Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter 1995-97 contra topsorter 2009-2011 (landsforsøg) Udbytte m.m. af gamle og nye sorter Konklusioner

Hovedtræk af kvælstofreguleringen i Danmark 1. Fra høst 94 begrænses de tilladte gødningsmængder til de økonomisk optimale, bestemt fra forsøg. 2. Fra høst 98 er de tilladte N-mængder yderligere begrænset til 90 % af det optimale 3. Fra høstår 2006 er reglerne skærpet til ca. 86 % af det optimale

% dansk forædlede topsorter Andel topsorter fra danske forædlere, som yder mindst forholdstal 100 i landsforsøgene 70 60 Før N reguleringerne Første N- regulering Anden N- regulering Tredje N- regulering 50 40 30 20 10 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Vi ser: Hvede udvalgt i Danmark er mere tilpasset til danske forhold 1 % merudbytte i hvede har en værdi af 500.000 hkg svarende til 65 mill. kr. Dansk hvedeforædling giver p.t. +5% eller en merværdi til landbruget på 325 mill. kr.

% råprotein % råprotein i Ritmo og Ambition, 11,5 landsforsøg 1995-2011 11,0 10,5 10,0 År: 9,5 9,0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Ritmo Ambition 3 års snit Lineær (3 års snit)

Vi ser: Et faldende indhold af protein i kerne over tid ( fortynding )

Hvede 1995-97> <hvede 2009-11 Hvordan sammenligne fortid med nutid? Udbytte Udnyttelse af kvælstof

1995 er første år med proteinmålinger i landsforsøgene Top 5 i landsforsøgene Snit af 3 år, 5 topsorter/ år 1995 1996 1997 hkg / ha % prot Prot udb kgn høstet/ha Trintella Cortez Ritmo Windsor Trintella Bucanner Versailles Harrier Kris 93,7 10,6 10,0 159 Stakado Asketis Cortez Chianti Hunter Record

Top 5 i landsforsøgene Snit af 3 år, 5 topsorter/ år 2009 2010 2011 hkg / ha % prot Prot udb kgn høstet/ha Hereford Hereford Gedser Marselis Mercedes NOS 14012.23 Oakley Replik Replik 93,1 10 9,2 148 Gravitas Gedser Mariboss Lear KWS Dacanto Elixer

Udbytte % Proteinudb. Kg høstet År hkg / ha protein hkg/ha N/ha 1995-1997 93,7 10,6 10,0 159 2009-2011 93,1 10,0 9,2 148 Forskel -0,6-0,6-0,8-11 Optimal mængde kvælstof i 2005-09:179 kg N/ha Plantedirektoratets norm i 2005-09: 149 kg N/ha Optimal mængde N i 95-1997: 170 kg N/ha Man gøder altså med 30 kg N/ha under det optimale men høster blot 11 kg N/ha mindre.

Udbytte % Proteinudb. Kg høstet År hkg / ha protein hkg/ha N/ha 1995-1997 93,7 10,6 10,0 159 2009-2011 93,1 10,0 9,2 148 Forskel -0,6-0,6-0,8-11 Optimal mængde kvælstof i 2005-2009:179 kg N/ha Optimal mængde kvælstof i 95-1997: 170 kg N/ha Plantedirektoratets norm i 2005-2009: 149 kg N/ha De nye sorter optager 19 kg mere N pr ha end sorterne gjorde i 1995! Reelt skønnes 12-15 kg mere N optag

Hvordan klarer gamle sorter sig under nutidens dyrkningsforhold?

Udbytte i gamle og nye sorter dyrket under nutidens forhold Snit Odder Ski/Odd/Loll Odder Gns Gns På 2008 2009 2010 3 år 3 år sortsliste hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha Relativ år Hereford 141,8 117,8 89,2 116,3 102 100 2006 Ambition 124,6 113,4 94,1 110,7 98 2004 Flair 124,9 105,4 66,2 98,8 87 1994 Ritmo 114,4 111,0 86,4 104,0 92 89 1993 Terra 111,4 102,6 88,3 100,8 89 1993 Kraka 107,1 93,3 72,3 90,9 80 1980 Anja 108,2 94,7 79,5 94,1 83 82 1980

Høst af kvælstof i gamle og nye sorter dyrket under nutidens forhold % protein Udbytte Snit Gennemsn. Gns Kg N høstet Odder Ski/Odd/Loll Gns Proteinudb 3 år i kerne 2008 2009 08-09 hkg/ha hkg/ha pr ha Hereford 9,8 9,7 9,8 11,3 116,3 181 179 Ambition 10,1 9,9 10,0 11,1 110,7 177 Flair 10,0 10,6 10,3 10,2 98,8 163 Ritmo 10,8 10,1 10,5 10,9 104,0 174 168 Terra 10,5 10,3 10,4 10,5 100,8 168 Kraka 10,9 10,6 10,8 9,8 90,9 156 Anja 11,3 10,8 11,1 10,4 94,1 166 161

Vi ser af denne forsøgsserie: 1. 1980-2005, d.v.s. 25 år: En udbyttestigning fra forædling på 18 % = 0,7 % årligt 2. De nye sorter indeholder ca. 1 % mindre protein i kernerne end de gamle sorter. 3. De nye sorter optager 18 kg N / ha mere end de gamle sorter

Konklusioner De sorter, der klarer sig bedst i Danmark er de sorter, der er udvalgt under de specielle danske forhold evt. af danske forædlere Sorter selekteret under de specielle danske forhold giver en stor værdiforøgelse af hvedeafgrøden Indholdet af protein i kernerne er faldet med ca. 0,7 % siden 1995 men store årsvariationer

Konklusioner De nye sorter optager mere kvælstof end gamle sorter, formodentlig 12 15 kg N pr ha (landsgennemsnit), hvilket har en positiv effekt på N-udvaskningen. Over 25 år ses en øgning i sorternes udbytte på omtrent 0,7 % årligt. Dette har været i stand til at kompensere for mere sparsom kvælstof tildeling (og mere begrænset forbrug af svampemidler)

Konklusioner Sammenlignes de nyeste sorter blot med Ritmo ses for de sidste år en udbyttefremgang på ca. 0,25 % / år = ca. 25 kg / ha (kongresbilaget) Med en udbyttefremgang på 30 kg / ha årligt når vi et udbytte på 12 t / ha i 2075! Det bliver meget, meget svært at nå dette uden en yderligere nedgang i proteinindholdet i kernerne

TAK

TAK til de landmænd der støtter forædlingen ved at købe certificeret udsæd til politikerne hvis lovgivning har gjort det langt nemmere for danske forædlere at tjene gode penge