Tv-overvågning kan ikke stå alene. side 6. Färdigskuret format 250x350 mm

Mange flere røverier side 6 Tv-overvågning kan ikke stå alene side 6 Detektiver tjekker ansatte side 7 www.securityuser.dk nr. 2, 2010 Det officielle fagblad for Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Nyhedskanalen for et sikrere samfund Et produkt fra Historien om en succes Projektet om verificeret automatisk indbrudsalarm (V-AIA)-projektet er en succes. Politiet og branchen kom med viden, erfaringer og ønsker, og ud af det ganske lange forløb kom der et resultat, som alle parter har gavn af, mener Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, i sin leder. Side 2 Scotland Yard til København Den 17. november, parallelt med den første Sectechdag, arrangerer Security User sammen med SikkerhedsBranchen en konference om transportsikkerhed. Arrangementet bliver indledt af Jose Defreitas fra Metropolitan Police i London. Han vil fortælle om, hvordan man i Heathrow er kommet til rette med den organiserede kriminalitet. Jose Defreitas. Side 4 Tryghedskameraet i centrum for svensk opinionsdannelse Nu starter den svenske SecurityUser og lobbygruppen Säkerhet för Näringsliv Och Samhälle (SNOS) en kampagne for at styrke opinionen i Sverige hvad angår sikkerhedskameraer. Det orwellsk klingende ord overvågningskamera er ifølge SNOS forældet. I stedet anbefaler lobbynetværket brug af ord som sikkerhedskamera og, hvor det er relevant, tryghedskamera. Side 12 En voksen branche Hvor er vagtbranchen i dag, og hvor er den på vej hen? Det er det overordnede tema, når SikkerhedsBranchen og VABA holder den traditionelle Sikkerhedsdag 20. maj. Vagtbranchen er blevet voksen. Nu skal den være en del af samfundsberedskabet, siger SikkerhedsBranchens direktør, der advarer mod at gøre enkeltsager til slagmark. Side 13 Var forberedt i 30 år på storbranden Da svineproducent Jens Jørgen Pedersen i Vrå i Nordjylland byggede ny stald, fik han installeret en brandslange i stalden. Han frygtede brand og ville være forberedt. 30 år senere vågnede han en novembernat i 2005 ved lyden af tagplader, der sprængtes af varme. Side 14 Overvågningskameraer breder sig på skoler og i almennyttigt boligbyggeri, hvor man både sparer på hærværkskontoen og skaber tryghed for elever og beboere. SecurityUser giver konkrete eksempler Foto: Henric Sjöstrand. Overvågning sparer penge og skaber tryghed fra både Danmark og Sverige, hvor kameraerne har haft stor betydning for at reducere eller eliminere hærværksomkostningerne. Side 10-11 Øget trafiksikkerhed takket vaere brug af vagter Der er flere eksempler på, at den private sikkerhedsbranche er en ressource, som kan effektivisere den skattefinansierede service. I Sverige er et lovforslag for tiden under behandling omhandlende tilladelse til, at vagter under ledelse af politiet skal kunne foretage alkoholtest af førere af motordrevne køretøjer i havneområder. Side 20 Sikkerhedsskolen Intelligent videoanalyse Side 16-17

leder Historien om en succes Kasper Skov-Mikkelsen SikkerhedsBranchen For 15 år siden sendte kontrolcentralerne knap 50.000 tyverialarmer videre til politiet. Det kunne godt have været flere, men en del politikredse værgede for sig. De ville ikke have alarmerne, for kvaliteten var pænt sagt ikke god. 97 procent af alarmerne var fejlalarmer. Det var uholdbart for både branchen og politiet, så man satte sig sammen og analyserede problemerne og diskuterede, hvad der kunne gøres ved dem. Ud af det kom V-AIA-projektet. V-AIA betyder verificeret automatisk indbrudsalarm, og at alarmen er verificeret betyder, at den kommer fra to af hinanden uafhængige kilder. Det kan være to detektorer, som sidder i samme rum, men det kan også være for eksempel en detektor og et overvågningskamera. Ideen er, at der kommer to signaler om, at noget er galt, og at disse signaler ikke sendes fra samme system, så de begge er udløst af samme fejl. V-AIA stiller krav til anlægget og det stiller krav til kontrolcentralen, der skal behandle alarmen og afgøre, om det er en ægte alarm, altså en indikation om, at der er en forbrydelse i gang, og at alarmen derfor skal videre til politiet. I det V-AIA forsøgsprojekt, der blev startet for 14 år siden, opprioriterede politiet behandlingen af alarmerne fra V-AIA anlæg. Politiet anerkendte dengang og gør det stadig i dag Eksklusiv pakke! Spar 440 DKK en alarm fra et V-AIA-anlæg for en lige så vægtig anmeldelse som en telefonopringning, hvor en borger om natten ringer og fortæller, at der er en mand på vej ind ad naboens køkkenvindue, og at det ikke kan være naboen, fordi hele nabofamilien er på skiferie i Østrig. Politiets reaktion er, at de kører på sådan en alarm, hvis de har ressourcer til det, for politiet vil selvfølgelig gerne fange en tyv på fersk gerning. Resten er historie, som det hedder i eventyr. Forsøget med V-AIA startede i politikredsene 1-8, som inden politireformen var det centrale København. Det var mens Hanne Bech Hansen var politidirektør, så hun blev formand for styregruppen, hvor hun gjorde et flot stykke arbejde for konceptet. Forsøget blev i flere omgange udvidet ud over landet. Siden efteråret 2008 har det været landsdækkende, og i dag er det en etableret succes: I 2009 sendte kontrolcentralerne 1.303 alarmer videre til politiet som verificerede. Heraf viste 1.022 sig at være ægte, altså tæt ved 80 procent. Tegn abonnement på Detektor Scandinavia for 445 DKK (7 nr) og få abonnement på Detektor International (ord. pris 440 DKK / 4 nr) oven i købet! Hvor politiet for 15 år siden som udgangspunkt måtte regne med, at en alarm, de modtog, var falsk, kan politiet i dag regne med, at den er et ægte signal om, at en forbrydelse er i gang. Derfor reagerer politiet også. De 1.303 alarmer udløste 966 kørsler fra politiet. Politiet var fremme på i gennemsnit 10 ½ minut og 30 gerningsmænd blev pågrebet, et godt tal set fra politiets synspunkt. I perioden med forsøget er tidskravene til vagtselskabernes alarmpatruljer indført, så de også kommer hurtigere frem og skaderne derved minimeres, og V-AIA-alarmerne er blevet indbygget i forsikringsselskabernes krav. Samlet har mange altså været med til at løfte frem til et resultat, hvor politiet inklusive overfaldsalarmer og forskelligt andet får under 5.000 alarmer om året af en meget høj kvalitet mod ti gange så mange for 15 år siden, hvor kun 3 procent var ægte alarmer. Der er en succeshistorie, som så at sige er skabt nedefra. Politiet og branchen kom med viden, erfaringer og ønsker, og ud af det ganske lange forløb Pris 445 DKK kom der et resultat, som alle parter har gavn af. Der er hverken bevilget offentlige eller private midler til projektet, men det har selvfølgelig ikke været gratis, fordi det har kostet en masse mandetimer, som dog vil komme igen nu, hvor V-AIAprojektet er blevet etableret. Branchen har andre fællesprojekter med politiet, men dette er det længstlevende og et af de mest succesrige, og modellen er interessant. Man behøver ikke starte med rammebevillinger og skåltaler og flotte ord. Måske kommer man så slet ikke i gang, for der er stadig nogen berøringsangst mellem politi og branche. Man skal bare stille og roligt gå i gang og ikke være bange for at bruge noget på samarbejdet, for man kan få meget tilbage. Det synes vi i branchen selvfølgelig, at politiet skal lære, men det skal vi sandelig også selv. Der er mange steder, vi kan bidrage til samfundets beredskab. Vi kan meget mere, end vi tror, og vi skal ikke være bange for at stille vor viden til rådighed for samfundet. I det lange forløb er der gevinst. GRATIS! (Pris 440 DKK) AR Media International AB Västberga Allé 32, 126 30 Hägersten, Sweden tel: + 46 8-556 306 80, fax: + 46 8-19 10 11 info@armedia.se, www.armedia.se SecurityUser udgives af AR Media International i samarbejde med SikkerhedsBranchen Stadig det stærkeste led I disse omskiftelige tider er styrke og stabilitet det, der betyder mest www.armedia.se www.securityuser.dk www.sikkerhedsbranchen.dk Lad ADI s styrke hjælpe dig. Du kan regne med vores stabilitet til at gøre dine dage stærkere. AR Media International AB Västberga Allé 32, 126 30 Hägersten, Sweden tel: +46 8 556 306 80, fax: +46 8 19 10 11, info@armedia.se Nu mere end nogensinde: ADI Ansvarshavende redaktør: Lennart Alexandrie, alex@armedia.se Annoncesalg: Deniz Baykal, deniz@armedia.se Abonnement: 220 DKK / 4 nr. info@armedia.se Tryk: Dansk AvisTryk a/s, 2010 Baldershøj 13-15, 2635 Ishøj Tel: 43 24 56 00 Fax: 43 24 56 01 www.adiglobal.com/dk 2 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

Kvalificeret til at varetage din sikkerhed Ny CCTV harddisk optager DVR 400 serien Professionel videooptagelse og håndtering. For systemer op til 4 analoge kameraer er vores DVR 400 serie det indlysende valg. Den her enkle, ukomplicerede hdd.optager er en komplet og meget letanvendelig videohåndteringsløsning. Vores DVR 400 serie giver dig den kvalitet og pålidelighed du kan forvente fra Bosch det bedste på markedet. Besøg www.boschsecurity.dk for yderligere information.

konferencerapport Scotland Yard sætter præg på konference om transportsikkerhed Den 17. november, parallelt med den første Sectech-dag, arrangerer Security User sammen med SikkerhedsBranchen en konference om transportsikkerhed. Arrangementet bliver indledt af Jose Defreitas fra Metropolitan Police i London. Han vil fortælle om, hvordan man i Heathrow er kommet til rette med den organiserede kriminalitet. Af Inger Wiklund Enhver, der arbejder med transporter og sikkerhed, er målgruppe for heldagskonferencen SU Transport & Security den 17. november på Scandic Copenhagen Hotel i København. Konferencen arrangeres af avisen og sikkerhedsportalen SecurityUser.dk sammen med SikkerhedsBranchen. Transportsektoren er hårdt ramt af organiseret kriminalitet. Kombinationen af store værdier og en relativt enkel måde at få succes via kriminalitet er stærkt bidragende årsager til, at transportsektoren er så udsat, siger Lennart Alexandrie, adm.dir. for AR Media International, der står bag såvel SecurityUser. com som konferencen Transport & Security. Værdien af det fragtgods, som bliver stjålet i Europa, er stort, og blev i 2007 skønnet til at udgøre 8,2 mia. euro. Volden mod transportselskabernes chauffører bliver desuden stadig grovere. Det er på denne baggrund, at årets Transport & Security Conference finder sted i København. Transportsikkerhed er i allerhøjeste grad et infrastrukturelt spørgsmål, og det er i hele landets interesse, at vi kan bekæmpe denne kriminalitet, ikke mindst via forebyggende tiltag. Det skal ganske enkelt ikke kunne betale sig at forsøge at tjene penge på kriminalitet rettet mod transportsektoren, siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen. Politiarbejde i Heathrow Ifølge Kasper Skov-Mikkelsen har konferencen SU Transport & Security til formål at belyse den aktuelle situation hvad angår transportsikkerhed, ikke mindst ved at informere om nye standarder, som påvirker transporterhvervet og betingelserne for sikkerhedsarbejdet. Dette arbejde, som det finder sted i dag i Danmark og internationalt, betragtes på konferencen ud fra forskellige perspektiver. Keynote speaker er Jose Defreitas, Detective Sergeant hos Metropolitan Police i London. Han fortæller om, hvordan det lykkedes Operation Grafton at bremse de spektakulære røverier i Heathrow hændelser, som var ved at bringe lufthavnens forretningsmuligheder i fare. Udsat lufthavn 90 flyselskaber trafikerer London Heathrow Airport, og ca. 67 mio. passagerer flyver hvert år til en eller flere af de 170 mulige destinationer. Det gør Heathrow til en af verdens mest benyttede lufthavne samt en af Europas største hvad angår luftfragt. I mange år havde Heathrow enorme problemer med tyverier i godsdepoter og ved transporter til og fra lufthavnen. Jose Defreitas, Detective Sergeant hos Metropolitan Police i London. Ved et enkelt røveri kun nogle måneder efter 9/11 angrebet lykkedes det for gerningsmændene at slippe af sted med værdier for cirka 4,5 mio. pund. Operation Grafton For at få bugt med den uholdbare situation formede Metropolitan Police i foråret 2003 en specialstyrke Operation Grafton bestående af politifolk med stor erfaring fra forbrydelser som væbnede røverier, forfalskninger og køretøjstyverier. Disse folk arbejder med omfattende undersøgelser og aktioner mod de kriminelle grupper. Operation Grafton er højt prioriteret inden for Metropolitan Police, og vi råder over store ressourcer. Vi fokuserer især på stjålne værdier, som overstiger 10.000 pund. Grundtanken er, at de forskellige politidistrikter rundt om Heathrow, anklagermyndighed og andre myndigheder samt fragt- og transportvirksomheder skal samarbejde mod kriminaliteten, fortæller han. Dette indebærer, at politiet arbejder hen over normalt lukkede grænser og deler med sig af viden og resultater. Operation Grafton har i dag kontakt til cirka 8.000 virksomheder og organisationer, også internationalt. Grafton går meget efter tip fra borgerne og har derfor et særligt telefonnummer, hvor alle kan ringe, anonymt. Mange rapporterer direkte til Grafton, hvis de har en mistanke om, at en forbrydelse er undervejs, og det sparer tid, siger Jose Defreitas, og fortæller videre, at de fleste af disse forbrydelser bliver begået af organiserede bander. Da vi begyndte på at indkredse de netværk, som lå bag de Heathrow-relaterede forbrydelser, fik vi identificeret 359 navne på kriminelle i forskellige konstellationer. Storkup blev afsløret Ifølge Operation Graftons skøn var 98 procent af alle fragtrelaterede kriminelle handlinger i Heathrow insiderjobs. Da politiet fandt et stjålet kamera i et skab tilhørende en person, som arbejdede ved bagagebåndene, troede man først, at vedkommende kun var en småtyv. Men efter et stykke tids forhør viste det sig, at denne småtyv kendte en hel del til af de store skurkes forbrydelser og ikke mindst deres planer om nye røverier. En bande havde i maj 2004 fået nys om, at der befandt sig gods til en værdi af cirka 92 mio. pund; guld, diamanter og kontanter i Swissport Cargo Warehouse. Banden havde papirer, som var i orden, og blev lukket ind på området. Derinde tog de sig ind i det sikkerhedsklassificerede depot ved at smadre en væg med en van. Takket være klassisk efterretningsarbejde kunne politiet forhindre det, der skulle være blevet et af Storbritanniens mest spektakulære røverier nogensinde. Med 100 specialuddannede politifolk liggende parat kunne røverne pågribes. Sikkerhedsstandarder Operation Grafton fandt, at sikkerhedsrutinerne i et stort antal fragtvirksomheder var mangelfulde, ikke mindst hvad angik ansættelse af personale. Endvidere kom det frem, at mange sikkerhedskamerasystemer var utilstrækkelige. Et intensivt arbejde for at højne sikkerhedsbevidstheden blev indledt, og i 2004 skabte Metropolitan Police retningslinjerne Airfreight Industry Minimum Security Standards, AIMSS, i samarbejde med bl.a. British Airways, toldvæsenet og TAPA, Transported Asset Protection Association. De virksomheder, som opfylder disse standarder, får et certifikat, som gælder i to år. Strålende resultater Resultatet, siden Operation Grafton og AIMSS blev etableret, er ifølge Jose Defreitas mildest talt godt. Røverierne er blevet reduceret med cirka 95 procent, momsbedragerier med mobiltelefoner, såkaldte carousel crimes, er helt ophørt, mens øvrige fragtrelaterede bedragerier er faldet med 92 procent. 4 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

Drop de gamle halogenlamper Det er særdeles fordelagtigt at skifte til den nye LED-teknologi Gamle lamper har et højt strømforbrug - og er derfor dyre i drift Gamle lamper har høje vedligeholdelsesomkostninger De nye LED lamper kan udsende et hvidt lys med høj farvetemperatur - det medfører korrekt farvegengivelse på videosystemet De nye LED lamper kan udsende usynligt, infrarødt lys - det giver gode billeder på videosystemet, uden at genere naboerne Alle LED lamper har lavt strømforbrug - du får lavere EL-regning og god samvittighed Alle LED lamper er vedligeholdelsesfrie og har meget lang levetid LED lamper er miljøvenlige - de reducerer CO 2 udslippet og reducerer den globale opvarmning Du sparer penge ved at skifte til LED Baldershøj 13-15 2635 Ishøj Tel: 43 24 56 00 Fax: 43 24 56 01. www.adiglobal.com/dk

kort nyt om sikkerhed Mange flere røverier Antallet af røverier i hovedstadsområdet er steget med 50 procent på bare to år. Politiet siger, at det blandt andet skyldes et stigende antal udenlandske kriminelle i Danmark, men årsagen er også, at banker og andre steder med mange penge har forbedret sikkerheden. Derfor skifter røverne til gaderne, og her er udbyttet af det enkelte røveri langt mindre end i banken, så derfor skal der laves flere røverier. Kilde: Berlingske Tidende Efterlønnere skal spille skak med kriminelle Tv-overvågning kan ikke stå alene Tv-overvågning kan mindske tyveri og hærværk i fx parkeringskældre, men det har ingen effekt på spontan kriminalitet som vold, siger Det Kriminalpræventive Råd i høringssvar. Den tryghedsskabende effekt vil også være kortvarig, vurderer Rådet. Forskningen viser en kriminalpræventiv effekt af tv-overvågning i forhold til tyveri og hærværk i parkeringskældre og -huse. Der findes derimod ingen påvist sammenhæng mellem tv-overvågning og reduktion af mere spontant opstået kriminalitet som vold. Tv-overvågning kan skabe en tryghed, fordi det skaber en forventning om, at man bliver holdt øje med, og at der vil komme hjælp til, hvis der sker noget kriminelt. Men da ikke alle kameraerne er bemandende, forventer Det Kriminalpræventive Råd, at den tryghedsskabende effekt af overvågning vil falde med tiden, når det viser sig, at tv-overvågning ikke forhindrer kriminalitet. Frem for tv-overvågning anbefaler Det Kriminalpræventive Råd, at man forsøger at reducere kriminalitet i boligområderne ved naturlig overvågning. Det vil sige, at man indretter boligområderne, så folk har lyst til at færdes i dem, og på den måde holder øje med hinanden. Trygheden kan også øges ved at bevare boliger i bymidten og dermed fastholde folk efter arbejdstid og i weekender. Politiet advarer: Lad dig ikke friste til selvtægt Med baggrund i selvtægtssagen fra Riis Toft i Kolding, hvor en 36-årig 64-årig hærværksmand fra Christiansfeld-egnen slog løs med en kølle, får politiet til at advare kraftigt imod at skride til selvtægt og lade sig friste af at benytte våben eller peberspray, hvis man har sådanne liggende inden for hjemmets fire vægge. Det er en overtrædelse af våbenloven og ulovligt. Dommen fra retten i mandags taler sit tydelige sprog, siger vicepolitikommissær Ove Brix Therkildsen, Kolding. Ganske vist var den 36-årige frustreret og følte afmagt over de mange hærværk på hans biler, men han går for vidt, da han anskaffede køllen, stod på lur i carporten og slog hærværksmanden flere gange. Ingen kender sig selv, hvis vi er bange og ekstremt presset. Derfor skal man ikke lade sig friste af, at have peberspray, køller og skydevåben liggende i private hjem, mener Therkildsen. Fremover skal der rykkes ekstra meget rundt på konge, springer og tårn bag murerne i landets fængsler, hvis det står til SF. Partiet vil med en række initiativer ændre den onde cirkel, som mange kriminelle er havnet i, når de igen og igen ryger tilbage bag tremmer. En af idéerne er, at frivillige skal besøge de kriminelle i fængslerne - og spille skak. Vi skal for eksempel invitere efterlønnere ind for at spille skak med de indsatte. Eller vi kan få lærerstuderende ind og lave idrætsaktiviteter med de indsatte. Det centrale er, at de indsatte får lært nogle mennesker at kende, der ikke nødvendigvis er i kriminalitet, siger SF s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt til Politiken. Skakspillet er blot en af flere idéer, som SF gerne så gennemført for at forhindre gengangere i fængslerne. De seneste tal fra Kriminalforsorgen viser nemlig, at 61 procent af de indsatte i fængslerne har været der før. Kilde: Politiken Indbrudssikring skal ske (ved lov) når huset bygges Indbrudstallet er steget drastisk i Danmark i de senere år. I Holland har man vendt tendensen med krav om indbrudssikre døre og vinduer. Det har reduceret risikoen for indbrud med 50 % i nybyggeri, oplyser Det Kriminalpræventive Råd. Danskerne har generelt taget afslappet på indbrud. Vi er ikke i særlig høj grad tilbøjelige til at sikre vores hjem med solide døre og vinduer og gode låse, og det kan man se på indbrudstallet. Ikke alene er Danmark et af de lande i Europa med flest indbrud. I den vestlige verden er antallet af indbrud faldet over de sidste ti år. Men ikke i Danmark. Det siger den Hollandske forsker Jan van Dijk, der er ekspert på området. På Det Kriminalpræventive Råds årsmøde 19. marts fortalte han om de hollandske erfaringer og kom med anbefalinger til Danmark. Erfaringerne fra Holland viser, at når nybyggede huse bliver udstyret med indbrudssikre døre og vinduer, så falder mængden af indbrud med 50 % uden at indbruddene bliver flyttet til andre områder. Den samlede mængde af indbrud i Holland er nemlig faldet med 4 %. I Holland kigger man derudover også på hele boligområdets indretning, stisystemer, belysning og beplantning. Det har reduceret risikoen for indbrud med helt op til 90 %. Formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith er interesseret i de hollandske erfaringer. I Danmark skal vi hver især blive langt bedre til at beskytte vores hjem med sikre låse og solide døre og vinduer. Vi skal også blive bedre til at holde øje og gøre det svært for tyven at slippe væk, uden at blive opdaget. Men hvis vi virkelig vil gøre noget ved problemet, bør det være et krav, at boliger udstyres med indbrudssikre døre og vinduer ved nybyggeri og ombygning. Det bør også være et krav, at boligområder planlægges ud fra kriminalpræventive principper med god belysning, gode oversigtsforhold og fællesarealer, beboerne har lyst til at bruge. 6 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

kort nyt om sikkerhed Detektiver tjekker ansatte Det er ikke så meget utro ægtefæller, som firmaer, der hyrer landets detektiver. De gør det for at få dokumenteret ansattes bedrageri. Faglig sekretær Bjarne Petersen, HK, kalder det svinsk. Ifølge HK s overenskomster skal ansatte havde besked 14 dage i forvejen, hvis de udsættes for særlig kontrol, siger han. Uffe Bodeholt, direktør for landets største detektivbureau, UIP Consult, siger, at firmaet løste 94 sager i 2009, og at tre ud af fire var erhvervssager. Kilde: Urban Færre betjente på gaden Borgerne bliver regelmæssigt lovet mere politi på gaderne, men 1. august går det den anden vej. Da træder en ny politiuddannelse i kraft, og det betyder to måneders mindre praktiktid for eleverne ude i politiregionerne. Overordnet set er jeg klart positivt indstillet over for den kommende politiuddannelse, men udsigten til færre politielever er meget bekymrende, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforeningen i København. Kilde: metroxpress Rekruttering af deltidsbrandfolk styrkes En pulje på finansloven på 2 mio. kr. skal styrke rekrutteringen af deltidsbrandfolk. Pengene skal bl.a. bruges til en landsdækkende rekrutteringskampagne. Bortset fra de større byer er de kommunale redningsberedskaber helt overvejende baseret på deltidsansatte brandfolk. Det er nemlig en særdeles hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk fordelagtig måde at tilrettelægge brandvæsnerne på. I de senere år har det imidlertid vist sig vanskeligere at rekruttere og fastholde de deltidsansatte brandmænd. Og denne tendens kan forværres af den økonomiske krise. Det er derfor sigtet med puljen på de 2 mio. kr. at afhjælpe en situation, hvor redningsberedskaberne kan komme til at Färdigskuret mangle mandskab. format Kilde: Beredskabsstyrelsen Alarm har stor effekt Det er næsten fire gange så sjældent, at der sker indbrud i en villa med en tyverialarm, som i en villa uden. Det viser en sammenligning af landsdækkende tal og interne data fra G4S. Sikkerhedsfirmaet har beregnet den gennemsnitlige risiko for indbrud i alle landets villaer over de seneste fem år. Samtidig har G4S analyseret, hvor mange af selskabets kunder, der i samme periode fik indbrud. Resultatet viser, at risikoen falder til en fjerdedel. Antallet af indbrud i danske boliger er eksploderet i de senere år, hvilket også har betydet et stormløb på tyverialarmer. Det er naturligt nok, at man gerne vil vide, om trygheden med en tyverialarm nu også er reel, og derfor lægger vi nu vores tal og interne data frem, siger privatmarkedschef Per Bloch-Frederiksen fra G4S. Overvågningsbilleder må ikke overdrages til kolleger Billeder af tricktyve fra et overvågningskamera må ikke videregives mellem forretninger, der vil advare mod tyvene. Tricktyvene er beskyttet af persondataloven, siger Datatilsynet, hvis udtalelse kommer efter en sag, hvor en musikbutik sendte videoer af tricktyve til andre butikker i samme kæde for at advare mod tyvene. Vi synes, det er beklageligt, at Datatilsynet ikke tillægger det kriminalitetsforebyggende formål mere vægt end hensynet til tricktyven, der trods alt selv har bragt sig i situationen, kommenterer underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Kilde: DR P3 Nyheder Kun hver syvende voldtægt bliver anmeldt Hvert år bliver cirka 3.000 kvinder udsat for et seksuelt overgreb, viser en undersøgelse fra Justitsministeriet. Men ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik modtog politiet sidste år kun 418 anmeldelser for voldtægt. Det betyder altså, at det blot er cirka hvert syvende overgreb, der bliver anmeldt, skriver Berlingske Tidende. Kilde: Ugeaviserneonline Chefer misbruger overvågning Fagforeninger får stadig flere henvendelser fra folk, der føler sig krænket af, at deres arbejdsgivere overvåger dem på arbejdspladsen, skriver metroxpress. Ifølge loven må arbejdsgivere godt lave videoovervågning, hvis det er for at forhindre kriminalitet, men hverken arbejdsgiver eller ansatte må se optagelserne igennem, uden at der er en saglig begrundelse for det. Dette er dog langt fra altid tilfældet, beretter fagforeningen 3F. Der er nogle arbejdsgivere, som tror, de bare kan overvåge medarbejderne. Men der skal altså meget til, før man må det, siger Kenneth Novak, forhandlingssekretær i 3F. Hos Dansk Arbejdsgiverforening kan man dog ikke genkende billedet af den krænkende overvågning. Kilde: metroxpress Der er givetvis et mørketal yderligere, som vi ikke har nogen idé om, siger Flemming Balvig, der er professor i retssociologi og medforfatter til undersøgelsen. Kilde: Berlingske Tidende www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 7

kort nyt om sikkerhed Alarmer kan jammes Der findes forskellige metoder til at jamme trådløse alarmsystemer, siger vicekriminalkommissær John Radmer, Rigshospitalets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter. Et offer er tilsyneladende Berit, en villaejer i Holte nord for København, der trods en trådløs alarm fra G4S fik stjålet værdier for 300.000 kroner ved et indbrud. Hun er vred på firmaet, også over, at det ved salget af alarmen ikke fortalte hende, at det var vigtigt at sikre sig med ordentlige låse og anden mekanisk sikring. Vi kunne godt tænke os, at sikkerhedsbranchen var bedre til at give boligejerne en ordentlig rådgivning, siger John Radmer. Når man tager imod rådgivning om sikkerhed, skal man se på rådgiverens interesse i at sælge, siger Maiken Skriver Poulsen, F&P. Der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre. Men vore konsulenter har altid brochurer med på låse, og deres opgave er at give fornuftig rådgivning, siger privatmarkedschef Per Bloch- Frederiksen, G4S. Kilde: Politiken Blinde alarmer bliver dyrere Siden 2000 har kommunerne kunnet opkræve 3.500 kroner, når brandvæsenet rykkede ud til en blind alarm fra et lovpligtigt automatisk brandalarmanlæg. Nu bliver gebyret reguleret hvert år, og det betyder, at det i det kommende år er 3.630 kroner. Reguleringen bestemmes af Forsvarsministeriet. De fleste kommuner opkræver gebyret. Kilde: Beredskabsinfo.dk Boom i økonomisk kriminalitet Hundredvis af tunge sager om økonomisk kriminalitet afsløres i disse måneder af Skat, skriver Politiken, men mange af dem strander hos politiet på grund af mangel på ressourcer og kvalificerede betjente. Skats afdeling for økonomisk kriminalitet har foreløbig i år sendt 102 sager videre til anklagemyndigheden - enten en af landets politikredse eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, bagmandspolitiet. Men i samme periode er kun 28 sager afsluttet. Der er store problemer med flaskehalse hos politiet. Sagerne hober sig op og sander til, fordi anklagemyndighederne ikke kan følge med og få behandlet sagerne i tide, siger Skats direktør, Ole Kjær, til Politiken. Skat vil de kommende måneder komme med yderligere 93 sager om alt fra momssvindel og skattesvig til pantebrevskarruseller. Kilde: Politiken 20-dobbelt dødsbrandrisiko i pleje- og ældreboliger At ældre i langt højere grad er udsat for dødsbrandulykker end andre aldersgrupper er almindelig kendt. At den væsentligt større risiko også gælder, når man bor i en pleje- eller ældrebolig, hvor trygheden i forhold til ulykker generelt er højere end i almindelige boliger, er nok mindre kendt. Derfor kommer det sikkert bag på mange, at brande i gennemsnit koster 11 beboere i pleje- og ældreboliger livet om året. Af de 11 brandulykker skyldes de ni den omkomne beboers tobaksrygning. Det betyder, at risikoen for at omkomme på grund af tobaksbrand, rent statistisk, er 20 gange højere i disse særligt beskyttede boliger end i almindelige enfamiliehuse, som er den boligform med de forholdsmæssigt færreste dødsbrande, som skyldes rygning. Dødsbrande, som er forårsaget af levende lys, forekommer også relativt oftere i pleje- og ældreboliger end i andre boligformer (enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme). Tallene over dødsbrande indsamles og offentliggøres af Beredskabsstyrelsen, som for nylig har opgjort et gennemsnit over dødsbrande i Danmark for årene 2004-2008. Statistikkerne viser blandt andet, hvor det går galt, når en dødsbrand udvikler sig i en bolig. Mens dødsbrande i enfamiliehuse og etageboliger oftest opstår i sengetøjet eller ved komfuret, starter langt de fleste brande i pleje- og ældreboliger i folks eget tøj eller i en lænestol eller sofa. Plejekrævende rygere forsynes ofte med rygeforklæder og et glas vand (til slukning!), ligesom mange af dem bor i boliger med brand- eller røgalarmer. Men er det nok? Ifølge statistikkerne kan det tyde på, at der i pleje- og ældresektoren og blandt de pårørende - er god grund til, i øget omfang, at se nærmere på de tobaksrygende beboeres påklædning, møblement og rygevaner. Kilde: DBI www.dbi-net.dk Karantæner hjælper dørmænd Politiet i Aabenraa begyndte for to år siden at uddele karantæner til ballademagere på byens restauranter og diskoteker, og det har haft en rigtig god effekt, siger restauratørerne. Det har også gjort livet nemmere for dørmændene. Tidligere kunne der godt opstå ballade, hvis der var personer, vi ikke ville have ind på stedet. I og med at det nu er politiet, der har besluttet at uddele karantæner, så er ansvaret ikke på vores dørmænds skuldre, for det er jo politiets beslutning, siger Harald Eduard, ejer af Hasses Bierbar i Aabenraa. Kilde: JyskeVestkysten Mindre vold og frem for alt mindre grov vold Stik imod, hvad de fleste måske tror, så er antallet af anmeldte voldssager i Danmark faldet støt de seneste fem-seks år, og tendensen fortsatte i 2009, viser nye tal fra Rigspolitiet Der bliver stadig længere imellem, at politiet modtager en anmeldelse om vold. Det viser Rigspolitiets nøgletal for 2009. I alt blev der sidste år anmeldt 9.011 tilfælde af simpel vold efter straffelovens 244, hvilket er et fald på cirka seks procent sammenlignet med 2008. Derved fastholdes den positive tendens fra de seneste år. Også antallet af anmeldte grove voldssager efter straffelovens 245 har været faldende. I 2009 er der anmeldt i alt 1.549 sager, hvilket er et faldt på godt fire procent sammenlignet med 2008. Også her er der tale om en fortsat positiv tendens sammenlignet med årene forud. Endelig er antallet af anmeldelser af særdeles grov vold efter straffelovens 246 nogenlunde på samme niveau som i 2008, men markant lavere end i de 10 år, der er gået forud. Der er i 2009 anmeldt i alt 16 særdeles grove voldssager mod 14 i 2008. Udviklingen i antallet af sigtelser afspejler udviklingen i anmeldelser. Kilde: Politi.dk Tyveknægte behandles forskelligt i retten Rumænsk tyv smides ud af landet, mens polsk tyv gerne må blive. Byretter vurderer sager, der ligner hinanden, forskelligt. Mens antallet af tyverier begået af østeuropæere stiger, er byretterne uenige om, hvorvidt de skyldige kan udvises. Det er tilsyneladende dommeres forskellige fortolkning af et EUdirektiv, som forklarer udfaldet af dommen. Kilde: BT 8 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

Vi sikrer kvalitet og etik Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Alle virksomheders erhvervsforsikring er indplaceret på et sikringsniveau, som bl.a. betyder, at sikringsarbejdet skal udføres af en certificeret virksomhed. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring SikkerhedsBranchen certificerer i samarbejde med Intertek Danmark danske virksomheder, som arbejder med sikring og sikkerhed. Læs mere om kravene på www.sikkerhedsbranchen.dk Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring I øjeblikket er der ISO 9001-certificeringer på fem områder: Vagt, ITV (videoovervågning), AIA (alarmer mm), mekanisk sikring (låse mm) og adgangskontrol. De næste certificeringer bliver for firmaer, der arbejder som rådgivere og leverandører. Der vil løbende komme flere certificeringer. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Ved at bruge en ISO 9001-certificeret virksomhed kan man sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er der endnu ikke en certificering på området, er det en fordel at vælge et medlem af SikkerhedsBranchen, fordi virksomheden skal leve op til SikkerhedsBranchens vedtægter og etiske krav. Gør virksomheden ikke det, risikerer den at blive ekskluderet af SikkerhedsBranchen. Det er sket to gange inden for det sidste år. Kvaliteten og etikken skal være i orden. Annons Ernitec Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring SikkerhedsBranchen er brancheforening for danske virksomheder, der professionelt arbejder med sikring og sikkerhed. SikkerhedsBranchens medlemmer tegner sig for 80 procent af branchens omsætning. Medlemsliste på www.sikkerhedsbranchen.dk www.ernitec.com +45 44 50 33 00 info@ernitec.com KØB BOSCH PRODUKTER HOS ERNITEC Nye Bosch 20-bit Dinion 2X og FlexiDome 2X intelligente overvågnings kameraer Vi søger nye sælgere for Jylland/Fyn og Sjælland. Ring til os DIN DANSKE LEVERANDØR AF PROFESSIONELT UDSTYR TIL VIDEOOVERVÅGNING ernitec_221x156mm.indd 2 25/03/10 12.09 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 9

videoovervågning på skoler Foto: Henric Sjöstrand. Overvågning sparer penge og skaber tryghed Overvågningskameraer breder sig på skoler og i almennyttigt boligbyggeri, hvor man både sparer på hærværkskontoen og skaber tryghed for elever og beboere Det er ikke sikkert, den svært berusede voldsmand reagerer, fordi der er et overvågningskamera, men det gør knægten, der vil smadre ruder eller sætte ild til en affaldscontainer. Af Helge Kierkegaard Det er erfaringen på skoler og i boligforeninger, og derfor får stadig flere af dem videoovervågning op som et led i sikringen. Rosengårdsskolen, en kommuneskole i Odense, blev i 2006 udsat for hærværk, som det kostede godt 100.000 kroner at reparere. Bagefter brugte skolen 75.000 kroner på videoovervågning af især indgangspartier og blinde punkter, steder hvor skolens brugere normalt ikke ville opdage en person. Anlægget er siden udbygget, så det nu står skolen i cirka 100.000 kroner. Vi har ikke haft problemer siden kameraerne kom op, siger pedel Jesper Andersen. Esbjerg Kommune er i gang med at etablere videoovervågning på samtlige 31 kommuneskoler. Før etablering af tv-overvågning havde vi på kommunens skoler hærværk for cirka 2 millioner kroner om året, men på et pilotprojekt på en af vore skoler oplevede vi en markant præventiv virkning og derved store besparelser på hærværkskontoen, fortæller kontorchef Birthe Christensen, Esbjerg Kommune. Ved kommunesammenlægningen i 2007 stod vi over for at skulle tegne en samlet glasskadeforsikring med en selvrisiko pr. skade på 10.000 kroner. Den samlede udgift ville blive cirka 2 millioner kroner om året. Derfor besluttede vi i 2008 at investere i tv-overvågning til samtlige 31 skoler i kommunen. Vi forventer, at investeringen på 4 millioner kroner er tjent hjem inden for totre år, siger Birthe Christensen. Det var også udsigten til en stærkt stigende selvrisiko, der medførte, at der kom videoovervågning op i Mjølnerparken, et almennyttigt boligbyggeri i det indre København. På et halvt havde vi skader ved hærværk og påsatte brande for 6 millioner kroner. Vort forsikringsselskab ville hæve selvrisikoen fra 2.450 kroner pr. skade til 250.000 kroner, hvilket reelt ville betyde, at vi selv skulle betale alle skader, fortæller Mohammed Aslam, formand for Mjølnerparken. I stedet blev der sat videoovervågning op i Mjølnerparken Før havde vi meget hærværk og mange påsatte brande. Håndværkerne var næppe færdige med at udbedre skaderne efter en brand, før der blev påsat en ny, ofte på det samme sted. Nu er hærværket på et minimum og de påsatte brande er stort set ophørt. Der er ingen tvivl om, at opsætning af overvågningskameraer har hjulpet, siger Mohammed Aslam. Han husker specielt et årsskifte, hvor der mellem jul og nytår var godt 20 påsatte brande i bebyggelsen. Foruden at det koster mange penge, skaber en sådan situation stor utryghed i en bebyggelse. I dag er situationen normaliseret, og derfor er beboerne mere trygge. Det gælder ved alle lovovertrædelser, også ved for eksempel indbrud. Hvis der er mange indbrud i et område, bliver folk utrygge. Når man får stoppet indbruddene, og folk kan se det, vender trygheden tilbage. 10 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

videoovervågning på skoler Store besparelser på Malmøs skoler Videoovervågning på skoler og i boligområder er kommet senere i gang i Danmark end i Sverige. Det skyldes forskelle i lovgivningen, men også at beslutningstagere i Danmark har været meget forsigtige. Debatten om Big Brothersamfundet fyldte meget i de danske medier, og debatten skyggede noget over, at der samtidig i befolkningen var stigende opbakning om videoovervågning på offentlige steder, blandt andet i store meningsmålinger foretaget for Det Kriminalpræventive Råd. Fordi videoovervågning tidligt tages i brug i Sverige, er der tal for økonomien, og den er flot: Efter at grundskolerne i Malmø fik installeret videoovervågning er omkostningerne ved hærværk og påsatte brande faldet med cirka 76 procent. Ifølge Bo Ingvarsson i Malmø Kommunes uddannelsesforvaltning er udgifterne til etablering af overvågningen dækket ind ved besparelser på skader på under fire år, på enkelte skoler hurtigere. Mellem 2001 og 2006 kostede hærværk og påsatte brande på Malmø-skolerne 60 millioner svenske kroner. Den største skade var 600 knuste glasruder på Rosengårdsskolan (1,2 million svenske kroner). På Stenkulaskolan var den gennemsnitlige månedlige udgift ved hærværk og påsatte brande godt 42.000 svenske kroner. I 2003 begyndte kommunen at opsætte kameraer på skolerne. Billederne modtages centralt i kommunens alarmcentral, hvor der altid mindst er tre operatører på arbejde. De kan følge med på kameraerne, men systemet giver også automatiske alarmer. Der er tilfælde, hvor vægtere og politi er kommet så hurtigt frem til et indbrudsforsøg, at forbryderen er fanget på gerningsstedet. Som et led i opsætningen af kameraerne har der været holdt en række konferencer og møder, hvor lærere, ansatte på skolerne og elever har debatteret problemerne med hærværk og ildspåsættelse samt opsætningen af kameraerne. Der er retningslinier, så normalt kun få må se billederne (sådan bestemmer lovgivningen også i Danmark), men når politiet skal opklare en hændelse, involveres skoleledere eller lærere ofte. De kan genkende elever på billederne, også flere år efter, at de pågældende har forladt skolen, viser erfaringen. Bo Ingvarsson siger, at overvågningen har betydet et bedre arbejdsmiljø. Han nævner som eksempel, at både lærere og elever på en skole bad om at få overvågning i det lokale, hvor skolens dataundervisning fandt sted. Før forsvandt pc erne eller der blev stjålet dele fra dem, så de ikke længere fungerede. Nu er eleverne glade for, at pc erne altid fungerer, når de skal bruge dem, og lærerne synes det er fantastisk at kunne køre hele timen igennem uden afbrydelser, siger Bo Ingvarsson. Skole: Kamera Skadesomkostning Skadesomkostning Forskel installeret før efter i procent kamerainstallation kamerainstallation Apelgårdsskolan juni 2005 13.153 SEK 3.454 SEK - 74% Kryddgårdsskolan aug 2006 8.752 SEK 3.873 SEK - 56% Lindängeskolan nov 2004 35.897 SEK 8.957 SEK - 75% Rosengårdsskolan aug 2006 110.844 SEK 27.416 SEK - 75% Sofielundsskolan marts 2003 12.110 SEK 9.576 SEK - 21% Stenkulaskolan maj 2005 42.493 SEK 2.044 SEK - 95% Värner Rydénskolan aug 2006 44.331 SEK 8.116 SEK - 82% Örtagårdsskolan aug 2006 37.374 SEK 8.307 SEK - 78% Gennemsnitsbeløb per måned 38.119 SEK 8.967 SEK - 76% Gennemsnitsbeløb per år 457.428 SEK 107.604 SEK Skadevoldelser år 2001-2006, totalbeløb SEK: 19.332.242 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 11

tryghedskamera Tryghedskameraet i centrum for svensk opinionsdannelse Nu starter den svenske SecurityUser og lobbygruppen Säkerhet för Näringsliv Och Samhälle (SNOS) en kampagne for yderligere at styrke den allerede relativt positive opinion hvad angår sikkerhedskameraer. Det orwellsk klingende ord overvågningskamera er ifølge SNOS forældet. I stedet anbefaler lobbynetværket brug af ord som sikkerhedskamera og, hvor det er relevant, tryghedskamera. Når kameraerne primært bruges for at øge trygheden for medarbejdere og generelt i samfundet, er ordet tryghedskamera betydelig mere korrekt beskrivende end overvågningskamera, siger Åke Andersson, formand for SNOS. Lennart Alexandrie, adm.dir. for AR Media International. Af Lennart Alexandrie SNOS har i løbet af kort tid sat en række vigtige spørgsmål under lup. Nu bruger lobbynetværket mange kræfter på, at ordet tryghedskamera skal bruges oftere. Overvågning har en negativ klang, som kan kobles til trusler mod den personlige integritet. Kameraer i butikker, indkøbscentre, taxier eller inden for den kollektive trafik er primært sat op for at give tryghed til ansatte og kunder. Derfor er ordet overvågningskamera misvisende. Tryghedskamera føles derimod helt rigtigt, mener Åke Andersson. Sikkerhedskameraer og tryghedskameraer SNOS håber, at brancheorganisationer, producenter og brugere vil bidrage til, at terminologien i forbindelse med videoovervågning bliver mere nuanceret. Vi kan ikke helt fjerne ordet overvågning. Videoovervågning eller kameraovervågning er to generelle udtryk, som sikkert vil at leve længe endnu. Men når man taler om kameraer til sikkerhedsapplikationer, så burde den generelle betegnelse være sikkerhedskameraer. Og når kameraerne primært har til formål at øge trygheden i det overvågede område, er det rimeligt, at bruge begrebet tryghedskameraer. Det er det, vi mener i vores opråb, siger Åke Andersson, som allerede nu kan konstatere, at det ikke kun er avisen SecurityUser og dens netudgave SecurityUser. com, der støtter den terminologiske kampagne, men også fagbladet Detektor. Ordet sikkerhedskamera er udmærket til kameraer på kontorer, hvor formålet er at beskytte økonomiske værdier, dvs opdage og dokumentere indbrud, brand eller andre uønskede hændelser efter kontortid, mener Lennart Alexandrie, adm.dir. for AR Media International, som udgiver fagbladet Detektor, og som også driver SNOS officielle medieplatform SecurityUser. Værner om integriteten Lennart Alexandrie mener, at vi er nødt til at have en relevant diskussion hvad angår brugen af sikkerhedskameraer og hensynet til den personlige integritet. Flere undersøgelser peger i retning af, at mennesker ikke kun accepterer, men også støtter brugen af tryghedskameraer. I den til stadighed igangværende mediedebat fremgår det sjældent, at kameraerne i mange tilfælde værner om den personlige integritet. Det er fantastisk krænkende for den personlige integritet at blive udsat for et indbrud, et røveri eller en voldtægt. Det er godt, at man på denne måde får de positive værdier frem, som kameraerne står for, ikke mindst når det gælder tryghed for mennesker, siger Kasper Skov-Mikkelsen. Ved kameraernes hjælp kan vi til en vis grad forebygge, at mennesker bliver udsat for forbrydelser. Kriminelle handlinger kan også opdages, så ofret hurtigt kan få hjælp. Optagne videobilleder kan vise, hvem der har begået forbrydelsen, og ikke mindst kan uskyldige udelukkes. Fordelene er mange, så hvis integritet er det egentlig, vi beskytter? undrer Lennart Alexandrie, som i mange år i Detektors lederspalter har været talsmand for, at debatten om integritetsproblematikken med videoovervågning bør fokusere på håndteringen af optagne billeder. Det er her, problemerne kan opstå. Her kunne det være ønskeligt med en større juridisk tydelighed. De, der på forsømmelig eller bedragerisk vis håndterer billeder fra sikkerhedskameraer, bør idømmes strenge straffe, siger han. Positivt billede SNOS er i fuld gang med at sprede sit budskab og søger støtte fra interesseorganisationer, medier og private virksomheder. Interessen for tryghedskamera-kampagnen er stor og positiv, konstaterer SNOS-formanden. Tidligere er debatten om sikkerhedskameraer blevet drevet af dem, der kategorisk er imod denne teknik. Med ordet overvågningskamera, som vækker associationer til romanen 1984, George Orwells skildring af fremtidens overkontrollerende samfund, har debatten spillet mere på folks følelser end på fakta, mener Åke Andersson. Nu vil vi svare med et mere positivt billede. Det at føre en kampagne for brugen af ordet tryghedskamera er et led i at tydeliggøre kameraernes egentlige opgave og nytteværdi. Et flertal af den svenske befolkning er positivt indstillet over for tryghedskameraer. Vi er betydeligt mere urolige for at blive udsat for en forbrydelse end at blive set af tryghedskameraer. Dette faktum burde have en større vægt, når myndighederne diskuterer Åke Andersson, formand for SNOS. overvågningstilladelser, synes Åke Andersson. SikkerhedsBranchen positiv I Danmark synes Kasper Skov- Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen, at det initiativ, som SNOS og SecurityUser har taget i Sverige, er prisværdigt. Det er godt, at man på denne måde får de positive værdier frem, som kameraerne står for, ikke mindst når det gælder tryghed for mennesker, siger han. Måske skulle vi også i Danmark begynde at tænke over, hvilke terminologiske begreber vi bruger. Sikkerhedskamera er jo et bedre ord end overvågningskamera, da det tydeligt definerer produktets formål. Da SNOS påbegyndte arbejdet med kampagnen den 25. februar, googlede man på det svenske ord for tryghedskamera for at undersøge, hvordan og i hvilket omfang det bruges. Der blev taget et skærmdump, som viser 3.580 hits på Google for trygghetskamera. Om et år skal der laves en googling for at se, hvordan og hvor meget brugen af ordet er øget. 12 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

vagtbranchen en del af samfundssikkerheden En voksen branche Vagtbranchen er blevet voksen. Nu skal den være en del af samfundsberedskabet, siger SikkerhedsBranchens direktør, der advarer mod at gøre enkeltsager til slagmark Hvor er vagtbranchen i dag, og hvor er den på vej hen? Det er det overordnede tema, når SikkerhedsBranchen og VABA holder den traditionelle Sikkerhedsdag 20. maj. Af Helge Kierkegaard Svaret på sidste del af spørgsmålet er ikke private fængsler og kørsel med fanger, opgaver som vagtbranchen beskæftiger sig med i andre lande. Vi er slet ikke der endnu, og jeg ved heller ikke, om vi kommer præcis dertil. Der sker meget i samfundet på bare fem år, og i stedet for at gøre enkeltsager til en slagmark, vil jeg hellere tale mere overordnet om at offentlige og private hjælper Billede fra www.politi.dk. hinanden om at løse samfundsproblemerne, siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen. I lederen på side 2 i dette nummer af SecurityUser fremhæver han samarbejdet mellem politiet og branchen om V-AIAprojektet som et forbillede for samarbejde mellem offentlige og private interesser. V-AIA betyder verificerede automatiske indbrudsalarmer. Det er højkvalitetsalarmer, som politiet tager lige så seriøst som en opringning om et igangværende tyveri, og som politiet derfor sender en patrulje på, hvis den ikke har noget vigtigere at køre på. Jeg var ikke med, da man startede samarbejdet, men jeg har fået fortalt, at både politiet og vi gik ind i samarbejdet med en interesse i at løse et praktisk problem. Politiet ville gerne have nogle alarmer, det kunne stole på, men fik en bunke alarmer, som stort set alle var fejlalarmer, og branchen havde et forklaringsproblem over for både politiet og alarmkøberne, for de mange fejlalarmer var ødelæggende for troværdigheden over for de to grupper. Så satte man sig ned og analyserede problemerne og diskuterede, hvordan man kunne løse dem og det gjorde man så. Det tog mange år, og det gik langsomt, og der skal mange flere alarmanlæg med i ordningen, men jeg kan godt lide historien: At man sætter sig ned og løser et konkret problem uden de store politiske diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Begge sider har ofret noget, og jeg tror, at begge sider nu også kan se, at de får noget tilbage. Kasper Skov-Mikkelsen vil gerne bruge modellen i vagtbranchen. Jeg tror, den kan bryde nogle mure ned. Hvis vi i stedet for at kræve af politikerne, at de tvinger store ændringer igennem, så at sige starter nedefra med tillidsskabende projekter mellem branchen og myndighederne, tror jeg, vi i det lange løb kommer længst. SikkerhedsBranchens direktør har flere gange opfordret til, at politiet bruger vagterne som sine øjne og ører. En del af baggrunden for forslaget er, at der om natten er mange gange flere vagtbiler end politibiler på gaden. Lokalt er der nogle steder allerede et uformelt samarbejde, som bygger på, at nogle i politiet kender nogle i et vagtselskab, men jeg tror, politiet kan vinde på, at vi skaber lidt system i samarbejdet, siger Kasper Skov-Mikkelsen. Han oplever, at mange i vagtbranchen optræder med større standsbevidsthed. De er blevet ISO 9001-certificeret og der er en strammere lovgivning på vej, lavet i et samarbejde mellem politiet og branchen. Jeg tror, mange føler, at branchen nu er på et sted, hvor vi også kan tillade os at tilbyde samfundet vore tjenester, siger Kasper Skov-Mikkelsen. Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen. På Sikkerhedsdagen 20. maj vil der være indlæg fra branchen og politiet og andre, og et af indlæggene kommer til at handle om et emne, hvor branchen mener, at politikerne skal gribe ind: Egenvagter. Egenvagter er vagter, der alene arbejder inden for en kommunes eller en virksomheds område, og derfor ikke er omfattet af vagtloven med dens krav om uddannelse og ren straffeattest. Branchen mener, disse vagter skal omfattes af vagtlovens bestemmelser, blandt andet fordi borgerne ikke kan se forskel. Det kan vi andre heller ikke altid. Den uniformerede vagt, man møder på et stadion kan være uden uddannelse og med tvivlsom straffeattest. Jeg siger ikke, det er sådan hver gang, for mange med egenvagter tager deres ansvar seriøst. Problemet er bare, at borgerne ingen garantier har og ikke kan se forskel, og derfor mener branchen, at egenvagter skal omfattes af vagtloven, siger Kasper Skov-Mikkelsen. www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 13

regler og love Var forberedt i 30 år på storbranden Mange virksomheder overlever ikke, når ulykken rammer. Når de genåbner efter f.eks. en ødelæggende storbrand, er kunderne væk Da svineproducent Jens Jørgen Pedersen i Vrå i Nordjylland byggede ny stald, fik han installeret en brandslange i stalden. Han frygtede brand og ville være forberedt. Billederne på denne side er taget efter en brand i en tømmerhandel, hvor en branddør stoppede branden i at brede sig. På brandsiden total ødelæggelse, på den anden side et intakt lokale. (Billederne er venligst udlånt af Forsikring & Pension). Af Helge Kierkegaard 30 år senere vågnede han en novembernat i 2005 ved lyden af tagplader, der sprængtes af varme. Der stod flammer op gennem taget på stalden, hvor der var 1.000 svin. Jens Jørgen Pedersen ringede 112, løb over i stalden, rullede sin brandslange ud og begyndte at bekæmpe ilden. Et øjeblik efter kom en nabo til. Han overtog slangen og Jens Jørgen Pedersen riggede endnu en slange til. Da brandvæsenet nåede frem, var der stort set kun gløder tilbage. Jens Jørgen Pedersen gjorde en rigtig god indsats, og jeg kan selvfølgelig kun opfordre andre til at være lige så forberedte som ham, sagde beredskabschefen bagefter til den lokale avis. Historien melder ikke noget om besværet bagefter med at reparere stalden, men alle 1.000 svin overlevede branden, og Jens Jørgen Pedersen kunne fortsætte som svineproducent. Mange virksomheder er ikke så forudseende som den nordjyske svineproducent, og derfor må de lukke efter en brand eller en anden stor ulykke. Der er tilsyneladende ikke lavet undersøgelser over, hvor ofte en virksomhed lukker efter en brand, men nogle år efter en stor terrorbombe i Manchester i 1996 kom en undersøgelse fra Home Office, det britiske indenrigsministerium. Den omfattede de cirka 400 virksomheder, der lå inden for en halv mile fra bomben, og som var blevet mere eller mindre ødelagt ved eksplosionen. 40 procent af disse virksomheder var lukket. Selv om man kan få sin virksomhed genopbygget af forsikringen, er det ingen garanti for overlevelse. De færreste kunder kan vente. De går et andet sted hen. Den ramte virksomhed opdager, at den ikke var så unik, som den troede. Den levede af at levere kunderne forsyningssikkerhed og service, og det er der også andre, der kan. Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for de danske forsikringsselskaber, har udsendt en brochure med titlen En brand kan lukke din virksomhed. Den er et led i en kampagne om brandsikre vægge og skal gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at håndværkere tætner efter sig, når de fører rør og kabler gennem vægge. Ellers går branden gennem hullet og spreder sig til hele virksomheden. Alt for mange brande spredes på den måde eller fordi der er sat en kile i en branddør. Der skal desværre så lidt til, før det, der kunne være begrænset til en brand i en enkelt sektion af virksomheden, måske bare i et enkelt rum, breder sig til hele virksomheden, siger ingeniør Tine Aabye, Forsikring & pension. De danske forsikringsselskaber har ingen statistik over, hvor mange virksomheder, der ikke overlever en brand, men eksemplerne er der. Vi kan kun opfordre til, at virksomhederne sikrer sig, og at de forbereder sig på det værst tænkelige, siger Tine Aabye. Ville din virksomhed overleve? Det er ikke kun brand, der kan true en virksomheds liv. Det kan være en bombe som i Manchester i 1996, det kan være oversvømmelse, vandalisme eller fjendtligt indstillede ansatte. Vicedirektør Mogens Hansen, SikkerhedsBranchen, skrev i Sikkerhedsskolen i SecurityUser nr. 1 i år om, hvordan en virksomhedsledelse opbygger sikringen af sin virksomhed. I artiklen gav han gode råd og tjeklister til en gennemgang af virksomhedens sikring. Han siger: Men man kan jo stille sig selv to hurtige spørgsmål: Har du en plan for, hvordan du fortsat producerer og leverer, hvis din virksomhed brænder ned i nat? Har du backup på alle virksomhedens data, også kundedata, så du kan fortsætte, hvis dit computerrum brænder? Hvis virksomhedslederen ikke kan svare ja til disse to spørgsmål, er dens overlevelse truet, siger Mogens Hansen, der opfordrer til at stille de samme to spørgsmål til virksomhedens leverandører. Hvis man er afhængig af ydelser fra en bestemt virksomhed, nytter det jo ikke noget, at man sikrer sig, hvis leverandøren sjusker med sikkerheden, siger Mogens Hansen. Mange virksomheder gør ikke som den nordjyske landmand, der forberedte sig på den værst tænkelige situation, og derfor klarede branden, da den efter 30 år kom. I eksemplet fra Manchester, hvor 40 procent af de ramte virksomheder ikke overlevede, var der blandt de lukkede en voldsom overvægt af virksomheder, der ikke havde planer klar for, hvad de skulle gøre ved en fysisk ødelæggelse af virksomheden: 80 procent af de lukkede virksomheder var uden en sådan plan. Noter: Artiklen om opbygning af sikringen i en virksomhed stod i SecurityUser nr. 1, 2010, som kan hentes på www.securityuser.dk eller på www.sikkerhedsbranchen.dk 14 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

København 17. 18. november 2010 Udstilling Seminarer www.sectech.nu Sikkerhedsbanket Sectech Danmark, 17. - 18. november 2010 Hotel Färdigskuret Scandic København format Velkommen til den næste store teknikfokuserede sikkerhedsmesse i Danmark Sectech udvides! For reservation af stand, kontakt venligst Deniz Baykal på telefon: +46 8 556 306 80, eller e-mail: deniz.baykal@armedia.se Sectech-messen og seminar-arrangementet for sikkerhedsbranchen, der finder sted i København 17. og 18. november 2010, blev hurtigt udsolgt. For at tilgodese den positive interesse for den kommende Sectech udvides udstillingsområdet nu med yderligere otte stande. Sectech s fokus er indbrudsalarmer, kameraovervågning, adgangskontrol og integrerede sikkerhedsløsninger. De ca. 50 udstillere fra hele Skandinavien samt nogle internationale virksomheder vil vise den allerseneste sikkerhedsteknik. Det overordnede tema vil være Smart sikkerhedsteknik i praksis, hvilket vil blive afspejlet i både messe og seminarer. Årets Sectech bliver nr. 14 i Skandinavien, siden arrangementet første gang fandt sted i Stockholm i 2001. Sørg for at booke en stand i København, inden messen igen bliver udsolgt! Udstilling sponsor: www.sectech.nu Arrangeras av: Mediapartners: Connecting Security Buyers and Suppliers AR Media International AB, Västberga Allé 32, S 126 30 H ä g e r s t e n Sweden, Tel +46 8 556 306 80, Fax +46 8 19 10 11

sikkerhedsskolen Detektor Security Academy er et uddannelseskoncept, i hvilket fagbladet Detektor sammen med nøje udvalgte teknisk førende sikkerhedsvirksomheder samarbejder for at producere, distribuere og markedsføre væsentlig information om de muligheder, som dagens sikkerhedsteknologi kan tilbyde. I denne artikel er der fokus på intelligent video. Kompetencepartner til artiklen er OPAX og SAAB, som inden for rammerne af Detektor Security Academy giver et opdateret indblik i emnet videoanalyse og kameraovervågning. Detektor Security Academy Intelligent videoanalyse Hvis man skal vælge et emne, hvor selve udfordringen er at øge bevidstheden og vidensniveauet i sikkerhedsbranchen, så er intelligent video et godt valg. Mange spørgsmålstegn kan rettes ud, når det drejer sig om denne relativt nye og potentielt kraftfulde teknologi. Hvad kan man forvente sig af intelligent video? Hvordan fungerer det? Hvilken Return on Investment (ROI) kan brugerne håbe på? Disse og mange andre spørgsmål får deres svar i denne artikel. Af Matts Lilja, Frode Berg Olsen (OPAX) og Leif Haglund, Amritpal Singh (Saab) Undersøgelser viser nemlig, at operatørerne mister op til 90 procent af deres opmærksomhed efter kun 22 minutters manuel videoovervågning. Der er flere alternative rubriceringer til Intelligent video. Allerede her bliver det røbet, at vi taler om noget relativt nyt. De alternative betegnelser, der bruges, er intelligent videoanalyse (IVA) og videoindholdsanalyse (VCA=Video Content Analysis). Derudover er der en masse forskellige variationer af disse udtryk, men VCA er den bedste betegnelse, når vi skal beskrive, hvad det egentlig handler om. At kalde et teknologisk system for intelligent, i ordets egentlige betydning, er ikke korrekt. Fælles for alle udtryk, der beskriver VCA, er, at de har at gøre med den teknologi, som bruges for at analysere video via specifik data, adfærd, objekt og holdning. Skabe nytte via forenkling Vi finder i dag store mængder af videodata i private og kommercielle applikationer, men interaktion med denne lagrede video kræver bedre værktøjer for at beskrive, organisere og vedligeholde videodata. På grund af dette behov har virksomheder sammen med forskningsinstitutter samarbejdet for at udforske mulighederne for at automatisere beskrivelse og kategorisering af multimedia generelt, og video i særdeleshed. Arbejdet med manuelt at beskrive videodata er naturligvis meget tidskrævende, og derfor er der brug for automatiserede metoder. Målet er automatisk at skabe videosammenfatninger, eftersom strukturerede medier er mere egnet til at søge efter. Forestil dig, at alle videoer på YouTube automatisk kunne blive beskrevet ved hjælp af software. Så ville søgningen efter specifik video ikke længere være et resultat af uploadernes subjektive bedømmelser af, hvad videoen indeholder. Det vil dog tage et godt stykke tid, før disse typer af applikationer når markedet. Sikkerhedsvideo Store mængder af video kan også findes i sikkerhedsanlæg med kameraovervågning. Interessen for VCA er steget i de senere år, hvilket er fokus for denne artikel. Inden for sikkerhed bruges VCA især til analyse af realtidsvideo, men den kan med fordel også bruges til at søge på optaget materiale ved at sætte visse parametre, som softwaren kan søge efter. Dette er en funktionalitet, som sparer rigtig meget tid, og som derved yderligere bidrager gavnligt i en VCA-installation. Uintelligent videoovervågning For at eksemplificere, hvad der udgør et typisk videoovervågningssystem, og hvorfor dette hverken kan klassificeres som intelligent eller analytisk, udgår vi fra et indkøbscenter. Et antal kameraer er mere eller mindre direkte sammenkoblet med et antal monitorer, som i visse tilfælde er overvåget af operatører, og som ind imellem også bliver optaget. Den videoforædling, som i bedste fald sker, er af billedforbedrende karakter. Al analyse og forståelse for, hvad der sker i det overvågede område, er op til operatørerne. Heldigvis sker der som oftest ingenting specielt eller truende, og det er godt. Undersøgelser viser nemlig, at operatørerne mister op til 90 procent af deres opmærksomhed efter kun 22 minutters manuel videoovervågning. Hvis der så sker en hændelse, som kræver en form for action, giver videoovervågningssystemet ingen anden støtte, end at man kan se på forløbet bagefter, såfremt det er blevet optaget. Hvis man tager de tidligere nævnte tal for en operatørs opmærksomhed i betragtning, er det ikke svært at indse, at risikoen er overhængende, for at en hændelse ikke opdages, også selv om der er installeret videoovervågning. En undersøgelse af, hvad der er sket inden, under og efter en hændelse er nødt til at gøres manuelt ved at gennemgå de optagne videoer. Eftersom der ikke tilbydes egentlig support af systemer online eller offline, kan et sådant system ikke klassificeres som analytisk eller intelligent. Forskellen mellem en traditionel kameraovervågning og et VCA-anlæg er, at man med VCA får automatiserede funktioner, som forenkler og til dels overvinder problemerne med operatører, såvel offline som online. Bevægelsesdetektion Før vi går nærmere ind på, hvordan teknologien bag VCA fungerer, så tager vi en enklere type videoanalyse op, som har eksisteret i over 20 år, nemlig bevægelsesdetektion (motion detection). Bevægelsesdetektion er i dag en integreret del af mange digitale overvågningskameraer og overvågningssoftware. Bevægelsesdetektion ser på forandringer i pixelværdier (bevægelse) i en videostrøm og trigges i gang af en hændelse, såfremt bevægelsen ligger over et vist niveau. I mere avancerede anlæg kan systemet kræve, at bevægelsen skal ske inden for et vist bestemt område i billedet, eller hvis objektet er af en vis størrelse for at alarmer/ optagelse skal trigges i gang. Da bevægelsesdetektion er relativt usofistikeret, er dens anvendelse begrænset, ikke mindst på grund af den mængde falske alarmer, den skaber. Med falske alarmer mener vi hændelser, som sætter alarmen/ optagelsen i gang, selv om intet rigtigt objekt har bevæget sig i billedet. Den vigtigste fordel med bevægelsesdetektion er, at den ofte bruges til at kontrollere, hvornår der bliver optaget video, eftersom et statisk billede sjældent er af interesse. På denne måde spares der en hel del lagerplads. Hvad er intelligent? Så bevægelsesdetektion er altså ikke særlig intelligent. Hvad er det då, der gør, at VCA betragtes som værende intelligent? Er det overhovedet rimeligt at kalde et VCAsystem intelligent? 16 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

sikkerhedsskolen Hvis vi vender tilbage til indkøbscentret og nu forsyner systemet med VCA, så kan vi se et antal forbedringer. Da indkøbscentret består af et antal butikker, entreer/ udgange, åbne flader osv., er det en udfordring for et konventionelt system at holde rede på alt dette. I et VCA-system kender systemet relationen mellem kameraerne i netværket og positioneringen i forhold til bestemte steder i centret. Desuden kan VCA-systemer følge mennesker og objekter via netværket på en konsekvent måde. Således kan operatørerne få et klart forbedret overblik over centret. Det bliver f.eks. muligt at spørge VCA-systemet, hvorfra en gerningsmand kom, og måske endnu vigtigere hvor kan han være gået hen, og hvor man kan stoppe ham? Ofte kan der opstå behov for at specialovervåge et bestemt område i centret. I et konventionelt system betyder det, at en operatør må være ekstra opmærksom på dette særlige område. Dette kræver, at han reducerer sin opmærksomhed på øvrige områder, eller at der tilføres yderligere en operatør. I et VCA-system kan operatøren selv definere et virtuelt sikkerhedsområde med tilhørende regler for at trigge en alarm. Han kan altså fortsætte med at udføre sine normale pligter, mens VCA-systemet sørger for at have særlig opmærksomhed på et bestemt område. Skulle der opstå en hændelse, som fører til, at en alarm går via VCA-systemet. vil ikke kun operatørerne blive alarmeret, men et PTZ-kapabelt HDTV kamera kan desuden automatisk zoome ind på den hændelse, som har udløst alarmen og skabe højkvalitetsbilleder af objektet. Et VCA-system kan også integreres med biometrisk identifikation. Det indebærer, at operatørerne selv må identificere sig, før de går ind i et følsomt område. Forskellen mellem Features & Functions Hvilke funktioner er det så, der faktisk kan detekteres? BSIA (British Security Industry Association) udtrykker det på følgende måde: Teoretisk set kan en hvilken som helst adfærd, der kan ses og beskrives præcist på et videobillede, identificeres automatisk og derefter alarmeres. Altså: en adfærd, der skal detekteres, skal kunne ses. Dette betyder, at hvis man ikke kan se, hvorvidt en person bærer våben eller ej, kan det heller detekteres med VCA. Det er faktisk en almindelig misforståelse, at dette er tilfældet, men videoanalyse kan ikke udøve magi. Et eksempel er det såkaldte left item detection. Denne feature er til for at detektere potentielt farlige objekter, f.eks. en bombe, som er blevet efterladt i en lufthavn eller et andet sted, hvor mange mennesker rejser. Problemet er, at et videokamera ikke kan se, hvad der er gemt bag en papirkurv, eller objekter, der er skjult bag forbipasserende mennesker. Dette fører os til distinktionen mellem feature og funktion. Med feature (mere præcist capability feature) mener man, at et system er i stand til at gøre visse ting. Funktion er mere komplekst, da den er afhængig af, hvordan featuren er implementeret, og i hvilken grad det faktisk fungerer, dvs. brugbarheden. Et almindeligt brugt eksempel er en bils evne til at standse. Denne feature er alle biler nødt til at have, men for at featuren skal være brugbar, er selve bremsefunktionen nødt til at være implementeret i form af en pedal, ikke en knap i handskerummet. Og hvis vi kører i en sportsvogn, stilles der yderligere krav til, hvor hurtigt bilen skal standse sammenlignet med en familiebil. Der er klare forskelle i funktioner. Features Hvis vi ser på alle de features, som VCA-producenter bryster sig med at have, får vi en forvirrende liste med engelske udtryk: Asset Protector Loitering Left Item Detection Tracking Tailgating Intelli-Search Removed Item Detection Perimeter Defence Traditional Video Motion Detection (VMD) Camera Obstruction Slip & Fall Detection Virtual Fence Wrong Direction Detection Suspicious Directional Movement Unusual Crowd Formation Detection People Counting Intrustion Detection Crowd & Queue Management Tripwire Detection Unauthorised Activity Detection Running Detection Vi må nu spørge os selv, hvilken adfærd, som kan faktisk ses, og om den i givet fald kan beskrives præcist. Hvis vi ser på left item detection, er vi tidligere i artiklen kommet frem til, at adfærden kan ses, såfremt objektet ikke er skjult bag noget. Med andre ord kan objektet ses, men kun ind imellem. Kan denne adfærd beskrives præcist? Hvordan definerer vi en glemt genstand? I hvor lang tid skal objektet være forladt, og hvor langt fra en person skal genstanden være? Hvis en person efterlader en taske i nærheden af en anden person, er tasken så en forladt genstand? Kan adfærden beskrives præcist? Ja, men kun ind imellem. Mange VCA-virksomheder hævder, at deres systemer kan detektere efterladte genstande, en adfærd, som ind imellem kan beskrives og ind imellem ses af et kamera. Lad os være ærlige: dette er en feature med en ussel funktionalitet. Hvad så med de øvrige features, som bliver nævnt på siden? Hvad er egentlig unusual crowd formation movement? Hvor godt kan systemerne leve op til disse udlovede features? Forretningsmuligheder med VCA Der er adskillige eksempler på, hvordan erhvervslivet kan tjene på at bruge VCA i sine sikkerhedsinstallationer. Fordelen ved, at et VCA-system kan detektere tyveri og anden uønsket adfærd i et indkøbscenter er åbenbar, men VCA-systemet kan også bruges til f.eks. at følge op på butikskampagner og se, hvilke produkter eller hvilke reklameskiltsplaceringer, som tiltrækker flest kunder. Et andet eksempel kunne være at bruge videoanalyse i et bankmiljø, hvor sikkerhedsfunktionen består i at forebygge tyveri og bedrageri, men som samtidig kunne bruges til at optimere effektiviteten i køerne foran kasserne ved at informere personalet, når der var brug for at åbne endnu en kasse. Investeringsafkast (ROI) Når et CCTV-system i dag bliver indkøbt, handler diskussionen som regel alene om sikkerhed, og måske er det også sådan det skal være. Der kan komme et tidspunkt, hvor forretningsanalytikere og statistik indtager CCTV-scenen og forlanger afkast fra sikkerhedsinstallationerne. Såfremt dette er nu, senere eller aldrig, ved vi ikke rigtigt. Hvad vi ved, er, at hele sikkerhedsindustrien burde lære at applicere de samme ideer og fundamentale værdier i en hvilken som helst CCTV-installation. Beregningen af afkastet af en investering er et kritisk værktøj, som skal berettige, at man har ret til at eksistere i en fri økonomi. Så hvordan måler vi, hvilket afkast en investering i videoanalyse kan have i en sikkerhedsapplikation? Som for alle andre forretningsscenarier handler det VCA kan være værdiskabende og gavner såvel sikkerhed som forretning. om at kalkulere omkostningen sammenlignet med investeringens effekt på indtægter og omkostningsbesparelser. Typiske applikationer En skole, som implementerer videoanalyse, kan have til hensigt at reducere skadevoldelse og omkostninger til sikkerhedspersonale, eller ganske enkelt sætte en stopper for de afbrydelser, som forekommer i løbet af skolens www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen almindelige drift. Deres investeringsafkast kan beregnes ved at undersøge den totale omkostning for skadevoldelse i skolen sammenlignet med den besparelse, som en alarm med videoanalyse ville kunne bidrage med. I dagens moderne samfund er skoler ofte mål for unge menneskers skadevoldelse, hvilket tærer alvorligt på de offentlige midler. Alarmer og sikkerhedsinstallationer stopper sjældent skadevoldelsen, men påkalder snarere opmærksomhed, så sikkerhedspersonale kan agere med passende foranstaltninger. Oftest drejer det sig om unge mennesker, som er i gang med sport og leg på skolens område, og som altså ikke er egentlige trusler. Ved hjælp af VCA ville enhver irrelevant alarm kunne bortfiltreres vha. videoanalyse. Således kan der spares udrykningsomkostninger for sikkerhedspersonalet. Beregning af investeringsafkast Det er normalt ret enkelt at beregne afkastet af en VCAinvestering; øget sikkerhed fører som regel til reducerede omkostninger for skadevoldelse og tyveri. Men tid er også penge, og tidsforbruget er ofte stort, når sikkerhedspersonale skal rykke ud og undersøge årsagen til en alarm, selv om der ikke har fundet nogen skadevoldelse eller noget tyveri sted. Hvis VCA kan bruges til at reducere antallet af falske alarmer, er der et klart og åbenbart afkast af VCA-installationen. 17

udvalgte produktnyheder Ny teknik og innovation På disse sider præsenteres produktnyt fra nogle af de virksomheder, der har valgt at stå i SecurityUsers leverandørregister. Dansk overvågningsteknologi sikrer Malmö Citytunneln Da de svenske statsbaner påbegyndte det omfattende byggeri af Malmö Citytunneln i 2005, var arbejdssikkerhed fra første dag altafgørende. Nu er jernbanen ved at være færdig, og i byggeriets sidste fase sikrer digital videoovervågning fra Milestone Systems, at alt forløber gnidningsfrit. Når byggeriet er færdigt i december 2010, vil 17 kilometer jernbane forbinde Malmö Central Station med Øresundsbron, og i alt vil 6 kilometer løbe under jorden i Malmö centrum. I samarbejde med Insupport, som er Certified Milestone Partner, identificerede Citytunneln en række svage punkter i sikkerheden og blev hurtigt klar over, at digital videoovervågning var nødvendig. Valget faldt på Milestone XProtect Enterprise, som er en digital softwareløsning baseret på Milestones åbne platform, og som understøtter et stort udvalg af kameraer, og som kan integreres med andre systemer både eksisterende og fremtidige. Videoovervågningen er installeret på i alt tre togstationer og i tunnellerne med cirka 30 Sonykameraer, herunder den stationære dome-model SNC DF80 samt den bevægelige SNC RZ25 med dag/nat-funktion. Intelligent tågesikring SmokeCloak Danmark har på et års dagen for VALI serien gjort status på markedspenetrering og accept af den intelligente tågekanon. Missionen med VALI serien har været at bibeholde den høje driftsikkerhed fra Tusind-serien, og samtidig at tilføje en række unikke funktioner på opfordring fra industrien og konsumentmarkedet. Missionen er lykkedes, lyder meldingen fra installatørerne, der tilsammen satte 600 VALI tågegeneratorer op i Danmark i 2009. Maskinens opsætning via PC er unik og lynhurtig. Kombineret med monteringsskinnen og forenklet ledningsnet er der skåret op mod en time af installation tiden. Det er en stor besparelse for installatøren og i sidste ende slutbrugeren. Den efterfølgende service på enheden er ligeledes optimeret med quick release væskebeholder. En beholder, som installatøren selv fylder op - ingen pant- og returneringssystem. Intelligensen i tågekanonen ligger i log faciliteten og i den automatiske vedligeholdelse af tåge i lokalet. Op til 1400 hændelser logges i enheden og trækkes via USB kabel ud på PC en. Det har vist sig at være et godt værktøj til optimering af indstillinger og fejlfinding. Alle de vigtigste hændelser logges og installatøren kan dermed nemt udprinte eller videresende hændelsesforløb til slutbrugeren, kontrolcentralen m.fl. Den patenterede tågetæthedsmåler - Cloaksensor - sørger for et optimalt vedligehold af tågen indtil vægteren er fremme. Cloaksensoren måler tætheden af tågen gennem hele forløbet. Straks sigtbarheden er for høj, sender den fortrådede Cloaksensor besked til tågekanonen om at genaktivere. VALI serien distribueres eksklusivt i Danmark af virksomheden SmokeCloak Danmark. Produktporteføljen inkluderer også sikkerheds stroboskoplys og lydbarrierer. Den ny centralstation i Malmö. Ny universal forbikobler Komplet løsning for HD-videoovervågning til transportsektoren Axis Communications har lanceret en komplet, IP-baseret, mobil videoovervågningsløsning. Løsningen består af en ny serie netværkskameraer og en netværksvideooptager beregnet til busser, tog, metro og udrykningskøretøjer. Netværkskameraserien AXIS M31-R og netværksvideo-optageren AXIS Q8108-R er specialdesignede til enkel og diskret installation og tilforladelig funktion i køretøjer. De tåler stød, vibrationer og temperatursvingninger og er beskyttet mod støv og vand. De robuste AXIS M31-R-kameraer og netværksvideo-optageren AXIS Q8108-R tilbyder transportbranchen den højeste standard inden for mobil overvågning, siger Erik Frännlid, Director of Product Management hos Axis Communications. Produkterne opfylder en række forskellige transportspecifikke krav og tager hensyn til branchens særlige krav til overvågning på køretøjer. De tilbyder også en komplet løsning med henblik på for indsamling, optagelse, håndtering og tilgang til højkvalitets HDTV-video. Det er ikke hverdag, der lanceres en ny forbikobler til alarmanlæg, men nu danske har Pro-Sec igangsat en produktion af serie af universal forbikoblere, PR-80, til alle gængse alarmer. PR-80 er F&P registreret i klasse 3 og fås som standalone tastatur, med 120 koder/ prox-brikker, eller bus-baseret, som PR-80 serien også er beregnet til. Pro-Sec tilbyder alle centralproducenter at interface til deres centraler direkte. Alternativt kan PR-80 indgå som wiegandlæser i hvilket som helst ADK-anlæg. Forbikobleren fremstår robust og signalerer en høj grad af sikkerhed i et enkelt design. Hele serien er yderst vejrbestandig (IP65) og kan derfor monteres både indenfor, udenfor og i støvede omgivelser. PR-80 kan valgfrit programmeres med PC eller tastaturet, og den er forsynet med log til 3840 hændelser. Den ny forbikobler er fleksibel og kan med fordel anvendes som en enkel styring af en dør med op til 120 brugere. PR-80 kan også fås med en specialkode, som kan frakoble tastaturet, således at døren kun kan åbnes med brugerkoder/proxbrikker, når special- koden har tilkoblet tastaturet igen. 18 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen

sikkerhedsleverandører Leverandørregister ADI-ALARMSYSTEM A/S Baldershøj 13-15 2635 Ishøj, Denmark Tel: +45 43 24 56 00 Fax: +45 43 24 56 01 info.dk@adiglobal.com www.adiglobal.com/dk Axis Communications AB Emdalavägen 14 223 69 Lund, Sweden Tel: +46 46 272 1800 Fax: +46 46 13 61 30 sales-se@axis.com www.axis.com Ernitec A/S Ellekær 9 2730 Herlev, Denmark Tel: +45 4450 3300 Fax: +45 4450 3333 info@ernitec.dk www.ernitec.com SafeVision ApS Bregnerødvej 144 D DK-3460 Birkerød, Denmark Tel: +45 7022 9600 Fax: +45 4566 3911 mk@safevision.dk www.safevision.dk Schneider Electric Buildings Denmark A/S Hørkær 12B 2730 Herlev, Denmark Tel: +45 88 20 40 60 Fax: +45 88 20 40 65 info.denmark@buildings. schneider-electric.com www.schneider-electric.dk/ buildings SHJ Elektronik Vardevej 1 9220 Aalborg Øst, Denmark Tel: +45 98158716 Fax: +45 98158718 svend@shjelektronik.dk www.shjelektronik.dk Hold dig underrettet om trusler og sikkerhedsarbejde Ugentligt nyhedsbrev! Gå ind på SecurityUser.dk og meld dig til et ugentligt nyhedsbrev gratis til din skærm hver tirsdag, hvor du blandt meget andet får et overblik over den forløbne uges nyheder. Milestone System A/S Banemarksvej 50 DK-2605 Brøndby, Denmark Tel: +45 88 300 300 Fax: +45 88 300 301 info@milestonesys.com www.milestonesys.com SmokeCloak Danmark Trunderupvej 12 5683 Haarby, Denmark Tel: +45 6473 1407 Fax: +45 6473 1661 mip@smokecloak.dk www.smokecloak.dk Pro-Sec ApS Yderholmvej 59 4623 Lille Skensved, Denmark Tel: +45 56 13 06 30 Fax: +45 56 16 02 98 sales@pro-sec.dk www.pro-sec.dk Robert Bosch A/S Telegraf vej 1 2750 Ballerup, Denmark Tel: +45 4489 8620 Fax: +45 4489 8630 dk.securitysystems@bosch.com www.boschsecurity.dk Supercard AS Rugmarken 35 3520 Farum, Denmark Tel: +45 4595 0520 Fax: +45 4595 0529 info@supercard.dk www.supercard.dk Vitani A/S Vognmagervej 14 8800 Viborg, Denmark Tel: +45 70 26 19 26 Fax: +45 86 60 19 26 rp@vitani.dk www.vitani.dk Abonnér gratis på nyheder fra Skandinaviens bedste website om sikkerhed for den private og offentlige sektor. En effektiv måde at holde sig underrettet om trusler, og hvordan man opnår mere tryghed i hverdagen. www.securityuser.dk www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen 19

itv-statistik Øget trafiksikkerhed takket være brug af vagter Der er flere eksempler på, at den private sikkerhedsbranche er en ressource, som kan effektivisere den skattefinansierede service. I Sverige er et lovforslag for tiden under behandling omhandlende tilladelse til, at vagter under ledelse af politiet skal kunne foretage alkoholtest af førere af motordrevne køretøjer i havneområder. Formålet med forslaget er at muliggøre endnu flere spirituskontroller af bilister, bus- og lastbilschauffører, der ankommer med færger. Af Lennart Alexandrie I foråret 2007 foretog et autoriseret vagtselskab frivillige spirituskontroller for Ystad kommune i Den svenske justitsminister Beatrice Ask. byens havneområde. Opdraget gav gode erfaringer, men måtte afsluttes, da der blev konstateret manglende støtte i lovgivningen for denne type aktiviteter. Regeringen foreslår nu, at det på forsøgsbasis bliver muligt for særligt udpegede spiritusprøvekontrollører at foretage alkometertest i havneområder af førere af motordrevne køretøjer. De udpegede kontrollører skal stå under politiets ledelse. For at komme i betragtning som spiritusprøvekontrollør kræves der bl.a. en uddannelse som ordensvagt eller vægter samt et særligt supplerende kursus. Før en person får den endelige tilladelse, skal politiet foretage en overordnet test af vagtmandens lovlydighed og egnethed. Stor besparelse Der kræves typisk otte politifolk for på en smidig måde at kunne kontrollere al motortrafik ud af et havneområde. Hvis det ny lovforslag bliver til virkelighed, vil den samme indsats kunne gennemføres af én politimand og syv vagter. En politibetjent koster omtrent lige meget i drift som tre vagter. Som skattebetaler kan man derfor let se de fordelagtige incitamenter: Ved at bruge syv vagter, som foretager spirituskontrollerne under ledelse af én politimand, kan indsatsen foretages med en omkostningsreducering for samfundet på ca. 60 procent. Desuden er der en anden lige så vigtig fordel for samfundet, nemlig at syv politifolk kan hellige sig prioriteret politiarbejde, dvs. forebygge og opklare forbrydelser, samtidig med at indsatsen ved færgehavnene reducerer risikoen væsentligt, for at berusede bilister eller chauffører forlader havnen og udgør en livsfare for deres eget og andres liv. Flere samarbejdsmuligheder Ifølge den svenske vagtbranches interesseorganisation Sweguard findes der et antal lignende områder, hvor vagtfirmaer og politiet kan samarbejde med henblik på at øge effektiviteten og trygheden i samfundet. Generelt handler det om enklere arbejdsopgaver, som ikke er forbundet med brug af politimæssig tvang, siger Mikael Johansson, informationschef hos Sweguard. Træder i kraft i juli Spiritusprøvekontrollørerne kan hyres af den, der ejer havnen, eller som driver havneaktiviteterne, f.eks. en kommune eller et kommunalt ejet selskab. Spiritusprøvekontrollørerne kan også hyres af politiet. Det foreslås, at den nye lov træder i kraft den 1. juli i år og gælder til og med 30. juni 2013. Forslaget sigter mod at reducere antallet af berusede bilister på vore veje, da de udgør en af de største risikofaktorer i trafikken, siger den svenske justitsminister Beatrice Ask i en kommentar. Lav en indbrudspakke side 2 Butikstyve elsker rødt kød side 12 Interview med Dagrofas koncernsikkerhedschef side 11 www.securityuser.dk nr. 1, 2010 Abonnér på avisen SecurityUser! Det officielle fagblad for Nyhedskanalen for et sikrere samfund Et produkt fra 51.000 overvågningskameraer blev solgt i 2008 Tallet er helt nyt, og det er første gang, der er foretaget en sådan opgørelse over markedet, som med optageenheder, licenser og andre videoprodukter udgjorde godt 456 millioner kroner. Side 20 Konference om sikre transporter kompletterer Sectech i København Nogle værdiskabe lyver om sikkerheden Et værdiskab klassificeres og indplaceres på en skala, hvor to skabe med samme placering bør være lige stærke - men det er de ikke altid. Side 14 Holdninger til sikring I dagene 17.-18. november finder Sectech sted på Scandic Copenhagen Hotel. Parallelt med den første Sectech-dag arrangerer Security User sammen med SikkerhedsBranchen en konference om transportsikkerhed. Side 4 Virksomhedens sikkerhed er en ledelsesbeslutning Sådan opbygger du sikringen af din virksomhed og sådan holder du den ved lige. Side 16 Samarbejde om ny røveri-database Ved årsskiftet lancerede Dansk Erhverv i samarbejde med detailbranchen en ny database ved navn Crimestat. Tanken er, at en butik indrapporterer alle oplysninger om et røveri, så snart det er begået. Derefter kan andre butikker se oplysningerne i anonymiseret form. Side 12 Tema: sikkerhed i handlen Dansk svind for 2,9 mia Lars Alexander Borke. I løbet af 2009 steg svindet i dansk hvilket vil sige tæt ved 2,9 milliarder kroner. Næsten halvdelen af Global Theft Barometer. ger et uddrag af den nye rapport detailhandel med 4,2 procent sammenlignet med 2008 og udgjorde svindet i Danmark kan henføres til 1,25 procent af detailomsætningen, kundetyverier. SecurityUser brin- Side 10 70 procent af overvågningsbillederne er ubrugelige Overalt i detailhandlen sættes der kriminel hændelse, må de i op til til, at butikkerne søger professionel ekspertise, når de elektroniske overvågningskameraer op for bl.a. syv ud af ti tilfælde konstatere, at at kunne dokumentere svind og billederne er af en så ringe kvalitet, øjne skal sættes op. røverier. Men når politiet modtager overvågningsbilleder efter en ningen. Derfor opfordrer politiet Side at de er ubrugelige for efterforsk- 13 SecurityUser udkommer 4 gange årligt. Pris: 220 DKK pr. år. For at tegne et abonnement på avisen, kontakt os via e-mail: info@armedia.se eller på telefon: +46 8 556 306 80. 20 www.securityuser.dk Officiel informationskanal for SikkerhedsBranchen