GLAS G L A R M E S T E R I A R K I T E K T U R D E S I G N T E K N I K VINTER 2007 01 14 Nye vitaminer til dansk glasbyggeri 18 Måleinstrumenter til glas 26 Øjnene i taget
Markedets bedste guide til bygningsglas Her findes alle vigtige fakta som behøves for at vælge eller foreskrive det rigtige glasalternativ ud fra et rigt sortiment af glaskombinationer i funktionsområderne varmeisolering, solafskærmning, brand, støj, selvrengørende, personsikkerhed samt sikring. Du får også grundfakta om produkter i områderne dekorglas, glassystemer og specialglas. GLASFAKTA 2007! Det her er fjerde udgave af GLASFAKTA, et praktisk hjælpemiddel ved valg af bygningsglas. Få dit eget eksemplar ved at kontakte din normale kontakt hos Pilkington. (GLASFAKTA findes også som PDF-filer på vores hjemmeside). Herefter kan du trygt arbejde videre med vished om at du har alle grundfakta der behøves, let at finde indenfor bekvem rækkevidde. Pilkington Danmark A/S pilkington@pilkington.dk www.pilkington.dk
K O M M E N T A R GLAS Glarmestertidender Tidsskrift for Glarmesterlauget i Danmark Vinter 2007 01 Udgiver Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 W www.glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh) Poul Henrik Madelung Lise Lotte Raunkjær Casper Christensen Adam Pade Annoncer Forlaget Coronet A/S P.H. Lings Allé 4 2100 København Ø T 3525 3400 F 3525 3401 M glas@forlaget-coronet.dk ISSN 1604-8016 Tryk Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S Oplag 6.300 Næste udgave Ultimo april 2007 Redaktionen slutter 27. marts GLAS udsendes fire gange om året til medlemmerne af Glarmesterlauget i Danmark og disses medarbejdere samt til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere. Abonnement Kr. 200,- ex. moms Fælles fokus lønner sig bedst Når dette læses, er overenskomstforhandlingerne i fuld gang. Ingen tvivl om, at vi står over for vanskelige forhandlinger. Det går godt for Danmark og danskerne. Og når det går godt, kan det være svært at bevare realismen. Men de senere års erfaring er, at vil man reallønstigning, ja så skal man holde de formelle stigninger på et lavt niveau. Heldigvis er denne erkendelse ikke mere forbeholdt eksperter, men blevet nærmest almenviden.»når det går godt, kan det være svært at bevare realismen.«men hvad skal der så kæmpes for og forhandles om? Vores bud er, at vi for at få et optimalt udbytte af indsatsen bør fokusere på de fælles interesser og ikke på, hvad der eventuelt måtte skille. Der er behov for politisk sammenhold mellem arbejdsgiver og medarbejder om det faglige på alle fronter. Vi skal stå sammen om at bevare og udbygge fagets profil og sikre optimal uddannelse og efteruddannelse. Udviklingsforumets arbejde, som netop er afsluttet, viser dette med al ønskelig tydelighed. For øjeblikket er et udkast til en ny omfattende revision af erhvervsuddannelserne til høring. Der er mange gode forslag, og der er dårlige. De gode er typisk en tilbagevenden til tidligere løsninger, og det dårlige er politisk og desværre ikke fagligt motiveret. Lad os starte med sammen at afvise Undervisningsministe riets planer om at splitte alle erhvervsuddannelser op i flere selvstændige elementer med afstigning for eleven. Lauget og TIB er enige om, at en sådan mulighed kun kan forringe det faglige niveau, og vi tror heller ikke på, at det er løsningen på regeringens ambitiøse plan om, at næsten alle unge skal have en grundlæggende uddannelse. Godt nytår. Hans-Georg Nielsen Direktør
A K T U E L T Fjerde udgave af glasguide Pilkington har udsendt fjerde udgave Desuden er opgivet grund- af sin guide and free til valg of charge af byg- www.pdfmailer.com værdier for Pilkingtons produkter PDFMAILER.COM Print and send PDF files as Emails with any application, ad-sponsored ningsglas, Glasfakta. Guiden inden for områderne dekorglas, giver mulighed for at vælge mellem glassystemer og specialglas. et utal af glaskombinationer Endelig giver guiden en inden for funktionsområderne grundlæggende introduktion til varmeisolering, solafskærmning, glas som materiale. brandbeskyttelse, støjdæmpning, Guiden kan findes på hjemmesiden personsikkerhed, sikring og selvrengørende www.pilkington.dk. glas. Glas- og beslagløsninger! Glas- og beslagløsninger til Glarmestre Glasdøre, skillevægge, skydedøre, mobile shopfronte, dusch låger, bordplader, sollameller, glasværn, glastrin, facadeglas, silketrykt glas, sandblæst glas, bøjet glas m.m. Indeks og virkelighed Når byggeomkostningsindekset for glarmesterarbejde ikke viser stigninger i materialeomkostninger, så skyldes det blandt andet, at indekset for 3. kvartal 2006 er en registrering pr. 15. august 2006, hvor de første prisstigninger på nye ordrer fra august 2006 ikke har påvirket indekset endnu. Endvidere har Danmarks Statistik efter en henvendelse fra Glarmesterlauget meddelt, at de har en fejl i indekset, som gør det nødvendigt for Danmarks Statistik at lave en korrektion af indekset på materialeomkostninger og heraf også en korrektion af totalomkostningerne. Glarmesterlauget vil give nærmere information straks, når der er en afklaring med Danmarks Statistik angående indekset. w w w. d s g i n d u s t r i. d k DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas Byggeomkostningsindeks for glarmesterarbejde Glarmesterindeks 2005 K4 2005 K1 2006 K2 2006 K3 I alt 100,3 101,1 101,8 102,3 Materialer 99,7 98,3 98,2 97,8 Arbejdsomkostninger 100,8 103,9 105,5 106,7 Kilde: Danmarks Statistik 4 G L A S 0 1 2 0 0 7
A K T U E L T I N D H O L D Døgnvagt 70 100 100 22 10 Ved glasskade uden for normal arbejdstid står en stribe glarmestre klar til at lave afdækning og kan tilkaldes via telefon 70 100 100. Ordningen, som styres af Glarmestrenes Døgnvagt A/S, har i år 2006 oplevet en fremgang på cirka 30 procent, hvor der især har været flere skader på erhvervsområdet. Glas i alle kulører Oplev drønet Nyt museum til maskinen 06 Med kulturen som endestation fra remise til kulturhus Kraftige prisstigninger på glas Alle producenter af planglas er siden august 2006 kommet med flere prisstigninger, så glaspriserne er øget med over 20 procent. Disse voldsomme prisstigninger fra producenterne af planglas begrundes med den fortsat stigende efterspørgsel på planglas på hele det europæiske marked. Endvidere er der planglasværker, som skal være lukket i længere perioder på grund af nødvendig vedligeholdelse. Selv om energipriserne i øjeblikket er faldende, så er det alligevel nødvendigt med prisstigninger på glas. I perioder med øget efterspørgsel på glas er det ikke let bare at øge produktionen. For det første skal man have cirka en milliard kroner for at lave et planglasværk, dernæst skal man producere uafbrudt døgnet rundt i 10 15 år med en produktionshastighed på 6.000 kilometer om året, hvorefter at planglasværket skal gennemgå en større vedligeholdelse. C M Y CM MY CY CMY K 14 ARKITEKTUR Nye vitaminer til dansk glasbyggeri 18 TEKNIK Måleinstrumenter til glas 19 TEKNIK Certificering contra evaluering 25 ARKITEKTUR Terminal 5 og kontroltårnet 26 GLARMESTERI Øjnene i taget VINTER 2007 01 FORSIDEN: Svenskeren Peter Sitell udtrykker sig med mønstre og strukturer i et helt almindeligt planglas. Læs fra side 20. bekaert_glas_07.eps 2007-01-18 12:06:12 0 1 2 0 0 7 G L A S 5
A R K I T E K T U R Det sidste damplokomotiv har for længst forladt remisen i Brande. En nænsom renovering og 650 kvadratmeter glas har bragt Brandes gamle jernbaneremise ind i det enogtyvende århundrede som region Midtjyllands nye kulturcenter. Jernbaneremisen har dermed undergået samme skæbne som mange pakhuse og siloer. Erhvervs- og industribygninger med historie danner i kraft af deres rustikke særpræg ofte fremragende scenografi for ambitiøse boligprojekter og kulturaktiviteter. Tænk blot på siloerne på Islands Brygge samt pakhusene på Christianshavn og Holmen i København. Remisen skaber ny udvikling Jernbanen og remisen har før haft stor betydning for fremdriften i Brande. Som vigtig transportvej for blandt andet FOTO: JØRGEN OVERBYS TEGNESTUESTUE A/S brunkul tilførte jernbanen i tiden omkring verdenskrigene tiltrængt kraft til den lille by. Den bevaringsværdige remise tiltænkes igen en central rolle i byudviklingen nu som kulturcenteret RemisenBrande. Det ny kulturcenter blev taget i brug i september 2006 og vil fremover danne ramme om såvel lokale aktiviteter som kulturprojekter med international gennemslagskraft. Remisen er opført efter samme principper som øvrige remiser fra samme periode. Inden restaureringen havde bygningen med den karakteristiske cirkelform, store porte og drejeskive i midten kun gennemgået få ændringer. På 6 G L A S 0 1 2 0 0 7
A R K I T E K T U R AF LISE LOTTE RAUNKJÆR Glas kan på en gang anvendes som klimaskærm og sikre en transparens, der underordner sig arkitekturen. Derfor blev glas det bærende materiale ved forvandlingen af remisen i Brande til et kultursted. Fra jernbaneremise til kulturremise Lille billede: Kulturcentrets rullende bar ved nattetide. Ovenfor: Den store plads med remisens drejeskive som midtpunkt fremhæver bygningens karakteristiske cirkelform. grund af ringe vedligeholdelse var forfaldet dog udtalt. Nænsom renovering Jørgen Overbys Tegnestue A/S har været rådgiver gennem hele renoveringen og har lagt vægt på at bevare mest muligt af den oprindelige atmosfære.»for at bevare det levende lysindfald er der i støbejernsvinduerne anvendt både gammelt og nyt trukket ujævnt glas til erstatning, hvor det var nødvendigt,«fortæller arkitekt Bruno Viuf Larsen. Der er under restaureringen blevet lagt vægt på at bevare og understrege autentiske detaljer og bygningens historie. For eksempel er publikumstoiletterne placeret i en dertil konstrueret togvogn placeret på de originale skinner i gulvet. Baren er udført som en vogn, der via skinnerne kan trilles udenfor om sommeren. Glasset gør huset funktionsdygtigt Der, hvor det har været nødvendigt at tilføje nye konstruktioner, er disse blevet underordnet de originale konstruktioner. Det store krumme rum er blevet opdelt i tre sektioner med glasvægge, så oplevelsen af det store rum bevares. 0 1 2 0 0 7 G L A S 7
A R K I T E K T U R Komforten og stedets funktionalitet er desuden sikret gennem en 6 meter høj klimaskærm i glas og stål. Klimaskærmen er placeret bag facaden for at efterlade facadens udseende uændret.»det er glasset, der gør huset funktionsdygtigt,«påpeger arkitekt Jørgen Overby og tilføjer:»vi overvejede at montere glas direkte i de grønne porte, men det ville aldrig blive tæt. I stedet monterede vi en glasvæg bag den originale væg. Glas er valgt, fordi det med fordel kan anvendes i en klimaskærm, og fordi det i kraft af sin transparenthed underordner sig den oprindelige arkitektur. Det helt plane floatglas giver også en kontrast til det rustikke rum. Der opstår på den måde dialog mellem gammelt og nyt.«skæve udfordringer til glarmesteren Jørgen Overby forklarer stål- og glaskonstruktionens udformning således:»remisen er oprindeligt udført som en slags bindingsværk af stålprofiler. Glasvæggene er derfor også udført med stålprofiler. Når man kigger gennem glas, er rammen altafgørende. Vi overvejede at lade glasset følge alle skævhederne i for eksempel gulvet, men valgte at glasset skulle fremstå i regulære rektangler. Glarmesteren har dog alligevel været på en hård opmålingsopgave. Der er nemlig stadig mange skævheder. Men udtrykket skulle se lige og regulært ud.«arne Jensen, AJ Ruden, har under renoveringen arbejdet som underentreprenør for firmaet IM Door.»Smedene monterede først hele den skræddersyede stålkonstruktion. Derefter gik vi i gang med at opmåle til glasset,«fortæller Arne Jensen og tilføjer:»det er en meget anderledes måde at arbejde på, end hvis der er tale om nybyggeri. Her er der jo skæve vinkler over det hele. Selv om smedene har gjort deres arbejde godt, er der stort set ikke to glas der er ens. Ofte har vi måttet bruge skabeloner for at være sikre på, at ruderne passede efterfølgende.«gå ikke over sporet Den ny udvikling i Brande betyder også, at dagene er talte for den mekaniske stemme, der utrætteligt meddeler: Gå ikke over sporet, der kommer tog. Samtidig med renoveringen af remisen er der nemlig opført en gangbro over de spor, der i bogstaveligste forstand har delt byen i to halvdele. Byen er igen samlet. Jernbanemiljøet, der før betød så meget for Brande, har igen sat skub i udviklingen. Læs mere om Remisen Brande på www.overbystegnestue.dk og www.remisenbrande.dk. BRANDES STORHEDSTID SOM JERNBANEBY Nytårsdag kl. 9, 1914 rullede det første tog ind på Brande Station. Årene efter blev flere midtjyske jernbanestrækninger etableret med Brande som knudepunkt. Især transporterne af brunkul havde betydning for den rivende udvikling. Efter 1. verdenskrig blev remisebygningen opført. 2. verdenskrig gjorde Brande til en af landets største jernbanestationer. Igen var det den katastrofale mangel på brændsel, der satte skub i udviklingen. Da stationen var på sit højeste, var der ca. 450 arbejdspladser og 26 dampmaskiner. Aktiviteten på Brande Station faldt i kraft af brunkulstransporternes ophør, og da damplokomotiverne måtte vige for diesellokomotiverne mistede remisen sin betydning. Det sidste damplokomotiv forlod remisen i 1971. Kilde: Preben Christensen, Remisen i Brande, Bygningskulturens dag 2001 8 G L A S 0 1 2 0 0 7
Den seks meter høje klimaskærm er monteret bag remisens originale grønne porte. FOTO: JØRGEN OVERBYS TEGNESTUESTUE A/S FAKTA OM RENOVERINGEN Budget: 30 mio. kr. Arkitekt: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Ingeniør: Rambøll Haderslev Klimaskærm og døre: Ingv. Michelsen A/S med AJ Ruden som underentreprenør www.remisenbrande.dk www.overbys-tegnestue.dk 0 1 2 0 0 7 G L A S 9
G L A R M E S T E R I FOTO: ERIK LUND/MAN B&W DIESEL De mange forskellige beslag er nøje udvalgt for sammen med glasset at sikre de udstillede genstande og understrege udstillingens tema. 10 G L A S 0 1 2 0 0 7
G L A R M E S T E R I ET MUSEUM TIL MASKINEN AF LISE LOTTE RAUNKJÆR Meget a propos industrikulturåret er DieselHouse en udstilling med udgangspunkt i, hvad der engang var verdens største dieselmotor åbnet på H.C. Ørsteds Værket. Da svenskerne lukkede for den københavnske strøm i 2003, var det H.C. Ørsteds Værkets gamle dieselmotor fra 1933, der klarede ærterne. Nu er den blevet museumsgenstand og kan i selskab med andet historisk dieselkram opleves i DieselHouse. DieselHouse blev opført i 1932 ved HC. Ørsteds Værket i København med det ene formål at huse den dieselmotor, der i mere end 30 år var verdens største af sin art. Der lugter stadig af diesel. Følger man sin næse, bliver man ført direkte ind i det tre etager høje motorrum. Bag motorrummet kan dieselmotorens betydning og B&W s historie studeres, smukt indpakket i glas og stål. Udstillingen strækker sig over tre etager. På 1. etage behandles dieselmotorens betydning for udviklingen i transport og industri. Næste etage fører publikum gennem B&W s spændende historie, der startede i 1843. Øverste etage er tiltænkt teknikhungrende skoleelever og handler om innovation og nutidens teknologi. Arkitekt Mikael Thorsted har i mange år arbejdet med udstillingsdesign og har også tegnet udstillingen i DieselHouse. Udførelsen af de mange forskellige glasmontrer har glarmester Michael Fetterlein fra Zederkop A/S stået for. Den bagvedliggende stålkonstruktion er udført af smedefirmaet FriLets Steel i Aars. Montredesign med omtanke Udstillingsdesignet er forskelligt på de tre etager. På 1. etage er montrerne kvadratiske og strækker sig fra gulv til loft. De 8 mm tykke hærdede glas på 70 x 240 cm er fastgjort med synlige bolte til den bagvedliggende rå stålrørskonstruktion. På anden sal er glassene også monteret med synlige bolte på en stålkonstruktion, men den historiske vinkel understreges ved montrernes portalagtige udformning. Går man igennem en glasportal, forlader man en epoke i B&W s historie og træder ind i en ny. Fælles for alle montrer på 1. og 2. etage er det rå udtryk.»montredesignet skal passe til udstillingens emne. Her handler det jo om diesel og store larmende maskiner. Det ville for eksempel ikke være passende, hvis jernkonstruktionen havde været sprøjtelakeret. Vigtigt er det også, at montren ikke overdøver det udstillede. Ideelt set skal montren være en hinde om det udstillede,«påpeger arkitekt Mikael Thorsted og fortsætter:»der er selvfølgelig også nogle funktionelle krav, der skal være opfyldt, når man laver museumsudstillinger. Tyveri regnede vi ikke som et stort problem, fordi der trods alt er langt fra montrerne til udgangen, og udstillingsetagerne er videoovervåget. Derfor er der ikke anvendt lamineret glas. De udstillede genstande skal dog beskyttes mod støv, fugt og temperatursvingninger. Vigtigt er det selvfølgelig også, at der er let adgang for udstillingsfolkene, der skal placere udstillingsobjekterne i montrerne.«silikonehængsler Selv om montredesignet skulle passe til den rå dieselverden, blev Mikael Thor- 0 1 2 0 0 7 G L A S 11
G L A R M E S T E R I Silikonefugerne mellem glassene fungerer som hængsler. sted fyr og flamme, da han hørte glarmesteren berette om muligheden for at undgå synlige beslag og i stedet bruge silikone-strengen mellem de høje glas i montrerne som hængsel. Udover at fungere som hængsel fungerer fugningen mellem glassene også som støvtætning. Når udstillingen i en af montrerne skal ændres, fjernes boltene i top og bund, og glasskiven drejes ud med silikonestrengen som eneste holdepunkt. Glarmester Michael Fetterlein udpeger de silikonestrenge, der i montren fungerer som hængsler.»der er fuget fra begge sider med sort silikone de steder, hvor fugen skal fungere som hængsel. I de glasmellemrum, hvor der blot er brug for støvtætning, har vi anvendt sorte cellegummibånd. Vi afprøvede princippet hjemme på værkstedet, og faktisk kan glasset drejes 180 om silikonestrengen, men vi anbefaler 12 G L A S 0 1 2 0 0 7
G L A R M E S T E R I dog udstillingsfolkene kun at åbne lågerne 90,«fortæller Michael Fetterlein. Formidlingens kunst Børn og barnlige sjæle elsker at trykke og skrue på knapper. Det er der taget behørigt hensyn til. Montrerne er således udstyret med såvel moderne knapper som gamle messinghåndtag til styring af nogle af de gamle motorer. De gamle maskiner står selvfølgelig godt beskyttet bag glas, så det har været nødvendigt at føre håndtag og knapper ud gennem huller i glasset. Den historie, de udstillede genstande fortæller, ledsages af moderne formidlingsmetoder.»store 10 mm hærdede glasplader på 90 x 220 er monteret med grafiske print, hvor publikum selv kan gå ind og vælge mellem et utal af filmklip med speak, musik og lydeffekter,«fortæller Mikael Thorsted og fortsætter:»teknikken er udviklet specielt til DieselHouse i samarbejde med DR produktion. I virkeligheden sidder der en meget avanceret touchscreen samt en fladskærm bag glaspladen, som kan aktiveres med et tryk direkte på den store glasplade. På den måde undgår man knapper og andre dele, der kan være sårbare i en udstilling. Det er en teknik, jeg har tænkt mig at bruge i andre kommende projekter.«fiberlys De udstillede genstande må ikke udsættes for UV-stråling eller store temperatursvingninger. Derfor er der valgt fiberlys med halogen som lyskilde. Lyskilden er placeret oven på montrerne og afgiver således ikke varme direkte i montrerne. På toppen af de kvadratiske montrer er der 4 lysbokse hver med en 150 W halogen pære. Fra hver boks føres 36 lysfibre til armaturer via huller i stålrørene til deres rette placering i montren.»for at beskytte de sårbare genstande i montren mod UV-stråling er der foran halogenpærerne placeret et UV-filter. I hver lysboks er monteret et rødfilter, der korrigerer det blålige lys, der naturligt udsendes fra halogenpæren,«forklarer Mikael Thorsted og tilføjer:»belysningen i en udstilling er utrolig vigtig. Desværre konkurrerer den generelle belysning på især 2. etage meget med lyssætningen i selve montrerne. De udstillede genstande skal helst have den primære belysning, så de får opmærksomheden fra publikum. Og det er normalt muligt at styre i vinduesløse lokaler, som vi netop har i DieselHouse.«Oplev drønet Interesserede kan læse mere om Diesel- House på www.dieselhouse.dk. Første søndag i hver måned kl. 11 kan publikum desuden opleve den gamle dieselmotor i fuld funktion. I modsætning til andre motorer, der starter på strøm, er det komprimeret luft, der sætter gang i den gamle dieselmotor. Det skulle efter sigende give et godt drøn. 0 1 2 0 0 7 G L A S 13
A R K I T E K T U R AF LISE LOTTE RAUNKJÆR Der er endnu masser af spændende udviklingspotentiale i glaskonstruktioner. Ingeniørfirmaet Arup er blandt de aktører, der bestandigt afprøver grænser. Nye vitaminer til dansk glasbyggeri 14 G L A S 0 1 2 0 0 7
IT-Universitets imponerende glasbyggeri i København er ikke blot et uddannelsessted, der skal give os alle håb om, at vi i Danmark kan holde trit med IT-udviklingen uden for landets grænser. Det er også her, vi finder nyeste tilskud til udviklingen i dansk glasbyggeri. På øverste etage møder vi civilingeniør Thomas Henriksen en tredjedel af Arups nystartede afdeling i København. Foruden Thomas Henriksen består afdelingen i øjeblikket af arkitekterne Kristian Winther og Nille Juul-Sørensen. Til trods for at Arup er etableret og var ledet af danskeren Ove Arup indtil dennes død i 1988, har etableringen af den ny afdeling i Danmark ikke været en selvfølge.»der er mange ingeniører her i Danmark, så det er ikke et nemt marked at komme ind på,«bemærker Thomas Henriksen, der efter tre år hos Arup i London er vendt hjem for at arbejde på det danske marked. Glasbænke. Skulpturel brugskunst til en bank i London. Glem alt om lim. Glasskiverne er som perler på en snor trukket på stålstænger og spændt ind mellem beslag i hver side. Design: ArupProduct- Design. Foto: Arup Integrated Design Større danske tegnestuer har for længst fået øjnene op for udenlandske ingeniørfirmaers formåen.»vi har en anden tilgang til arbejdsprocessen. I Arup arbejder vi med det, der hedder Integrated Design. Det er en tilgang til byggeprocessen, som efter vore erfaringer giver et godt samarbejde med arkitekterne,«påpeger Thomas Henriksen. Det gode samarbejde med danske og udenlandske arkitekter skyldes måske også Arups tilgang til problemløsning:»der er ikke noget der hedder, at det ikke kan lade sig gøre. Vi er her for at få tingene til at lykkes.«glastrappen udfordrer Thomas Henriksen er specialist i lette stålog glaskonstruktioner. Fra tiden i Arup, London har han høstet værdifulde erfaringer gennem projekteringen af internationale glasbyggerier og skulpturelle glaskonstruktioner. Vi starter dog i Danmarks Nationalbank. Her fremhæves trappen kon- 0 1 2 0 0 7 G L A S 15
Police Memorial. Mindesmærket Police Memorial er skabt af Foster and Partners i samarbejde med ArupFacade- Engineering. Foto: Arup General Motors hovedkvarter i Detroit. En gigantisk glasskulptur, Borealis, udført af kunstneren Danny Lane. Glasskiverne er placeret på højkant ved siden af hinanden og derefter efterspændt for at give en konstruktiv sammenhæng. Projektering: ArupFacade- Engineering. Foto: Arup strueret helt i glas som banebrydende.»i 2001, da trappen blev bygget, var det forholdsvis nyt at anvende glasset som bærende element. Trappetrinnene er fastgjort med bolte til det lodrette glasværn. Det betyder, at glasset skal være hærdet lamineret. Hærdeprocessen er desværre ikke uproblematisk. Ofte ses optiske fejl i form af anisotropi (bølgedannelse). Særlig grelt er det i kurvet hærdet glas,«fortæller Thomas Henriksen og tilføjer:»næste generation glastrappe kunne ses og afprøves på messen Glasstec i Düsseldorf, efteråret 2006. Her var trappetrinene limet til de lodrette glasskiver, der danner trappens værn. Løsningen er ikke optimal endnu. Der vil formentlig opstå problemer med limfugerne efter nogen tid. Jeg ville vente, til metoden er kommet længere i udviklingsforløbet, før jeg bruger den i et design. Men limede glastrapper bliver en del af fremtiden. Dels undgår man synlige bolte. Dels behøver værnglasset ikke være hærdet lamineret. Dermed forsvinder risikoen for optiske fejl og man kan benytte større glasfelter.«mens limede glastrapper måske er fremtiden, så er det ikke altid tilfældet for limede glasskulpturer.»i nogle af de glasskulpturer, som Arup har været involveret i, har skulpturerne været designet således, at glasskiverne er placeret på højkant ved siden af hinanden og så siden efterspændt for at give en konstruktiv sammenhæng. Ved sådanne konstruktioner kan det ikke lade sig gøre at lime glasskiverne sammen,«fortæller Thomas Henriksen. Thomas Henriksen viste eksempler på glasskulpturer bestående af mange lag glas stablet oven på hinanden. Glassene holdes på plads af gennemgående stålstænger. Konstruktionen er efterspændt med hydrauliske donkrafte. Princippet blev første gang anvendt i mindesmærket National Police Memorial i London, designet af Foster and Partners i samarbejde med Arup. Skulpturen er 7 meter høj. Samme princip er siden anvendt ved en glasbænk til en foyer i en bank i London. Lys til metropassagererne I langt de fleste metrobyggerier bevæger INTEGRATED DESIGN Arups fundamentale værdier bygger på de visioner og det etiske fundament for firmaet, som Ove Arup præsenterede i 1970 i The Key Speech. Talen fungerer stadig som inspiration for de ansatte og bliver givet til alle nyansatte i Arup. Begrebet Integrated Design eller som det hed i talen: Total Architecture indebærer en helhedstænkning, hvor alle discipliner, der måtte være nødvendige for at opnå et kvalitativt godt resultat, integreres i byggeprocessen. OM ARUP Arup er et internationalt konsulentfirma med base i London. Firmaet har mere end 7000 ansatte og 33 afdelinger. Arup blev grundlagt i 1946 af danske Ove Arup. 16 G L A S 0 1 2 0 0 7
A R K I T E K T U R Malmø City Tunnel. De to glasoverdækkede stationsopgange bygges i forbindelse med Malmö City Tunnel ved Trianglen Station. Projektering: ArupFacadeEngineering, KHR, Sweco. Visualisering: Arup passagererne sig rundt i lange gange med kunstig belysning. I den københavnske version kan passagerer på selv de dybest liggende metrostationer glæde sig over dagslyset. Arup stod for projekteringen af de glaspyramider, der kendetegner mange metrostationer i København. På den svenske side af Øresund er der også tænkt i underjordisk transport. Det meget ambitiøse tunnelprojekt Malmø City Tunnel skal stå færdig i 2011. Passageropgangene på Trianglen Station er glasoverdækket.»konstruktionen fremstår som en skulptur formet som en æggeblomme. Formen er opnået ved at benytte triangulere felter. Derved kan man benytte facetterede glasfelter i stedet for meget dyre dobbelt krumme glasfelter, som alle ville være forskellige.«ikke noget for fagentreprenører? Mange af de små og mellemstore glarmestervirksomheder, som dette blad repræsenterer, drømmer om dengang, der var fagentrepriser til. Glarmestre, der arbejder med nybyggeri, fungerer i dag oftest som underentreprenører, med alt hvad der deraf følger af manglende overblik over og indflydelse på byggeprocessen. Her er der ikke meget trøst at hente i Arups tilgang til opførelse af byggeri, i hvert fald ikke, når det kommer til de store projekter. På de store projekter foretrækker Arup ifølge Thomas Henriksen at arbejde sammen med større udførende firmaer, der kan påtage sig et designansvar.»det betyder blandt andet, at vi forventer, at de udførende har tilknyttet ingeniører og arkitekter, som vi kan have en dialog med om detaljerne under opførelsen, så det ikke går op i papirkrig. Desuden vil vi gerne have ét firma til hele den udførende proces. Alt for mange underentreprenører skaber kaos og forsinkelser. Men det sker tit, at de store entreprenører benytter mindre firmaer til at udføre specielle opgaver, hvor de har en ekspertviden, som man ikke finder hos de store entreprenører.«et KIG I KRYSTALKUGLEN De ny energibestemmelser i bygningsreglementet tager ikke livet af glasbyggeriet i Danmark. Vi vil stadig se masser af glasbyggerier i Danmark. Det bliver blot mere udfordrende at projektere. Glas anvendt som konstruktivt element kommer der meget mere af i bygninger og designobjekter. Limede glaskonstruktioner vil især i interiørdesign erstatte boltet glas. Varmeforstærket glas vil i lamineret glas ofte blive foretrukket frem for hærdet glas på grund af dets brudstruktur (Varmeforstærket glas ligger styrkemæssig mellem almindeligt floatglas og hærdet glas, men granulerer ikke som hærdet glas efter brud). Skulpturelle glaskonstruktioner vil vi komme til at se mere til både ude og inde enten som kunstværker eller som funktionelle designobjekter eller bygningsværker. 0 1 2 0 0 7 G L A S 17
T E K N I K MÅLEINSTRUMENTER TIL GLAS Ganske ofte kan der være brug for at konstatere, hvilket glas der sidder i et vindue. Vigtige spørgsmål kan være, hvilken tykkelse glasset har, om det er en energirude eller om glasset er hærdet og/eller lamineret. Kan man undgå det, er der ingen grund til at hive det store og dyre elektroniske måleudstyr frem. Glassets tykkelse kan enkelt bestemmes ved hjælp at et lille plastikkort fra for eksempel Pilkington eller ScanGlas, mens en eventuel energibelægning kan afsløres ved at studere spejlingen fra et lys, der holdes hen til glasset. Tages det elektroniske må- AF CASPER CHRISTENSEN En lille måler af pap eller såmænd blot et stearinlys kan være nok, når en rudetype skal bestemmes. Men der er bestemt også mere avanceret udstyr på markedet. leudstyr i brug, kan målingerne hurtigt og let foretages. En Merlin Laser Glastykkelsesmåler, som for eksempel kan købes hos Ole Hansen Lellinge ApS for ca. 3.300 kroner, kan måle glastykkelse, luftmellemrummet i termoruden, og om glasset er lamineret. Skal der måles, om glasset er hærdet, kan der fra samme forhandler købes en Merlin TGI måler til ca. 1.900 kroner. TEKNOLOGISK INSTITUT Ønsker man at efterprøve, om luftmellemrummet er fyldt med atmosfærisk luft eller gas, kan Teknologisk Institut kontaktes, da de har sådant måleudstyr til rådighed. En ikke efterprøvet metode til at undersøge, om en rude er punkteret, er at spraye kølespray på en rude. Teorien er, at hvis ruden er punkteret, vil fugtindholdet i luftmellemrummet være forholdsvist højt. Når glasset køles ned, vil fugten i luftmellemrummet kondensere, og afsætte sig som dug på indersiden af glasset. Indtil videre er denne metode ikke efterprøvet. En efterprøvning af metoden må nødvendigvis foretages af et anerkendt institut, før metoden er gangbar. Uden en efterprøvning rejser en række problemstillinger sig, som der ikke kan gives svar på. Blandt de vigtigste ubesvarede spørgsmål er, om nedkølingen kan være så kraftig, at ruden revner, om udetemperaturen har nogen væsentlig betydning, hvor stort et område skal nedkøles, og om nedkølingen kan forårsage, at der dannes dug på indersiden af ruden, uden at termoruden er punkteret. Det må konstateres, at før metoden er efterprøvet, kan den ikke anbefales. Holdes et lys op foran en rude, vil der komme en spejling for hver overflade, lyset passerer. Ved en tolags termorude er der fire spejlinger af lyset. Er en af overfladerne belagt med en metalbelægning (energiglas), vil spejlingen for denne overflade have en anden kulør. Overflade to fra lyset, er her belagt med en metalfilm (den lilla spejling). Glastykkelsen kan aflæses ved hjælp af en manuel glastykkelsesmåler, der holdes op til en rude. Tykkelsen af ruden kan aflæses på spejlbilledet, ved at se hvilke ringe der rører hinanden. Dette glas er 4 mm. tykt. Merlin Laser Glastykkelsesmåler. Kan måle glastykkelserne, luftmellemrummet i en termorude, samt om der er tale om lamineret glas. 18 G L A S 0 1 2 0 0 7
T E K N I K CERTIFICERING contra EVALUERING To ord, der er meget hotte for tiden, er ordene certificering og evaluering. Ikke at det egentlig er fair at nævne dem i samme sætning, da ordene i effekt nærmest er fuldstændigt modsatrettede. Certificering har en forebyggende effekt, mens evaluering er en karaktergivning af noget, det egentlig er for sent i hvert fald i første omgang at gøre noget ved lidt som at tage handsker på, efter man har skåret sig på ruden. Disse to begreber vinder mere og mere indpas i både byggebranchen, IT-branchen, autobranchen og sågar blandt forsikringsselskaberne og in- tet tyder på, at dette vil aftage, tværtimod. Ved statsligt byggeri har virksomheder med mere end 10 ansatte siden 1. juli 2005 skullet fremvise en karakterbog for at komme i betragtning til en opgave, hvis hele byggeentreprisen oversteg fem millioner kroner. Karakterbogen for virksomheden udarbejdes normalt på baggrund af tre tidligere byggesager. BAR Bygge & Anlæg arbejder på en arbejdsmiljøcertificering for små og mellemstore virksomheder (under 20 ansatte). Har virksomheden denne arbejdsmiljøcertificering, undgår man at skulle screenes. På autoglas-området findes certificeringsordningen KFA (Kontrolordningen For Autoruder). Medlemmer af Dansk Autoglas har derigennem gjort sig visse erfaringer med det at være certificeret. Internt giver en certificering en mængde fordele ved, at man får overblik over værkstedet, miljø og arbejdsmiljø kommer i orden, rutinerne bliver systematiserede, og man kan dokumentere sin kvalitet. Forstår man at udnytte certificeringen, kan den give store markedsføringsmæssige fordele. Certificering er positivt fremadrettet og rummer samtidig så mange fordele for virksomheden, at dette langt er at foretrække i forhold til evalueringstanken. Glas i arkitekturen ved fælles hjælp w w w. g l a s e k s p e r t e n. d k Sprogøvej 13-9800 Hjørring Tlf. 98 92 19 11 - glas@glaseksperten.dk 0 1 2 0 0 7 G L A S 19
D E S I G N Blæst kunst i glas AF POUL HENRIK MADELUNG Den svenske glaskunstner Peter Sitell har almindelig planglas som sit medium og udtrykker sig med sandblæsning af logos, mønstre og strukturer. Glas er fascinerende, hårdere end tin men mere skrøbeligt end træ, så det giver udfordringer for den svenske glaskunstner, Peter Sitell, at lave dybe udskæringer i glas ved hjælp af sandblæsning. Det er et udfordrende håndværk at forme skygger og lys i et stykke planglas, så der opstår et tredimensionelt kunstværk. Peter Sitell arbejder i den stockholmske glarmestervirksomhed, N.P. Ringström AB, hvor han udfører forskellige former for sandblæsning af logos, mønstre og strukturer, relief samt tone og skygge sandblæsninger af figurative motiver. Især udførelsen af disse figurative motiver er imponerende og giver et fortryllende liv i glasset. eller et fotografi, så laves der ved hver sandblæsning en tegning, som overføres til en skabelon. Skabelonen laves i en selvklæbende gummifolie, som monteres på glasset. Glasset kan være alt fra 6 mm og opefter afhængig af opgaven og motivet. Hvor kraftigt glas er krævet, anvendes lamineret glas. Til nogle opgaver bruges også spejlglas. Dysen på sandblæsningsudstyret bruger Peter Sitell, som maleren anvender sin pensel. Reguleringen af fine eller bredde penselstrøg sker ved at regulere på lufttrykket, hvormed kornene af 100 my aluminiumoxid sendes mod glasset, samt ved at anvende forskellige dysemundstykker fra 0,5 mm til 3 mm. Inspireret af Michelangelo Peter Sitell havde blandt andet studeret klassiske kunstnere som Michelangelo og Rembrandt, før han for over 15 år siden kastede sig over udfordringen med at lave motiver i glas ved dyb sandblæsningsteknikker. Uanset om motivet er en genstand Peter Sitell er 51 år og arbejder for N.P. Ringstrøm AB i Stockholm. Der kan ses mere på www.artglass.nu og www.ringstrom.se. Peter Sitell kan kontaktes på peter@artglass.nu. 20 G L A S 0 1 2 0 0 7
D E S I G N Lille billede: Sandblæsning giver mulighed for fine detaljer ligesom en pensel på et maleri. Tv.: Peter Sitells 9 kvadratmeter store hummer, som han har lavet til restauranten Berns Salonger i Stockholm. Glasset er 29 mm lamineret glas. Peter lavede en frihåndstegning af en 50 år gammel hummer fra Naturhistoriska Riksmuseet, som kan forstørres op. Det har krævet 6 ugers sandblæsningsarbejde at få hummeren på glasset. Fra 59,- Løsdele til ethvert formål AISI 316 TLF. +45 7020 2564 WWW.CROSINOX.COM Glarmestervirksomhed og boligejendom Velrenommeret glarmestervirksomhed etableret i 1975 med solidt kundeunderlag sælges, da ejeren nu går på pension. Firmaet er beligg. i Egedal kommune, i stor fritligg. ejendom på 490 etagemeter. Boligareal 253 m2. Forretnings/udstillingslokale 60m2 samt kælderværksted med bred nedgang på 178 m2. Gode tilkørselsforhold. Rekvirer salgsbetingelser hos: RealMæglerne Nancy Pedersen, 4717 7711 0 1 2 0 0 7 G L A S 21
T E K N I K Normalt er det ikke muligt at male glas uden efterfølgende varmebehandling, eller om glasset er silketrykt. I hvert fald ikke med et godt resultat uden at der kommer blærer, krakelering eller flager. Derfor er farvet glas ofte fremstillet ved, at den flydende glasmasse tilsættes farvestoffer, inden glasset produceres færdigt, eller ved at laminere en farvet laminatfilm mellem to stykker glas. Glarmester Redtz i Odense har det seneste års tid prøvet et australsk produkt, det med at påføre Glasskote skal foregå i en sprøjtekabine, så arbejdsmiljøforholdene er i orden. mod ridser og slid, kan anvendes i badeværelser og andre våde områder, tåler varme (især hærdet glas) og lille behov for vedligeholdelse. Brugt i HTH-køkkener Indfarvning af glas til brug for stænkbeklædning i nye HTH køkkener har været en af de opgaver, som Glarmester Redtz har løst med Glasskote. En af produktets styrker er, at det er muligt at lave prismæssigt fornuftige enkeltstyks-løsninger Glas i alle kulører AF POUL HENRIK MADELUNG Med produktet Glasskote bliver det umulige muligt: Glas kan males uden efterfølgende varmebehandling. Glasskote, som gør det muligt at farve stort set alle typer færdigt glas inklusiv sandblæst og ornament. Glasskote kan blandt andet påføres glasset ved spraymaling eller serigrafitryk, uden at det er nødvendigt med en efterfølgende varme behandling af glasset. Selve Glasskote er et additiv, som tilsættes en tokomponent maling. Arbej- Smelter sammen Når Glasskote er påført glasset, sker der en sammensmeltning mellem Glasskote og glasset. Her bliver farven permanent bundet i glasset. Glasskote fås i mange tusinde forskellige farver og med flere forskellige teksturer, eksempelvis metal, fluorescerende, transparent og helt dækkende farver. Ved maling af glas skal man være opmærksom på, at lyse farver som hvid og creme-farver vil få en grønlig påvirkning fra glasset, dog kan det problem undgås ved at vælge et jernfattigt glas, som ikke har glassets normale grønlige nuance. Morten Redtz fra Glarmester Redtz oplever, at arkitekter og designere får mange muligheder for nye spændende farvesætninger ved anvendelse af Glasskote samtidig med, at glassets gode egenskaber bibeholdes. Eksempelvis høj rengøringsvenlighed, stor modstand samtidig med, at Glasskote kan anvendes, hvis det er hele bygninger, som skal farvesættes. Glasskote er gennem de seneste 30 år blevet testet blandt andet i Australiens klima, og her har det bevidst, at farverne tåler meget sol, og at Glasskote er egnet både til udendørs og indendørs brug. 22 G L A S 0 1 2 0 0 7
T E K N I K Glas farvet med Glasskote giver rigtig gode muligheder for spændende interiørløsninger. 0 1 2 0 0 7 G L A S 23
A R K I T E K T U R Et af Londons mest omtalte bygningsværker i nyere tid, Heathrows Terminal 5, tager form. Arkitekten, Richard Rogers Partnership, London, har særlig fokus på glaskonstruktioner i den ny udvidelse af Heathrow Lufthavn. Terminal 5 fik ikke grønt lys uden kontroverser. Blandt andet den længste offentlige høring i britisk byggetilladelseshistorie; otte år gik der fra den oprindelige ansøgning fra de britiske lufthavnsmyndigheder, til den blev godkendt af de offentlige myndigheder. Opførelsen mere end halvvejs Fire år efter denne beslutning er konstruktionen over halvvejs i byggeforløbet, og den 46 milliarder kroner dyre AF CAMILLA HANDBERG Ny Heathrow-terminal på vej mod spændende debut. terminal er på rette vej hen imod den officielle åbningsdato 30. marts 2008. T5 lanceres helt præcist for at imødekomme den forventede store fremgang i luftfart over de næste 20 år, samt for at styrke Heathrows position som en af Europas førende lufthavne. T5 skal håndtere omkring 30 mio. passagerer om året. British Airways vil have flyttet hele deres virksomhed til T5, når den åbner, hvilket giver de britiske luftfartsmyndigheder en chance for at fokusere på investering og renoveringsbehov for de fire andre terminaler. Dermed fuldbyrdes Heatrows seneste og måske nok største forvandling. Kontroltårn på 87,5 meter Et vartegn for T5 er det 87,5 meter høje kontroltårn, som omfatter et kontrolrum fastgjort på en stålmast. Konstruktionen er stabiliseret ved brug af tre par forspændte stålbarduner. Et andet kendetegn for tårnet er anvendelsen af FO- AMGLAS. Glas og kul Foamglas er et komposit-materiale bestående udelukkende af glas og kul. Det er stabilt i konstruktioner, det bevarer isoleringsevnen, og det har en varmeudvidelseskoefficient, der er forenelig med stål og beton. Foamglas, også kendt som celleglas, anvendes som isolering, hvor der stilles ekstraordinære fugttekniske krav og trykstyrke. Foamglas blev valgt som det eneste isolerende materiale, der er vedligeholdelsesvenligt, ikke brændbart og uden risiko for indvendig kondensdannelse. GRAFIK: RICHARD BRYANT/ARCIAD. 24 G L A S 0 1 2 0 0 7
A R K I T E K T U R T5 FACTS Størrelse: På størrelse med Hyde Park Hovedterminal: Plads Til 50 fodboldbaner Første satellitbygning: Større end Terminal 4 Europas største byggeplads med for tiden 6.500 medarbejdere. Indvies 30. marts 2008 kl. 16.00. Terminal 5 og Kontroltårnet 0 1 2 0 0 7 G L A S 25
Øjnene i taget G L A R M E S T E R I AF ADAM PADE Over hver af de 22 opgange i det sælsomme byggeri, Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvestkvarter, er isat en 1,80 x 1,40 meter stor ovenlysrude ved hjælp af med kran. At genskabe symbiosen mellem kunsten, håndværket og arkitekturen: Sådan lyder en af visionerne bag opførelsen af et af tidens mest omtalte byggerier i hovedstaden, Fonden Realdania og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns 135 lejligheder store boligbyggeri i Københavns Nordvestkvarter, placeret mellem Bispebjerg Hospital og jernbanen. Byggeriet er just færdigt, og de sidste beboere rykker ind her i det tidlige 2007. Håndværket er indgangen til og budskabet med projektet. Således gemmer hvert byggemateriale hver entreprise på sin egen historie. Om betonelementerne, der skulle støbes i buer, hvor computeren ved dimensionsberegningerne måtte vige for den menneskelige hjerne. Om murstenene, der er håndstøbte. Om de kinesiske klinker til altaner, pyntebånd og altanværn der er hentet i Kina. Oven over hver opgang i alt 22 er placeret et ovenlysvindue, der udtrykker en elipseform. Et optisk bedrag er det; ruderne er skåret ovalt, men monteret i en 15 graders hældning. Glarmester Husmer i Frederikssund modtog glasset almindelige termo-/energiglasruder i en samlet dimension af 24 mm lagt op i en grov bueform, hvorefter værkstedet skar dem endeligt til. Monteringen der skete med kran foregik løbende i takt med, at de 11 blokke stod færdige. Hver montering tog fire-fem timer. Ruderne der kun kan åbnes i tilfælde af brand, men som afprøves en gang om året måler 1,80 x 1,40 meter. Den digitale byggeplads Hovedentreprenør har været NCC, og dem har glarmester Husmer samarbejdet med igennem en årrække. Også NCC har medvirket til at gøre Bispebjerg Bakke til en undtagelsesvis byggeplads. Således modtog NCC årets arbejdsmiljøpris inden for disciplinen arbejdsulykker, ligesom projektet blev anerkendt for dets udstrakte brug af digital informationsudveksling.»de særlige arbejdsmiljøkrav, der blev stillet til byggepladsen, har måske knap berørt os så meget, fordi det meste arbejde har ligget på værkestedet. Men vi har BISPEBJERG BAKKE KORT FORTALT: Muret byggeri med råhus i beton. Tag belagt med kobber. 11 adskilte huse fordelt i to grupper med i alt 135 lejligheder i størrelser fra knap 90 til godt 230 kvm, samlet boligareal 15.108 kvm, 3.600 kvm kælder. Byggeprojektet er gennemført som partneringprojekt. Glarmester Claus Husmer ved eller snarere under sit værk: Ovenlysvinduerne på Bispebjerg Bakke. modtaget tegningerne digitalt og hele vejen igennem kommunikeret digitalt. Den digitale byggeproces er med til at sikre, at alle parter i et byggeprojekt i højere grad arbejder ud fra de samme forudsætninger,«fortæller glarmester Claus Husmer, for hvem det digitale aspekt bestemt ikke er fremmed. Idé: Billedhugger, professor Bjørn Nørgaard Bygherre: Fonden Realdania og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn (Fonden Alderstrøst) Arkitekter: Boldsen & Holm Arkitekter Ingeniører: Carl Bro A/S Entreprenør: NCC 26 G L A S 0 1 2 0 0 7
GlarmesterTidender UDGIVET AF Glarmesterlauget i Danmark Sekretariatet Gothersgade 160 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 W www.glarmesterlauget.dk Selve rapporten er trykt og udsendes til Glarmesterlaugets medlemmer og andre interesseret kan finde rapporten på www. glarmesterlauget.dk. Alle skal bidrage til fremtiden REDAKTION Hans-Georg Nielsen (ansvh) Udviklingsforum foreslår, at alle i glarmesterfaget er med til at synliggøre og profilere faget. INDHOLD 27 Alle skal bidrage til fremtiden 27 Hovedlaugsforsamlingen den 12. maj 2007 28 Beredt til OK 2007 28 Bogen om glas og glarmestre 28 Teknikudvalget orienterer 28 Sammenlægning af Glarmesterlauget med 1. og 2. afdeling nu på plads 29 Markering af sammenlægningen sølvting 29 Fokus på arbejdsmiljøet Intet mindre end glarmesterfagets fremtid har været arbejdsopgaven for et udviklingsforum bestående af yngre glarmestre og glarmestersvende i de seneste 22 måneder. Efter studier i ind- og udland har gruppen nu lavet en rapport på 56 sider og kommer med en analyse af faget samt en stribe forslag til indsatsområder. Der er lavet syv hovedoverskrifter for de væsentligste forslag: Fokus på viden. Der er brug for at øge viden hos medarbejdere og mestre både i dybden og bredden. Der skal fokus på de forskellige former for tilegnelse af viden. Rekruttering og fastholdelse. Virksomhederne skal især blive bedre til at tiltrække og udvælge de gode medarbejdere, og der skal også satses på fastholdelse af nuværende gode folk i faget. Synlighed for Glarmesterfaget. Alle inden for glarmesterfaget skal gøre en indsats for at synliggøre faget både for at skabe arbejdsopgaver og af hensyn til betydningen af glæden ved at arbejde inden for faget. Styr på arbejdsmiljø. De ældres lidelser fra for mange tunge løft og de unges skæreskader skal nedbringes. At der er styr på arbejdsmiljøet bør være en del af en moderne virksomhed. Fokus på innovation og udvikling af proces og produkter. Evne til at kunne udvikle løsninger, som passer til kunderne, vil være vigtig. Der skal ses på øget fleksibilitet for virksomheder og medarbejdere og på reducering af spildtid og fejl. Fokus på samarbejde om uddannelse. At svende og mestre trækker i samme retning med hensyn til uddannelse vil være vigtigt for at kunne få gode resultater og bedst mulig ressourceudnyttelse. Investering i maskiner. Der vil være mere glasforarbejdning i fremtiden, og med fortsat høje lønninger og hård konkurrence, er det nødvendigt med yderligere investeringer i relevante maskiner. Næste udgave udkommer april 2007. Redaktionen slutter 27. marts. Hovedlaugsforsamlingen den 12. maj 2007 Årets Hovedlaugsforsamling holdes i år lørdag den 12. maj 2007 et centralt sted i landet. Ud over de normale dagsordenspunkter er det planen 1. at præsentere Laugets nye hjemmesider, som markedsføringsudvalget og sekretariatet har arbejdet med i årets løb. 2. at drøfte og vedtage nye grænser, retningslinier og opgaver for det lokale/regionale arbejde ud fra et oplæg fra det nye repræsentantskab. 0 1 2 0 0 7 G L A S Næste skolestart for nye elever er den 19. februar 2007 27
Få statistiktal på løn via www.glarmesterlauget.dk Beredt til OK 2007 Det er tid for forhandling af en ny Glasoverenskomst med Forbundet Træ-Industri-Byg. Den nuværende overenskomst er fra år 2004. Nogle af de emner, som vil komme til forhandling denne gang, er løn under sygdom og tilskadekomst, pensionsbidrag, virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft og fagretslig behandling af arbejdsmiljø. Det er aftalt mellem parterne at forhandlingerne skal afsluttes senest den 13. februar 2007. Glarmesterlauget har haft en gruppe af glarmestre, som har afholdt en møderække for at forberede sig på overenskomstforhandlinger, ligesom der har været møder med forbundet for planlægning af overenskomstforhandlingerne. Bogen om glas og glarmestre Der arbejdes på at skrive glassets og glarmestrenes historie, og vor historiker på opgaven, Gitte Kjær, vil gerne modtage oplysninger om film om glarmesterforhold af ældre dato. I forbindelse med denne registrering af filmoptagelser vil vi se på mulighederne for at få bevaret disse film, eksempelvis ældre smalfilm, for eftertiden. Endvidere har det interesse at modtage fotografier. Medlemmer som har fotografier eller film er velkomne til at kontakte laugskontoret eller sende materialet til laugs kontoret. Bogen om glas og glarmestre forventes udgivet i år 2007, og der er dannet en arbejdsgruppe med glarmestre til at støtte Gitte Kjær i hendes arbejde med at få den rette dækning af glassets og glarmestrenes historie. Teknikudvalget orienterer 2007 byder på mange tekniske udfordringer for glarmestrene. Heldigvis har medlemmerne og Laugets tekniske udvalg haft mulighed for at forberede sig godt på langt de fleste. BR 07 Vi får nyt bygningsreglement. Høringen er netop afsluttet, og Erhvervs- og Byggestyrelsen skal nu vurdere kommentarerne. Den største nyhed bliver, at det ny bygningsreglement også kommer til at gælde småhuse. Reglerne om glaskonstruktioner vil fremover kunne findes i kap. 4.3 (tidligere 5.2), mens reglerne om værn vil findes i kap. 3.2.3 (tidligere 4.2.4). De nye energibestemmelser, som trådte i kraft i april 2006, vil også være en del af det nye bygningsreglement. Ny vejledning om sikkerhedsglas Sideløbende med udgivelsen af BR 07 udgiver Dansk Standard 1637 1715 1928 2007 Det nye bygningsreglement, der træder i kraft i år, kommer også til at gælde småhuse. en revideret udgave af DS/INF 119: Valg og anvendelse af sikkerhedsglas. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en række brancheforeninger, herunder Glarmesterlauget. Glarmesterlauget arbejder for, at BR 07 henviser til den ny DS/ INF 119. Vejledning om dimensionering af glas SBI vil i 2007 udgive en vejledning om dimensionering af glas. En gruppe af rådgivende ingeniører, vidensinstitutioner og brancheforeninger, herunder Glarmesterlauget følger arbejdet. Arbejdstilsynets screening Screeningen af byggebranchen starter i 2007. Glarmesterlauget afholdte i samarbejde med TIB Markering af sammenlægningen pragtvase i sølv Glarmester Klaus Juhl, Husum, har med hovedbestyrelsens opbakning taget initiativ til indsamling af midler til en pragtvase i sølv og glas, som kan markere den historiske sammenlægning af lauget med afdelingerne. Lauget har i forvejen nogle meget smukke og sjældne sølvting, især Regimentet fra 1637, Velkomsten fra 1715 samt lysestagerne fra 1928. Ideen er nu at supplere disse værdifulde genstande med en topmoderne pragtvase i sølv og? og Branchearbejdsmiljørådet en række kurser i efteråret 2006. Medlemmer, der ikke har styr på virksomhedens arbejdsmiljø herunder APV en kan rekvirere en startpakke med kyndige vejledninger ved henvendelse til sekretariatet. Certificering Autorudearbejde er indtil videre det eneste fagområde med en fungerende certificeringsordning. I løbet af 2007 vil der blive etableret en arbejdsmiljøcertificering for små bygge- og anlægsvirksomheder, der måtte ønske en sådan. Forsikring og Pension går også i certificeringstanker. Det er dog fortsat usikkert om en certificeringsordning vedr. monterering af sikringsglas vil have en positiv effekt på markedet. LLR 1637 1715 1928 2007 glas for at markere den vellykkede sammenlægning. Indsamlingen går efter planen, men bidrag på Laugets konto 4180 3330083832 er stadigvæk meget velkomne. 28 G L A S 0 1 2 0 0 7