Taastrup Teater. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Transkript

1 Taastrup Teater Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Taastrup Teater er trukket i festtøjet da vi besøger det nyrenoverede teater midt i april. Vi ankommer til teatret, som ikke er til at kende igen efter ombygningen - den tidligere så rå og lukkede betonklods er nu blevet åbnet op ud mod sine omgivelser. Mogens Holm teaterchef for Taastrup Teatret byder os stolt velkommen til den nye teaterbygning, hvor han nu på behørig vis kan modtage sine gæster i den lyse lette foyer, som omslutter selve det lukkede scenerum i bygningens midte. Vi nyder at vi nu kan se solen og livet udenfor det kunne vi ikke før, fortæller Mogens Holm glad, imens han slår armene ud for at understrege hvor rummelig den nye tilbygning er blevet. Tidligere var teatret en lukket betonboks, hvor husets gæster straks ved ankomsten blev ledt ned i husets mørke kælder, der før fungerede som publikums foyer. I det hele taget er teateret som institution i bund og grund en virksomhed, som stritter imod forandringer. Og det klassiske teater har altid fungeret ud fra princippet om et lukket scenerum uden vinduer og uden forbindelse til verden udenfor teateret. Det er netop den slags fastlåste ideer vi gerne ville

2 flytte væk fra med ombygningen af vores teater, forklarer Holm. Derfor har ombygningen lige så meget været en mental som en fysisk forandringsproces. Vi skal lære at tænke teater på nye måder nu hvor vi har mulighed for at inddrage hele det omkringliggende område i vores stykker, fortæller Holm og fortsætter; Vi er især glade for, at COBE arkitekter har formået at bevare det klassiske teaters dyder og traditioner, hvilket blandt andet kan ses i de smukke lysekroner og i guldvæggen, hvor I kan se alle teatrets skuespillere på the wall of fame. Samtidig har nye moderne funktioner skabt grobund for at lave meget mere alsidigt teater. Vi har blandt andet prøvet at flytte forestillinger ud i den lyse foyer, hvilket skaber mulighed for en helt anden slags teaterstykker end dem vi hidtil har dyrket her på teateret, afslutter Holm og giver ordet videre til Dan Stubbegaard fra COBE arkitekter. Dan Stubbegaard leder os ned gennem kælderen og ned til det der før var publikumsfoyer og som nu er blevet til prøvesal for teateret. Her får vi historien om fornyelsen af Taastrup Teater. Ombygningen af Taastrup Teater er blevet til på foranledning af Realdania og har kostet ca. 21. mio kr., fortæller Dan, imens billeder fra de indledende brugermøder kører over skærmen. Tilbage i 2007 i projektets indledende fase lavede vi en del

3 brugerinddragelse. Det er ingen hemmelighed at Taastup Teater ligger i et område med mange sociale problemer og derfor har det været ekstra vigtigt, at teaterets naboer udviklede en form for ejerskabsfølelse overfor byggeriet, fortæller Dan og fortsætter; Dialogen viste sig at være speciel givtig med områdets børn og unge, som har givet os mange vinkler på, hvad det vil sige at gå i teater. Der var blandt andet mange af børnene, der understregede, at det var vigtigt, at bygningen var med til at give en følelse af at her skal der ske noget særligt og specielt. Vi hæftede os specielt ved, at mange af dem sagde at; Det skal være sjovt at gå i teateret og man skal have lyst til at tage sit fineste tøj på, når man skal i teateret. Så vi gik hjem og overvejede hvordan det kunne formidles til den betonklods vi havde at arbejde med som udgangspunkt. Selve Taastrup Teater er en gammel skoleaula, som hører sammen med tresserbyggeriet Taastrupgaardbebyggelsen. Man må sige at opgaven var taknemmelig for os som nystartet tegnstue det oprindelige Taastrup Teater var så kedelig og betongrå at alt hvad vi valgte at gøre kun kunne blive bedre end udgangspunktet. Det tidligere teater kunne lige så vel have været en brandstation som et teater. Der var intet der signalerede den glæde, som børnene efterlyste, fortæller Stubbegaard. Desuden stod vi over for en udfordring, da tresser huset var praktisk talt uisoleret og en total

4 energibombe udvendigt. Hvilket ledte os til at undersøge, hvordan vi kunne give bygningen et ekstra lag hud eller en ny gallekåbe om man vil. Så vi trak facaden ud for at skabe en ny foyer og et nyt depotområde hvilket også reducerede energiforbruget da vi tilføjede en ny prismefacade fremstillet af industriens ovenlyselementer lavet af polycarbonat, som er utrolig svært at ødelægge. Og så har det også den fordel at det er utrolig billigt. Men vi kom dog op på omkring 30 modeller til opbygningen af den lidt komplicerede facade, fordi foyeren blev lidt mindre end de oprindelig tegninger, forklarer Stubbegaard. Prismerne er fremstillet i 8 lags polycarbonat og varierer fra helt klar og gennemsigtig og over hvidlig og uigennemsigtig. De mange variationer er med til at skabe en interessant facade, som leger med lys og skygger både i dagslys og ved mørkets frembrud. Før vi går en tur rundt i huset viser Lars Anderskov fra Keim Scandinavia flere eksempler på hvordan en korrekt behandling af betonoverflader kan ændre tresserbyggeriers udseende og image. Det er også Keim Scandinavia, der har stået for behandlingen af betonoverfladerne på Taastrup Teater. Efterfølgende viser Stubbegaard rundt i teatret i den nye administrationsdel og i den store sal, som kan rumme 450 pladser. Den koboltblå farve i salen er blevet overmalet med en mere rolig sort og

5 de gamle porte er bibeholdt, således at de kan køres op når der er pause i forestillingen. Vi får ved selvsyn lov til at opleve det store kontrast mellem den sorte sal og det hvide dagslys, der strømmer ind, når portene køres op. Keim Scandinavia er efterfølgende vært ved et lille traktement i foyeren, hvor vi på egen hånd kan opleve dagslyset og livet uden for teateret på Kjeld Abells Plads.

6

7

8

9

10

11