BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR

BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR Beretning 2011

1.0 Arbejdsgrundlag og formål 1.1 Navn Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur 1.2 Adresse og telefonnummer Tommerupvej 1, 4700 Næstved Telefon: 5577 4200 Fax: 5577 7411 E-mail: post@bevaringscenter-naestved.dk Web: www.bevaringscenter-naestved.dk Mobiltelefon: 2053 5544 1.3 Kategori Bevaringscentret er en selvejende institution med hjemsted i Næstved Kommune. 1.4 Økonomisk grundlag Bevaringscentrets økonomi er efter strukturreformen baseret på Årligt driftstilskud fra staten (det tidligere amtstilskud fra Storstrøms Amt) Andelstegninger fra 7 statsanerkendte, kulturhistoriske museer Konserveringsopgaver for kirker, Staten, andre offentlige myndigheder og private 1.5 Formål Bevaringscentrets primære formål er at rådgive og udføre praktisk konservering for de andelshavende museer. Desuden kan centret betjene andre museer. Endelig kan centret udføre konserverings- og restaureringsarbejde efter regning for offentlige institutioner, privatpersoner, forsikringsselskaber m.v. 1.6 Oprettelse Centret er oprettet 1. januar 1998. 1.7 Medlemskaber af foreninger og organisationer Nordisk Konservatorforbund (NKF) International Council of Museums (ICOM) International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works (IIC) Organisationen Danske Museer (ODM) 2

1.8 Arbejdsgrupper SAML (det tidligere) Storstrøms Amts Museers ledere Arkæologiudvalget i Region Sjælland IT-gruppen i det tidligere Storstrøms Amt NKF tekstilgruppen NKF arkæologigruppen Chefnetværket under ODM Bevaringsnetværket under ODM Samlingsnetværket under ODM Konservatorernes Efteruddannelses Pulje (KEP) Erfa gruppen for ledere af bevaringsenheder Erfa gruppen for røntgen ICOM CC Sculpture 1.9 Samarbejdsaftaler Bevaringscentret samarbejder med andre bevaringscentre og med private konservatorer om udveksling af opgaver som kræver apparatur og ekspertise, vi ikke selv råder over. Blandt andet samarbejder vi med Bevaringscenter Øst og konserveringsafdelingen på Langelands Museum, som begge har frysetørringsanlæg og imprægneringskar til konservering af vanddrukne materialer. Modsat foretager vi røntgenfotografering for Bevaringscenter Øst. Komplicerede papirkonserveringsopgaver bliver udført på Nationalmuseet. 2.0 Bestyrelse Bestyrelsen var pr. 31. december sammensat således: Formand: Birgit Lund Terp Næstved Kommune Repræsentanter for de andelshavende museer: Næstformand: Ulla Schaltz Museum Lolland-Falster Hugo Hvid Sørensen Sydvestsjællands Museum Kasper Wurr Stjernquist Næstved Museum Repræsentant for de kommuner, hvis statsanerkendte museer er andelshavere hos BCN Ib Hahn Andersen Sorø Kommune BCNs medarbejdere har udpeget Anne-Marie Christensen Bevaringscenter Næstved 2.1 Bestyrelsesmøder Bestyrelsen har i 2011 afholdt følgende møder: 19. januar, økonomimøde, holdt som orienteringsmøde, da bestyrelsen ikke var beslutningsdygtig 2. maj, godkendelse af årsberetning og årsrapport 22. august, debat om fremtid 21. november, Tiltrædelse af budget 2012, debat om fremtid 3

3.0 Årets forløb Kulturministeriets museumsudredning. I 2011 kom Kulturministeriets udredning om det fremtidige museumslandskab. Forud var gået meget debat, der var holdt et utal af møder i form af seminarer, temamøder og dialogmøder i større og mindre fora. Bevaringscentrene havde nogle ønsker til den del af udredningen, som omhandler musernes bevaringsforpligtelse. Vi mener at have gjort, hvad der stod i vores magt for at præge udredningen, og det var derfor med stor undren, vi måtte konstatere, at det af den endelige udredning fremgik, at de statstilskud, bevaringscentrene nu modtager, fremover skal tilgå museerne, hvis ansvar det derefter vil være at administrere pengene. Begrundelsen er, at bevaring er museernes ansvar. På Kulturarvsstyrelsens årsmøde blev udredningens tilkendegivelse angående Bevaringsmidlerne fastholdt. Det fik BCNs bestyrelse til at bede undertegnede om at sende en forespørgsel til Kulturarvsstyrelsen, for at få klarhed over de mulige konsekvenser af udredningsresultatet. På spørgsmålet om, hvordan bevaringsmidlerne skal fordeles mellem museerne var svaret, at vores statstilskud skal fordeles til vores museer. Af det følger så, at der ikke vil blive foretaget en omfordeling af de midler, der samlet er afsat til bevaringscentrene. Undertegnede spurgte også om der før ændringsprocessen bliver en dialog med bevaringscentrene og museerne. Hertil blev der svaret, at der lægges op til en 3-årig overgangsperiode, og at ODM er blevet bedt om at komme med et udspil til en hensigtsmæssig overgangsordning. Endelig ønskede undertegnede at vide, om der fra Kulturarvsstyrelsen vil blive stillet krav til museerne om anvendelsen af de tildelte midler, men styrelsen kan ikke sikre, at museerne kanaliserer de fordelte midler videre tilde enkelte centre, det bliver en sag mellem bevaringscentret og det enkelte museum. På den ene side har Kulturarvsstyrelsen udtrykt stor respekt for bevaringscentrenes arbejde, og den måde, vi har formået at organisere os, og på den anden side vil den foreslåede nyordning være til stor skade for vort fremtidige arbejde. På den tredje side hævder de ansvarlige for udredningen, at det ikke er hensigten at skade os og ødelægge det landsdækkende bevaringsvæsen. I løbet af sommeren har Kulturarvsstyrelsen haft enkelte følere ude hos et par af de jyske bevaringscentre for at høre, om det kunne tænkes, at en ændret organisationsform kunne være en løsning. Problemet er nemlig, at da vi ikke er indeholdt i museumsloven med bestemte forpligtelser, er vi ifølge EU-lovgivning at betragte som virksomheder, der kan konkurrenceudsættes. Det har i bestyrelsen været diskuteret, hvilke muligheder BCN har for at komme ind under museumsloven, og der tegner sig flere muligheder: Vi fortsætter med at være en selvejende institution. Udredningen lægger op til, at vores statstilskud fordeles til vores museer, som derefter sender dem videre til os. Vi fusionerer et museum, men med vandtætte skodder mellem museets økonomi og BCNs. Museerne går ind som ejere af BCN. Vi kan fusionere med et eller flere andre bevaringscentre 4

Uanset hvilken model, vi vil arbejde frem mod, vil Kulturarvsstyrelsen via deres kvalitetsvurdering af museerne sikre, at museerne lever op til deres forpligtelse om bevaring af deres samlinger. På et møde i efteråret mellem på den ene side BCNs ledelse og bestyrelse og på den anden side repræsentanter fra de andelshavende museer, blev de forskellige scenarier diskuteret. Alle er enige om, at fremtiden ser broget ud, og at vi mangler en klar udmelding fra Kulturarvsstyrelsen. Et tæt og formaliseret samarbejde med et andet bevaringscenter kan være fremtidens løsen. Partnerskabsaftale med Næstved Kommune Partnerskabsaftalen med Næstved Kommune, hvor vi årligt modtager 170.000 kr. og som modydelse skal gennemgå den kommunale kunst ud fra et bevaringsmæssigt perspektiv, er trådt i kraft. Kulturforvaltningen havde også til hensigt at indgå en kontrakt med os om konservering og restaurering af værkerne for et fast årligt beløb, men det er endnu ikke realiseret. Før kommunalreformen var der en aftale mellem Storstrøms Amt og Næstved Kommune om, at BCNs faste udgifter til husleje, lys, vand og varme blev afholdt af kommunen. Efter reformen refunderede kommunen en del af dette beløb, men vi skulle selv udrede ca. 80.000 kr. et ret stort beløb for os, sådan fra den ene dag til den anden. Når vi med partnerskabsaftalen skal præstere en modydelse for det bevilgede beløb, svarer det i realiteten til, at vi har mistet yderligere et tilskud. Samlet set har vi måttet vinke farvel til ca. 250.000 kr. i tilskud, svarende til rundt regnet 10% af vores omsætning. Det mærkes meget tydeligt i dagligdagen. Der mangler helt basalt midler til teknisk personale, som kan varetage rengørings- og vedligeholdelsesopgaver. Vi øjner ikke nogen lettelse i den situation i horisonten. Personale Anne-Marie Christensen havde fra 1. februar 1 måneds orlov for at skrive konserveringsrapport på det store arbejde fra 2010 med restaurering af Det Astronomiske Ur i Lunds Domkirke Bevaringsplaner og samlingstilsyn Arbejdet med bevaringsplaner fortsættes i 2011. Det er naturligvis museernes beslutning, om de ønsker vores medvirken ved udarbejdelse af bevaringsplanerne, men da vi sidder med den bevaringsmæssige ekspertise, er vi overbeviste om, at en bevaringsplan bliver bedre og mere retvisende, når vi har medvirket ved udarbejdelsen. Det er et arbejde, der bør udføres i et samarbejde mellem museet og os, og vores rapport skal indgå som en del af museets bevaringsplan, som i øvrigt udarbejdes af museet. Bevaringsplaner bør i øvrigt omfatte hele museets samling, både den magasinerede og den udstillede del, samt de lokalemæssige forhold. Fordelen ved at inddrage bevaringscentret i bevaringsplanerne er desuden, at det samlede overblik bliver mere ensartet. Hvis hvert enkelt museum selv udarbejder sin bevaringsplan, bliver resultaterne uegale og svært sammenlignelige. Man er i høj grad også blind for egne problemer og skavanker. Under besøg på museerne oplever vi ind imellem en undren over vores iagttagelser af, hvad vi ser som uhensigtsmæssigheder, men med en god dialog får museerne en forståelse af, at vores iagttagelser faktisk er rigtige. 5

4.0 Personale 4.1 Fast personale Leder, konservator Karen Urth KHU Konservator Pia Lyngberg-Larsen PLL Konservator Anne-Marie Christensen AMC Konservator Catrin Nóren CaN - 30.06 Konservator Annemarie Teuber ATE 01.09 - Konservator Elisabetta Emilia Bosetti EEB - 31.01 Bogholder Sussie Olsen SOL Servicemedarbejder Bo Lauridsen 08.08. - Alle centrets konserveringsfaglige medarbejdere rådgiver om passiv konservering, magasinering, skadedyrsbekæmpelse, rengøring, håndtering og lignende bevaringsmæssige foranstaltninger samt undervisning af praktikanter. Karen Urth er ansvarlig for den daglige ledelse. Derudover har KHU ansvaret for konservering af arkæologisk materiale og konservering og restaurering af glas, keramik og porcelæn, og tager desuden del i konservering af kulturhistoriske genstande. Pia Lyngberg-Larsen er ansvarlige for konserveringen af tekstiler og kulturhistoriske, recente genstande samt udarbejdelse af bevaringsplaner for museerne. Desuden tager Pia Lyngberg- Larsen del i konservering af arkæologisk materiale og konservering og restaurering af glas, keramik og porcelæn. Anne-Marie Christensen har ansvaret for konservering og restaurering af malerier, polykrom skulptur og øvrige farvelagte genstande samt restaurering af maleri på glas. Desuden har AMC ansvaret for ændringer på vores hjemmeside. De grafiske konservatorer, Catrin Nóren og hendes afløser Annemarie Teuber har ansvaret for konservering af materiale på papir. Sussie Olsen fører konserveringscentrets regnskab. 4.2 Periodeafgrænsede ansættelser Konservator Camilla Ipsen - 04.02 Konservator Micka Steinrud - 31.01 Konservator Winnie Odder 02.05. - 27.05. 4.3 Praktikanter Konservatorstuderende Kristin Rattke 09.05. - 08. 07 Virksomhedspraktik Aase Margrethe Jensen 06.04. - 03.05. Skolepraktikant Elisabeth Lyngberg-Larsen 21.03. - 25.03. Skolepraktikant Lise Burmeister 13.10. - 14.10. Skolepraktikant Amalie Gravgaard Pedersen 31.10. - 04.11 6

5.0 Bibliotek Centrets bibliotek består dels af egen konserveringsrelateret litteratur, dels af konserveringslitteratur og andre vigtige opslagsbøger uddeponeret fra Næstved Museum. Biblioteket udbygges under hensyntagen til centrets udvikling, arbejdsområder og undersøgelser. I løbet af året er alle nytilkomne titler i biblioteket lagt ind i en biblioteksdatabase. 6.0 Særlige opgaver Museer Næstved Museum Bevaringsplaner Efter at have udarbejdet tilsynsrapporter for museets magasiner og udstillinger blev der i løbet af året arbejdet med museets bevaringsplaner, hvor vores bidrag lå færdige sidst på året. Regin er anvendt som primær database, mens selve rapporten er skrevet som en selvstændig rapport, der indgår i museets bevaringsplan. Sydvestsjællands Museum Bevaringsplaner Der blev arbejdet videre med museets bevaringsplaner, så de nu ligger færdige for alle museets afdelinger. Bronzealdergrav I efteråret fandt museets arkæologer en grav fra ældre bronzealder. Graven lå i en høj lige ved Beredskabsskolen i Korsør, og vi deltog i optagelsen af graven. Det er altid et problem at skulle frigøre og løfte et præparat, som vejer flere hundrede kilo, og derfor var det særdeles kærkomment, at Beredskabsskolens medarbejdere tilbød at hjælpe. De kunne skære den kraftige jernplade, som skulle under præparatet, og de havde den hydrauliske pumpe, som skulle presse pladen ind under præparatet. Til slut kom de med en traktor med løfteanordning, så præparatet kunne løftes fri og kæres hen til BCNs ventende varevogn. I sådan en situation er et samarbejde med Beredskabscentre helt uvurderlig. Jernpladen trykkes ind under præparatet ved hjælp af hydraulik I øvrigt indeholdt graven brændte knogler fra en mand samt flere bronzegenstande. 7

Museerne Vordingborg Sidst på året henvendte museet sig til Næstved Museum og os, idet der var interesse for at udstille dele af den massegrav, Krigergraven, Næstved Museum udgravede på Sandbjerget i Næstved. Graven indeholdt 60 skeletter, som var blevet slået ihjel i forbindelse med et krigsslag o. 1300. Museet vil gerne låne dele af materialet til en flerårig udstilling i det nye Borgcenter, som efter planen skal åbne sommeren 2013. Arkivsammenslutningen i Vordingborg Kommune Arkivsammenslutningen købte på forsøgsbasis en andel på 33 konserveringstimer. Ordningen er imidlertid atter opsagt, idet Arkivsammenslutningen ikke mener at kunne bruge så mange konserveringstimer om året. Kirker Greve Kirke I forbindelse med restaureringsarbejde i kirken, har vi restaureret kirkens bemalede alterbordsforside sandsynligvis fra Caspar Lubekkes værksted 1652. Under det første besøg i kirken blev det klart, at prædikestolens farvelag lider meget under et dårligt klima. Derfor er kirken og Nationalmuseet blevet gjort opmærksom på, at der er et akut behov for en konserveringsindsats. Horreby Kirke Da Horreby Kirkes skib skulle nystafferes, gjorde vi opmærksom på prædikestol og lydhimmels dårlige bevaringstilstand, og det lykkedes kirken også at skaffe midler til en konservering og restaurering. Da genstandenes mange farvelag var blevet sikret, stod det imidlertid klart, at selv et omfattende retoucheringsarbejde ikke ville kunne rette op på prædikestolens og lydhimlens noget tilfældige bemaling fra 1960 erne. For at sikre den bedst mulige udgang på projektet foreslog vi derfor kirken at lade inventardelene omfatte af nystafferingen af rummet, idet vi lod den sum, som var afsat til restaureringen indgå til formålet. Efter at alle myndigheder var blevet hørt, blev denne model valgt, og en nystaffering skal udføres af et professionelt malerfirma. Arbejdet færdiggøres i 2012. Samtidig blev kirkebænke og orgelpulpitur nystafferet, så kirken nu fremstår med en samlende virkning. Omø Kirke Detalje, belyst med UV-lys Kirkens alterbillede var dækket af et tydeligt lag fastsiddende snavs. Ved nærmere eftersyn og prøveafrensning viste det sig imidlertid, at snavset sad særdeles fast og var blandet med fernis. Der blev derfor gjort en del overvejelser om, hvor vidtrækkende afrensningen skulle være, da processen både var vanskelig og langsommelig. 8

Afrensning af snavs og fernis Overvejelserne endte med, at al snavs og gammel fernis blev fjernet, hvilket gav maleriet en fornyet friskhed. Kommuner Næstved Kommune Partnerskabsaftale Partnerskabsaftalen med Kommunen indebærer, at vi skal gennemgå og tilstandsvurdere al den kunst, som er ejet af Næstved Kommune. For at sikre ensartethed i arbejdet, har vi udarbejdet et system, hvor der gives point for en defineret række af skader. Afhængig af det samlede pointtal kategoriseres skadesbilledet fra ubetydelige skader til akutte skader, som kræver øjeblikkelig indgriben. I løbet af året er systemet blevet afprøvet, og vi har gennemgået ca. 100 værker. Derudover bliver vi tilkaldt, når forskellige medarbejdere i Kommunen skal bruge konserveringsfaglig rådgivning. Keld Riff Andersens tulipanskulptur Skulpturen, som er i gul-, orange-, sort- og hvidemaljeret jern, stod oprindeligt placeret udendørs, hvilket har skadet den meget. Blade har været bøjet, emaljen er flere steder sprængt af, og rusten fra jernet har medført en kraftig misfarvning af emaljen. Efter afrensning og udblegning af de rustne skjolder, var de manglende emaljepartier meget skæmmende, og en udfyldning med indfarvet materiale var ønskeligt. Løsningen blev koldemalje, som er et plastprodukt, der kan anskaffes i flere forskellige farver, og som kan smeltes ved 120 grader. 9

Arkivet For det lokalhistoriske arkiv har vi restaureret 5 kort, hvoraf to var i en meget dårlig stand. Dels var papiret meget nedbrudt, dels var kortene i mange små stykker, hvilket skyldes slid. Faxe Kommune Arkivalier fra Gl. Bråby Sogn havde lidt meget under dårlige og fugtige ombevaringsforhold. Ca. 1600 ark var kraftigt skimmelkontaminerede, og en rensning var derfor påkrævet for at kunne bevare arkivalierne. Staten Folketingets malerisamling Arbejdet med samlingen er fortsat i 2011. En væsentlig del af årets indsats har været koncentreret om malerierne i Snapstinget. Situationsbillede fra snapstinget Malerierne og deres rammer bar præg af mange års ophold i et rum med stærk trafik og et ventilationssystem med mangelfulde filtre. Vores arbejde dér foregik i 4 weekender, hvor Christiansborg var mennesketomt en lidt anderledes oplevelse, som vi anvendte som en joint venture, involverende alle fire konserveringsfaglige medarbejdere. Slots- og Ejendomsstyrelsen Til Dronningens 40-års regentjubilæum kunne det skarpe øje se, at bordene var pyntet med et særligt stel, nemlig Frederik d. VIs dessertstel. Stellet, som nu er statsejendom, består af flere hundrede dele. Det er fremstillet på Den Kongelige Porcelænsfabrik i perioden 1832 1835 og er gennem de følgende små hundrede år blevet suppleret. Det regnes for noget af det ypperste i Danmark inden for maleri på porcelæn, end ikke overgået af Flora Danica-stellet. Stellet har også været udstillet på en særudstilling i efteråret 2011. 10

Nitten dele af dette stel er blevet restaureret af os. Udover limning og udfyldning af manglende partier bestod opgaven i en del omforgyldning, bl. a. af den vinkøler, som er gengivet på forsiden, hvor store dele af den nederste dekoration manglede. Detalje af vinkøler før omforgyldning Antvorskov Kaserne Kasernens samling af malerier og kunst på papir blev gennemgået. Arbejdet mundede ud i en prioriteret tilstandsrapport. Private opgaver Algistrup Gods Godset har i to af stuerne nogle fine væg- og loftsmalerier. En restaurering af disse er meget omfattende, og vi har derfor indgået et samarbejde med Nationalmuseet om restaurering. I første omgang har vi udarbejdet et fælles tilbud på opgaven, hvortil ejeren søger fondsmidler. Vi håber meget, det vil lykkes at fremskaffe midlerne, og vi ser frem til et samarbejde med Nationalmuseets medarbejdere. Cypressegården ved Sakskøbing Gården er bygget ca. 1795, og ganske kort tid efter, o.1805, blev der malet to vægmalerier i et af gårdens rum. Det ene maleri forestiller gården, mens det andet er et prospekt af Sakskøbing by. I forbindelse med en meget gennemgribende ombygning af gården skulle de vægge, hvorpå malerierne er udført, nedrives. Ved den lokale avis s mellemkomst lykkedes det at få gjort Danske Banks afdeling i Sakskøbing interesseret i at overtage prospektet af byen mod at betale for nedtagning og restaurering. 11

Det er ikke ret mange gange i en konservators karriere at hun får mulighed for at nedtage vægmalerier. Vi valgte derfor at nedtage begge malerier og benytte muligheden for at lade alle BCNs medarbejdere få del i denne erfaring. Det giver samtidigt et særligt sammenhold at være fælles om en særlig og sjælden begivenhed. Haderslev Skyttelaugs fane Vi har inden for de sidste par år etableret et godt samarbejde med Museum Sønderjyllands bevaringsafdeling i Gram, og det udmønter sig på flere planer. Dels har vi udarbejdet tilbud på restaurering af en brudekjole fra Museum Sønderjylland, hvor arbejdet skal være et samarbejde mellem Gram og os, dels har en medarbejder fra Gram to gange været hos os for at lære mere om tekstilkonservering. Et tredje resultat af samarbejdet er, at vi på foranledning af en anbefaling fra Gram har restaureret Haderslev Skyttelaugs fane. Havhesten Niels Skovgård havde i 1916 færdiggjort sin skulptur Havhestebrønden i norsk serpentin. Skulpturen har en hests forkrop, mens bagpartiet danner en hale, som drejer sig med brøndkantens cirkelform. Ca. 1935 blev der på Bing & Grøndahl udført en kopi glaseret stentøj, ca. 75 x 75 cm. Ligesom originalen skal den stå ude på en brøndkarm med vand løbende ud ad munden. Vores havhest står i privat have i Charlottenlund. Desværre havde den 12

i årenes løb fået en del skader, og i vinteren 2010-11 fik hovedet nogle alvorlige frostsprængninger. Med hovedet i bandage Den faglige udfordring bestod i at restaurere skulpturen, så den fortsat kan stå ude i al slags vejr med vand rislende gennem munden. 13

7.0 Arbejdsmiljø Arbejdet med vores arbejdspladsbrugsanvisninger er en fortløbende proces, idet miljøkrav og sikkerhedskrav hele tiden ændres. Pia Lyngberg-Larsen er ansvarlig for denne vigtige indsats, Det program, vi har indkøbt for lette arbejdet, bliver opdateret, når vi finder det formålstjenligt. 8.0 Formidling 8.1 Foredrag 14.03. PLL SVM Rengøringskursus for museets Medarbejdere 02.- 03.07. PLL Pederstrup Se konservatoren arbejde 8.2 Omvisninger: 13.01 AMC BCN Øhavsmuseets konserverings- KHU personale PLL 08.03. KHU BCN Dagmar Klubben, Ringsted 28.06. AMC BCN Medicinsk Historisk Samlings ATE bestyrelse KHU PLL 15.12. AMC BCN Øhavsmuseets konserverings- ATE personale KHU PLL 8.3 Kurser/Seminarer: 01.06 KHU Konservatorskolen Kursus i NMR-scanning 01.-02.12. KHU Fredericia Chefnetværksmøde 08.-09.03. PLL Svendborg KEP-symposium om Bevaringsplaner 28.04. PLL Brede, DTU Symposium om tekstilkemi 26.09. PLL Gl. dok Anvendelse af Cyclododecane 16.11. AMC Nyborg Fuglsømøde 21.-25.11. AMC Konservatorskolen The Structure of Paintings and the Mechanical Properties 8.4 Møder: 01.03. KHU Filmhuset, Kbh. Halvårsmøde med bevaringsledere 07.01. AMC Kbh. Møde om udstilling af MLFs korbuekrucifikser 03.03 AMC BCN Birgitte Larsen, Rikke Bjarnhof, KHU NM, muligheder for fremtidigt PLL samarbejde 16.03. KHU Esbjerg Temamøde om museums- 14

Udredningen 11.04 KHU Vartov ODMs generalforsamling 14.04. AMC NM Rikke Bjarnhof, Louise Jacobsen, CaN NM muligheder for fremtidigt KHU samarbejde PLL 21.06. KHU KAM Samarbejdsmøde m. Martin Borring Olesen 14.10. KHU BCØ Møde med bevaringscentrenes ledere om fremtiden for bevaringscentrene 27.10. KHU Vartov Møde med alle bevaringsledere Om det fremtidige bevarings- Landskab 28.10. KHU NM Røntgen ERFA-gruppemøde 21.11 KHU BCN Møde med andelsmuseerne om BCNs fremtid 20.12. KHU NÆM Møde mellem NÆM, SMV og BCN om Krigergraven 15.03. PLL Ugerløse Samlingsnetværksmøde 8.5 Artikler Artikel til Meddelelser om Konservering (nr. 1/2011) af AMC: Konsolidering af pastelfarve: en case story fra grænseområdet mellem papir- og malerikonservering. 9.0 Inventar og materiel Vores gamle sandblæsningsenhed opgav efter 28 år at fungere. En ny blev bestilt, men der er temmelig lang leveringstid, så den forventes leveret i 2012. Det er vigtigt, at alle medarbejdere har godt og ergonomisk korrekt inventar til rådighed.vi indtager dagligt upraktiske arbejdsstillinger og arbejder med genstande, som kan være meget store og tunge. Derfor er det et kraftigt prioriteret område, og i 2011har vi anskaffet to elektriske hæve-sænke borde, så alle medarbejdere nu råder over dette nødvendige gode. Karen Urth Leder og konservator Forelagt og godkendt på bestyrelsesmøde d. 19. april 2012 15