Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?



Relaterede dokumenter
Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Håndtering af. ved LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Dagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Muligheder og udfordringer ved modellering af LAR, nedsivning og grundvand

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Vejledning Sådan laver du en faskine

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 27. december 2013.

udenomsarealer afledning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Håndtering af regnvand i Nye

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Tillæg 5 til Spildevandsplan

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

Bidrag til Statens Vandplan

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Oversigt over opdatering

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej Korsør

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

UDFORDRINGER MED STIGENDE GRUNDVAND RELATERET TIL NEDBØR OG TÆTNING AF KLOAKLEDNINGER SAMT LØSNINGSMODELLER

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Singapore en by med vand

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Status for modellering af vand og varmestrømning

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Resume. Spildevandsplan

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Potentialekortlægning

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand

Transkript:

ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk) (1) ALECTIA A/S, Denmark (2) Geologisk Institut, Århus Universitet

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR* RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion *Regnvand som ressource

Det naturlige urbane vandkredsløb (i (hypotetisk) praksis) AARHUS FORBRUG RODZONE MAGASIN NEDBØR FORDAMPNING MÅLT FORBRUG INFILTRATION REGNVANDSLEDNINGER OVERLÆKNING IMPORT KLOAKKER VANDFOR- SYNING UMÅLT FORBRUG DIREKTE LÆKAGE OMFANGS- DRÆN DIREKTE LÆKAGE RENSEANLÆG UDSIVNING FRA VANDFORSYNINGS- LEDNINGER DIREKTE NEDSIVNING UDSIVNING FRA KLOAKKER UDSIVNING FRA REGNVANDS- LEDNINGER FORBRUG PÅ VANDVÆRK NEDSIVNING HAV MAGASIN VANDLØB OPPUMPNING AQUIFER HORISONTAL AFSTRØMNING AFVÆRGE- ANLÆG

Vandbalance 1994-2003 AARHUS

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

RSR hypotetiske muligheder AARHUS Hydrologiske forvaltningsmuligheder: Nedsivning ved LAR* Opsamling til vandforsyning Fordampning (->begrønning) (forsinkelse) Øge grundvandsressourcen Øge rekreative værdier * Lokal afledning af regnvand

Nedsivning AARHUS Regn-afstrømning Før Opstuvning af kloakker Grundvandsoppumpning til forsyning Til rensningsanlæg Vandløb Grundvandssystem Grundvandssystem Regn-afstrømning Efter Grundvandsoppumpning til forsyning Til rensningsanlæg Vandløb

Opsamling til vandforsyning AARHUS Regn-afstrømning Før Opstuvning af kloakker Grundvandsoppumpning til forsyning Til rensningsanlæg Vandløb Grundvandssystem Grundvandssystem Regn-afstrømning Efter Grundvandsoppumpning til forsyning Til rensningsanlæg Vandløb

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

Model koncept 1D-rodzone model Input: klima, arealanvendelse, jordtyper GIS-baseret griddistribueringsværktøj Distribuering af rodzone vandbalancer, regnafstrømning, spildevand, vandforsyning, m.m. LAR-moduler (fordampning, opsamling/tanke) Grundvandsmodel (MODFLOW) Strømninger i hydrogeologiske enheder Eksisterende pakker til beregning af udveksling med naturlige rande: nedsivning, hav, vandløb, søer, m.m. Nye pakker til beregning af udveksling med urbane rande: utætte vandforsyningsledninger, utætte kloakker, nedsivningsbaserede LAR-løsninger

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

Modeldemonstration på Københavnsområdet AARHUS

Simulering af grundvandspotentiale AARHUS

Simulering af vandføring AARHUS

Simulering af indkommende vand på renseanlæg (Damhusåen) AARHUS

Scenarier: 1960-2003 1.Nedsivning af alt regnvand i byområder 2.Opsamling af alt tagvand til vandforsyning Byområder

Nedsivningsscenarium Én rendefaskine etableres i hver model celle i alle byområder: Dybde = 2,4 m Bredde og højde = 1 m Længde = red. areal i celle / 10 Porøsitet = 0,39 Hydraulisk ledningsevne ~ lerjord Dimensionering svarer til T=5 (overløb hvert femte år)

Opsamlingsscenarium Tankdimensioner og forbrug: 4 m 3 pr. 150 m 2 tag forbrug = 0,84 mm/dag (parcelhus) 4 m 3 pr. 150 m 2 tag forbrug = 1,41 mm/dag (rækkehus) 90 m 3 pr. 4000 m 2 tag forbrug = 0,68 mm/dag (institution) 50 m 3 pr. 1200 m 2 tag forbrug = 2,67 mm/dag (etagebolig) Grundvandsoppumpningen nedjusteres i henhold til udnyttelsen af regnvand til toiletskyl.

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

Nedsivningsscenarium AARHUS Simuleret gennemsnitlig vandbalance for perioden 1994-2003 med og uden infiltrationsrender.

Opsamlingsscenarium AARHUS Simuleret gennemsnitlig vandbalance for perioden 1994-2003 med og uden regntanke.

Ændring i afstrømningsregime AARHUS Simulerede varighedskurver på baggrund af perioden 1994-2003.

Betydning af højtliggende grundvandsspejl på performance af infiltrationsrende AARHUS

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

Nedsivningsscenarium: Hydrogeologien er begrænsende for dannelsen af dybt grundvand AARHUS Lav K, Lav S Høj K, Høj Sy (Lav Ss)

Geografisk forskel mellem nedsivningsområder og vandløbsoplande AARHUS

Diskussion Modelusikkerheder: Beliggenhed og dynamik af det øverste grundvandsspejl Terrænnær hydrogeologisk variabilitet i byer Modelusikkerheder kan reduceres ved: Indsamling af enkeltpejlinger fra geotekniske boringer Geofysisk/hydrogeologisk kortlægning Etablering af korte boringer med kontinuert monitering af vandspejlet

Disposition Vandkredsløbet og drivere for RSR RSR hypotetiske muligheder Model koncept Kalibreringsresultater RSR simuleringsresultater Diskussion Konklusion

Konklusion Modelscenarier for København: RSR er ikke effektiv mht. at øge grundvandsressourcen Reduktion/flytning af oppumpning er effektiv mht. afhjælpning af overudnyttelsen af grundvandet Nedsivning gennem kortsluttet dæklag er ikke belyst Nedsivning af regnvand er problematisk fordi det øger grundvandsstanden i byer, så: LAR-løsninger bør være baseret på fordampning / forsinkelse LAR-løsninger kan være baseret på nedsivning, som kobles sammen med klimarobust grundvandsdræning?