Nummer 2 Marts - April - Maj 2013 76. årgang

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Herlufsholm. Nummer 2 Marts - April - Maj - Juni - Juli årgang

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Dukketeater til juleprogram.

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker marts-april. 35. årgang. nr. 2

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Henrik. September 2008 Side 3

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Asserballe sogns kirkeblad

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Tale til sommerafslutning 2010

Kirkeblad for Hjerm Sogn

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

Og det skete i de dage...

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Kirkenyt marts og april 2014

En uge af en landsbypræsts dagbog

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

Fuglebakken juni 2015

Den vigtigste og bedste gave

Nyhedsbrev uge

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

November ÅRGANG

Sommerkoloni 2/7 11/7 på det gode sted Värmlandsgården Se mere i næste nummer

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Godt Nyt. Maj månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Godt nytår og god arbejdslyst!

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

ARENDSE NYT Februar 2014

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Carl Nielsen

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Nyhedsbrev Uge

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

25 årgang nummmer 2 1. juni Bladets indhold. I kirkerne. Broen side 11

Flittig konfirmand på turné Pinse og lagkage Grøn brunch Menighedsrådsvalg

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

OSTEN P ALKE F Marts 2016 Figur 1

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Julemarked på Lyngparken.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

KIRKEBLAD. I påskens tegn. Glesborg. Fjellerup

Transkript:

Herlufsholm Sogneblad Nummer 2 Marts - April - Maj 2013 76. årgang

Nummer 2 Marts - April - Maj 2013 76. årgang 2 Kirkelig vejviser Sognepræst Henning Marcher (kbf) Holbergsvej 112, tlf. 5577 5538. Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 4021 5538. E-mail: hmar@km.dk Træffes bedst: Mandag til torsdag kl. 12-13, tirsdag tillige 17-18. Lørdag efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst Thomas Horneman-Thielcke Herlufsholm Allé 86, tlf. 5572 0378. Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 20 248 248. E-mail: teh@km.dk Træffes bedst: Tirsdag til fredag kl. 12-13, torsdag tillige 17-18. Lørdag efter aftale. Træffes ikke mandag. Herlufsholm Kirkekontor Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersens Vej 20. Tlf. 5572 1770, fax 5573 1772. E-mail: kirkekontor@herlufsholmkirke.dk Kordegn: Steen Fugl. Kordegnassistent: Anne-Marie Marcher. Mand., tirsd., onsd., fred. kl. 9.30-13.00. Torsdag kl. 11.00-13.00 og kl. 15.30-18.00. Sognemedhjælper Camilla Funch Kontor: H.C. Andersens Vej 20, tlf. 3091 1770. E-mail: sognemedhjaelper@herlufsholmkirke.dk Organist Karsten Gyldendorf Tlf. 3061 0740. E-mail: kg@herlufsholmkirke.dk Organistassistent Marie Ottar Jespersen Tlf. 3022 2170. E-mail: moj@herlufsholmkirke.dk Herlufsholm Kirke Tlf. 5572 8974. Fra 1. maj til 30. sept. åben fra kl. 10-14. Alle torsdage åben fra kl. 11-14. Fra 1. okt. til 30. april åben fra kl. 10-12. Alle torsdage åben fra kl. 11-13. Alle søn- og helligdage åben fra kl. 10-12. Mandag lukket hele året. Kirketjenere Kirsten Idel og Bo Steen Bram, tlf. 5572 8974. E-mail: kirketjener@herlufsholmkirke.dk Graver Finn Dal Herlufsholm Alle 163, tlf. 5575 1297. Træffes alle hverdage kl. 11-13. E-mail: fd@herlufsholm.dk Menighedsrådets formand Poul Sandberg. Gravlundsvænge 8, 4700 Næstved, tlf. 2212 9944. E-mail: ps@herlufsholmkirke.dk Kirkens hjemmeside: www.herlufsholmkirke.dk Kirkens hjemmeside Gudstjenestetider, omtale af arrangementer, koncerter, kirkens historie, udvalg af bryllupssalmer og meget mere kan man finde på www.herlufsholmkirke.dk Du kan også, hvis dit sogneblad bortkommer, gå ind på denne adresse og læse bladet eller finde de informationer, som du mangler. Børnepasning Under prædikenen vil der være børnepasning/børnekirke i Kapitelsalen med fortælling, juice og småkager. Børnene kommer tilbage, når prædikenen er slut, så de har mulighed for at deltage i nadveren. Desuden er der børnetasker, som børnene kan lege med under gudstjenesten. Kirkekaffe Efter gudstjenesten indbydes alle interesserede til at få en kop kaffe/te eller juice i den gamle kapitelsal. Her kan man tale med præsten også om gudstjenesten og prædikenen og andre fra menigheden om stort og småt, byde velkommen til nye kirkegængere og høre nyt om livet i menigheden. Kirketaxa Har du problemer med at komme i kirke, er kirketaxa en mulighed. Ring 5577 7272 (søndag morgen bedst mellem kl. 8 og 9), så vil afhentning og hjemkørsel blive aftalt. Pris 30 kr. Ligeledes kan kirketaxa benyttes til aftenarrangementer i Sognehuset. Pris 30 kr. HerlufsHolM sogneblad Forside Lam minder mange om forår og måske også om påske, hvor mange spiser lammesteg. Der er også en kristen henvisning, idet Jesus i oldtiden blev sammenlignet med det lam eller den syndebuk, som stammer fra den jødiske fest Jom Hakkipur. Præsterne ved templet fandt et sundt og fejlfrit lam. Så lagde de alle folkets synder på det uskyldige dyr og jog det ud i ørkenen. Det blev gjort til en syndebuk, som bar menneskers synder og tog straffen for dem. Syndebukken er derfor også et godt billede på, hvad Jesu død betyder. HM Næste nummer udkommer primo juni 2013. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 22. april. Udgivet af Herlufsholm Menighedsråd. Redaktion: Henning Marcher, Thomas Horneman-Thielcke, Birte Andersen, Camilla Funch, Birthe Ulrich Andersen (ansvarshavende). Illustrationer: Henning Marcher. Tryk: Jannerup A/S i Næstved, tlf. 55723333

Foråret minder os om Jesu opstandelse fra de døde! Det er helt specielt, når dagene begynder at blive længere, og lyset gradvist tager stadigt mere til. For så er foråret på vej. Vinteren slipper gradvist sit kolde greb om naturen, og snart begynder livet igen at titte frem af den frosne jord. Vintergækker og erantis lyser op i haver og i skoven. Og ganske snart kigger også krokus og hyacinter frem fra deres vinterskjul. Hvis vi ikke vidste, at efter vinter der kommer foråret, så kunne vi sammen med den kendte danske digterpræst Kaj Munk spørge: Hvad er det dog, der sker? For at der sker noget i naturen, det er ikke til at tage fejl af. Med sit smukke digt Den blå anemone fra 1943 fører Kaj Munk os på poetisk vis direkte ind i forårets mysterium. I første vers hedder det: Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted dér i fjor. Da Kaj Munk skrev digtet, var Danmark besat på tredje år. Det tyske vintermørke havde fanget landet i sit jerngreb. Frygt og angst var nu blevet to faste følgesvende i hverdagen, og intet var som tidligere. Alle ventede på, at tøbruddet skulle komme og Danmark igen blive et frit land. Det skete heldigvis to år senere den 5. maj 1945, da solens stråler vandt over nattens skygger. Kaj Munk nåede imidlertid ikke at opleve befrielsen. Den 4. januar 1944 var han nemlig blevet hentet af fem Gestapofolk i sin præstegård i Vedersø for senere samme dag at blive skudt af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Men er der så ikke mere at sige, kunne vi spørge? Jo, af jorden skal du igen opstå. Og det er præcis det, som digtet Den blå anemone vil have os til at huske på. For lige som livet i naturen, ved solens stråler, gennembryder jordens hårde skorpe, så opstod Jesus, ved Guds kærlighed, fra de døde påskemorgen. Gud viste os mennesker, at døden aldrig har det sidste ord at skulle have sagt. Der er altid mere at sige. I påskeugen får vi syn for dette. Her bliver al vor desperation, angst og smerte overvundet og forvandlet til glæde, livsmod og tro på fremtiden. Sammen med kvinderne står vi påskemorgen ved graven og ser, at stenen er væltet bort. Forundrede og bange over det vi her er blevet vidner til, spørger vi: Hvad er det dog, der sker? Inden vi når at svare, så hører vi ordene: Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået fra de døde. Foråret minder os således om Jesu opstandelse fra de døde. Med sit lys og sine smukke farver får vi indblik i det, der skal til at komme. God påske i Jesu navn. Thomas Emil Horneman-Thielcke 3

SOGNEINDSAMLING Søndag den 10. marts har Herlufsholm Sogn og Folkekirkens Nødhjælp brug for frivillige indsamlere til kampen mod sult. Udviklingshjælp nytter - og kampen mod fattigdom kan vindes. Men der er stadig meget at tage fat på. En af de helt store udfordringer er sult. 870 mio. mennesker lider af kronisk underernæring, og hvert 12. sekund dør et barn af sult. Sult og fejlernæring er verdens største sundhedsrisiko. Samtidig forstærker sult alle andre dårligdomme, f.eks. sygdommen hiv/aids. Ved Sogneindsamlingen i 2012 samlede 20.000 indsamlere godt 15 mio. kroner ind til kampen mod sult. I Herlufsholm Sogn samlede 38 indsamlere 35.139 kroner ind. Kasif Nakatenda i Uganda var for underernæret til at få gavn af sin hiv-medicin. To geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp har bogstavelig talt givet Kasif et nyt liv. Kasif ønsker held og lykke med Sogneindsamling 2013, så flere kan få hjælp. Foto: Peter Høvring Meld dig derfor allerede nu som indsamler den 10. marts hos indsamlingsleder Leif Andersen på 2392 0476 eller mail: leifandersen@stofanet.dk Mødested: H.C. Andersens Vej 20, kl. 11.00. Efter indsamlingen serverer Menighedsrådet varm suppe for indsamlerne. Til lykke Efter grundige og forhåbentlig lærerige forberedelser med sognets mange konfirmander er det tid til hele fem konfirmationer i Herlufsholm Kirke. Her bliver der på forskellig måde sagt det samme som ved deres dåb: Gud har erklæret dem sin kærlighed, og han står ved det ikke bare ved konfirmationen, men det rækker også ud over livets grænse. Med disse ord ønsker vi årets konfirmander og deres familier et stort til lykke. Må alle konfirmander få en festlig og mindeværdig dag. Gud velsigne jer! Præsterne Datoer for kommende konfirmationer i 2014 og 2015 Datoerne kan allerede nu findes på Herlufsholm Kirkes hjemmeside www.herlufsholmkirke.dk under Børn og unge. 4

Opslagstavlen... tag siden ud og gem!!! Morgensang Kl. 10.00 den sidste onsdag i måneden er bordene i Herlufsholm Sognehus dækket med kaffe og morgenbrød. En af organisterne sidder klar til at spille, og en af præsterne står klar med ord, der kan give stof til eftertanke. Man betaler 10 kr. for kaffe og brød. Så det er bare om at møde op! Velkommen til morgensang den 27. marts, den 24. april og den 29. maj. Julemarkedsklubben Når dette blad bliver omdelt, kan vi forhåbentlig både fornemme og se, at foråret er på vej. Alligevel er det tid at indbyde til endnu en sæson med forberedelser i Julemarkedsklubben. Vi glæder os over sidste markeds fine resultat: 25000 kr. at sende til Mission Øst s børnehjemsprojekt i Nepal. Det giver selvfølgelig både lyst og kræfter til at fortsætte, og vi vil meget gerne invitere nye deltagere til at møde op i Sognehuset, H.C. Andersens Vej, hvor vi mødes, snakker, nørkler og drikker kaffe 1. og 3. onsdag i måneden kl. 14-16. Se datoer nedenfor. Man kan evt. ringe for nærmere oplysning. På Julemarkedsklubbens vegne Birthe Thrysøe, tlf. 5573 9924. Julemarkedsklubbens kalender: 6. og 20. marts, 3. og 17. april, 1. og 15. maj, alle dage kl. 14-16. Det faste hold af frivillige glæder sig igen til at byde velkommen til cafémøderne, der holdes den anden onsdag i måneden kl. 14.30 i Sognehuset i marts, april og maj. Der er fællessang med Karsten Gyldendorf ved flyglet, underholdning, kaffe og te med hjemmebagte boller og kage, snak over bordene, og som regel kommer en af præsterne forbi med ord til eftertanke. Det hele koster kun 10 kr. Menighedsrådsmøder Alle menighedsrådsmøder er offentlige og afholdes i Herlufsholm Sognehus. Møderne begynder kl. 18.30, og datoerne er flg. torsdage: Den 21. marts, den 18. april og den 16. maj. Se i øvrigt kirkens hjemmeside www.herlufsholmkirke.dk og i rubrikken Det sker i kirken i Næstved- Bladet. Dagsorden og referat kan ses på hjemmesiden. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 5

Babysalmesang Kommer man i Herlufsholm Kirke tirsdag formiddage, vil man se mødre med små babyer synge og danse i kirken. Hvad er det, der foregår? Jamen, det er selvfølgelig babysalmesang! Her er der hygge, sang, søde små og glade ansigter. Hvis du har en baby i alderen 2-12 mdr. og vil have en hyggelig sangstund med den lille, er du velkommen til at kontakte organistassistent Marie Ottar Jespersen på 3022 2170. Andre nysgerrige er meget velkomne til at komme og se, kontakt blot Marie forinden. Forårstur Turen går ad de små veje til Beldringe Kirke. Den har både tilhørt Antonitterklostret i Præstø og Beldringe Gods med familien Raben-Levetzau, hjemmehørende på Ålholm. Raben-familien har sat sit præg både på kirken og kirkegården. Prædikestol og rester af gamle stolestader fra Schrøder-værkstedet. I 1972 overgik kirken til selveje. Inden kirkebesøget vil vi som sædvanlig drikke eftermiddagskaffen et sted, som hemmeligholdes til på dagen. Dato: Torsdag den 16. maj Afgang: Herlufsholm Sognehus kl. 13.30 Pris: 70 kr. Hjemkomst: Ca. kl. 18.00 Tilmelding: Til Herlufsholm Kirkekontor, tlf. 5572 1770, fra den 6. marts-13. maj. NB: 50 pladser. Junitur På sommerturen i år skal vi til Odsherred, Sjællands store halvø i nordvest, som indtil inddæmningen af Lammefjorden for mere end 100 år siden næsten var en ø kun forbundet med det øvrige Sjælland ved en landstrimmel i vest. Vi besøger Dragsholm Slot og får en rundvisning i den oprindelige bispeborg, senere kongeligt slot med statsfængsel (Jarlen af Bothwell), senere igen baroni og i dag hotel. Om eftermiddagen besøger vi Hempel Glasmuseum (tidl. Anneberg Samlingen). Efter en kort introduktion går vi selv rundt og kigger på antikke glas, moderne glas, Hempels samling, Peter F. Heerings privatsamling og porcelæn med motiver af herregårde og slotte. Dato: Lørdag den 15. juni Afgang: Herlufsholm Sognehus kl. 8.30 Pris: 200 kr. Hjemkomst: Ca. kl. 17.30 Tilmelding: Til Herlufsholm Kirkekontor, tlf. 5572 1770, fra den 6. marts-10. juni. NB: 50 pladser. Mange trapper på Dragsholm Slot. Der serveres som sædvanlig sandwiches og kaffe/te med kage. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 6

Koncerter Passionskoncert Torsdag den 21. marts kl. 19.30 Salmejazztrioen fremfører deres fantasifulde arrangementer af salmer til passion og påske. Entré: 50 kr. for voksne. Orgelmatiné Søndag den 7. april kl. 11.45 Marie Ottar Jespersen, orgel. Musik af danske komponister, bl.a. Benna Moe og John Frandsen. Gratis adgang. Kirketaxa kan benyttes af beboere i Herlufsholm Sogn. Orgelsoiré Torsdag den 2. maj kl. 19.30 Orgelmusik for sjov ved Karsten Gyldendorf. Et forsøg på at vise orglets mange ansigter lige fra Olsenbanden til Radetzkymarch via Mozart. Gratis adgang. Stor korkoncert Søndag den 2. juni kl. 16 Gioachino Rossini: Petite Messe Solennelle for fire sangsolister, kor, harmonium og klaver. Se mere i næste kirkeblad. Det er for børn Babysalmesangsgudstjeneste Lørdag den 20. april kl. 10.00-10.30 Forår er lig med babysalmesangsgudstjeneste for alle de børn, der har været babyer på organist Marie Ottar Jespersens babysalmesangshold gennem de sidste 5 år, samt alle andre 0-6 årige, der holder af sang, leg og bevægelse. Kig forbi til en hyggelig musikalsk formiddag og et gensyn med kendte sange, lege og ansigter. Gudstjenesten varer ca. 30 min. Minikonfirmandafslutning Søndag den 24. marts kl. 14.00 Minikonfirmander fra 3. e og 3. d på Ll. Næstved Skole indleder igen i år påsken med at fremføre sange og påsketeater palmesøndag. Vi håber at se mange børn, forældre og bedsteforældre til familiegudstjenesten, som afsluttes med te, kaffe, juice og kage i Herlufsholm Skoles festsal. Forårsfejring og 5-års dåbsjubilæum Lørdag den 11. maj kl. 14.00 Vi fejrer denne lørdag alle de børn, der blev døbt i Herlufsholm Kirke for 5 år siden (2008), og benytter samtidig lejligheden til at indbyde sognets børnefamilier til at fejre foråret og alt det grønne omkring os. De jubilerende børn modtager en lille gave af kirken, og alle børn og voksne bydes velkommen til et lille traktement og en leg i Kapitelsalen efter forårsgudstjenesten. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 7

Aftengudstjenester Skærtorsdag den 28. marts kl. 19.30 Der holdes denne dag en aftengudstjeneste med fokus på nadveren, da det netop var om aftenen, at Jesus første gang indstiftede den i selskab med sine disciple. Lørdag den 30. marts kl. 19.30 Herlufsholm Kirkes Kammerkor synger ved påskevesperen, der er en kort musikgudstjeneste, som bygger bro fra langfredags mørke til påskemorgens lys. Liturg er Thomas Horneman-Thielcke. Vel mødt også til påskens andre særegne gudstjenester! Friluftsgudstjeneste Sang og Studie Et tilbud til dig, der holder af at synge og gerne vil fordybe dig i livsnære emner Afholdes i Sognehuset mandag den 4. marts kl. 14.00-16.00. Der vil være planlagt nogle gode sange og tekster, der knytter sig til emnet. Emnet denne vinter er Godt og ondt. Der vil blive serveret kaffe og te, og det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og tekster fra Bibelen. Vi glæder os til at se dig. På udvalgets vegne Henning Marcher Lørdagsmøder Alle kan deltage i Lørdagsmøderne uanset alder. De finder sted én gang om måneden i vinterhalvåret i Herlufsholm Sognehus, H.C. Andersens Vej 20. Vi lytter til gode, ofte vidtberejste foredragsholdere, hører dejlig sang og musik og synger også selv. Så velkommen til en både oplivende og oplysende eftermiddag! Kaffe/te og kage à 30 kr. Mandag den 20. maj kl. 11.00 (2. pinsedag) indbydes alle til en Frilufts- og pinsegudstjeneste. Den foregår på plænen ved Herlufsholm Kirke ned mod Susåen. Som foregående år vil kor og præster/ ledere fra alle Næstveds fri- og folkekirker medvirke. Ønsker man ikke at sidde i græsset, opfordres man til at tage en stol med. Evt. spørgsmål kan rettes til Henning Marcher på tlf. 5577 5538. NYT - Mød os på Søg under Herlufsholm Kirke og bliv løbende opdateret på kommende arrangementer og gudstjenester. Vi glæder os til at være din informationstjeneste på nettet! Lørdag den 2. marts kl. 14-16.30 Til sæsonafslutningen får vi besøg af pianisten Martin Valsted. Han vil denne eftermiddag spille op til fællessang med udgangspunkt i den danske sangskat. Det vil især være navne som Kai Normann Andersen, Bent Fabricius Bjerre, Liva Weel, PH m.fl., der vil være på repertoiret. Sangene vil blive kædet sammen af små historier om sangene, komponisterne og tiden, melodierne blev skrevet i. Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen Opslagstavlen 8

Nyt fra Menighedsrådet Søndag den 20. januar havde vi indvielse af de nye kirketekstiler i Herlufsholm Kirke. Midlerne til finansiering af de nye kunstværker er udelukkende skaffet ved donationer fra diverse fonde bl.a. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. At Hendes Majestæt Dronningen havde valgt at deltage i indvielsen gjorde dagen endnu festligere. Kirkens nye tekstiler består af 4 projekter: En ny løber op gennem kirkerummet, et nyt kortæppe foran alteret, som er omkranset af et nyt knæfald og sidst, men ikke mindst 3 stk. antependier (alterbordsforhæng) i 3 forskellige farver. Farverne symboliserer kirkeårets gang. Alle kunstværkerne er skabt af kunstneren Martin Nannestad, som skal have stort tak for samarbejdet gennem hele forløbet. Søndag den 27. januar var kirken ramme om en velbesøgt Leonard Cohen koncertgudstjeneste. Her kunne man opleve en gudstjeneste, hvor budskabet blev musikalsk leveret af 4 personer med pastor Tommy Corfixen i front. Menighedsmøde Det årlige menighedsmøde har vi i år planlagt til søndag den 5. maj. Det foregår som sædvanlig i Kapitelsalen i forbindelse med kirkekaffen efter gudstjenesten. På menighedsmødet vil vi fortælle om vores aktiviteter og tanker for den kommende periode. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål til menighedsrådet og komme med ideer. Årets konfirmationer nærmer sig, og Menighedsrådet ønsker alle konfirmander og deres familier til lykke med dagen. Poul Sandberg Femkløverarrangement i Holsted Sognegård onsdag den 13. marts kl. 19.30 Lektor Pia Søltoft, Københavns Universitet, kommer og holder foredrag om Værk, virke og Victor Eremita om Søren Kierkegaard. Pia Søltoft er leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og ph.d. skoleleder ved Det teologiske Fakultet. Hun underviser i etik og religionsfilosofi og har tillige specialiseret sig i dialogfilosofi og Kierkegaards syn på kommunikation og betydningen af dette for den moderne coachingtanke. Pia Søltoft har desuden i en lang årrække beskæftiget sig med formidling af Kierkegaards tanker. Hun har holdt adskillige populærvidenskabelige foredrag ved at sætte Kierkegaards syn på mennesket som en opgave for sig selv. Pia Søltoft er tillige godt i gang med planlægningen af jubilæet for Kierkegaards 200 års fødselsdag i 2013, som dette foredrag er frugten af. Et Femkløverarrangement er et samarbejde mellem Næstveds fem bysogne. 9

Forårskonkurrence Find 10 ting, som ikke fandtes på Jesu tid, og send eller aflevér løsningen til Herlufsholm Kirkekontor inden den 22. april. Vinderne kan afhente præmien på Kirkekontoret, og løsningen vil blive opslået i udhængsskabet ved Sognehuset. De heldige vindere af sidste nummers konkurrence blev: Rigmor Larsen, H.C. Andersens Vej 75 st. th., 4700 Næstved. Lise Lidbjerg, Ny Holstedvej 11, 4700 Næstved. Robert Nielsen, Tove Ditlevsens Vej 68, 4700 Næstved. Chokoladepræmien kan afhentes på Kirkekontoret i åbningstiden. Folkekirkens Mission Næstved Provsti indbyder alle interesserede til forårsmøde søndag den 14. april. Kl. 10.00 gudstjeneste i Skt. Mortens Kirke, Kattebjerg 2, Næstved. Kl. 11.45 samling i Skt. Mortens Sognegård, Ostenfeldtsvej 18, (adgang fra Sortebrødre parkeringen) Næstved. Spisning sang foredrag ved generalsekretær, cand.theol. Kristian R. Skovmose om Mission Afrikas indsats i Nigeria. Eftermiddagskaffe lotteri med mange fine gevinster afslutning kl. 15.00. Deltagerpris kr. 75,- inkl. spisning og kaffe. Tilmelding senest 6. april til Erling Nielsen, tlf. 5545 3583. Yderligere oplysninger: E-mail: erlingnielsen@stofanet.dk eller ovennævnte telefonnummer. 10

Glimt fra sognets fotoalbum... Fra det traditionsrige og altid velbesøgte julemarked. Søndag den 2. december afsluttede efterårets minikonfirmander deres undervisningsforløb ved årets Lysfest. Søndag den 16. december fejredes 3. søndag i advent med bl.a. minikonfirmandernes luciaoptog. Søndag den 20. januar var en festdag i Herlufsholm Kirke, idet kirkens nye tekstiler blev indviet med dronningebesøg. 11

Gudstjenester i Herlufsholm Kirke MARTS Søndag den 3. marts 3. søndag i fasten kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 10. marts Midfaste kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 17. marts Mariæ bebudelse kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 24. marts Palmesøndag kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 24. marts Minikonfirmandafslutning, se s. 7 kl. 14.00 Henning Marcher Torsdag den 28. marts Skærtorsdag kl. 19.30 Thomas Horneman-Thielcke Fredag den 29. marts Langfredag kl. 14.00 Henning Marcher Lørdag den 30. marts Påskevesper kl. 19.30 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 31. marts Påskedag kl. 10.00 Henning Marcher 320340_0213 Jannerup a/s Næstved 55723333 APRIL Mandag den 1. april 2. påskedag kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 7. april 1. søndag efter påske kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 14. april 2. søndag efter påske kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Lørdag den 20. april Babysalmesangsgudstjeneste, se s. 7 kl. 10.00 Henning Marcher Søndag den 21. april 3. søndag efter påske kl. 10.00 Henning Marcher Fredag den 26. april Konfirmation 8. a, b og c kl. 10.00 THT og HM Lørdag den 27. april Konfirmation 7. d kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 28. april 4. søndag efter påske kl. 10.00 Henning Marcher MAJ Lørdag den 4. maj Konfirmation 7. a kl. 9.30 Henning Marcher Lørdag den 4. maj Konfirmation 7. b kl. 11.30 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 5. maj 5. søndag efter påske kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Torsdag den 9. maj Kristi himmelfartsdag kl. 10.00 Henning Marcher Lørdag den 11. maj Konfirmation 7. c kl. 10.00 Henning Marcher Lørdag den 11. maj Dåbsjubilæumsgudstjeneste, se s. 7 kl. 14.00 THT og HM Søndag den 12. maj 6. søndag efter påske kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Søndag den 19. maj Pinsedag kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Mandag den 20. maj 2. pinsedag friluftsgudstj., se s. 8 kl. 11.00 Henning Marcher m.fl. Søndag den 26. maj Trinitatis søndag kl. 10.00 Henning Marcher JUNI Søndag den 2. juni 1. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Thomas Horneman-Thielcke Kirketaxa Tlf. 5577 7272. Pris 30 kr. Ring til Næstved Taxa (søndag morgen bedst mellem kl. 8 og 9) www.herlufsholmkirke.dk