endog til 40 pr. HI., ligeledes blank

XII Tran fra 60 til 32 og 28 o. s. v. Mængden var derimod i 1889 større end i noget tidligere Aar. Af samtlige Sorter 'exporteredes: 1885 147 000 HI. til V aerdi 5 228 000 1886 169 000-5 141 000 1887 160 000-4 616 000 1888 202 000 5 610 000 1889 207 000 5 727 000 I de anførte Tal er indbefattet Hval- og Sæltran, hvoraf der i 1889 udførtes 48 594 Hl. til en Værdi af 1 458 000. Udforselen af saltet Sild udgjorde : 1885 698 000 HI. til Værdi 8 129 000 1886 811 000-9 626 000 1887 1 126 000 9 777 000 1888 888 000 -- 11 218 000 1889 1 055 000 10 865 000 Exportmængden var saaledes i 1889 betydeligt større end i 1888, men paa Grund af de lavere Priser var der nogen Nedgang i Værdien. Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks 1 004 000, fersk Makrel 131 000, fersk Sild 515 000, anden fersk Fisk 408 000, røget Sild 284 000, Ansios 532 000, Hummer 456 000, Fiskeguano 833 000, ni. m. De 31.5 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1889 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse med 10 3/4 Mill. og Fyrstikker med 1 3/5 Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxe baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i 1889 oversteg 500 000 Disse vare følgende : Exportværdi '...,,,., Søm og Spiger 2 956 000 Uldne Varer 2 955 000 Skind 2 547 000 Smør, almindeligt 464 000 kunstigt(margarin) 1 353 000 Melk, kondenseret... 1 812 000 Ertser og Malme. 1 617 000 Papir og Pap 1 245 000 Bomuldsvarer 1 179 000 Exportvaerdi Maskiner 1 008 000 Apati t 927 000 Heste 877 000 Is 875 000 Garkobber og glt. Metal 705 000 Faar 660 000 Sten, huggen 647 000 Glasvarer 606 000 Saalelaeder 580 000

XIII Af mindre Udførselsartikler, der dog i 1889 udgjorde et Belob af over 100 000, kan mærkes: Hornkvæg, Fugle- og andet Vildt, Hermetik, Brod, 01 (312 000 ), Bomuldsgarn, Rebslagerarbeide, Lin- og Hampevarer, Hatte og Huer, Lin- og Rapsolie, Affaldsmel, Lin- og Oliekager, Feltspat, Jod, Nikkelsten, Skibe (339 000 ), Lamper samt Bøger. - Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i forrige Aargang af sstatistiken angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1885» indtagne Opgaver for Aarene 1883-1888, hidsættes nedenstaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): 1866--1867 gjennemsnitlig 1 477 000 1876-1877 10 215 000 1885 20 097 400 1886 21 159 500 1887 23 450 100 1888 26 684 300 1889 30 691 400 Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det Statistiske Centralbureau, Kristiania den 30te Juni 1890. A. N. Kiær. A ug. C. Mohr.

Anhang.

XVI A. Norges s- 2 4 I 5 Vægt. Værdi. Aar. Indførsel. U(lførsel. Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kroner. Kroner. 1866-1870 gj.snitlig. 649 563 000 1 247 238 000 1 896 801 000 100 410 000 73 280 000 1871-1875 - 826 856 000 1 398 836 000 2 225 692 000 153 679 000 106 218 000 1876-1880') - 1 016 355 000 1 338 564 000 2 354 919 000 156 123 000 103 368 000 1881-1885 - 1 289 012 000 1 741 663 000 3 030 675 000 158 237 000 114 833 000 1880 1 069 151 000 1 454 094 000 2 523 245 000 150 871 000 108 739 000 1881 1 167 651 000 1 583 180 000 2 750 831 000 164 997 000 120 934 000 1882 1 224 417 000 1 677 961 000 2 902 378 000 160 475 000 122 955 000 1883 1 303 287 000 1 695 887 000 2 999 174 000 161 315 000 116 139 000 1884 1 327 113 000 2 102 860 000 3 429 973 000 158 795 000 112 199 000 1885 1 422 594 000 1 648 427 000 3 071 021 000 145 605 000 101 938 000 1886 1 363 566 000 1 694 552 000 3 058 118 000 135 169 000 102 844 000 1887 1 376 483 000 1 778 297 000 3 154 780 000 133 691 000 106 628 000 1888 1 620 223 000 1 859 586 000 3 479 809 000 158 397 000 122 356 000 1889 1 822 149 000 2 179 929 000 4 002 078 000 191 608 000 132 669 000 1) Fra og med 1876 er benyttet den qiistedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemme hørende» B. Indførselsværdi og 2 3 I 4 5 1 6 7 8 1 9 1 10II A. Ind før selsv æ r d i e n fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: a. b. C. d. e. f. g. h. Indførsel: Aar. For- tærings- gjen- stan de. Beklædningsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgjen stande, Boger, Papir etc. Pr duktionsfor nødenheder (Raastoffe etc.). Skibsfornødenheder. Skibe. Maski - ner, Redskaber og lignende Pr oduk - tionsmidler. til Forbrug, k a- d ). i Produkti."' oiemed (e_b). Samlet Indførsel (Guld, Solv og rede Puenite taget). Absolute Tal: moo moo moo moo t000 -woo Toot, I000 moo i000 I000 1866-1870 gj.sn. 51 880 13 750 5 650 760 20 580 2 080 3 540 2 170 72 040 28 370 100 410 1871-1875 - 67 800 24 409 11 010 1 650 30 790 3 230 9 180 5 610 104 869 48 810 153 679 1876-1880 - 78 311 22 841 12 590 1 960 28 781 2 350 4 750 4 540 115 702 40 421 156 123 1881-1885 - 71 285 26 195 11 923 2 566 33 950 1 747 6 054 4 518 111 969 46 269 158 238 1885 64 321 23 824 10 951 2 734 34 775 1 086 3 284 4 630 101 830 43 775 145 605 1886 59 743 23 526 10 844 2 418 31 612 781 1 433 4 812 96 531 38 638 135 169 1887 56 682 22 016 11 131 2 375 33 053 711 3 765 3 958 92 204 41 487 133 691 1888 67 834 25 614 12 233 2 417 37 768 1 067 7 016 4 448 108 098 50 299 158 397 1889 74 840 30 600 14 686 2 701 47 116 1 189 14 681 5 795 122 827 68 781 191 608 Prot-en/.. Pct. Pet. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 1866-1870 gj.sn. 51.7 13.7 5.6 0.7 20.5 2.1 3.5 2.2 71.7 28.3 100 1871-1875 - 44.1 15.9 7.2 1.1 20.0 2.1 6.0 3.6 68.3 31.7 100 1876-1880 - 50.2 14.6 8.1 1.3 18.5 1.5 3.0 2.8 74.2 25.8 100 1881-1885 - 45.0 16.6 7.5 1.6 21.5 1.1 3.8 2.9 70.7 29.3 100 1885 44.1 16.4 7.5 1.9 23.9 0.7 2.3 3.2 69.9 30.1 100 1886 44.2 17.4 8.0 1.8 23.4 0.6 1.1 3.5 71.4 28.6 100 1887 42.4 16.5 8.3 1.8 24.7 0.5 2.8 3.0 69.0 31.0 106 1888 42.8 16.2 7.7 1.5 23.9 0.7 4.4 2.8 68.2 31.8 100 1889 39.0 16.0 7.7 1.4 24.6 0.6 7.7 3.0 64.1 35.9 100

omsætning med Udlandet. 6 M 7 8 9 IO Værdi pr. Indbygger. Indførsel og Udførsel. folkemængde. Indførsel. Udførsel. Indførsel og Udførsel. Aar. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. 173 690 000 259 897 000 259 491 000 273 070 000 259 610 000 285 931 000 283 430 000 277 454 000 270 994 000 247 543 000 238 013 000 240 319 000 280 753 000 324 277 000 Folkeinængde. 1 723 000 58.30 42.50 100.80 gj.snitlig 1866-1870. 1 774 000 86.60 59.90 146.50-1871-1875. 1) 1 866 000 83.70 55.40 139.10 1876-1880. 1 921 000 82.40 59.80 142.20 1881-1885. 1 910 000 79.00 56.90 135.90 1880. 1 915 000 86.20 63.20 149.40 1881. 1 913 000 83.90 64.30 148.20 1882. 1 914 000 84.30 60.70 145.00 1883. 1 923 000 82.60 58.30 140.90 1884. 1 938 000 75.10 52.60 127.70 1885. 1 954 000 69.20 52.60 121.80 1886. 1 967 000 68.00 54.20 122.20 1887. 1 975 000 80.20 62.00 142.20 1888. 1 985 000 96.50 66.80 163.30 Udforselsværdi. 12 13 '4 17 18 19 20 21 22 B. Udførs e 1 s v æ rd i en fordelt efter de Næringsveie, der afgivne Gjenstande til Udførsel : a. b. c. d. e. f. g. h. Udførsel: og. 1ræ industri. Pro- Produkter af dukter af Jordbrug og.. Fædrift etc. Produkter af Sæl- og Hval- fangst samtjagt. Fiskeri-.. pro- dukter. uforar- ædlede., beidede. samt Metaller. af af, fremmeoe Pro- Pr' dukter af Pro" pr, clukter af Mi neralneral- t. g! Spinde- dukter af dukter af Mi halv-eller i lndre riget, helfor og Væve. industrien. norske Industrigrene. Varer. Varer. Samlet 'Udførsel (Culd, Sølv og rede Penge undtaget). Aar. moo moo moo moo moo moo moo Kr, i000 K;. moo moo moo 1 970 31 038 660 33 328 1 999 1 770 580 1 090 72 435 845 73 280 1866-70 3 860 44 951 1 020 41 791 3 860 3 220 2 610 2 350 103 662 2 556 106 218 1871-75 4 880 38 801 1 180 43 140 2 830 3 500 3 060 3 670 101 061 2 307 103 368 1876-80 7 340 42 859 1 910 42 920 4 802 4 480 4 070 3 483 111 864 2 969 114 833 1881-85 7 196 39 163 1 971 34 921 2 583 5 664 3 142 3 121 97 761 4 177 101 938... 1885 7 442 37 055 1 614 36 956 2 722 5 483 3 652 3 997 98 921 3 923 102 844...1886 7 482 37 232 2 213 38 925 2 904 5 914 3 523 3 652 101 845 4 783 106 628...1887 8 549 43 668 2 791 44 661 3 046 6 539 4 147 3 229 116 630 5 726 122 356...1888 10 475 50 280 2 557 44 135 2 918 7 017 5 128 3 400 125 910 6 759 132 669...1889 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pcf. Pct. Pct. Pct. Pct. 2.7 42.4 0.9 45.5 2.7 2.4 0.8 1.5 98.9 1.1 100 1866-70 3.6 42.3 1.0 39.4 3.6 3.0 2.5 2.2 97.6 2.4 100 1871-75 4.8 37.3 1.1 41.9 2.7 3.4 3.0 3.6 97.8 2.2 100 1876-80 6.4 37.3 1.7 37.2 4.2 4.0 3.5 3.1 97.4 2.6 100 1881-85 7.1 38.4 1.9 34.2 2.5 5.6 3.1 3.1 95.9 4.1 100...1885 7.2 36.0 1.6 36.0 2.6 5.3 3.6 3.9 96.2 3.8 100...1886 7.0 35.0 2.1 36.5 2.7 5.5 3.3 3.4 95.5 4.5 100...1887 7.0 35.7 2.3 36.5 2.5 5.3 3.4 2.6 95.3 4.7 100...1888 7.9 3743 1.9 33.3 2.2 5.3...-- 3.9 2.6 94.9 5.1 100...1889 C

XVIII C. Den udenrigske Omsætning 2 3 4 I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit I hvert af 1876--1880. 1881-1885. 1886. 1887. 2. A. Inayorsel. Storbritannien og Irland 41 985 600 43 061 200 41 459 100 45 942 400 34 472 100 38 038 GOO 35 368 200 34 950 400 3. Sverige 13 034 700 17 435 100 16 691 300 16 981 600 4. Rusland og Finland 16 946 200 13 922 500 11 933 500 11 872 600 5. Danmark 16 875 400 14 552 900 9 560 900 S 824 800 6. Lande udenfor Europa 4 565 400 5 625 700 6 234 400 7 271 200 7. Nederlandene 6 427 900 5 560 500 4 749 300 4 970 500 8. Belgien 2 474 700 2 665 100 3 895 600 3 827 000 9. Frankrige 6 955 000 6 233 900 3 560 700 3 419 100 B. trayorsel. 1 0. Storbritannien og Ir land 32 766 700 38 186 400 34 020 800 34 588 100 II. Sverige 11 675 100 13 828 100 14 255 200 14 455 200 I 2. 16 839 000 15 337 000 12 817 800 13 817 400 13. Spanien 9 874 600 11 825 400 8 283 400 9 950 600 14. Frankrige 8 208 900 8 929 000 7 511 500 7 557 700 15. Nederlandene 5 898 100 6 007 300 5 279 200 5 100 000 16. Lande uden for Europa 1 813 200 2 887 600 4 054 000 3 194 700 17. Belgien 2 438 500 '3 417 300 4 409 300 5 483 700 8. D anmark 5 216 800 6 053 700 4 419 500 4 664 100 19. Italien og østerrige 3 283 200 3 267 500 3 663 200 4 020 300 20. Rusland og Finland 3 400 800 4 166 600 3 492 100 2 928 400 C. S,rmlet St orbrit annien og Irland 74 752 300 79 645 500 68 492 900 69 956 300 22. 59 900 200 61 279 400 50 856 400 48 767 800 23. Sverige 24 709 SOO 31 263 200 30 946 500 31 436 800 24, Rusland og Finland 20 347 000 18 089 100 15425 600 17 801 000 25. Lan de udenfor Europa 6 378 600 8 513 300 10 288 400 10 465 900 26. Danmark 22 092 200 20 606 600 13 980 400 13 488 900 27. Nederlandene 12 326 000 11 567 800 10 028 500 10 070 500 28. Frankrige 15 163 900 15 162 900 11 072 200 10 976 800 29. Spanien 10 663 400 12 895 800 8 671 800 10 339 400 30. Belgien 4 913 200 6 082 400 8 :304 900 9 310 700 31. Italien og Osterrige 3 676 900 3 733 600 4 108 800 4 224 900

med de vigtigste Lande. XIX 5 6 7 TI. Pro centforhold. Aarene: I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: No. 1886. 1888. 1876-1880. I88I-I885. 1887. 1888. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 25.5 41 223 800 59 985 900 26.9 26.2 26.5 27.9 31.3 42 590 700 4%8 018 200 19 143 (300 21 763 000 20 551 600 20 188 700 8 977 000 9 212 400 6 413 700 8 077 700 5 751 400 7 175 700 4 411 500 6 162 SOO 3 222 000 4 705 100 27.6 8.1 10.9 110.9 2.9 4.1 1.6 4.3 29.0 11.0 8.9 9.2 3.6 3.5 1.7 3.9 28.1 26.1 26.9 25.1 12.4 12.7 12.3 11.4 8.8 11.1 13.0 10.5 7.1 6.6 5.7 4.8 4.6 5.1 1.0 4.2 3.5 3.7 3.6 3.9 2.9 2.9 2.8 3.2 2.6 2.6 2.0 2.5 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. S. 9. 39 768 200 13 600 900 17 022 600 20 618 300 16 327 900 17 017 700 10 498 700 11 773 200 8 885 700 8 001 000 5 700 700 6 349 500 1 536 200 6 128 700 5 661 600 6 020 400 6 001 600 4 759 SOO 1 181 000 3 701 500 2 827 800 3 682 900 31.7 33.3 11.3 12.0 16.3 13.3 9.6 10.3 7.9 7.8 5.7 5.2 1.8 2.5 2.4 3.0 5.0 5.2 3.2 2.8 3.3 3.6 33.1 32.1 32.5 32.9 13.9 13.6 13.9 15.6 12.5 13.0 13.3 12.8 8.1 9.3 8.6 8.9 7.3 7.1 7.3 6.0 5.1 4.8 4.7 4.8 3.9 3.0 3.7 4.6 4.3 5.1 1.6 1.5 1.3 4.4 4.9 3.6 3.6 3.8 3.7 2.8 3.1 2.7 2.3 2.8 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 83 992 000 103 586 SOO 58 918 600 65 095 900 36 465 200 42 111 300 23 379 400 23 871 600 10 949 900 14 206 400 14 978 600 13 972 200 11 452 100 13 825 200 12 107 700 12 709 100 10 941 700 12 685 400 10 076 100 12 183 200 4 798 000 4 547 100 28.8 29.2 23.1 22.4 9.5 11.1 7.8 6.7 2.5 3.2 8.5 7.5 4. 8 4.2 5.8 5.5 4.1 4.7 1.9 2.2 1.4 1.4 28.8 29.1 29.9 31.9 21.4 20.3 21.0 20.1 13.0 13.1 13.0 13.1 6.5 7.4 8.3 7.4 4.3 4.3 3.9 4.4 5.9 5.6 5.3 4.3 4.2 4.2 4.1 4.3 4.6 4.6 4.3 3.9 3.7 4.3 3.9 3.9 3.5 3.9 3.6 3.7 1.7 1.8 1.7 1.4 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31.

?. XX D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning..1710111119411111 MINIIIIII. I 2 3 4 6 I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: Byer. 187 6-188o 1881-1885 1886. 1887. 1888. 1. Værdi. i. indforsei: I. Kristiania 2. Bergen 3. "frondhjern 4. Sum at disse Byer 5. De øvrige Byer. 6. IL City:ors& I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem... 4. Sum at disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. C. Savidet Oniscelning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. 66 244 500 27 465 600 12 391 500 106 101 600 50 021 300 156 122 900 21 '238 300 18 107 100 3 007 800 42 353 200 61 015 400 103 368 600 87 482 800 45 572 700 15 399 300 148 454 800 111 036 700 259 491 500 73 741 000 26 901 300 10 727 400 111 369 700 46 867 600 158 237 300 25 691 000 16 998 100 4 206 200 46 895 300 67 937 800 114 833 100 99 432 000 43 899 400 14 933 600 158 265 000 114 805 400 273 070 400 68 129 500 22 079 100 10 767 800 100 976 400 34 192 100 135 168 500 24 736 100 26 071 900 17 768 900 19 079 200 6 036 300 4 639 500 48 541 300 49 790 600 54 302 900 56 837 800 102 844 200 106 628 400 92 865 600 :39 848 000 16 804 100 119 517 700 88 495 000 238 012 700 69 341 400 23 497 000 9 784 300 102 622 700 31 068 600 133 691 300 95 413 300 42 576 200 14 423 800 152 413 300 87 906 400 240 319 700 79 842 200 97 848 700 29 212 800 31 185 800 11 752 100 14 086 300 120 807 100 143 120 800 37 589 600 48 487 300 158 396 700 191 608 100 28 739 100 20 647 500 9 007 900 58 394 500 63 962 100 122 356 600 108 581 300 49 860 300 20 760 000 179 201 600 101 551 700 280 753 300 31 727 800 20 636 400 8 577 600 60 941 800 71 727 300 132 669 100 129 576 500 51 822 200 22 663 900 204 062 600 120 214 600 324 277 200 II. Procentforhold. A. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. Pet. 42.5 17.6 8.0 68.1 31.9 100 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 46.6 50.4 51.9 50.4 51.1 17.0 16.3 17.6 18.5 16.3 6.8 8.0 7.3 7.4 7.3 70.4 74.7 76.8 76.3 74.7 29.6 25.3 23.2 23.7 25.3 100 100 100 100 100 B. UaYersel : i. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer. 6. C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. 20.6 22.4 24.0 24.4 23.5 23.9 17.5 14.8 17.3 17.9 16.9 15.6 2.9 3.6 5.9 4.4 7.3 6.4 41.0 40.8 47.2 46.7 47.7 45.9 59.0 59.2 52.8 53.3 52.3 54.1 100 100 100 100 100 100 33.7 36.4 39.0 39.7 38.7 39.9 17.6 16.1 16.7 17.7 17.7 16.0 5.9 5.5 7.1 6.0 7.4 7.0 57.2 58.0 62.8 63.4 63.8 62.9 42.8 42.0 37.2 36.6 36.2 37.1 100 100 100 100 100 100

XXI E. Toldforandringer. Vareslags. Toldsatse r. In ayorsel 1 /7 1 889 -- 3 /6 1890. 1/7 1888 - "/6 Kroner. Kroner. Frugter, tørrede : Korinter 0.40 pr. 0.30 pr. Figen og Figenost 0.30 -'»- 0.23 -«- Oranger og Orangeskaller 0.30 -»»- 0.13 -.- andre, ikke andetsteds anførte.. 0.25 -.- 0.16 7 Frugter, saltede : Tamarinder 0.2() -.- 0.10 -.- andre, saltede eller nedlagte i Edike 0.50 -.- 0.40 -q-- Hurnle 0.47 -<»- 0.50 -.- Kapers 2.00 -'»- 1.60 -«- Kastanier 0.35 -«- fri. Kokosnødder 0.20 -'»- 0.07 pr. Stk. Kryderier Ingefær, ikke syltet, Nellikker, Nellikstilke 1.00 0.40 - Kajennepeber, Karrystof, Kardemomme, Muskatblomme og Muskatnødder 3.00 -«- 2.00 - - Safran og Vanille 6.00 -«- 3.00 - - Sennep, umalet 0.25 -.- 0.10 ----- - malet eller tillavet 1.00 0.60 - - Lakrits (Lakritssaft) 0.46 6 - «- 0.20 ----- Mandler og Mandelklid 0.80 -»»- 0.40 - Saft, anden (end sødsyltet) 0.32 -«- 0.26 5 Sukker, alle Slags 0.40 -«- 0.41 - The 2.00 1.60 - Anm. For Artiklerne «Cacaobonner», «Cochenille og Indigo», «Malervarer, revne i One', «Gummielastikum og Guttaperka i Arbeide, ellers», «Humle«, «Ris, uafskallet, los i Fartai», «Ris, uafskallet, i Emballage». «Sæbe, anden», «Tobaksstilke» og «Vin indtil 21 pet. Styrke paa Fustager» tilstaaes fra 1/7 0889 ikke Kreditoplagsret. F. Toldindtraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. 2 3 4 5 11 6 7 8 Vareslags. Gjennemsnit: I Aarene : 1872-74 1875-77 1878-80 1881-83 1884-86 1887. 1888. I000 I000 I000 'coo loco moo woo 'coo Kornvarer 464 651 827 842 930 1 000 1 243 1 455 Kaffe 1 980 2 172 2 515 2 801 2 972 2 482 2 815 2 766 The 92 118 110 122 119 117 138 173 Sukker, alle Slags. 2 536 3 026 3 400 3 904 4 485 4 488 4 804 5 062 Sirup, almindelig. 228 303 280 335 328 307 299 255 Tobak 1 416 1 636 2 200 2 032 2 205 2 142 2 701 2 920 Andre Kolonialvarer 272 337 343 391 422 409 472 495 Brændevin og Spiritus 1 504 3 032 1 280 730 656 572 962 624 Vin 280 315 270 281 187 173. 161 255 Manufakturvarer 1 764 1 797 1 516 1 868 2 150 1 714 1 882 2 367 Paraffinolie, Petroleumn 229 289 634 851 1 036 1 094 1 204 1 317 Salt (Kogsalt) 420 402 352 402 295 349 352 403 Samlet Indførselstold efter Toldregnskab erne) 12 888 15 858 15 230 16 554 17 946 16 725 19 004 20 906 *) Aaret regnet fra iste Februar til 3ite Januar.

XXII G. Beregn-et Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. 2 3 4 Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilu, ram _ Kiloram. Kilogram. Kilogram. 1866-1870 gjennemsuitlig 1871--1875 1876-1880 1881-1885 1885 1886 1887 1888 1889 3.25 3.45 1.55 1.00 3.30 4.40 1.90 1.15 3.49 4.91 2.36 1.20 3.71 5.31 2.59 0.85 3.91 5.30 2.44 0.94 3.80 5.78 2.47 0.85 3.15 5.57 2.33 0.85 3.56 5.93 2.95 0.79 3.48 6.31 3.21 0.78 H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 100 Pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift. 2 3 4 Aar. Aliddelfolkemamgde. Forbrug i). Forbrug pr. Indbygger. Told- og afgift. Liter. Liter. Kroner. 1866-1870 gjennemsnit lig 1871-1875 1876--1880 1881-1885 1885 1886 1887 1888 1889 1 723 000 4 176 000 2.42 2 908 000 1 774 000 5 037 000 2.84 3 931 000 1 866 000 4 546 000 2.44 4 630 000 1 921 000 3 293 000 1.71 3 767 000 1 938 000 3 421 000 1.76 3 958 000 1 954 000 2 953 000 1.51 3 430 000 1 967 000 2 784 000 1.42 3 143 000 1 975 000 3 013 000 1.53 3 895 000 1 985 000 3 169 000 1.60 4 448 000 Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 5.Aar udgjort Aar. 2 3 For Brændevin For Brændevin. For Spiritus. 07eihpoivrelde Spiritus Pct. Pct. Pct. 4 Indenlandsk Produktion (à. Ioo Pct.). Liter. 1885 1886 1887 1888 1889 57.7 56.1 57.4 55.5 55.4 91.1 90.6 89.9 91.6 89.9 60.8 58.4 58.3 64.7 57.8 3 285 000 2 773 000 3 041 000 2471 000 2 881 000

Rettelser Aarcranu 1888. Indledning S. V. 2 L. f. o. staar: 1 1/2 Mill., skal were: il./2 Mill. _ VIII. 1 sidste Linie over Tabellen staar: 1886-88, skal være: 1866-88. - XIII. Udførselen af Industriprodukter i 1888 staar opfort med 25 682 400, skal være : 26 684 300 Tabeller S. 26. Indførselen af «Hoiter, Oboer, Klarinetter, staar opført med 270 385 Stkr., skal være : 270 Stkr.

Tabeller.

* 18$9. 2 Tabel 1. Summarisk OVersigt over deli 2 Varemængder. 3 Varegrupper)) Indførsel af fremmede Varer. Kilogram. Udførsel: af fremmede af norske Varer. Varer. Kilogram. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe S. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe II. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc 14. Trævarer, uforarbeidede eller balvforarbeidede. 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 165 977 8 501 6 17. 274 Forskjellige andre Plantestoffe 044 9 832 254 57 794 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 3 392 585 380 471 5 731 509 504 135 23 035 302 zo. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 1 010 179 408 14 656 210 60 825 684 524 124 592 5 933 472 49 861 833 175 043 3 448 008 300 089 23. Metaller i Arbeide 14 412 946 9 071 102 89 264 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc 128 023 776 3 549 436 60.685 25. Varer, soin ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper 3 451 727 17 490 736 306 663 754 33 369 460 7 245 610 2 848 654 8 642 190 2 581 255 6 249 420 8 158 302 189 642 27 123 599 970 951 133 686 767 15 582 378 4 809 903 1 381 037 3 001 335 300 186 827 238 2 963 013 2 558 135 1 469 140 4 698 1 960 995 1 034 118 29 644 1 233 414 34 583 1 627 893 13 115 464 760 15 853 1 331 365 101 502 27 886 286 555 110 11 502 1 510 21 147 232 1 222 104 210 607 3 773 1 112 793 148 84 495 184 575 310 17 066 377 292 566 29 543 1889 1 822 148 719 2 147 249 143 32 680 342 1888 1887 1886-1885... 1884 1883-1882 1881 1880 1 620 223 315 1 376 483 029 1 363 566 310 1 422 593 654 1 327 113 295 1 303 286 727 1 224 416 905 1 167 650 825 1 069 150 598 1 833 891 828 1 761 469 967 1 680 938 373 1 632 871 187 2 091 210 253 1 675 762 226 1 661 466 646 1 574 714 959 1 434 269 916 25 694 589 16 826 560 13 613 682 15 556 817 11 649 651 20 125 474 16 493 976 8 464 575 19 823 766 Angaaende enkelte i Gruppeinddelingen fra 1889 af indførte Forandringer henvises til efterfølgende Tabeller 2 og 3. i) Desuden Mynt og Myntmetal Indforsel Udførsel A nm. i Krone -------- 9/8 Reichsmark = 0.055069 - I fr. 39 cent. 1888. 1887. 239 700 391 000 4 236 300 418 500 361 600 749 400