I 4. Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk vrrkto j

I 4. Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk vrrkto j Ar l)ctnnln IJni'rAr ry Pierre Bourdieu (f. 1930) er fransk kultur_ oq uddannelsessociolos, fbrskninss_ leder ved Ecole des Hautes Et,-rdes en Sciences Sociales i paris oe professor ved colldge de France. Illa'clt pccla{oeer er han ke.dt for blandt andet i arbe.lder sonr Le-s hiriticrs (196-{), Ltl re})roductiott (1970). HLttrr<t trrttdetnlr_rr-s (19g.1) os. La noblcssc d'etat (19t39) at have pir.'ist, h'ordan sar'tundets eliter udnvtter uddannelsessvstenlet til at befrste dercs stillinc. Bourclietrs nretoder og begreber er komnret til at indga i uddannelsessociolosiens arsenal.jeu vil her l:egee hoved_ v:bgten pi begrebet kapital. sonr rrra siges at r.:ere det nrest grundlrqqende, nren vil oesi berore andre viqtrqe begreber so'' habitus os...rrc,rr... felt. Kapital er enkelt udtrykt svnrbolske os rrratericli. Bourdieu skelner nrelienr forskeliise arter af kapitar:kulturel kapital (kultiveret sprogbrug oe fortrolighed nled den sikaklte flnkultur. evner sonr i Frankric fbrst os frenrnrest erhverves pa elrteskoler). social kapital (slrgtskabsbind, venskabsbend, korpsind) os okotrotnisk kapital (materielie ressolrrcer sanrt kendskab til de okonorniske spillereeler) sallrt nlere specielle kapital:irter sorn ucldan'elseskapital (karakterer, eksanriner),.,.idenskabelie kapital (anseelse i den l:.-rcle verden). Et andet af Bourdieus noslebegreber er habitus (ental: habitus. flertal: habitus), dvs. svstemer af clispositioner. solrl tillader nrennesker at handle, te'ke og orientere sie i den soci:rle verden. Et nrenneskes habitus eruncll:egues gennenl de vaner, sonr det tilesner sig i ftnrilien og skolen oq f.rnqere. senere sonl et sejlivet og ofte ubevidst handlirrqsnronster. Habitu, t.r., b.tr.gres sonr iegemlig_ gjort kaprtal. Felt kan, hvis vi soger en defir.rrtion, der er s:r qenerel sorl nrulist, defineres som et systenr af relatio'rer nrellenr positioner. Med sociart felt (oesri kardet kanrpfblt eller konkurrencefi:lt) rlrener Bourc'lieu et for:irderlist or'ride i sanrfundet, hvor nrennesker og institr-rtioner strides onl noset, c-ler er frlles lor de'r. Inden for p:rdaeoeikkens lelt stridcs rnan fbr eksernpel orn skolens nr:il og 'renins' Botrrdieu skelner mellern pa clen ene sic-le procitrktionsfelter befblket af 4IJ

specialister. cicr skabcr torestillingcr orrt verclen, oe pa clen ;rnc_len konsur.ntior.ts_ felter' For p'edeuoqikketts veclkonrnrencleksistcrer s.iledes tlcls ct prodtrkti.'sfelt. hvor de p:eclauorliske rcleer lrnceres :rf journ:rlister. politikere. firrskerc oq tttlclantieisesiclc<lloqer' clels et ko'sr-rrnti.rsfeit. h'.r vi flrider lrt-rerne. cle'erncog tor:elclrerlc. Fcltbeqrcbct cr bl.:r. cr \':rrktol til studiet eifirrclelineen ef kapit:rl. I)isse clefiniticlncr ttt.t ttt',tlr-en.lisvir vrrc provisoriskc. IJourc-lieus bcqreber fir cleres firlde bet'clrtiltg. tt:tr cle bruges s<>ni '."rktqer i os.ci.l.ge's hri'clvcrkn, fitr nu :lt citerc tttlut p.r en lrreboq. sonr l]ourilieu uci11:t. r I96E sanr_ ttren nrecl norllc'aisinc nreilarbe-jclere. l)ct firlqencie cr en kort rntroc-ltrktion ril begreber'es ;r'r-e'clclse r IJourcLeLrs oq ha's rrrer.rarbejcler-cs fbrskr.rirrg pa 'c1_ detlnelscssociologicns otttricle. Vil rn;rn vicle nrere, lienr-ises nrr.ln til litteratr-rrvejiedninqen r slutninqen rri krrpitlct. Men lbrst et par orcl ont hvad der rnencs nrecl r-rclclannelscssc-lciolcxri. 1. Uddanneisessociolosi Uddanrlelsessocioltlqi katt trtest enkelt cleiincres soni ciet sanifirnclsr-idenskabeliqe studiunr af ucldannelsen. C)rrler sociologi bler-skabt:rf den ti-anske filosofatrslrsre Clonrte ihans -17. forelrsning (uclqivet i 1s39) i scrien Cottrs dt, ltltilosolitit ltltsitit,t. Her iastslog t".t"l*:cn\ ()nrr.rllc cr,,l.lcr posirir.e srucliunr,l::::-,,,, aide qrr-rncll;rgeende Io'r'f.r rlc socr'tie f'l'rr.lterrcr' cgcrr f,rrrrcrirrg',. Me.'',,r'orittr.,. llrcr)tc rt,rrt 'idenskabelig til tbrskel fl-a rnetah.stsk. Mcd,soci:rle irnortrerrcr,, ta-nkte l_ran pa nrods:rtningell til rlatrlrftenolltener. Socio]oei i C-orrrtcs torstancl onrf:rtter s:ile_ des stort alt cle't' cler i clag kalcies sanrfirncisvrdenskab os ilcit:brclsr.rcle'sk:rb. Senere franske sociol.ser fia E'iile I)urkheirrr til I)ierrc IJotrrclicu har fbrs.qt at belieste s.cioloqiclis stiili'g sottr clen o'er.rclnecle s:rmfurcjs'id*rskab,,rc'.fl test tildcles den i dag er) lrrcrc r.dnrr.q plarls sorrr en ri clisciplinerne r r.tkken statsr"iderrsk:tb' a'troptlltlgi..k.notri. prcl.rgoeik.g arcirc s.'rfirrclsr.icle'skaber. l)og har terlnen sociologi i slrnrrrrerrs:t,tninqel. sont,i-rclcj:rnnelscssctcioloqiu stadig ell orllf;ttterlc'le'trc't'd'irtg I).r lrcn'der- hcr qrrrskc errkeit Lrdf.rsk'irg sociaie lf ellcr s:ilrtfirlldsrll:essigc fb.h.ltl. Uclclarrrelscss.cr.logie, er cler'recj s:i ganrnrc.l liqe sorrr sanrfunclsr.iclcnskrben. oq srrnrfirnclsviclenskebcns klassikere cla oqs.r er udclannelsessocioloqiens klarsrkere. Til de r.resr ircrtrvclersesrisc rrorer Errrile l)trrkher'r (lg-;g-19i7). qcc'lc sor'helli_ uddannelsessporgsrn:rl en stor cle I ef-sin irrds;rts. ()rnkring rrrhrrrrclreclskifict eksisterede socioloqien cnclnu ikkc sonr selvst:r'ncliq cirsciplin. I)trrkhcinis l:ere_ 416

stole ved 'nrversiteterre (i Bordeaux fi:r 1gg7 og 'ccl Sorbcln'e i paris fra 19()2) var i bewndelsen rubriceret solr Dp.uc1:rgoeik" furl,/,1(trqir,l hhlr,clannel_ sesviclenskabn Isrietrce dt, l'ldtrtation].aclskilliee af-tjurkliinrr'r.t.ig. fbrelrsnin_ ger for lrrerkanclidater er tilg:e'eelige i proschunre udgaver (han havde fbr varcat skrive si'e forel:esninqer orclret ned).vigtiest er hans store lorel:esrri'gsserier ved Sorborrne for vordende lrrere fra hele Frankriq. uciqir..et sor.l L,ctlttcation nroralc (1925) og, L't:uttrtttiort pt:tra.qo.qiqtr..t I;rartte (r93g) Mest.clbrec-rt oq over_ sat til rrrange sprog er den let tilsltn{.eliee lille bog Educ,ttiort t:t sotiolo,qic (1g22), so'r indeholder fbrehs'inqer oq ordbogs:rrtrkrer i prc-r:rgoglske'rner, der lerede al- havde r,.:eret trdqivet i I)r-rrkheinx 1.r..,r.1. I)urkheinr hn,dede. at opdragelsens os skolens opgave er _ og noclvencliwis mi vrre - at indprcge de forestillir.rger i t,,.,,.,n rlnge, sonr er noclvendise for, at samfi-rndet fortsat kan eksistere. Meci,santhrnclu ntente L)r_rrkhe.tn_r alt fra snre erupper til hele nationalstater eller r..erclensdele. Det sporssrnjtl. sorl bestanc.ligt optog hant, var: hvad holcler et sartrfund santrlcn? H:tns eqet svar var, at sant_ fundet holdes sanrnlen af overbevisninqer onr, Iivordan verden er beskaften, overbevisninser sonl er frlles fbr sarnfundets nreclicnrnrer. l)trrkhei' selv anvendte ofte trdtrvkket '1611"p1i'e reprrser)tationer( lrcltrttsurtatiorts ttllcctit,csl. Srrligt interesserede han oq h;tns r'edarbejderc (forst og tre"rest antropoiclgen Marcel Mauss) sig for de klassificerinser, sorrr er frlles for et qrvet sar.nfund. dvs. forestillingerne orn, hvordan verden er inddelr i sodt,/onclt. hojt/lavt. hei_ ligt/profant osv. Uden en opdraeeise eller skole. sor-r fbrnricller de.ne koliektive forestillinqsverden til den opvoksende qeneration. ville sarnfirndet bryde santnlen. l)urkheinrs uddannelsess.ciorogi har fu'gerer solr rnsprratronskilde fbr blde konservative tenkere. sonr har onsket en sarnfundsbevarende skole, og refornrister og revolutior..re' sorl har t?rrsoqt at forsta hi'clrir.rger'e for fora'drir-rger. For sit eget vedkol.nmende trak l)urkheinr en skillelinje rn.,llenr videnskab os poiitik og i det hele rilger nrellenr videnskab oq anden,,.irksorrrhec.l. En r.iden_ skab i Durkl-reinrs fbrsr:mcl skal trlvejebrinse forklarincer. Lrrerens arbejde er en af anden natnr, det er ifolge f)urkhe-inr.r., k'-,nr, larr]. cter sigter rrrod ge at bibri'_ eleven opdraselse oc viclen. I)urkhei'r kre.,-ecre helter ikke, at den slass prdagogik' sonr blev lanceret af fbrfatrere so'r Mortaic'e eller Ror.rsse:ru, skulle levere fbrklarineer: cn s:iclan p:ec.lauoeik er et eksernpel pir en praktisk teori Ithloric pratiqut'1, hvis opeave e.r at r.ejleclc opclraqerel ellcr l:rrerep. l)r_rrkhei'r 'ille rrok kar:rkterisere det'lestc air.ore c-lages prc-ragogik so* entc, kunst ler el_ praktisk teori' l)en tlan'elsesvide'skab i.u',,.. tlc l'ltlrrtatior f. srrr.r han forestillede sig, sktrlle ftrrklare. hvortbr skole' er. so' c-len er, og ikke roreskrive, hvordrn den hor r..rre I store trck har uddarrnelsessociologien fulgr sarlnre trcjviklinesiuue sorlr so_ 1r7

ciolosien i ovrict. I Frankris donrinerede arven fra l)urkheinr-skolen trl langt op i mellenrkriestidcn, oq den fik fornvet aktualitet i 1960'erne nreci socioloser sot't.t Pierre Ilourclieu os pa \tn)ute trd iengl:rncl i kralt af Basil Bernsteins ar_ bejder. I TVskland don'rinerecle de hunranrstisk orienterede sjikaldt kulturvidenskabeliee traditioner ICici-irr,-r11,/-q-earrrlt,tfierr] til lanct op i rrcsserne, hvor r.rcldan_ nelsessociologien bewndte at vokse sig stcrk under inclflvdclse ira den rnere udviklede industrisocioloqi. Herat-den srrrke interesse i T\'skland tor besrebet kvalifikation, der blandt andet henviser til uddannelsess'r,stenrers opsave at forme de studere'de i or-err'usste''rrelse 'cd arbejclsli'ets krav og livets krav i ovrtst. I USA var uc.ld:rnnelsessocioloqien l:enge n:tsrr knvttet trl den praktiske prdaeoeiks behor''. trren clen blev r de forste :irtier efter anclen verdenskriq mere os nlere doniitreret af dcn strukturfunktionalistiske stroninins r-ned hlcott parsolls solll clet centrele nar-rl. (Mec1 beereber-/irrriri,,rr rtrenes l.rcr. at et cielsvstell, f'eks' uddannelsen' bidrager til at oprerholde :,rndre dels\rstl'nler - so11 falrilie' eller arbejclslivet - eller hele sarnfunc]ss.n.stenrct). Fr.r oq nrctl l950,erne har den arrierikanske ucldanncl:cssociologi \..rrcr dolrureret :lf rlrere enrprrrstiske rneto_ der, hvilket har be.,'rrket. at forskerne har urrclqret.rlt for i.icltr:r_,kk.rr.l. tolknin_ ger os i steclet har fitretrukkcr at,lacle data t:rle. qerne kv:rntitative clata. Denne arnerikanske elrrpirisnre blcv rled stor sllcces eksporteret til Er-rropa og bie' nosle steder bl.a. i Sverige oq Norqe helt enerac.lende i 1950.erne og (r0.erne. Inden for den anslosaksiske incltlvclelsessfiere blev de nrvnte strukrurlinktionalistiske oe enrpiristiske tr;rclitioner i 1970'erne udfirrdrer aiden sikaldte rrer, 'itrritr/trqt1' tlf-t'drrmtiorr irtspireret dels af rrrarxistiske clels af f:enorpelologiske traclitroner' Pionerarbe-jdet r':rr Mich;rel Youngs antologi Krtort,lctl,gt' ttnd Control fra 1971, som frstnede opnrrrksonrheden ved, hr.orc'lan skolen biclrager til at censkabe sa'rf'ndsordenen, kl:rssestrukt,ren og clen herskencle ideoroqr - en fbrnr fbr analvse der blev clobt,reprocluktionsteorin. C)fte- citerecle insprrationskilder var Basil ller'stein. Lor-ris Althtrsser. pierrc Ilourclieu os EhrarArtv:rter. I 1980'erne blel' interessen drcjet over i rernins af- hr.erdacslivets cletaljer. Indflvdelsen korl.r fi-a blaltdt atdet et.roloqer.es feltarbgdsnr",,r.l.r. f:enonrenologisk psvkolosi, anrerikansk r-estkr,'stsociolosi (nrikrosociolosi a la Envi'ir Goftrnan. etnottretocloloqi.r l.r H.rroltl (i.rrtinkel) srrnrt den fialske fllosof Michel Fouclults stuclier i. hvordan Drll.iqtens rnikrohsik" utlo."'es i f:urgsler, hospit:rler oq skoler. L)et seneste ilrti h:rr ben'det et nr.t opsvina for clen sakalclt,rtretodologiskc irlclividualisnteu ttted fbrs:e.gere s.nr Max weber oq nuticlige lbrtalere sor'j:itltes S' Clole.lan i USA oq l{avlrrcltrd ljoudon r Frankris. lfolee cjen nretodolociske incliviclualisnre lacler individernes hancilinger sig torkler., rrred henvisning til individc'rne selr,. dercs inrenti()ner ()g rationelle valg. Encltru i clau fbreglir sa_ ledes den clebat. sonr L)trrkheinr uc'lloste. cla Irarr fbr hundrec-le :ir siclerr foreslos.,li8

at uddanr.relsessociolosien i stec'let burcle soqe lorklarinserne i en kollektiv forestillinssverden hinsides individernes kontrol. vi skal her opholde os ved Bourdieus bidrag, sonr i rnanse henseender knvtter an til arven fra Durkheirn-skolen. Dos ville det vrre en utilladeliq forelkline at forsose at isolere de uddannelsessocioloeiske islrt fra c1e :rndre aspekter ai Bourdieus socioloei. Onr end uddannelsens betinqelser, funktioner oe betydning side' bewndelsen af rresserne har uclgiort er centrah forsk'i.qsornride tbr Bourdieu og hans rtredarbejdere, har c'1er dog hele tiden vrret rale onr et delorrrrade inden for ranrnrerne af deres san'rlecle undersogelse af sociale og kultureile frnontener. Ud fra Bourdieus perspektiv er nrenneskers forhold til uddannelsen et aspekt af deres forhold til kulturen. os trddannelseskapitalen er er-r speciel forrtr af den kulturelle kapital. Heller ikkc en genetisk tolkninc af Ilourdieus ucldannelsessociologi. dvs. en tolknrnq, der h:rtter sie ved dens frenrvrkst.rg inspirltionskilder, kan taqe udsansspunkt i udclannelsesvidenskaben i snrver lbrstand. Bourdieus tidliee etnologiske studier var aiafqoretide ben'dning for hans senere udforskning air.rddannelscssvstenlet og :rndre flrnonrener i det nioderne franske samfund - og de fbrstn:evnte undersogelser blev qennenrtort i landlige miljoer (forst og frenrnrest i Algeriet, rtren ogsi i B6arn, hvor Bourdieu selv er vokset op), hvor formel uddannelse var :rf nrarsinal berydning. N:ir Ilourdieu har hentet inspiration tra de samfundsvicienskabeliee traditioner, h:rr han ikke - ikke engane, nar uddannelsesfcnotnetter har vrret qenstand for hans eqne undersetgelser - i forste otnsanq larnet sit op ad fbrgrngeres studier i udclannelse. Durkheim-skolens os Max!(/ebers religionssocioloqi har vcret :rf liinqt storre betydning for Bourdieus sanrlede sociologi. trddannelsessociologien indbefattet. [)erfor kan ett c]iskussion af Ilourdieus bidras dl udd:rnnelsessociologien ikke tage Lldqancspunkt r overvejelser cx,er uddannelsesirnonrenerne isoleretr.l)errned vrre ikke sagt. at udclannelsessocioloqien skulle udgore et periti:rt rsllet i Bourdieus prqekt, t\.:rrrirnod. Ilourdieu har altrd last stor v:eqt pa vicler-rssocioloeiske probler.ner. oe fbr at kllnne anvendes p:r torhold i et sanrfunc-l sonr det franske (eller cle nordiske) rrta etrh'u'er','idenssociolosi tase hensvn til udclanr-relsessvstelllets centrale stilline. r'rar dct qtlder dannelsen og r-urcleringen af rnenneskers evne til :rt tileglre siq viclcn. For det anclet har Bourdieu i sine stuciier af sanrfundsrn:essige nraqtlorhold n:rturli{-it nok interr.rrerct siq nregct for, hvordan uddannelsessvsrenler bidrager til at udvlelee og tbnre cliterr-re - og til at elinrinere denr, der slr.ner de rette clispositioner. I For ovrigt nrererjet..rt rl tj-uqtbrr rrtlcl.rrrrr.'lsrssocrologi rrr;r tbrholclc srg ti1 cr brcdt rcsr:tcr.rirrnrtirrtd:r'itlelrskrbcligc tr.tdittotrcr. Selv orri rrcltl.urrclscstirrskningcn cr orlentcrct rroil bestcrrtc hlorrrcr:riclut socirle verdor. r illc dcr r rrc lrgc \.t r.tl)ali$.rt gorc rle n trl cn rsoltrr,t \pe ci.llltct sorrr t-.eks. rt qa i \'srktolslttrgrsinct og \porqc ctter en hrnrnrer og cr) \.lv sl.ccicit bercgret til.rt bvgge err vc rrnch nr.'cl. 1r9

2. Symbols kapital onrtrentlice oversrttelser ai ljourdiells rernr,,kapitalu er vrrdier, forricl ressourcer. eller De kan varc enten af svnrbolsk a.t elle. i grngs forstand af,okono_ t'iskn art' I)et er frertr ftlr alt de torst':e\r'te ressollrcer. cien svnrbolske kapitai, der interesserer Bourdier.l. Svrnbolsk kapitai kan betrastes sonr det nresr q.lndlrsse'cle begreb i Botrr_ dieus socioloei' En nraksinralt konrprinreret definition kunre 'rre:-iy,lbo1-sft pital ft4- cr dct, dcr,urcrkt,rtdcs.sr..rnbolsk kapital er er nreser sencreh beereb. I)et vendes an_ af Bourdierr til at rndta'ee cletlorhold, at visse,rr.rrn.rk.r, lnsrltr-lt1oner, eksaminer eller titler, kunsrr..erker eller r.idenskabelise arbejder nvcler tilrro, telse' ag_ anseelse' renornnre' prestiqe. det vii srge qenkencies oq rnerkendesr, h:edervrrdige, sonr auterses'erdige, sandfftrrciiqe osv'. I)enne anerkendelse er ikke individuel en foreteelse' nren bvqser p, g..,pp"., trosforestiilinser. r)erfor kan pracrsere: vi s),rnbolskapital t,r dt,t, der df-socialc trrrplter.qerrkr,,,l'r,,rr,,, ucerttilhldt rillr.qqts o.q ua'rdi. Svrnbolsk kapital er silecles et besreb, sonr Bourdieu arve'der tii at indfa'se det, der anerkendes. tillrgges,,.:ercii, os nvder tillid. Der er rrred anclre ord om tale et relationelt begreb. Svmbolske ressourcer - vi ka' for eksernper sige kabylske i clet sanrfund rvqrer onr en 'elgen'e'rfbrt brodhrvn (clen sraes studerede Bourdieu i Algeriet i slutninqen af halvtredserne oq bepl,ndelsen af tresserne) elier i universitetsverdenen en beste'rt akadenrisk titel - kan kun firnsere svmbolsk so'r kapital under ioruds:etninq af. at der tlndes et nrarked for disse res_ sourcer, det vil sige, hvis der findes rne'nesker. sorl er disp.neret for at opfatte, at netop denne bedritt eller netop denne titel ejer.r.,.._.,ir. ner )svmboisken. srlder r Bourdieus 'rodne fbrfatterskab altid sddanne tioner rela_ nrellem pi den ene side et inclivids. en gnlppes eller er.r institutions sourcer res_ eller egenskaber og p:r den anden sicle disptsitio'erne hos de', fatter crer op_ og vurderer disse egenskaber og ressourcer hos der.r anclen part. L)en bolske synr_ kapital ka' ku' eksistere under fbrudsrrnins.f,.,rrkrans objektive 'rellenr strukturer oir svstenrer af clispositroner.at "r., svrnbolsk kapital overhovedet kan eksistere' det vil siqe. at der kar', herske sa'rklans r'elle'' ressolrrcerne oe dispositionerne, vil Bourdieu tbrklare nred. at clisposrtioner'c ofte dukter er pro_ af sanrnre eller lienende csenskaber eller ressorrcer. Et af de tilbageve'- dende eksenrpler i BourcJieus uc'lcla'nelsessociolociske str-rdier er l:ercr'es til at ev'e udpege bestenrre eler-er sonr besavede. I)isse ele'er besidcler sv.'bolske bester'te ressorlrcer - nedar'et kultr-rrel kapital. cle' specielle fbr'r for sprog_ t *:i::" leqer i clissc srrtrrttcrth:ttrse'eci cle r. bc.'tl'i.ser,serkcndcu.q,:rrerkcnr.ren:riorcler ru,- 420

beherskelse, sotn skolen prrnrierer os\'. - sonr lrrerne er hurtige til at dllrege v:erdi af den sinrple qrutrcl. at lrrernes eure dispositioner er fbrnret i lobet af en livsbane, hvor netop cien'e forrr for ress()'rce er blevet hojt v:erdsat. Synlbolsk kapital nra ikke tor','eksles nred teknisk konrperence. L)err rent tekniske evne til at hindtere - lad os sise en violir.r _ reprrsenterer ikke i siq selv en synrbolsk kapital.violinistens besiddelse af svrrrbolsk kapital afhrleer af eksistensen af et helt reqister af gestus og rn.ider at taie pa. sont tillader, at denne aktivitet frettrtr:eder sorn vrrdifuld. En ung rnancl kan vrre velbefaren i at trimnre en knallertnrotor uden aiden grund at besidcie den rnindste snrule al_ ment ar)erkendt svnrbolsk kapital. I sine studier af nrere afqrrr.rsede fitnontener opererer Bourdieu med et utal af nlere specifikke arter af svnrbolsk kapital: udclannelseskapital (uode karakterer, eksanriner fra ansere skoler). sproglig kapital (evne' ril at tale oe skrive pa en nrade, der skaber respekt) etc. Vistigst er doq clen kr_rlturelle kapital. 3. Kulturel kapital Eksanriner fr;r respekterede lrreansralrer, fortroliehed nred klassisk nrusik eller litteratllr, evnen til at udtr.vkke sig kultiveret i tale og skrifi - al den slails er ressourcer, son.r ljourdieu r:lngerer ind under rubrikken kulturel kapital. Selv or' Bourdieus ternrinologi ikke er helt konsistent. foresl:ir jeg. at r.i bestenrnrer os for sanske enkelt at betraste den kr.rlturelle kapital sonl en bred underatdelins under det nrere senerelle bc'qreb s,,.mbols kapital. Den kulturelle kapital er et beereb pa et anclet nil,eau eld de1 svlrbolske kapital. Svnrbolsk kapital er der nresr alrnene besreb. Sr.nrbolsk kapital kan findes overalt. I en skoleklasse kan evnen til at udtale begrundede vtrrcleringer af det lokale fodboldhold reprrsentere er anselisr nral aisvrnbolsk kaprtal. Nar Bour_ dieu behandler den kulturelle kapital. taler han oln noqet andet nertrlig orn de dotninansforhold. soln tenderer til at r.,rre grldentle fbr sanrfundet solrl helhecl. Den kulturelle kapital er clen fbrnr fbr svrnbolsk kapital, der c'lorlinerer i et lald sorn Frankrie..4,rvcrdige institutioners anseelse eller skolecle nrerrneskers sproebrue represel)terer en kulturel kapital. Hvis vi holder fast ved Bor,irdieus grundtanke, at kun de ressourcer. der eksisterer et nrarked for, udeor en kapital, kan vi betrasre den kulturelle kapital sonr den lirr'r for svnrboi-s kapital, der findes et bide stort oe kobekrattist nrarked fbr. Svrnbolske ressourcer udsor en kulturel kapital, hvis de af nranse eller af alle erupper i san.rfundet (srrliu inden for den donrinerencje kl:rsse) opfattes soln nrere r':erdifulde epcl andre arter af synrbolsk kapital. En alternativ definition kunne vrre at sige. at den kultr,rrelle kapital er ep 421

sl:rgs syrnbolske ressotrrcer. sonr stir i nioclsrtnine til de,>6[en6r.,riskeo ressour_ cer I qrnqs fbrsarnd. Hvis r.an tilhorer overklasser, rrren ikke har pe'ge, hvacl har rra' si? Et svar pd dette sporqsm:ir giver besked o', hvad den kult.relre kapital er' I Frankris ejer tnan ud.lanneise. en kultiveret sprogbrue, fortrolighed nred den legiti're kulttrr. I S'erige eller l)a'rr.rark flndes cler nrliske anclre res_ sourcer' sonl bor resnes rllec'l til den kulturelle kapital for eksempel forankrineen i folkelice bevrselser eller i facbevr{relsen. Hvorfor er der brug for en srrliq ter' okulrurel kaprtaln? Hvortor nojes Bourdieu ikke nred. det senerelle beqreb svniborsk kapital? Lt svar p:i dette sporgs'lal har Bourdieu sivet i en vigtiq passaqe r el1 prosral''.ratisk artikel fra 7976: 'l l dcrr kulrr'rrelle korlpetence konstitueres fbrst sonr kulturcl kaprtal i de objektive relationer, sotti etableres tttellcnr s'stenret fbr okonornisk proc-luktio, og svstenret for produktion ri prttduccntcr (tlcr sidstnrvr)te er for si' del k.nstitueret relationen lf nrcllenr udciannelsessr.\tenrct oe t:rnrilicn). Skrivc,kunsten tillacler, at nedarvecje de kulrurellc ressollrcer ber.lrcs og akkr.rrnuleres i objckriveret fornr, uddantlelses-s'stt'lllet og forst''er ;rgcntcrre rrr.cl dc' ku''er og cle clisp.sitioner, soltr cle Illr brug fo-r' Il;rr tlc tk.rl tileqnc riq c sse ressollrcer. salrfirnd lrcie.' skrivekunst og.den uclc'lanttelsessvstenr karr ikkc bcvare c'leres kulture,lle ressourcer p.i anden nride cnd i /r,qcrirliqqiort tilstatttl.ur Med andre ord' skrivckunsten oq uddannersesi'stitrtionerne i nroderne forstancl ''uliqsor nve nrider ar rarare os udveksle sv'rbolsk kapital pi. Svnrbolske ressourcer kan bevares i nrere fikseret oq svertbevegelig forr'. l)e kan vareta_ ges af srrlite institutio'er - skoier. universiteter. tidsskrifier osv. - 'red specier_ le adgansskrav. De kan lasres i eksanriner oc titler. Sociale erupper (klasser, klassefraktioner, faelise sanrnrenslutnineer) kan nrere eller nrinire nronopolise_ objektiverede kulnrreile ressourcer 'ed ar beherske ::j::: r'iiden, hvorpd de uieglles. i.,rk.rr er ikke sv."r ar forsti. Af en nra'd i et traditio'ert bondesanrfund krrves, ar han hvert oleblik r'ed sin h,-derrise opfbrsel os si' kropshordnirg ka' bevise sin besicldelse af svr'bolsk kapital. Hvis slesreni ansete hoveclr,and forsvinder, kan det fi skrbnesv.ng.. tule.. - tbr sa l,idf er de' svnrbolske kapi_ tal labil' I et skriftlost sa'rfuncl lasres de s''rbolske..rror... I,or' to, eksenrpel erindringen on1 forticlen - hovedsageliq i nrenneskenes kroppe i forrn af vaner' disposirio'er, 'habitusu, og traditioren rbres videre i 'rodet.rellem nrennesker. I et n'roderne sar'fund kan en universitetsprofbssor, en virkso'r.rhedsle_ 3 rles rrrodcs tle donrrnation,,. _4rtt,-r/r lt1 r.il!(tult(, a,r -iar{,//ri,.r -,o,:rt/c-,, xrl Il, no. 2_3.3rrni l32 1976, l)erherciteredt'p:lssagecrfier'r2-rogqenfintresu.trtrr..r s.122_ ttrr,r,,,r'1,rl,i.r,,,.,irr,,.r.:t+ +22

cjer eller en rektor derirnod i en vis forstand uafhrneigt af sin personliee fierrtoning stotte sig til sin titcl cllcr nrerc qcnerelt til clen :rutoritet. sonr vdes hanr af sociale felter oe institr,rtioner nred specifrkkc regler: regler fbr udvrlgelse og optagelse af der.n. der bcsidder en mecl fc'ltet alttenrt habitus og et trlstriekkeligt nral af den rigtrge slass svnrbolsk kapital, s:rrnt resler fbr udelukkelse rf denr, der savrler disse ressourcer. Vir.rderne i denne kanrp e1 de gmpper. sor.n kontrollerer instmnrenterne (i srrdeleshed den sprogliue konrpetence) for tilegnelse af synrbolske ressourcer. hvilket i et lancl sonr Frankrig indcbrrer, at den don.rinerencle kl:rsse nra sorse for. at dens Lrorn fir nruliehed for en sttccesfuld vej gennenr uddannelsessvstenret. Stridighederne inclen fbr udclannelsessvstenret os om uddannelsespolitikken er derfor itolge Bourclieu i sidste irrstans en strid onr, hven-r der skal have adganq trl drsse instrurnenter. oq dernred indirekte en strid om nronopolet pi besternte svnrbolske ressourcer. I)et turde v.rre en afqorende grr.rnc1. til at en srrliq fornr for synrbolsk kapital nenrlie den kulturelle kapital indtaser en s:erstillinq i ljourdieus :rnalyser af det moderne transke san'rtuncl. og ogs:i cn qrund til, at han till:tgger udclannelsessociologien en central bervclninc.,1. Den kulturelle kapital os uddannelsessociologien En rrrulig alternativ dansk overs:ettelse af rapital urlturel kr-rnne vrre odannelseskapitalo. Begrebet Bildun.q. sonr siden sidste halvdel af 170O-tallet inden for det gernranske sproqonrrade har fungeret sonl en konkurrent til kulturbcgreber. er i rrrange henseender den nernreste pendant til det franske nrlttrre. Et nrenneske, sorn i Frankriq kaldes urltiut, ville en dansker beteqne sorn,>kultiveret(, merr miske lige sa {rerne sorlndannetu. Og de trosforestilhnger, sonr Bourdier-r vil indtanee nred sit begreb kultur. har i ror - trenr til anden verdenskris i hnj grad tyskorienterede - kulturkreds sine pendanter i de vrrclier og etiske postulater, som nred udgangspr-rnkt i Herder og videre hos Fichte og Wilhelm von Humboldt snrelter salrnren i begrebet Biltlnt.qt. I de senere ir har Bourdieu i nrundtlige frerrstrlhnqer opereret med et alternativ til ternren,kulturel kapitalu nerrlis ninfi>rnrationskapitalo lrdpitdl infitrmationnc[].at besidde et riqt nril af kulturel kapital indebrrer ikke nrindst at v:ere velinformeret. At elever. der er goclt udrustet rned kulturel kapital, har gode udsigter til en privilegeret frernticl. hrnger salr1nlen nred, at dc (og deres forcldre).l Vi rrri her sclr,fblgclig rbstr;rhcrc tij cie sc'ncrc rrns.cle vt'rsroner rf dannelsesbegrebet. I vore dage betvdcr nriarrnelse" oite clannclscsgorls (cllcr rnclholcl) en tbrestiilinq. \onl strr r dirckte nrocls:etning til clen n skc clannelscst.rnke. iiirlgc hvilken nrennesket dlnrrcr sig. lbrrrrer sig selv trl at blive nolrct. sorr) ikke er grvet pr firrhencl. A)) +z -)

er fbrtrolige nrecl oq i stancl til at vurclcre cle t vicle spektrr-r'r af 'ruiisheder, ucldannelsesv.tsenet sorr og erhvervsrivet os clen sociale verden i ol,rigt For tilb,vder. ikke at blir.'e vilclleclt aiternren,lkulturel kapitalu er der yrsse 'ri aspekter, hr'rske pi' vi De' leeerlrliesiortc kultr-rrelle kapitai er ikke e' forsre'ct, derlig ressource. r-rfbran- r)er e1 tare orrr disposirio'er, cvner, handlirras_ rrngs'ruligheder, og orrente_ s..' fbr clet fbrste rrrocliflceres, rbr det ancjet nrjder bruses i nye pa situationcr.ar 'ye bestcurtc statistiske oplvsningcr _ de faderens f".r.t, vedroren_ eller i.cllvidets ege' udda.r'elsesbanc - i Bourdieus :rf franske unciersogeiser forhold fu'serer s.nr et'iektive i.drkatorer pe besicldelse' kapital' af nrii kulrurel ikke forlede 's til at forveksle disse inciikaiorer nred selve Mdske begrebet. kan en rordisk rcser rr..r're sie ege'arte' i Bor-rrdieus rel kapital begreb ved kultu_ at-sanr'rerligre.recr et andet begreb, den Gustav sociale ar\,, sonr Jonsson i slutni.qen af tresserne l:incerede iil at torklare den siags blandt fbnonrener andet f.eks. uclclannelsessucces eller nrangel p:i v.eret genstand sanrnre, sonr for har Bourdieus undersogelser. At tale.r,rr.da' socrale rerer en :rrv forestilling sugge_ onr en nrere eller r.nindre ufbranderlie bagage, sonr folk brrer nred sis gennenr livet. pa linje nrecl den genetisk.,.n. ikke bare "O.r, betvder arvean^q' Mr" rrtrr.n'a Jo pang.. rrraut. ejerrdo'r. Me' arve r-'an fattiedo'r, ka' ogsi afi';rqt,.je'dorrsrosh..r,,,,on, GustavJo.rsson besreb skrev. B.urdieus er rrrinclre statisk. ()gsi det indbr.,der selvtolgelig til hvordan undersoeelser kulturelle af, ressourcer an.es. clvs. or.ertbres rnellenr gelreratronerne. der kulturelle Men kapital ka' oqsi erhr..er'es r.eks. i uddan'elsessvsrelrret. akkunruleres I)en os kan ko'cenrreres qenre'r ;esrcskabsril:;;.il'.'r.o tion eller * en et i'sriru- erhver'so'ricle rekrutterer kulr.,relt kapitalstrrke ka'u'der tirh:trgere. visse I)en tltrlst.trldighecler t-.eks. i fc>renrng rrrecl et rigt,i:il af social kapital eive oget attast, og der ka' uncler ardre ornst:rndighed.r sloses srrres r.rk o'er ved sryr, uaqtsonrhed eller rniste sin.".rrdi pa grund af ripfl.gi,rn(, n:ir a.tallet af sonr ht"-ituclda'trecle oses. I)e'ka. onrveksles,-,red andre tbr'rer fbr kapital: en elev der har ar\-et en stor kulrtrrer kapitar har st:rtistisk set sode chan_ cer for at erhverve sig e',,',.rdifirrd i-rdclarr'elseskapiral oll opna en 'ellonnet besk:r:ftieeise. En kortfattet frerrrstilline sonr c.lenne kan give indtrl,k ai at batteri der er af tale Ilretafbrer, on1 et sot, gatrske erkelt er lart fra cle. okono'riske viderskab. Det er e' kritik sotlr ofte biir-er rettet rrrod Bourdieu - etter urette' 'ri, rreirins So'r er rrred kar:rkteristisk ekserriper pi hals bestr:rberse pri r'ekanistiske at!-erne sie forklaringer, fra sonr cre okonorrriske analogier inclbvder vrlge et til, af de ka' onrralre vi ltnoniener nerrilis.trr,,r._rr"ii,,t.ru;;.,;. uddanrrelsessociologiske I sine tidlise str-rclier :rnvendte B,,Lr.dieu et tenrnreliq inflationsbegreb r_rprobientatisk til at forkl:rre c1e' s:ikaldte sruclerrerekspr.sio's flere og efrekter: flere'renneskcr 'jir op'rr rlere og'rcre af clen hojere r-rddannelse,,ri'cl- 424

skes eksanrens rel:rtive vrrdi, hr.ilket n'inser bornene - af alle erupper! - til at hcrjne deres uddannelsesnive:iu. Men han har oqsa (firr en uangs skl,ld) ovet of_ fbntlie selvkritik (i Horno d((1dcnti.u!, 198-1, s. 21-1, nore 7): inflationsanaloqien har begr:rnset rckkeviclcle, fbr inclivider og qrulpper k:rr"r uclvikle stratesier til at kl:rre sig, selv ottr deres eksatniner t:rber i r':r:rdi.l)e kan skabe nve nrarkecler og nve erhverr.', hvor deres uclcl:rnnelse blir-er niere r.rrd, og de kan krnrpe tbr at rndre kriterierne for adg:rnq til cle fasts:ttte positioner. 5. Kulturen med stort K tsegrebet kulturel kapital blev indtbrt i den bor,rrdieuske sociolosi allerede i 1963-1966, da Bourdier,r udsav sitre forste ucldanneises- og kultursocioloeiske studier i franske forholcl. Vi taler her otrt, h','ord:rn begrebet blev indtort. I)erinrod flk ternren,kulturel kapitaln forst ben'dninc il]ourclieus forfatterskab i slurninsen af tresserne. I de tidlige uddatrrtelses- os kttltursociolosiske tekster anvenc'ltes r stedet et helt katalog af udtrvk.,kulturel arvu. >social :rrvo,,kulturelt privileeiu'ru eller,kulturelt niveauu - alle tled orntrent sanrnre betydning sorn den, Bourdieu i slutningen af trcsserne lagde i ternlen kulturel kapital. Studerende fra privileuerede fanriher arver et okulturelt privilegiurl(, sont onrfatter vaner. holclninger, vider-r, f,ercligheder og Dsod( snrag, h\.'ilket alt sanrnren qiver nrere eller rlindre clirekte udbytte i skolen. ljourdieu havde abenbarr brlrs fbr et s:rdant besreb i forbindelse nred de tid_ lige undersogelser af det transke uddannelsessvstenr. I)isse unclersoselser indledte harr. sa sn:lrt han r':rr venclt tilbage fl-aalgeriet og i begyndelsen af tresser_ ne ha'"de pebeg,vndt sin virksolnhecl sorn l\avnroncl Arons assistept ved Centre de socioloeie europ6enne i l)aris oq sorlr universitetslrrer i Lille. Han sendte sine studenter r,rd tbr at uticlersoge forskellige aspekter vecl de universitetsstuderendes tilverelse oq sociale og qeoqrafiske oprindelse. I)esuden fik han hjrlp fra stucienterorsanisationer os kolleger rundr ontkrins i Frankris til at clistribuere sporgeskenraer ti1 str-rclercncle vec-l de fbrskeliige lrreanstalter. For det treclje lbretog han sekundrratrah'ser af otf-enthg statistisk intbrnration onr de studerendes sociale og geocratiske oprindelse nr.nr. Resultaterne tvdecle pa, at noele bestcnlte grupper - farriilier, erhvervsgrupper, klassefraktioner - foruclen deres oclkononriskeu (i ordets {r:engse betycining) ressourcer radede over en anden slags ressource, sonr via en heldig bane gennetn skoletr oe en hojere uddannelse sar. deres afkonr adg:rne til hrle positioner. Langt den nrest eflektive enkeltinclik:rtor til rnaling af disse ressourcer v:rr Lrddar.r nelsesniveau et. 425

Bor-rrdieus tidligste kr-rlrursocioioqiske undersoqelser i forste halvcjel af tres_ serne pegede liselecles pi clen kulttrrellc kapitals berr,clning. l)a Ilourclieu oc Alain Darbel oq cleres rlredarbejclere airalvserecle clet statistiske nrateriale fra deres undersogelser af trlusettttrsbesogende, nliec'le de frerrr til, at anc-lre t:e'kelige forklarencle faktorer (socialsruppe. alcie'r. qeosrafisk placerine) stort set resrlosr kunne fores tilbaee til udclannelsesnivcatret. Bourdieus tese var sa.ledes. at aclganqen til Kulturen _ Ilourdieu skrev ikke s-lcldelrt la crrltrrrc oc /'-Lii'/('. skolen. uc-lclarnelsessvsterlet, 'recl stort - r Frankris i hoj grad er et pri','ileeitrnr for cleni. cler er 'okset op i en f,rnrilie. so'r har vrret velforsvnet r.ned kulturei kapital, oq sonl hrr siet i en eliteskole. Han har ofte kondenserer sin opfattelse til fornrlen: uliehecl i fbrhold til Skoien er et aspekt af ulieheden i fbrhold til Kulturen.llourdietr rnreressereclc, sis i denne forbindelse ikke blot fbr sporqsrll'ilet ortr rekrutterinq, han betrastede nrirdst af alt skolen sonr udelttkkencle et sorteritrqsapp.,a.rt elle, er filter. Uclclar.rrelsessvstenret oprylder en serdeles :rktir, funktion. n:ir det srlcler onr ar fornridle, give adeang til og iegitilrrere Kulturen: 'inqen itistitrtio' ka' erstatte Skoler, nar det grider onr at {rive sd nranqe sorrl r]luliqt aclganq til kulturen r alle dens fbrnrer< (L,s lftriticrs, 196'1' s' 92' 'ote 1 )' I)ertor 'rrede Borrdie' pa det tidspu'kt trocls alt visse forh:ibninser til ucldannelsessvsteln et soln et hqheclsskabencie redskab. Siledes udviklede Bourclieus ucjdannelsessociolosi siq sonr et delorlrade af en generel kult.rsocioioqi. For at an'encle Bourdicus.r.rr... terr-r.rr'oloqi, si fungerer uddannelsess\-stenret pi den rrricle. at den kulturelle kapital konverteres til udda'r-relseskapit:rl. sorri si senere i erhver'sri'et r>g de' o'rige sociale verden giver adgang til Ktritr.rrell og konr.erteres til a'clre fcrr'er for kapital (okononrisk kapital i forrrr af Ion. svnrbolske kapitalforrrcr knvtter til fbrskellige erhvcl sorrrr,rdcr orr..;. L)en Kultur' sonr ttddallnelsessvstenret prenrierede, fornridlecle ou legitinrerede, havde ikke udellrkkende og ikke forst og frernnrest "rlgr,ru nred de speci_ fikke fagkundskaber at gore. sotrt under'isninesplanerne taler onr. [Jourdieu interesserede siq frern fbr alt lor den sakalclte alrnendannelse [crtlturt,yln(ralc].han understreqede lor ekselnpel. at hunraniorastuderencje fra prir.ileuerede klasser havde tilegnet sig en kulturel ko'npeterce. som allerstrrkest eiorde sie e."lcje'- de p:i ornrider, sonl ikke havde nosen plads i skolens r'rr-,d".i..iruir-,s: mocrerne jazz, kunstneriske filnr, avantgarcleteater. Her ucrvikrede de e' horcrnins, sorr.r Bourdieu karakteriserede sonr,l:erdo. I fil'rklubbe' kunne drsse studenter f.eks. prcstere r-r-rundtliqe inc.ll:eg af en lodished, so'r deres lrrere ved universi_ tetet fbrgrves soste at presse ucl af de'r u'der cle sken-ralagte semrnarer. Stude_ rende fra middelklasserne krarecje sig ikke sjrldent storartet, sa irnse de kunne holde sig til pe'sunrlisterne.'ren nir det glaldt evnen til at orrentere slg l avantgardekulruren, sakkede de hiblost basr_rcl. 426

Et benrrrkelsesr':erdiqt fbrhold, sorl l]ourclieu kaldte et paracloks, var uddannelsessystelnets os l:erernes tilbqelighed til at ncdvr-rrclere netop cle holdninqer oc den viclen, so1rl \-ar anqivet i kursusplanerrle. oq sorl uddannelsen ifolqe s1t ofllcielle fornril skulle fornriclle. Uddannelsessvstenrer oq lrrerne nedvurderede stuclieflid tl9 pr:enrierede til genqrld den slass begave'ls eller sjeleuaver, som netop blev betraqtet sonr gaver. cjet r.il siqe sonr naturgivne kvaliteter. l)en for privileuerecle elever k:irakteristisk afilappede os disrancerede mide at forholde sre pa t1l undervisninqens fornr og indhold blei- pr:rrrrieret, trtens den,skolettr:tssitae" holdning, sonr elever fra cje folkelige klasser og middelklasserne opviste, blev betrastet sonl en nranqel.,skolen-rrssighedeno karakteriserede frenr for alt de studenter. sonr starrrnrede fra de snraborserlise fanrilier. Forcldrette havde her ofte ikke haft andet at overfore til bornene end,den gode kulturelle vilje". det i-il siqe elt,toni intetrtion( oln ar indtrftrde i eiiternes kultur, sottr de selv ofte blot havcle et tjernt kendskab til. I kontrast til de rnest privileuerede studenter n'recl deres specielle billede af det frie skabcncle intellektuelle arbejde r.'ar det oftest studenter fra middelklasserne, cier forte kalender eller daeboe over i:r:ste boger eller teaterbesog. I)et var for det nreste denr, der var n'redlem af en tilnrklub,,s11 praksis sonr pa 6r'r oq sanrnle gang er billig, kolnpensatorisk os kvasi-skolerlrssiqn.yderlieere et ekserrrpel pi en,skolenrrssig< holdnrne helttet fra Ilourdieus sporqeskenranrateriale: s;rnrnrenlignet rned de privileeerede studenter si stuclenterne tra de lavere sociale lag og fra provinsen frrre teatersrykker. nren konrpenserede ved at lese flere dranraer. Navnlis lcrerne i cle hurnanistiske discrpliner reprcsenterede oe fornridlede en,>karismatisk ideologiu, sortr betocl. at de c'lels opfattede og trenrstillede cleres eune ntere eller n.rindre nrojson'rrnehgt erhvervede f:erdiqheder sont personliq begavelse. clels beclonrte ele"'erne efter sanrnre standard. L:r:rerne undlod :lt undervise i sa trivielle tinq sonr studieteknrk oq lisnende, hvilket eik ud over de elever, sonr ikke l.ravde adgang trl srrliq nregen kultr,rr ucl o'u'er clen. der fornridles i uddannelsessvstetnet.,ilegavelsesic-leoloqieno og rden karisrnatiske rdeologio tlente dermed til at opretholde og retf:rrdiqsore de sociale oe kulturelle privileeier ved at lacle drsse trenrsta sollt er trdtrvk for ulieheder i individuel,begavelsen. Ogsa studenterne spillede nred i dette sprl. Den karisnratiske prdagogik betod udveksling. Lerere og studetrter udvekslecle beviser pi deres egen beeavelse oe dvrkede i frllesskab den ronranriske forestillinq om ciet intellektuelle arbejde sonr frit og inspireret skabende. l)en universitetslrrer, sonr v:rgrede siq ved at spille med, oq sorn fbrsoste at undervise i teknikker for det intellektuelle arbelde, lren.rstod i studenternes ojne sonl en sirrrpel skolelrrer.,selve den tnagistrale forehsninq er vdcrliqerc err udveksling. eftersom virtuosens kraftpr.estation underdtrstaet retter sig nrod de individer. soln er -n'erdise til at rnod- 1)a

tage og v:erdsrtte en sidan. Universitetsudvekslingen er en ucrl,eksline af hvor uaver, begse deltagere tilskri'er clen ande. clet. sonr fon'entes af'de'ne. nenrlig arrerkendelse af sin esen beqar_elseu (Lr,-r lrlriticrs.196-{. s. 9-{f.). Den netop citerede s:etnins rllnlnrer i kraft af Bor-rrdieus les nred dobbeltbetvdni'ge' af ordet dorr (beqavelse, sa'e) en skflt refbrenc-e,ti i.", eq'e analyser af gaveudvekslinqe'i clet traclitiorrelle bo'clesa'rlurcl.af s:erlie i'teresse sonr for os, her forsoger at spore udvikiineen af begrebet kulrurel kapital pi et ticls_ punkt' hvor Borrdietr erd'u ikke er bewrdt at a'vcnde denne ternr, vrgt er den han tilleseer det fakrunr. ar universiretsp:eclaeogikkens ud,,.ekslinger ler hand_ onr erke'rdelse. Kapitar i Bourdieus ben.d'ins af o.der er ikke blot udveksles 'oqet, der i al alnrirrdeliehed. kapital er noqer, hvis r.erdi anerkencles, eksisterer noger der et t'rarke-d for- En bestent ry-pe rntellekruel eller retorisk ikke brillance sig selv er e' kapital, hvis clen ikke ette.sporses. I sine tidrige udda'nelsesso_ cioloeiske studier a'alvserede Bor-rrdieu det specielle r-'arked, so'r de ske h,nranisti- fakulteter oq bestentte studenterkredse uclqiorde i begy_ndelsen af os tresserne, han peeede pi, at de' ti-e'rherskende,begavers.rid.uiogi" os karismatiske prdagogik udgorde en forberederse rir en si:rss tili-rrelse r,o,r, rnteilektuel, sonl unlversitetsl:erer - sonr kutr fli blandt studenterne i virkelieheden gen havcle sorl,o- irelst cha.ce.for at fi ror. rir at oplcve. I)et arbejdsrrr..i.a, sorrr efterspurute ve'rede, noget helt ancret. Det \-ar a. i. i be{.,ndelse, af tresserne, tallet hvor af studenter a'_ sreg ra'i'eagtigt. og hvor lr.nge af stude.ternc konr fu'dsklasser' fra sanr_ sollr ikke ticllieere har.'de senilt deres born til e' hojere uddan'else. Oblektivt set ha'de de snra uclsiqter til at folge i a".., proi;;.' fodspor finde en liger.':erdie eller livsbane, hr.iiket var en on)stlrrjdiqhed, sorn de skjulte onrhyeeeliut for sig selr,'. Med ficit i hi'den ved l-i. hvad cler var fbr e' historie, ciieu Bour_ beskrev. I)er v;rr.fbrhistorien ril besjl,sllhederne i 1961J. Senere ofte skulle ve'de han dlbaee tii. betrrgelserne for og af stude'reroprorer nrert "t}.kt".,re r allerede i 96g, i 196'1 havde ha' otib.tliggort de' di:rsrose - konflikte' de sub-iektive.rellenr forhabnrngcr ()s a. oul.llri". fre'rtidsucrsrgrer - frer'over sonr ha' sku.lle ossa 'o,de fasr '.c.d,o,r,.j.j af-lorencie fbrkla'ns. 6.Arv og miljo Spilier den bioloqiske ar.u. slet insen rolle fbr,beq:rvelsen,,? dieu at Hr.ad siee i havde den evige Bor-rr_ debat on.,-..r,ko'tra nriljo? Ha' kunne utvivrso'rt reg_ ne r'ed angreb fra de'.r. der h:c'clede bet1,.dni'uen af cre' biorosiske arv. I en fodnore til konklusior ro''u rere,o ".*,;;;i;:":i'.::::ff;.?i:,:l*ffi l:j:::::*:rx;:_ visbyrderr ovcr pr rrrcningsrrrod.r,,,,j".,,., 428

,Ved rt understrelrclen idcoiogi-cftc.fiurktiort,sonr tiltluqten til icleen orn forskelle i begavelse ltnder visse betinqelser kan uclfr,lclc, cr cle t ikke vor hcnsir;t.rt bcnftrqtc. irt de trtetrneskelige [orst:rnclsgavcr klrr vtrc n:rtr.rrligt ujrvnt forclelt ntellenr de furskellige soci:rle klisscr - sclv oni vi ikke \er r)ogcn grund trl. at clen gcnetiske tilttldighed ikke sktrllc kunrte sprede c sse ulighccler i beqevelsc ligehgt nrellenr de forskelligc socirlc kl:rsser. Mcn clcnnc tilsr-nclatlcnclc naturhsc fbrdeling er abstr:rkt, oq eftersotn den socroloqiske torskninq rkkc rrr.r nnrnde Lrcl i l-renr.isningcr til otrlturcnu borrsct ti:i. nlrr rrrrn hlr opgivct h:rbet orn lrt tlncle :rrsrgcr. s:i nri c'len p:rl:tgge sig selv cleu nistrrnke. :it cler blg clc tilsvnclltlende neturliqe torskclle tbreligger en soci:rlt bestt'nrt kulturel ulighecl oq nrctodisk :rfc'hkkc c'lcnnc. l)er cr dcrtbr.iltlriq qrun.l til ;rt viere srkker pi. lt de uhghedcr nrellenr nrennesker, sorrr kan konst:rteres i cn qiven soci;rl situatiorr. skullc r'*:re' lf rrlrturlig trt. I dette sporesnr:il er clet. si l:r:nge nran ikke har udfbrsket :ille clc veje. :rd hvilke cle sociale ulighecistaktorcr virker, oq srl lltnsc rlran lkkc her r-rcltonrt.rlle prdagoeiske qreb til at overskride clisse flktorcrs etlekt. beclre rt n'ir'le tbr nreset end lor lidt.( (Lc-\ lftrttit:rs. 196-{. s. 1 I 1. note 1). Bourdieus beereb onr den kultr.rrelle kapital tillocl hanr et fbstnc opnrerksonrheden ved det fbrhold. at et oq salrlnre frnonren kunne have helt forskellig bety-dnrng oq funktion lbr studentersrlrpper rned forskellige kaprtalbesiddelser. At vrre oversidder kunne \'.rrc ct prrvileqiunr for kulturelt berlidlede studenter, lnens forhnget studietid kunne \':Ere et handicap for str.rdenter fra de lavere sociale lae. For de privileuerecle studenter kunne studier ved unir.ersitetets humanistiske lakultet tjene sonr en t1ifluqt. en reclninqsplanke. hvis stuclieresultaterne ikke rakte til at konlne ind pa de nrere attra\':erdige udd:rnnelser, nrelrs de sanrme hunranistiske studier kunne hrnqere sonl en deportation for untlerprivilegerede studenter - sanrt for dotrc rf llvere Uenestenr:end. Sporusnralet onl konsforskelle fortlener elr korlrrentar. eftersonr Bourdieu ofte bliver kritiseret for at overbetonc klasseforskellene. I virkeligheden var fbrskelien nlellenl nr:rndligc og kvinclehge studerencle et frerntr:edencle tenra allerede i de tidlige ucldannelsessocioloqiske studier. Bourdieu noterede blandt andet, at de kvindelige stuclenter var overrepr:tssenteret vecl de hunranistiske fakulteter, at de trl deres tilr'rrelse pa universitetet overforte deres onrsorqspr:cqede holdning, (cle var optaliet:iiat orsanisere de svnrbolske uch'ekslinqer),at de satntnetrlignet nred deres nrandlige kanrnrerater \,ar nlere Dskoletiipassedeu, nrindre n.rodtagelige for clen k:rrisr.natiske icleologi og r.ninclre tilbo.lelee til at opfatte deres studier sorn crr rntellektuel kalc'lelse (hi'ilket beterd. lt c1e havde en mere realistisk oplattelse aiden trenrtidiee crhvcrvsndovelse). at deres selvopfatelse var nlere beskcclcn, og at de i hcrjere er:rd indsi vrrclien af at lrre det intellektuelle arbejdes tekr-rikker. Det hindrer ikke. at l3ourdieu frenr for alt interesserede sig fbr cle ni:rnclliqc studenter, oq at h.rn fbrtsatte nred at gore dette. +29

Denne ensidighed, sonr nosre af hans kvinclelige rrredarbejderc har forsogt at r:ide bod p:1, ka' i nosen erad forklarcs ucl ria hrrr,.s.,.r opt.g.thed af, hvord:rrr eliterne reproduceres. Kritikken :if Bourclietr to. at have,rir..t,ie blind pi klas_ seforholclene skvldes 'rliske ogsa. at nran h:ir l:est harrr ''recl den e'rpiriske sociolosis briller, ifolge hviiken social oq qeoqraflsk oprindelse oq kon er Dforkla_ rttlgs\'ariableu' Sine steder inclbod Bourdietrs ricllige,.r,l.la,rrr.lr.rsociolosiske studier til er sadan rrs'ring. Han h:er.decle her 'recl st,rtte i eqne og andres e'r_ piriske lliateriale, at stttdenternes sociale oprinclelse er clen t"k,.rr, so.r (sanr- 're.lignet rrrecl ko', arder os eeoqr1fi5l oprinclerse) strrkest diirerentierer blarldt stuclellterne' og er dcrt vigtigste cleter'rira.t tor cleres hclld'i'uer og ydernrere clen etreste deternrinant. hvis virkning strrkker sig til alle do'*ner og alle niveauer af studenternes erf:rrir.rg. Lrseren fir ur.r:r,gtelig rndtryk af, at Ilourdieu var ude p.r rt isolere f.rktorerne os fi'de ud af hi,ilken af de'r, crer oforklarer nrestu.visse islrt i cle stort set s:rrtrticlige st:rtistiske studier i nruseunts_ besogende k:rn give salnlne incltrr.k. En sidan frerlqangsnr:ide ville vrre stik inrod rnetodell i BourdrcLrs \cncrc rr[',e3der. hvor det ni...:l al o'skelis r,vdelighed trerlrgar, at nar den soci;rle oprindelse. r.ned tirdcrens erhverv og Lrdda'nelse sonl indikator. forkl:rrer s:i rneqer, s:r er der ikke. tbrcli clenne oprrnclelse rarslg('rlren er fordi begrebet social oprirtdelse sanrnrenfatter et helt spektrur. af sociale oe kulturelle besten'relser, hr.is r.irkninqer 'r:i ucrrecles. M:iske kan den til tider usofisrikeredc ar{-lllnrenrarion i cle dc.lhge stuclier fbr_ klares ved, at c'le 'etop r-ar ticlliqe. oq i1t de ko'turer ai skolens og kulturens plads i sanltidens tr:rnske sartrfund. sonr her blev tegnet op, senere skulle fildes ud.at fre'rstilli'een r-ar sa strrkt kontureret. h:rr.rg Lrgyil_l5onrr..,.,rrrr.];;;J;.; poler'rske lbrrnal' Sttrclierrte ble'pabegl'ncit for snart li,'rre rir side'.vore clages l:rser, sonr nr:iske s\.nes. ar der.r r_rophorlige pivisning :rf den sociale oprindelses ben'dninc er sont rrt si;r ;ibne c-lore ind. nia ikke g1.rr.,,r.,.. at r.i irar ljourdieus ctg andres enlpiriskc uc'lclannelsessociologiske arbejcle at rlkke tor. at de' slaqs sa'r_ trrenlrrnge i dag frenlst:lr sonr selvir-rcllvsende. Da Lcs lrlriticrs bler. offe'tlicg;ort, har den herskerrcle fbrestillins un,ir.lsorrrr \-rrer, :rt succes i skolen og e\r_ nen til at vrrdstttc kulturskattene rrgtigt beroede pa personlirre kvaliteter oq eod i.ilje og intet anclet. Faktunl cr. :rr bogen l.akre stor fb.a.e.lrc _ IJotrrdicu har tirrtalt. at s:rnrle \.enller holclt op nrecj,rt hilse p:r hanr p:r gaden _ og :rt clen blev l:est optrttrksontt aide oprorske sruclentcr. sonr i siclste halr.c-lel af tresserne tog kaniperi op nrocl clet trrrc-litionellc unrr,ersitets r.:rrclier. I)esttclerl tielrlq:rr det allcreclc aicle ricllige sttrclic'r. at IJor-rrciretr ikke havdc trl hensigt at lac'le atlall'sett bli'e st:rercle r'..1 i,,p.r,.,r.se' lf socral opri'delsc sorrr etr bagqrtrtrdsvariabel, der sktrlle k,rr..i...,.recl for ekscnrpel trclc-la''elsesv:rlg eller udc'urnelsessucces Har tirrs.gtc at fbrst:r sa'rsp'let 'eller' social og qeografisk oprinclelse salllt, h'acl clet bet'der rlr \':ere rn.ncl eller kr.inc-le i beste'rtc 4?O

sociale situationcr os inden lirr bestenrre soci:rle erupper.videre lasde han vrct pi, at de kultr-rrelle ressorlrcer er bevrsehse oq firranclerlirre, cle afsores ikke 6n gane tbr alle i oe med. at rttatr fildes i en besterrrt fanrilie, nren ogsri af den ftrrtsatte livsbane og forst og frenrnrest af.".e1en qeltnenr r.rddannelsessysteittet. Selv et b:rrn, der rndflnder sig kulturelt tenuleliq for:rntret i skolerr, kan i ekstrente tilf:clde, hvis det selv oq farrrilien besidc,ler srrlise eqenskaber, os hvis skolegan_ een uclvikler sig sotrl oen ubrudt rckke af nrirakler og anstrengc'lsern bevrge sig ud af sin kulturelle r-rnclerletlcnhedspositron. En sadan uslndsynliq,koltinuerlig rrkke af succeser (i lbrbindelse nreri folkeskolelcrerens qentagne rad)_ kan firre frerrr til qvnrnasiesruclier og endnu lrncere (Lts lrtritit,rs.lg(r-{, s. -lo). Disse kon_ statertnqer (sorn lrseren darliqt kan undg:r at oplrtte sortr selvbiografiske) illu_ strerer' hvordan Bourdietr r-t'ilrccie sig vec-l at betraqte soci:rl oprir-rclelse sonr en slags ltnerr kausal deterntin:rnt. I ovrrqt fienreik clet af l.rans eget elnpiriske nra_ teriale, at de elever, sonr (i lished nred llourclieu scir,) stanrnrede fla cle lblkeli_ ge klasser, oq solll blev optaset pa cle prestieeh'ldte penclanrer trl cle clanske klassisksprouiige wrllnasielinjer. ofte prcsterecle bedre studieresultater encl nriddelklassestudenterne. et fitnotlen sorri l]ourclier,r torklarede nred, :rt de, der er 'aet s:i lanqt i'den fbr uddan'elsess'stclrlct, riclgor e. ekstrenrt h:irdt udskilt cruppe, sonr i forhold trl deres oprindelsesklasser lneqet nrere seiekteret end nriddelklassestr-rdentern e. Hvorfor besluttede l]ourdreu sie efterhanden tor terntell okr_rlturel kapitalu solll en betegnelse fbr den sl:rqs ressourcer b:tcle ned:rrvecle og erh,,.ervgde, hvis overfirrins os fbrdelins h:rn stuclerede i sin ticllec ucldanneisessocioloqiske stlrdier? Sonr r-i har set.:inr-enclte han st:ic-lig p:,i clet ticlspunkt i rrridten af rresserne ell tllrngde altertratlve terrncr. Valeet af Lrovedorclet,kapitalu kra-r,er inqen vclerliqere tbrklarine her. At har.r valgte bestenrrnelsen,ktrlturelu hrnser nok salrl1lre1l trtec'l. at harl r lobet af tresscrne lagde sig fnst p:i erl sn:uver bcrvcini'g af terllren,kulturu. I sine tidlrgste studier anr.enc.ler han qerne clet s:ikaldt brede el_ ler antropolosiske kr.rlturbcgrctr. sont drkker stort ser alle niertneskelise livslor_ lller og svtrtbolsvstellrel'. I sltttrtitrgen lrf tresserne qik h:rn nrere oq lrere konsekvetlt ovcr trl ved 'kltltltru (i sineularis) at forsti legitinr..r-,tu.ir"..t, clonrinerende kultr-rr - clvs. ciet r"i i I)rrnrnark orr S\,-criqe (og alticj onrscrclet af cita_ tionsteqn og reserr-:rtioner) kalcler,finkultur.. Her gik llourclietr trtod strortinrc'n. I tresscrnc r.:rr cier-rrenrlig libnet et nvt fbrsknirtgsfelt i Frankrig: orrr:rssekulrurelu. I clebattel cirkulerede.lc1 o'fittej_ se. at tlrassekttlturetl \-.lr ct ltvt t.t-no11rcn. sonr beqync-ltc at gelltenrsvre hele salnfunciet oq tenc'lerecle til ;rt qore firrestillirrgen ortr den kltssebrtnclne kulttrr for:elc'let' Bourclteu eik tidligt i tresse'r'ne i offentlig polenrik nred cle. Dn1:lsserlL.- dioloqern, sonr spreclte clette br.rclsk:rb. clg hans cqne dcllge ktrltur_ og udc.iarr_ ttelsessociologiske stuclier pegctie i en helt anclen retning. Kulturen I sntrvrere 43r

forstand. dvs. overklassens kr.rltur. i.ar r allerhojeste qracl ler.ende og aktiv soln en slags hoveclekserllpel for hele clet transke s:rnrfirnd. Allc qrupper renclerede,1od at anerkende clens overleqenhecl uanset. at clc fblkclige klasser var helt klare over. at clet ikke var en kultur fbr derrr. [)et nla utrderstreges. :rt det frar.rske uc-ldannelses\\'stell i ekstrernt hoj graci pr:errrierer besiclcielsen.tf trrltttrt,,rlt:rrt:ralt,.l)etq:nlder fortsat r clag. For en skancli_ nav -u.irker clet eksotisk. at clcr i Fr:inkrig trl oq rrrecl pr,rr'1tr..r., l:rreboqer i clrl_ ttrrc.qhirale eiler,alntenc-lannelseu beregnet for stuclenter. der forberecler sie til optaeelscsprove pa /r'-t.gtatrdc-r tiirlc-i. L)et firrekonrnrer sanc'lsvnligt. at llourdieus specielle kultr-rrbegreb oprinclele i bes\.ndelsen litrerrern. r.nkr..j. fienr sonr et redskab dl stllcliet af clen slags crrlrllz,.q[rttir,tle,sor.n spiller si stor en rolle fbr det lranske trc-ld:rnnelsess\.stenr oq for rekrutteringen til nragtens onrrader. Her sonr i nrange andre henseender tror jeq, at Ilourdieus sociologr er prcuct.rf hans tidliee opraserhed af trcldannclsessociolosiens problenrer. tseere.bet kultu_ rel kapital er ikke blot bercqner pil ar indfinee fbrc.lelinqerr af privrieuier os res_ sourcer' Ilourdier-rs analvser af den kr,rltr.rrelle kapital har altid r ho1 grad handiet orr.r. hvordan nrennesker indoptaqer orl befrster disse ressourcer. oq det sker i Frankrie i us;edvanliq hq grad inden for ucldannelsessvstenrets ranlnrer. Bourdieu har holdt fast ved denne specielle definition af kultur. Ud fia ha's svnsvinkel er udtrvk sorn fblkckultur eller arbejderkr,rltur ett ct,rrtrotlittio irt atl.jecto. [)et folkelise er ikke ktrltur. oq c]er kultr-rrelle er ikke folkelist. I sine analv_ ser har han fcrrtrinsr,i sl ar siqe berr.rgtet den sociale verden lra den herskencle kultr-rrs udkiesp''kt. Det indebrrer for ekser.pel. ar hars o'ersiqtskort over sntaqenes oq lir.'sstilenes tordeline i hele det fr:rnske sanrfr_rnd ligner en tnanqel, der balancerer pi spidser.r. Or.erst breder der sie er spekrrurn af drstinkte og di_ stinkti'e forrrrer tbr snraq oq lr'sstir. oq lrnqere nede snrvres reglstret ind, efterhinden solll lllan kottrtrrer necl i tblkedvbet5. I)isse qrafer afspeller Bourdiens velkendte tese, at den dortrirrerende klassc i sit torholcl til kulturen drives af kravet oln :rt udnrrrke. udskille oe sarrskille sig. Hr.is vi skal tro IJourdieus resulta_ ter, er,de lolkelige klassern. hvornrec.l nrenes arbejdere og jordbrusere, langt 'rere enhedsprrgcde i deres relarior trl dcn do'ri'ere'cle kultur. Adskilliee:rf Bourdieus l:.-sere - brandt andet de. der onsker ar fiernhrve ar_ be-jderkulturcns, strbkulturcrnes eller.noc-lktrlttrrernes egenart oq eqenvrrdi og helst heri sprore nroclstandspi>tentialer og oprorsrnulrqhecler _ har proresteret nrod h:rns nlide at ollrqrls ktrlttrrbeqrebet pa. Reaktionen er forst:ieiig. Bourdieus begreb kulturcl kapital cr prirn:ert egnet til str-rclier :ri s:rrnfunclsrn*:ssige dolninansfbrhold, oe hans Irroclne fbrl:rttersk;rb er i hr1 eraci helhsct st'diet af 5 I)et fbrst tltfcntligglortc.r'crsigtskort.rt-dcrrre rrt ilrtlcr 'i pr dc tr.rlrsp,rre.tc blrdc 'rcllerr sicler'c 1OoC11i,Arr;rtorrrierlugoirt". l(j76.so rbler.optrvkt jlai)istttttttatt,lgtt). L72

sanlfllllclets eliter. I)en, clcr er nrindre interesscret i, hr.orfor dor-nurerende kulturer er donrinerende og i steclet clrrsker at beskrir.c oq an:rlvserc c-len sa at sige Dlnterne( orgatllsatioll i arbc'jclerkulttrren cllcr en rrrod- eller subkultur. b.r rlruligvis soge andre irtspirationskilcler. l)ernrecl vrre ikkc saet. at Bor-rrdieu l-rlr vrret uinteresserer i de fblkelise klasser. I)e ticllieste studier fra Alseriet og IJ6arn qlaldt netop boncler oq arbejderc, ell lltercsse. solt ogsa har ft_rlgt har-1 si_ den' Han bidrog tor ekse'rpel rrktir.'t til i'rroduktio'e'i Frrirkris af paulwillis'eneelske studre i arbe.lderklassedrenses holclning til skolen og det frerrrtidrqe lonarbelde. os en del af hans elel.er har helliget siq undersoqel,er af arbejclere. arbejclsiose oq inlnriqranter (se bl.a. er.r del ai biclr:igene r ee3). i La trrisirc drr rtt<ttttle. I den nordiskc debat orrr kulturtbrskningerrs probler.ner har nran ofte stillet to kulturbesreber op iniocl hin:rrrden: I. kr-rlturen i cien traclitronelle beryd'inq, ho-jkr-rltur. tlnkultur. elitekultur. oq I. ktrlruren i en breclere antropolosisk be_ t)'dnlllq. I)erl fbrstrtler'ttte fi>rnr fbr kulturbegreb er ikke llcident forsvrrer.recl vrrdiladnineer - positir-c eller neqatir.c. I)en siclstnr\.nte er olte bievet betrag_ tet soltt ikke-norrrrariv og nrere r.i.lenskrbeliq. IJourc.licus kulturbesreb udgor en tredje art. I)et tjener kort sa$ ril at stuc.lere kultr_rren iderr fbrste clefinition i dens egenskab af kuitur i clen :rnclen def}rition. I)et siqter nroci de v:rrker, praktikker oe forestillinqer. sottt i et lancl sorrr Frankrig de facto trdqor cn autoriseret, legitinr kultur. h'is 'crdi tendertielt a'erkencles i alle sociale las selv af nrennesker. der er ucielukket fra den. 7. Okonomisk kapital, social kapital 'l)et sociale 11111u [/'r'-yr,trc -.oti,l/l er Bor.rrdieus nrade at beskrir-e det konstruerecle svstenr af relationer rnellenr soci:rle srupper (kl:rsser, klassetr;rktioner, er_ hvervsqrttpper) p:i. L)e f'leste rnetoclcr til klasse.rnalvse eller social stratifikatio' frel-rlh:ever frenr firr llt cien D\-ertik:ile( dirnension (bourgeoisi. rnellenrlag, arbe.1- derklass eller socialsruppe 1,2 og 3). Mecl sine studier af den fra'ske sanrfulldsstruktur solll et 'rutltu hrtr llor-rrclietr fbrladt cle ordinrension:rle nretaforer (sa.rfu'det so. e'sriee eiler trappe).til ha'rs r-rgtige bidrac til vore claqe socioloei horer. lt begreberr.re kapital. habitus. telt. interesse. korverrerirl{.lsstrarcgier osr,'. er veleqnede til undersogclser af,l-rorisoptaleu dilrepsioper. dys. rela_ tloner rnellenr positioner, sonr irrclt:rges af sociale qnlpper. der besrc.lder svrnbol_ ske eller nraterieile ressolrrcer af sanrrrrenligneliet onrfang, rrren forskellie art. En stronr af str_rdier fl-a Centre de socioloqie europ6cnne har visr. at ltt()ds:et_ ningen nreilenr kulturcl og okor-rcnrisk kapital uclqor err nhorisont:rlu a[5. I,1", fr:rnske sociale rurn. l)en j I9j6 pr_rbliceredc stuc]ie i Dslrrilqens:lnAton11( var clet +33

fbrste svsterllatrske fbrsoq p:r :it konstruere det sociale nulr oq opspore l-ion-rologier niellenr pa clen ene side clette mrl t.lg pa clen anden sicle fordclinqen af livsstil. I cn rekke str_rtler. sonr clerefter firlgte. optr.idte c.len srrrnnie firndarnen_ tale ohorisorttalen ekse. l)en I'ietigste niods:etning inden lirr clgr clonrinerende klasse i Frankriq er triodsrtttinqen rrrellcnr p;i den erre sicle en fiakticlp. s.rnr hovedsagelig baserer sine p6sj1i111tcr os sirr reproduktiop p:r ircsiciclelsen af kultr_r_ rel kapital (her er udd:rnnelsesnir.eau clen r-iqrrssre tncltkator), oq pa cjen anclen side den fr:rktion. sonr rilhorer ciet okonon.riske rnasttelt. Folgeliq er den donri_ neretrde klasses to lllest ekstretrte srupper profc\sorcrnc p.l unr\rersrteterne ved cle nrest ansete l:r:reanstalter i p:rris og lederne:ricle store titrctagencler. Sarnnte rtloclsrtnil.tg deler rtric'lc'lelklassen i to tr:rkrroner: sk,'rlelrtrcre, bibliotekarer os\.. pi den enc side o{r slna sel\.st;endlgerhr.ervsdrivencle pa den anden. At ciette resultat - rnocisrtninqen rnellern kulturel oq okonorrrisk kapital _ bestandrgt optrcder sollr en,horisontain :rkse r cle e'rpiriske u.c-lersoqelscr af det sociale rulll o{t fordelinqen ai lrvsstil og sltlag. fbrklarer den promrnente plads sonr den kulturelie kapitai indtaqer i Ilourdieus kortl:esninq :rf clet franske sanrfund. Et noqet :rparre besreb i Bourdieus kapitalteori er clen soci:rle kapital. Her_ nred tlrenes forenklet saqt ressotlrcer i fbrn.r af slrqtskabsrelationer, venskabsb:rnd. personkontakter eller clen slaqs stotte. sonr f-.eks. ticllieere elel.er fra cle slllllllle eliteskoler qertre qiver hinanden - kort saet rtbrbinclelsern. ligheci nre(-l besrebet kuiturel kapit.rl tbrberecles ossa besrcbet social kaprral i llourdieus tidlige uddannelscssocioloeiske tttrdersogelser. rrraske r&r1'cst sor)r en slaqs acl hoc-hvpotcse vecl hj:tlp aihvrlken de r-ari;itioner. sor)r ikke kr-r"e fbrc.s tilbase til fordelinge' likulturel oq okonor'isk kapital. kunne tbrklares. Uden,forbindelsern er det langtfre rikkcrt..rt en holt r'.rrclsat eksarnen fbrer til en anset position' Eller nled Botrrdieus senere ternrinologi: et inclir.ids besicldelse :rf social kapital afgor hans nruiighecler ior at fbrrente sin ucldannelseskapital. I)en sociale kapital bor ikke betraqte sorll en urrderltclelinq aiden svnrbol_ ske kapital.til tbrskel tia andre kapitalarter lader cien sie ikkc l.g.. r r-'aterielle nten nred hinanden. Ncrnrere bester.nt forestiller Bourciieu sic. at indivrderne i en sruppe (falriilien. sltqten. crt krecls af ticlligere cle."'er tra r,,,n,n. eliteskole 651'.) h'u.er oe 6n pa sit stec-l indraqer positroner. akkunrulerer kr,rlturel eller oko_ rc\st)tlrccr cllcr i irrsti tutloncr. teorter oir tekster. eksarnrner og titler. l)en er sa at siqe uloseliet lbrankret i cle b:rnd. sorrr knvtter inclividerne r en eruppe sar'- nornisk kapital og knvtter kontakter, soltr lil-{rlrirltcri udgor en s:erlig slaqs res_ source nctnlig den sociale kapital, sonr alle {-Jruppens rnecllenrnrcr kap dr:rge lbrc-lel af' Her:ri beqrebets noser aparre stilline i Rotrrdieus k:rpit:rrteori. Irotrrdier-r har ibenbrrt hatt brtre tbr begrebet rrl ar qore recre fbr noget, sor.r ikke lader sig forkiare vecl henr.isninq til de or.riqc - onr rlr.rn sir rn:r srqc nlere Dalro_ 431