Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Transkript

1 Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden. Historiske problemstillinger, fase 1: Eleven kan identificere historiske problemstillinger. Kildeanalyse, fase 2: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Historiske scenarier, fase 1: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Kilde: Opgave: Krig i middelalderen Lav en film i Puppet Pals eller Adobe Voice om krig i middelalderen. I skal vælge mindst én person der skal i krig. Det kan være en bonde, der bliver kaldt i leding eller måske en ridder, der skal af sted med kongen? I skal vælge en scene, hvor personen finder ud af, at han skal i krig. Det kan være på en gård, på markedet eller et andet sted. Hvordan får han det at vide? Af kongen selv? Med et brev? En budbringer? I skal finde på, hvilken krig de skal være med i og hvorfor? Bliver landet angrebet? Skal kongen ud på togt? Kæmper de i Danmark eller i udlandet? Hvordan kommer de frem til slagmarken? Hest, skib, går de eller bliver de måske angrebet der, hvor de er? Find på hvad der sker i krigen. Hvilke våben bliver der brugt? Sværd, bue og pil eller måske krigsmaskiner? Hvor kæmper de? Ved en borg, på en mark? Hvordan ender krigen? Hvem vinder? Hvad sker der med hovedpersonen? Kommer han til skade? Dør eller overlever han krigen? Hvis han dør, bliver han så fragtet hjem eller begravet i en massegrav?

2 Baggrundsviden: Krig i middelalderen Flere af skeletterne i udstillingen har spor efter sværd eller øksehug, og mange af dem har brud og slag på deres knogler. Det kan skyldes at de, dengang de levede, har været ude for et uheld eller har været ofre for en slem forbrydelse, men det kan også være krigsskader, som de har fået i kamp. Kongens magt I middelalderen var det kirken, der stod for den himmelske magt og kongen, der stod for den jordiske magt. Kongens opgave var at sikre freden i landet. Det var ham, der skulle sørge for at landet blev forsvaret, hvis det blev angrebet, men kongen skulle også sørge for at samfundet fungerede i almindelighed. Kongen kunne indkalde til krig og gjorde det, hvis landet blev angrebet, hvis han skulle erobre nyt land, ville hævne sig eller tilbageerobre land. I middelalderen havde kongen både krone, scepter og det kugleformede rigsæble, som det ses på kalkmaleriet fra Östra Vemmerlöv Kirke ( Disse genstande var symboler for kongemagten. Bønder i krig Selvom man tænker på middelalderen som en tid med mange riddere og mange krige, var de fleste bønder, der passede deres gård. Selvom man var bonde kunne man blive kaldt i leding. Det betød, at man skulle af sted, ud og kæmpe for kongen i en krig. De eneste, der ikke kunne blive kaldt i krig var kvinder, lærde mænd samt børn og gamle mennesker, der ikke var i stand til at kæmpe. Alle andre mænd skulle i krig, når kongen kaldte i leding. Hvis man ikke mødte op, skulle man betale bøde til kongen. Gladsax Kirke. Bonde der arbejder. Foto:

3 Riddere og hird Man var ikke ridder bare fordi man drog i krig for kongen. Kongen kunne slå nogle af sine mest betroede folk til ridder før et vigtigt slag. Ridderen skulle yde sit allerbedste under krigens kampe, men han skulle også vise barmhjertighed og beskytte de svage i samfundet. Det var meget fint at være ridder, man blev optaget i et slags broderskab og var tit sammen med hoffet. Ridderne var også med i hirden, som var kongens hær. Det var kun de mest fornemme, der var med i hirden, og de havde også politisk indflydelse. Til gengæld var straffen hård, hvis man skuffede kongen. Hvis kongen ville, kunne han udstøde en hirdmand og så blev han kaldt en nidding. Det var noget af det værste, men den udstødte kunne også vælge at betale en meget stor bøde, der svarede til prisen på tre bondegårde, og slippe for det ubehagelige øgenavn. Billedet er fra St. Maria Kirke i Helsingør, og her kan man se kongen med krone og scepter omgivet af riddere i rustning ( Krigen Når kongen drog i krig havde han to militærstyrker med sig. Den ene var ledingshøren, der bestod af de bønder, der var kaldt i leding, den anden var hirden, der bestod af riddere og livvagter. Danmark var delt op i mange små områder og hvert område skulle levere skibe, mandskab, proviant og våben, der skulle bruges i krigen. Herunder ses et maleri fra Skamstrup Kirke, der forestiller et flot skib med mandskab og våben, klar til krig (

4 Våben og rustning I løbet af middelalderen brugte man mange forskellige slags våben, lige fra de simple våben som spyd og pile til store krigsmaskiner. Til nærkamp brugte de: Sværd og skjold (på billedet til højre sværd og skjold fra 1300 tallet, Nationalmuuseet) Økser Spyd Lanser Når de skulle ramme et mål langt væk, brugte de: Armbrøst Slynge Bue og pil Herunder kan man se et maleri fra Jetsmark Kirke, der forestiller mænd på heste bevæbnet med armbrøst og fra Estruplund Kirke et maleri af en mand bevæbnet med en slynge ( begge våbentyper var beregnet til at ramme et mål langt væk.

5 I middelalderen havde man store borge og befæstninger som for eksempel bymure, og derfor blev der opfundet krigsmaskiner, der kunne ødelægge store bygningsværker. Krigsmaskiner fra middelalderen var: Rambukke til at banke ind i bygningens porte. Belejringstårne til at beskytte krigerne, når de kravler over borgmuren Kastemaskiner til at slå huller i murene (som på billedet her under, Specielle krigsskibe Mændene var godt beskyttet af brynjer, rustninger og skjolde, men rustningerne kunne sagtens veje over 25 kg og har nok været varme, tunge og ubehagelige at have på. De døde Mange døde i krig og nogle har været heldige at blive hentet hjem og begravet på kirkegården. I udstillingen kan man se skeletterne fra to mænd, der er døde efter hug med sværd eller økse. Det kan tyde på, at de er blevet hentet hjem og begravet. Mange andre, der døde på slagmarken var ikke så heldige, de blev ofte begravet i massegrave. Kirkerne holdt messe for alle de faldne krigeres sjæle.