Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Transkript

1 Børnegudstjeneste til Diakoniens dag v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker vi dem ikke som andenrangs gudstjenester, hvor det primære formål er at vise hen til søndagens højmesse. Derimod er det en oplagt mulighed for at møde børn og deres forældre hvor de er i børnehøjde. Derfor kalder vi også vores børnegudstjenester for Kirke i Børnehøjde. Konceptet er det samme hver gang. Vi mødes kl. 17 til gudstjeneste, der varer ca. ½ time. Derefter er der fælles spisning, og så er vi færdige senest familien har spist og kan tage hjem og putte børn. Det er blevet taget rigtig godt imod. Vi har det ca. 1 gang om måneden, og skabelonen er den samme næsten hver gang: Vi tager kirkebænkenes hynder op i koret og sidder rundt om døbefonten, da det er det, vi er samlet om dåbsoplæring for både voksne og børn. Klokken ringer, vi tæller bedeslagene og synger så første salme. Så er der kuffert-tid. I en lille kuffert med kors på er der et par ting, der knytter an til dagens fortælling. Børnene skiftes til at finde en ting deri. Vi taler lidt om tingene, der er i kufferten, og hvorfor det mon er den, der er med i dag. Herefter kommer der en fortælling, som regel en genfortælling af en bibelhistorie knyttet til noget de kender. Det foregår oftest i dialog med børn (og voksne) Normalt har vi kun genfortællingen skrevet i stikord, da vores erfaring er, at det er både nemmere og mere fængende at tale fremfor at læse op af et manuskript, når man har med børn at gøre. I dette gudstjenesteoplæg har vi dog for læserens og for sammenhængens skyld sat lidt flere ord på. Så synger vi Den lille trosbekendelse (se vedhæftet), hvorefter der er en eller anden form for aktivitet. Det kan være noget de skal lave, finde eller gøre. Derefter beder vi sammen og slutter bønnen med Fadervor. Så lyses velsignelsen og vi slutter af med en salme.

2 Så går vi til spisning og synger Alle gode gaver inden maden. Forslaget til Diakoniens Dag er bygget op om denne forholdsvis simple skabelon. Det er Søndag Seksagesima (Mark 4,1-20), der ligger til grund for gudstjenesten. Forslag til børnegudstjeneste: Hør, det gror! Lytte til klokken Synge: Tak Gud for denne lyse morgen Intro Vi har lige sunget en sang, hvor vi har sagt tak til Gud. Når vi er glade for noget, siger vi som regel tak. Tak Gud for det dit ord har sagt mig, synger vi i sangen. Vi siger tak for Guds ord. I dag skal det handle om, at Guds ord bliver til gaver for os. Gaver som vi kan dele med vores venner. Se i kufferten blomsterløg, karsefrø, jord, sand, sten, vandflaske Genfortælle lignelsen om sædemanden Se på tingene, der var i kufferten: Hvad har løget brug for: jord, sol, regn/vand, Hvad har vi brug for? Kærlighed og varme også fra hinanden Løgene kommer ned i jorden De vokser nede i mørket de overvinder mørket Hvis de ikke har jord men kun sten, kan de ikke vokse, og hvis der er for meget ukrudt kan de heller ikke vokse. Gud planter også noget hos os ikke et løg, men sit ord og sin kærlighed. Gud fortæller os rigtig mange gange i Bibelen - og f.eks. også når vi bliver døbt, at han elsker os. Det er nogle dejlige ord, som han på den måde sår i os. Han sår dem i vores hjerte. Derinde varmer de og gør os glade. Men er det altid at vi tager imod det? Hører vi efter?

3 Er der mørkt indeni os er vi kun koncentreret om vores eget, hvad vi selv har lyst til og gider eller tænker vi også på andre? Når vi får noget at vide, kan vi tænke på, om det mon falder på sten eller i jord? Hører vi f.eks. også efter, når vores mor og far siger noget godt til os? Hører vi efter, når vores forældre siger noget til os? Siger mor: Husk at hænge din jakke op! er det så på sten det ryger ind af det ene øre og ud af det andet eller i den gode jord vi rejser os og gør det med det samme Når vi siger noget til hinanden kan vi prøve at tænke på, om det mon er det samme? Siger vi: Du er en idiot! så kan det være at det gror fast hos den, vi siger det til i stedet for at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet, som det burde. Men siger vi: Du er en god ven! så skulle det gerne vokse hos den, vi siger det til så han/hun også har lyst til at sige noget godt eller gøre noget godt for andre. Det, vi siger, gror videre et sted så husk at tænke over om det er gode eller dårlige frø, der kommer ud af vores mund og bliver sået ude i verden. Gud giver os nogle dejlige ord: Du er noget helt specielt og Gud vil gerne, at vi deler sådan nogle gode ord med hinanden. Det kan altid hjælpe en anden at få noget godt at vide. Synge: Salme 369, vers: 1,3,4,5 Lave karsekors Noget er så småt, at man dårligt kan se det. Et lille bitte ord som tak er heller ikke ret stort, bare tre bogstaver, og det er meget hurtigt at sige, men det kan komme til at betyde rigtig meget. De her frø er heller ikke ret store nu. Men de her frø bliver på et tidspunkt til store spirer, som man kan spise. Hvad kan det være? Ja, nemlig karse. Vi skal vande det, passe på det, og så kan vi spise det. Takke for det, der kommer op, og måske give karsen til en anden.

4 Materialer: Karsefrø, vat, pølsebakker, vand. Et par pølsebakker skæres ud til skabeloner: i midten af pølsebakken skæres et kors. Hvert barn får nu en pølsebakke, herpå lægges et stykke vat, så det fylder hele bakken. Vattet vædes med vand. Skabelon-bakken lægges ovenpå og karsen drysses ud i hullet, så det kommer til at danne et kors på bakken. Synge den lille trosbekendelse (se vedhæftet) Bøn Kære Gud. Tak fordi du er med os, både på de gode dage og på de dage, hvor det kan være svært og hårdt. Tak fordi du holder dine hænder over os og under os. Pas på dem, der er bange og ensomme, dem, der ikke har nogen familie eller ikke kan være sammen med dem. Pas rigtig godt på dem, som ikke har andre til at passe på sig. Vi beder dig være med os, når vi går ud her fra kirken igen, og hjælpe os til at lukke vores øjne og ører op, så vi ser de mennesker omkring os, der har brug for hjælp. Hør os, når vi sammen i kor beder: Fadervor Velsignelse Synge afslutningssang: DDS 752 vers 4 Gudstjenesten er ment som enten en hverdagsgudstjeneste, hvor det fælles måltid, som nadveren udgør, er erstattet af fællesspisning bagefter. Alternativt kan man gøre det i søndagens gudstjeneste og indlægge altergang efter Fadervor, med ritualet til børnegudstjeneste på højmessens plads eller blot indledes med flg. ord:

5 Nu vil vi fejre nadver sammen. Nadver betyder aftensmad og var det sidste måltid Jesus spiste sammen med sine disciple. Jesus skelede ikke til, om det var de allerfineste i byen, han spiste sammen med eller om det var dem, som ingen andre ville være sammen med. Omkring hans bord er vi alle sammen velkomne. Det vigtigste for ham var, at de hørte hans ord om Gud: at vi mennesker er skabt i Guds billede og derfor har lige stor værdi og at vi derfor er forpligtede på at hjælpe hinanden. Indstiftelsesordene følger herefter.