Heroes or Villains? Jagten på sandheden om de danske kapere-helte-pirater-fiskere-vovehalse-typer der fandes i Helsingør omkring 1807.

Transkript

1 Heroes or Villains? Jagten på sandheden om de danske kapere-helte-pirater-fiskere-vovehalse-typer der fandes i Helsingør omkring Kildekritiske værktøjer

2 Kilder Historikere arbejder med kilder. Kilder er det, der er tilbage fra fortidens mennesker. Indtil tidsmaskinen bliver opfundet, er kilderne det, der får os tættest på, hvad der skete før. Kilder kommer i mange former. Fra de ældste tider er det eksempelvis breve, lovbøger og malerier. Det kan også være knoglefund, affald, værktøjer osv. Senere, da flere lærte at skrive, kom dagbøger, noter og måske skitsetegninger til. I dag producerer vi et hav af kilder om vores eget liv. Billeder, snaps, insta er, opslag på facebook og mange, mange flere. Kilder kan også være ting. Huse, bygninger, dyrearter eller grøntsager. Alt, der kan fortælle os noget om de mennesker, der var her før os. Kilder er som en masse puslespilsbrikker, der er blevet blandet sammen og rodet ud på gulvet. Først skal de findes og sorteres, i forhold til hvilket billede de viser. Derefter skal de placeres rigtigt og det kan tage tid, når man måske ikke kender hele motivet. Til sidst står I med et billede. Det billede kan sammenlignes med andre billeder, der minder om et motiv. På den måde kan en større sammenhæng ses. Ligner jeres billede de andres? Er der store forskelle, der virker lidt besynderlige eller noget helt tredje. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 2

3 Hvem har skrevet på stenen? Kilder Kildearbejde giver et sæt kritiske briller til at gå til historie. Briller, der kan bruges til at sortere i information og til at argumentere ud fra. Kildekritik kan I bruge i historiefaget, når det handler om at kigge fortiden efter i sømmene. Kildekritik bruger I også, når I undersøger nyhedshistorier, ser youtube eller Instagram. Billeder bliver photoshoppet og originalen ændres. Kildekritik er evnen til at være kritisk mediebruger. Det er også et tungt arbejde. Heldigvis har mange arbejdet med kilder før. Derfor findes kildekritiske greb og værktøjer, der kan hjælpe jer på vej ind i arbejdet med kilder. Hvordan kan flaget blafre, når der ikke er vind i rummet? Billedredigering har længe udfordret kildearbejdet. Billederne her er fra NASA s månelanding i I dag diskuteres deres troværdig stadig. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 3

4 Den kildekritiske værktøjskasse I værktøjskassen findes en række kritiske spørgsmål, der hjælper med at sortere i kilderne. Man kan starte med at stille disse spørgsmål til kilderne: Hvornår er kilden fra? Hvornår er kilden skrevet i forhold til den periode, man beskæftiger sig med. En note skrevet ned midt i en konflikt eller et rystet billede taler et helt andet sprog end den senere nedskrevne erindring eller det malede skønportræt. Kanonbådskrigen var fra 1807 til Kilder meget senere end det, har måske en anden vinkel, end de der blev skrevet under krigen. Hvem er afsenderen? Hvem har skabt den? En person der var der - Et øjenvidne. Det kalder vi en førstehåndsberetning. Eller er det en andenhåndsberetning - En person der genfortæller noget, som vedkommende ikke selv har oplevet. Breve tager os ret tæt på perioden og må betegnes som førstehåndsberetninger. Aviser og blade fra viser os noget om, hvordan andenhåndsberetninger genfortæller om kaperne. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 4

5 Hvem er modtageren? Når vi ved, hvem modtageren er for kilden, kan vi nemmere forstå, hvorfor vi har kilden og vi kan nemmere forholde os til kildens troværdighed. Et brev er en type kilde, der for det meste, er til én bestemt modtager. En artikel i et blad er til mange. I et brev er man måske mere personlig. I artiklen vinkles der efter bestemte læsergrupper, holdninger etc. Hvorfor har vi kilden? Hvorfor findes kilden? Er det en tekst i et blad, som mange skulle se? Eller er det vigtige papirer, der er blevet gemt? Ikke alle kilder er skabt til en undervisningstime mange år senere. Folk lyver, ser ting forskelligt, husker dårligt eller vil fremstå bedre end de her. Tænk bare over, hvor meget Photoshop kan gøre ved et billede uden vi kan se, at billedet er blevet ændret. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 5

6 Opgave 1 Start med at få overblik over alle kilderne. Hvornår er de fra i forhold til perioden? Hvem er afsenderen? Hvem er modtageren? Hvorfor har vi kilden? Skriv stikord ved hver kilde, når i gennemgår spørgsmålene. Så kan I få overblik og sortere dem. Forbered jer på at fremlægge jeres svar på spørgsmålene, når vi gennemgår opgave 1 sammen. Opgave 2 Overblikket over kilderne hjælper os med at samle dem i de, der var der var tættest på kaperne og de, der beskrev dem på afstand eller senere. Gennemgå jeres kilder og find eksempler på vinklerne på fortællingen om kaperne. Bliver de beskrevet som helte? som skurke? eller måske på en helt anden måde? Forvirret? Kildekritik er vildt svært! Der er mange, mange spørgsmål og i sidste ende er svaret, det I finder mest rigtigt. Det er ikke en absolut sandhed. Men det er sjovt en form for detektiv arbejde, hvor brikkerne langsomt falder på plads og giver jer et billede. God jagt! Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 6

7 Skibsklarerergaarden er en tidslomme. Et autentisk rum. De knirkene gulve og skæve paneler viser os tegn på husets alder. På væggen i butikken er hilsner fra de mange kaptajner og handlede, der igennem tiden har lagt vejen forbi. Ridset ind og bevaret som ekkoer. Sct. Anné gade 2 Allégade 1 Kr onbo rg Stra ndgade 3 Jernbanevej Helsingør Statio n Skibsklarerergaarden Strandgade Helsingør T: museerne@helsingor.dk E47 Mod København Ko ngevejen 1 2 Værftsmuseet, Allégade 2 Bymuseet, Sct. Anna Gade 36 Åbningstider Tirs - fredag kl Første onsdag i måneden kl Lørdag kl Søndag kl Ag netevej 3 4 Skibsklarerergaarden, Strandgade 91 Flynderupgård, Agnetevej 9 Espergærde Entré Voksne 35 kr. Billetten gælder til alle museer under Museerne Helsingør, den dag den er købt. Børn og unge under 18 år er gratis