Heroes or Villains? Jagten på sandheden om de danske kapere-helte-pirater-fiskere-vovehalse-typer der fandes i Helsingør omkring 1807. Undervisningsmateriale
2. september 1807 Den. 2. september 1807 kl. ca. 19.30 lød den første hylen. 12 timer senere blev der stille. Eller så stille der er, når en by brænder. Kanontordenen og raketternes hylen tav. Indtil næste aften. Så kom de igen. København blev skudt sønder og sammen. Englænderne, der havde bombet byen, ventede på et brev. Et helt særligt brev. C.W. Eckersberg, Tårn og spir på Vor Frue Kirke i brand, 1807. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 2
Stille igen Den. 6. september blev der stille igen. Brevet blev skrevet under. I det stod der, at den danske flåde og flådebasen nu pludselig var engelsk ejendom. Måneden efter sejlede englænderne væk igen. Med sig havde de den danske flåde. 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Skibe der var nødvendige for at beskytte danske handelsskibe og det danske farvand. Uden beskyttelse var der mindre handel, og mindre handel betød arbejdsløse søfolk og varemangel. Katastrofe! Noget måtte gøres. Christian Mølsted, Flåden forlader havnen for sidste gang. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 3
Kaperbrevet Andre særlige breve blev underskrevet næsten 600 af dem. Nye skibe sejlede ud. Mindre, hurtigere og med et bestemt mål at plyndre engelske skibe. Havene omkring Danmark skulle beskyttes og fjenden skulle angribes. Ombord på de små og hurtige skibe var en ny slags kaptajner. Søfolk - ja, ejere af særlige breve ja. Men hvem var de? Kaperbrev dateret d. 29. januar 1808. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 4
Konteksten Danmark var i begyndelsen af 1800 årene et neutralt land. Store dele af det øvrige Europa var i krig. Napolen, den lille franske kejser, kæmpede mod enhver der stod i vejen for, at han blev Europas mægtigste mand. England stod imod. Krigen rasede både til lands og til vands. Danmark og Helsingør lå ved porten til Øresund. Den port man skulle igennem for at få de forsyninger, som englænderne havde meget brug for - korn, tømmer, tovværk, sejldug, tjære og beg fra Østersøens havne. Hvis Napoleon fik Danmark med i krigen på hans side, ville døren blive smækket i. Den danske flåde vil blive en dørstopper og krigen vil pludselig blive meget svær at vinde. Derfor måtte Danmark angribes og derfor måtte flåden erobres. Det skulle være hurtigt, hårdt og effektivt. Derfor måtte hovedstaden ødelægges. Derfor hylede raketterne ind over København og kanonerne tordnede. Kejser Napolen i hans kontor i Tuileries. Malet af Jacques-Louis David i 1812. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 5
Kanonbådskrigen 1807-1812 Det var nødvendigt at få skibe i havet. Det danske farvand, havene omkring Danmark og Norge, måtte beskyttes. Forsyninger skulle sejles ellers ville folk i sidste ende sulte. Danmark var en del af krigen nu og på fransk side. Derfor måtte man angribe og forsvare sig imod englændernes skibe. Løsningen på det blev kaperbreve. Særlige breve med kongens underskrift og segl. Et kaperbrev gav indehaveren lov til at udruste et skib og til at kapre fjendtlige skibe. Dog var der regler for, hvordan en kapring skulle foregå. Reglerne lød: Kaperføreren skulle have dansk borgerret. Have patent som styrmand eller skipper. Være behørigt udstyret med håndvåben og skyts. Kaperføreren skulle først praje skipperen på udvalgte / anholdte skib og lade denne komme om bord på kaperskibet med anholdte skibs skibspapirer. Var papirerne i behørig orden skulle aktuelle fartøj tillades at fortsætte sin rejse. Var papirerne ikke i orden, måtte man kapre skibet. En dommer og to edsvorne personer skulle besigtige ladningen før priseretten tog over. Blev opbragte skib godkendt som prise, blev skib og ladning solgt på offentlig auktion. Uddrag fra Reglement for Kaperfarten og Prisenes lovlige Paadømmelse i 1807 Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 6
Kaperne i Helsingør Der blev udleveret omkring 600 kaperbreve til forskellige kaptajner. Fra det meste af landet sejlede de ud for at genere den store engelske flåde. Deres skibe var meget forskellige. Små kuttere med en enkelt kanon var der flest af. Enkelte lidt større skonnerter og endda en fregat, et rigtigt krigsskib, var der også. Fra havene i og omkring Helsingør sejlede der særligt mange kaperkaptajner ud. Helsingør var en købstad med en havn. Derfor var der en prisret det kontor hvor kapringen blev godkendt og hvor skibet kunne sælges fra. Der var også en lang række dygtige søfolk med små både. Deres normale arbejde var som færgemænd. De fragtede kaptajner til og fra deres skibe, der lagde til ved Helsingør for at betale Øresundstold. De var vant til at sejle hurtigt og sikkert i mindre både og kendte området omkring Helsingør utrolig godt. Endelig var der Kronborg. Skulle kapringen ikke gå helt efter planen, kunne man altid sejle i læ af Kronborgs kanoner. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 7
Kanonbådskrigen blev indledt efter, at det sidste danske skib blev sejlet væk fra København. Indtil freden i Kiel den 14. januar 1814 sejlede danske kapere kaptajner ud og kaprede engelske handelsskibe eller gik i kamp med engelske flådeskibe. Partnerne i krigen var på den ene side de danske og norske kanonbåde en meget blandet gruppe af forskellige skippere og forskellige skibe. På den anden side var den store professionelle engelske flåde. HMS Victory Malet af Francis Swaine i 1783. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 8
Helte eller skurke? I dag, mange år efter, har vi et kildemateriale, der dækker kanonbådskrigen. Men hvad fortæller det om? Hvad kan vi stole på? og hvordan gør man egentlig med historiske kilder, for at få dem til at fortælle os noget nu? De danske kilder fortæller om helte. Men ved maleren eller forfatteren egentlig hvad der foregik der ude på havet? De engelske kilder praler med antallet af kaperskibe, der blev sunket. Men hvis det var så nemt, hvorfor skulle der så mange og så store krigsskibe til? Det er her I kommer på banen I får et kildemateriale med kilder, der beskriver kaperne. Dem skal I undersøge og sortere. Opgaven lyder: Kan I sortere kilderne og forholde jer kritisk til dem? Hvilke kan bruges? Hvilke må vi kassere? Kan I ud fra de brugbare sige noget om, hvem kaperne egentlig var? Læs den kildekritiske håndbog og snak om, hvilke kildetyper der nævnes. I kan også undersøge, hvordan kildetyperne bruges i forhold til hinanden. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 9
Skibsklarerergaarden er en tidslomme. Et autentisk rum. De knirkene gulve og skæve paneler viser os tegn på husets alder. På væggen i butikken er hilsner fra de mange kaptajner og handlede, der igennem tiden har lagt vejen forbi. Ridset ind og bevaret som ekkoer. Sct. Anné gade 2 Allégade 1 Kr onbo rg Stra ndgade 3 Jernbanevej Helsingør Statio n Skibsklarerergaarden Strandgade 91 3000 Helsingør T: 4928 1836 museerne@helsingor.dk www.museernehelsingor.dk E47 Mod København Ko ngevejen 1 2 Værftsmuseet, Allégade 2 Bymuseet, Sct. Anna Gade 36 Åbningstider Tirs - fredag kl. 12.00-16.00 Første onsdag i måneden kl. 12.00-20.00 Lørdag kl. 10.00-14.00 Søndag kl. 12.00-16.00 4 Ag netevej 3 4 Skibsklarerergaarden, Strandgade 91 Flynderupgård, Agnetevej 9 Espergærde Entré Voksne 35 kr. Billetten gælder til alle museer under Museerne Helsingør, den dag den er købt. Børn og unge under 18 år er gratis