til elektrikeruddannelsen 2013
1 Indholdsfortegnelse 2 Formål med vejledningen... 2 3 Generelt for hele uddannelsen... 3 3.1 EUD elektrikeren... 3 3.2 EUX elektrikeren... 3 3.3 Uddannelsesplan og bedømmelsesplan... 3 3.4 Elektrikeruddannelsens konstruktion... 4 4 Grundforløb... 5 4.1 Generelt... 5 4.1.1 Generelt for eksaminationsdagen... 5 4.2 Eksamination af grundforløbet... 6 4.2.1 Afholdelse af eksaminationen... 6 5 Hovedforløb H1, H2 og H3... 6 5.1 Generelt... 6 5.1.1 Generelt for eksaminationsdagen på H1, H2 og H3... 7 5.1.2 Bedømmelse af de enkelte specialers hovedforløb... 8 5.1.3 Afholdelse af eksaminationen... 8 6 Svendeprøven... 8 6.1 Generelt... 8 6.1.1 Generelt for eksaminationsdagen... 9 6.2 Den mundtlige svendeprøve... 10 6.2.1 Afholdelse af eksaminationen... 10 6.2.2 Delopgaven... 10 6.2.3 Slutkompetencer og indhold i den praktiske prøve... 11 6.3 Den skriftlige svendeprøve... 12 6.3.1 Væsentlig vægtning i de skriftlige opgaver... 14 6.4 Bekendtgørelsens bestemmelser om svendeprøve... 14 7 Karakter... 15 7.1 Karakter og votering... 15 7.2 Karaktergivningen... 16 7.2.1 Svendeprøvekarakteren... 16 7.2.2 Beståelse af svendeprøven... 16 8 Hvis noget går galt... 17 Side 1 af 18
2 Formål med vejledningen n beskriver procedurer og krav vedrørende afholdelse af elektrikeruddannelsens prøver, der afholdes af skolen. n er således en hjælp til de skuemestre, som skal sikre en ensartet bedømmelse af de opstillede faglige mål. De faglige mål består dels af kompetencemålene, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3, og dels af målbeskrivelser i uddannelsesordningen for elektrikeruddannelsen. Disse dokumenter er elektrikeruddannelsens officielle dokumenter. De væsentligste love og regler vedr. elektrikeruddannelsen består af: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it. BEK nr. 509 af 31/05/2012 Uddannelsesordningen for elektrikeruddannelsen, den for eleven gældende Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af 16/08/2012 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20/03/2007 Er der behov for yderligere uddybning af kompetencemål og fagmål, henvises der til bogen Den Store Blå elektrikeruddannelsen, fra 2008. Den Store Blå er sammensat af det faglige udvalg for at synliggøre forventningerne til udannelsens indhold på de enkelte skoleperioder. Bogen er til inspiration for organisationernes tillidsfolk og for dem, der har elektrikeruddannelsen som arbejdsområde i det daglige. Side 2 af 18
3 Generelt for hele uddannelsen 3.1 EUD elektrikeren Grundforløbet er fælles for alle specialer i EUD elektrikeruddannelsen. For specialerne Styrings- og Reguleringsteknik, Installationsteknik, Bygningsautomatik og Kommunikationsteknik er H1 fælles. H2, H3 og H4 er individuelle forløb for alle EUD elektrikeruddannelsens specialer. For specialet Elmontør er H1 og H2 individuelle forløb. 3.2 EUX-elektrikeren Grundforløbet er fælles for alle specialer i EUX-elektrikeruddannelsen. For specialerne Styrings- og Reguleringsteknik, Installationsteknik, Bygningsautomatik og Kommunikationsteknik er H1 fælles. H2, H3 og H4 er individuelle forløb for alle EUX-elektrikeruddannelsens specialer. EUX-elektrikereleven skal bedømmes på samme fagmål som de ordinære EUD elever. 3.3 Undervisningsplan og bedømmelsesplan Undervisningsplanen og bedømmelsesplanen skal være tilgængelig for skuemesteren på eksaminationsdagen. Undervisningsplanen skal udarbejdes for henholdsvis grund- og hovedforløb og skal fastsættes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Planen er skolens redskab til dokumentation af den undervisning, der finder sted. Bedømmelsesplanen er en del af skolens undervisningsplan og indeholder en beskrivelse af, hvordan elevens standpunkts- og eksamenskarakterer er fremkommet ud fra den opgave, skolen har stillet. I tilfælde af at undervisningsplanen og bedømmelsesplanen ikke er tilgængelig for skuemesteren på eksaminationsdagen, forelægger skuemesteren denne problemstilling over for læreren. Kan undervisningsplanen og bedømmelsesplanen ikke fremskaffes, noterer skuemesteren dette i skuemesterrapporten. Side 3 af 18
3.4 Elektrikeruddannelsens konstruktion Side 4 af 18
4 Grundforløb 4.1 Generelt Grundforløbet er udelukkende beskrevet med kompetencemål til at understøtte undervisningens indhold. Efter den 1. juni 2008 skal grundforløbet afsluttes med et projekt. Projektet skal danne grundlag for en prøve, der afspejler alle de kompetencer, som eleven har opnået i grundforløbet. Prøven skal bestås, før eleven kan påbegynde elektrikeruddannelsens hovedforløb. Skuemesterens rolle Det faglige udvalg stiller en skuemester fra enten TEKNIQ eller Dansk El-Forbund til rådighed som ekstern censor til bedømmelse af grundforløbsprøven. Skuemesteren deltager kun ved den mundtlige prøve. En censor (skuemester) er med til at bedømme eleven, mens eksaminator (læreren) eksaminerer. Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af 16/08/2012 Prøvegrundlaget er beskrevet i uddannelsesordningen. 4.1.1 Generelt for eksaminationsdagen Velkomst Velkomst og planlægning af dagen sammen med eksaminator og skuemester Tidspunkt EVU mailer hurtigst muligt før prøven fagmål, holdlister, bedømmelsesskemaer, notatskemaer, honorarskema samt oplysninger om tid og sted. Sted Grundforløbsprøven foregår på skolen. Relevante informationer om skolen, mødested, lokalet samt kontaktinformationer vil blive sendt til skuemester. Varighed Grundforløbsprøven afholdes over højst 30 minutter inkl. votering Det maksimale antal elever pr. dag Grundforløbsprøven skal foretages på en dag, når der er tilmeldt op til 16 elever. Ved 17 elever eller mere skal prøverne fordeles ligeligt over to dage. Dokumentation Skuemesteren skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug. Skuemesteren skal udfylde en skuemesterrapport for at kvalitetssikre svendeprøvens afholdelse. Notater og skuemesterrapport skal sendes til EVU enten via mail (joj@evu.dk) eller pr. post. EVU opbevarer dokumenterne i et år. EVU sender kopi af skuemesterrapporten til de lokale uddannelsesudvalg på skolerne. Side 5 af 18
4.2 Eksamination af grundforløbet Praktisk arbejde, opgaven og dokumentation. Portfolien, som er en systematisk samling af elevens arbejde, bliver bedømt ud fra en helhedsvurdering. Der fokuseres særligt på dokumentationens korrekthed samt afprøvning og idriftsættelse af installationen. Ved vurderingen indgår portfolien og elevens præstation ved eksamen, dog med vægt på den mundtlige og praktiske håndværksmæssige præstation. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om den praktiske arbejdsopgave udføres sikkerhedsmæssigt korrekt. Nøgleordene for bedømmelsen er kvalitet. 4.2.1 Afholdelse af eksaminationen Eksaminationen kan eksempelvis afholdes som følger: 1. Elevoplæg i ca. 8-10 minutter 2. Eksaminering af elevens kompetencer i ca. 10 minutter 3. Vurdering af det udførte arbejde i ca. 5 minutter her kan skuemester stille uddybende spørgsmål 4. Votering og karaktergivning i ca. 5 minutter 5 Hovedforløb H1, H2 og H3 5.1 Generelt Skuening på H1, H2 og H3 Det er tilfældigt, om skuemestrene deltager i bedømmelsen på uddannelsens 2. skoleperiode eller 3. skoleperiode. Konkret betyder ordningen, at der bliver trukket lod om, hvorvidt skuemestrene deltager ved bedømmelsen af eleverne på 2. eller 3. skoleperiode. Det faglige udvalg vælger, hvilken af de to skoleperioder der skal skues på. Det sker fire uger inden hver afslutning af de to skoleperioder. Fire uger før skuening vil skolen modtage information om, hvorvidt der er skuening på enten 2. eller 3. skoleperiode. Ordningen gælder med virkning fra den 1. januar 2013. Ved afslutningen af H1, H2 og H3 udfører eleven som en del af undervisningen en praktisk opgave eller et projekt. Her skal eleven dokumentere opgavens omfang, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen og omfatter elementer fra hovedforløbets områdefag, bundne specialefag og valgfrie specialefag. Skuemesteren kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse. Lærerens endelige bedømmelse indgår som led i grundlaget for udstedelse af skolevejledning. Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder ved at fremsende klasselister, når skoleperioden begynder. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for gennemgang af den udførte opgave. Prøvegrundlaget er beskrevet i uddannelsesordningen. Side 6 af 18
5.1.1 Generelt for eksaminationsdagen på H1, H2 og H3 Velkomst Velkomst og planlægning af dagen sammen med eksaminator og skuemester. Tidspunkt EVU mailer hurtigst muligt før prøven fagmål, holdlister, bedømmelsesskemaer, notatskemaer, honorarskema samt oplysninger om tid og sted. Sted Prøven foregår på skolen. Relevante informationer om skolen, mødested, lokalet samt kontaktinformationer vil blive sendt til skuemestre. Varighed Prøven afholdes over højst 20 minutter inkl. votering. Det maksimale antal elever pr. dag Prøven skal foretages på en dag, når der er tilmeldt op til 18 elever. Ved 19 elever eller mere skal prøverne fordeles ligeligt over to dage. Dokumentation Skuemesteren skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug. Skuemesteren skal udfylde en skuemesterrapport for at kvalitetssikre svendeprøvens afholdelse. Notater og skuemesterrapport skal sendes til EVU enten via mail (joj@evu.dk) eller pr. post. EVU opbevarer dokumenterne i et år. EVU sender kopi af skuemesterrapporten til de lokale uddannelsesudvalg på skolerne. Skuemesterens rolle Ved afholdelse af prøven deltager skolens lærer som eksaminator. En skuemester fra enten TEKNIQ eller Dansk El-Forbund deltager som kvalitetsobservatør. Det vil sige, at skuemesteren fungerer som en objektiv person, der vurderer prøvens samlede kvalitet herunder elevens præstation ved en kvalitetssikring af eksaminationen, hvor der er mulighed for at spørge ind til de fagmål og kompetencemål, eleven har været igennem på tidligere skoleforløb. Skuemesteren deltager kun ved den mundtlige prøve. Side 7 af 18
5.1.2 Bedømmelse af de enkelte specialers hovedforløb Graduering af fagets mål og vægtning af fejl og mangler: Når elevens præstation skal vurderes, skal skuemester tage udgangspunkt i, i hvor høj grad fagets mål er opfyldt samt omfanget og vigtigheden af fejl og mangler. Den fortrinlige præstation er f.eks. kendetegnet ved en omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle få uvæsentlige mangler. Den tilstrækkelige præstation er kendetegnet ved kun minimalt at opfylde fagets mål. Fagets mål udgør mange ting ved en svendeprøve, dels er der beskrevet kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen, og dels er der beskrevet læringsmål i uddannelsesordningen og skolens lokale undervisningsplan. Derfor er det nødvendigt, at skuemester har gjort sig klart, hvilken prioritering eller graduering han vil give de enkelte kompetencemål i forhold til hinanden. Inden en skuening modtager skuemesteren materiale fra EVU, der giver yderligere informationer om kompetencemål og fagmål. De samme oplysninger findes i Den Store Blå. 5.1.3 Afholdelse af eksaminationen Eksaminationen kan eksempelvis afholdes som følger: 1. Elevoplæg i ca. 5 minutter 2. Eksaminering af elevens kompetencer i ca. 5 minutter 3. Vurdering af det udførte arbejde i ca. 5 minutter her kan skuemester stille uddybende spørgsmål for at kvalitetssikre eksaminationen 4. Votering og karaktergivning i ca. 5 minutter 6 Svendeprøven 6.1 Generelt Den afsluttende eksamen på sidste skoleperiode er fagets svendeprøve, som kvalitetssikrer fag- og kompetencemål for elektrikeruddannelsen. Svendeprøven omfatter en skriftlig prøve og en mundtlig eksamination. BEK nr. 863 af 16/08/2012 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og BEK nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse ved svendeprøven. Side 8 af 18
6.1.1 Generelt for eksaminationsdagen Velkomst Velkomst og planlægning af dagen sammen med eksaminator og skuemester Tidspunkt EVU mailer hurtigst muligt før prøven fagmål, holdlister, bedømmelsesskemaer, notatskemaer, honorarskema samt oplysninger om tid og sted. Sted Svendeprøven foregår på skolen. Relevante informationer om skolen, mødested, lokalet samt kontaktinformationer vil blive sendt til skuemestre. Varighed Svendeprøven afholdes over højst 30 minutter inkl. votering. Maksimalt antal elever pr. dag Svendeprøven skal foretages på en dag, når der er tilmeldt op til 16 elever. Ved 17 elever eller mere skal prøverne fordeles ligeligt over to dage. Dokumentation Skuemesteren skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug. Skuemesteren skal udfylde en skuemesterrapport for at kvalitetssikre svendeprøvens afholdelse. Notater og skuemesterrapport skal sendes til EVU enten via mail (joj@evu.dk) eller pr. post. EVU opbevarer dokumenterne i et år. EVU sender kopi af skuemesterrapporten til de lokale uddannelsesudvalg på skolerne. Skuemesterens rolle Ved afholdelse af svendeprøven deltager skolens lærer som eksaminator. En skuemester fra TEKNIQ og en skuemester fra Dansk El-Forbund deltager som censorer. Censorerne (skuemestrene) er med til at bedømme eleven, mens eksaminator (læreren) eksaminerer. Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af 16/08/2012 Skuemestrene skal i samarbejde med læreren afdække elevens præstation ved en kvalitetssikring af eksaminationen, hvor der er mulighed for at spørge ind til de fagmål og kompetencemål, eleven har været igennem på det nuværende og tidligere skoleforløb. Skuemestrene deltager kun ved den mundtlige prøve. Side 9 af 18
6.2 Den mundtlige svendeprøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en praktisk opgave eller projekt, som skolen har stillet. Prøvegrundlaget er beskrevet i uddannelsesordningen. Den praktiske opgave tager højst 60 klokketimer, og skal afspejle den sidste skoleperiodes indhold. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Skolen udarbejder grundlaget for den praktiske opgave, herunder spørgsmål, opgaver, projekteringsgrundlag og lignende, og besvarelsen danner grundlag for bedømmelsen. Skolen udarbejder en bedømmelsesplan. 6.2.1 Afholdelse af eksaminationen Eksaminationen kan eksempelvis afholdes som følger: 1. Elevoplæg i ca. 8-10 minutter 2. Eksaminering af elevens kompetencer i ca. 10 minutter 3. Vurdering af det udførte arbejde i ca. 5 minutter her kan skuemester stille uddybende spørgsmål 4. Votering og karaktergivning i ca. 5 minutter 6.2.2 Delopgaven Delopgaven, som er nævnt i Det praktiske projekt til specialet, finder kun anvendelse ifølge nedenstående: Alle elever, der er begyndt på hovedforløbet efter den 1. august 2010, er omfattet af ordningen! For elever, der er begyndt på hovedforløbet før 1. august 2010, kan skolen i samråd med LUU lave en overgangsordning. Det faglige udvalg har anbefalet, at alle skoler overgår til svendeprøve inkl. delprøve snarest muligt. Skolen informerer, om de er begyndt på delprøven. Side 10 af 18
6.2.3 Slutkompetencer og indhold i den praktiske prøve Det skal være muligt at afdække elevens slutkompetencer for hele uddannelsen. Slutkompetencerne er delt op i fælles kompetencemål og kompetencemål for det enkelte speciale. Slutkompetencerne og indholdet er beskrevet i de nedenstående afsnit om det praktiske projekt for de enkelte specialer. Her bliver også delopgaven nævnt. En del af praktikopgaven udføres som en afgrænset opgave (delopgave) med en varighed på 8 10 klokketimer. Delopgaven skal udføres som en selvstændig opgave, og skal vise den enkelte elevs evne til at planlægge og effektuere en konkret og naturlig arbejdsopgave samt håndværksmæssige kvalitet, under et naturligt tidspres som afspejler en almindelig arbejdsopgave hos en kunde. Delopgavens indhold skal indgå som en naturlig del af den praktiske opgaves indhold på det enkelte speciale. Det praktiske projekt til specialet Installationsteknik skal indeholde: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder montage og tilpasning af føringsveje, kabling og fortrådning samt placering og montering af komponenter til en centralt styret intelligent bygningsinstallation indeholdende netværk for tele, data og radio/tv. Programmering af en centralt styret intelligent bygningsinstallation indeholdende web interface. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. Det praktiske projekt til specialet Styrings- og reguleringsteknik skal indeholde: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder installation af PLC-styrede automatiske anlæg på maskiner, der indeholder industrielle bussystemer og netværk. Programmering af OPC- servere, SCADA-systemer samt grafiske brugerflader. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. Side 11 af 18
Det praktiske projekt til specialet Kommunikationsteknik skal indeholde: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder installation af et større netværk med aktive komponenter og trådløse enheder, der skaber en samlet løsning af digital kommunikation, der indeholder tele, data og radio/tv (Triple-play). Programmering i forbindelse med konfiguration af brugerrettigheder på et client/server-netværk. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. Det praktiske projekt til specialet Bygningsautomatik skal indeholde: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder installation af HVAC anlæg, adgangskontrolanlæg og decentrale Intelligente Bygningsinstallationer til større bygninger. Programmering af databaser og grafiske brugerflader til præsentation af data fra IBI- og HVACanlæg. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. Det praktiske projekt til specialet Elmontør skal indeholde: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder montage og tilpasning af føringsveje, kabling og fortrådning, placering og montering af komponenter til styring og regulering af belysningsanlæg. Installation af netværk, der indeholder twistet pair og coax kabling. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. 6.3 Den skriftlige svendeprøve De skriftlige opgaver til den afsluttende eksamen udarbejdes og kvalitetssikres af det faglige udvalg. Læreren retter den skriftlige prøve, så den er klar til, at læreren og skuemesteren kan give en endelig votering på svendeprøvedagen. Skolen skal downloade den skriftlige opgave fra EVU s prøvebank. Opgavegrupper fordelt på specialer til den skriftlige svendeprøve: EVU sender den skriftlige opgave inklusive rettemaske til skuemesteren ved indkaldelse af denne. Side 12 af 18
Inden for de enkelte specialer vil den skriftlige svendeprøve bestå af nedenstående emner. Emnerne i de enkelte opgavesæt vil være pointgivet. Specialet Installationsteknik Emne 1. Elektroteknik 2. Love og regler 3. Netværksteknik 4. Automatiske anlæg på maskiner 5. Belysningsteknik Projektopgave a. Love og regler b. Dimensionering c. Energiteknik og miljøkrav d. Belysningsteknik e. Intelligente Bygningsinstallationer f. Kvalitetssikring Specialet Bygningsautomatik Emne 1. Elektroteknik 2. Love og regler 3. Netværksteknik 4. EMC 5. Ventilation, varme og køl 6. Sikrings- og overvågningsanlæg Projektopgave a. Love og regler b. Dimensionering c. Energioptimering d. Integration og dataopsamling e. Intelligente Bygningsinstallationer f. Kvalitetssikring Specialet Styrings- og Reguleringsteknik Emne 1. Elektroteknik 2. PLC 3. Reguleringsteknik 4. Love og regler 5. Kredsskemaer 6. Pneumatik/hydraulik 7. Dataopsamling og behandling Projektopgave a. Love og regler b. Dimensionering c. Styringsteknik d. Reguleringsteknik e. Kvalitetssikring Specialet Kommunikationsteknik Emne 1. Elektroteknik 2. Love og regler 3. Netværksteknik 4. Digital kommunikation 5. Datateknik Projektopgave a. Love og regler b. Dimensionering c. Digital kommunikation d. Datateknik e. Dataanlæg f. Kvalitetssikring Specialet Elmontør Emne 1. Elektroteknik 2. Love og regler 3. Netværksteknik 4. Kvalitetssikring Projektopgave a. Love og regler b. Dimensionering c. Installations- og montageteknik g. Kvalitetssikring Side 13 af 18
Ved den skriftlige prøve anvendes et pointsystem, hvor 100 point sammenlagt er maksimum. De enkelte opgaver pointgives, og karakteren bestemmes ud fra følgende omsætningstabel. Omsætningstabel: Point Karakter 96 100 12 86 95 10 70 85 7 60 69 4 51 59 2 25-50 0 0 24-3 6.3.1 Væsentlig vægtning i de skriftlige opgaver Opgaverne Love & Regler, Dimensionering samt Kvalitetssikring er gennemgående temaer i opgavesættene for alle specialerne. Derved skal vægtningen af fejl og mangler i disse opgaver betragtes som væsentlige. Opgaverne skal i disse emner løses fejlfrit; enkelte fejl i opgaven udløser en halvering af point, og således kan karakteren 12 ikke opnås. 6.4 Bekendtgørelsens bestemmelser om svendeprøve Jf. Punkt 6. Bedømmelse og beviser mv. i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it. BEK nr. 509 af 31/05/2012. 6.1 Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder skolen i samråd med det faglige udvalg en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.1. Den afsluttende prøve består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Indholdet af prøven tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. De hjælpemidler, der er anvendt i undervisningen, må benyttes. 6.1.2. Den skriftlige prøve løses inden for en varighed af to klokketimer. 6.1.3. Den mundtlige prøve varer højst 20 minutter. Prøven tager udgangspunkt i dels uddannelsens indhold og dels i et praktisk projekt, der udarbejdes inden for højst 60 timer i den sidste skoleperiode i uddannelsen. 6.1.4. Læreren (eksaminator) og skuemestrene (censorer) afgiver en samlet karakter for den skriftlige prøve og en samlet karakter for den mundtlige prøve. 6.1.5. Hvis læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorer) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af karaktererne afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, rundes der op. Side 14 af 18
Der kan ikke oprundes til bedømmelsen Bestået. Skuemestrene (censorerne) deltager kun under prøvernes bedømmelse. 6.2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståetkarakter i hvert enkelt område og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget. 6.3 For elever, der afslutter uddannelsen, skal svendeprøven være bestået. For at bestå svendeprøven kræves, at eleven har bestået både den skriftlige og den mundtlige prøve. 6.4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.5. På uddannelsesbeviset (svendebrevet) påføres resultatet af den afsluttende prøve. Den samlede karakter for prøven fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige og for den mundtlige prøve. 6.6. Prøvekarakteren fremgår af svendebrevet. Det faglige udvalg kan for veludført svendeprøve påtegne svendebrevet med Veludført/Særdeles veludført. 7 Karakter 7.1 Karakter og votering ved svendeprøven Eksaminator og skuemester voterer gennem en konstruktiv dialog og kommer frem til en karakter for hver enkelt elev. Skuemester og eksaminator skal huske at gøre notater om præsentationen og karakterfastsættelsen til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en evt. klagesag. Ved karaktergivningen er det vigtigt, at skuemester er opmærksom på, at eleven som udgangspunkt har karakteren 12 ved opstart af eksaminationen. Eksaminator og skuemester afgiver en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige prøve. Side 15 af 18
7.2 Karaktergivningen Ministeriet for Børn og Undervisnings definition af 7-trinsskalaen er følgende: Karakter ECTS Betegnelse Beskrivelse 12 A Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 10 B Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 C Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 D Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 E Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål 00 Fx Den utilstrækkelige præstation - 3 F Den ringe præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation 7.2.1 Svendeprøvekarakteren Den endelige svendeprøvekarakter udregnes som et gennemsnit af delkarakteren for den skriftlige og mundtlige del. Gennemsnittet beregnes med en decimal. 7.2.2 Beståelse af svendeprøven Svendeprøven er bestået, når eleven har opnået mindst 02 i både den skriftlige og den mundtlige svendeprøve. Kravet om beståelseskarakteren 02 kan ikke opnås ved afrunding. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet betegnelserne Veludført og Særdeles veludført, som beregnes på baggrund af den gennemsnitlige karakter. Udmærkelserne beregnes således: 1)»Veludført«, når eleven har opnået. 7 9,9 2)»Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10,0-12. Side 16 af 18
Uenighed om karaktergivningen Er der uenighed om karakteren, skal læreren afgive sin karakter og skuemestrene deres karakter (én karakter) den endelige karakter er så gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste hele karakter. Ligger karakteren midt imellem to karakterer, rundes der op til nærmeste karakter. Er der uenighed imellem de to skuemestre, skal disse afgive hver deres karakterer den endelige skuemesterkarakter er så gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste hele karakter. Ligger karakteren midt imellem to karakterer, rundes der op til nærmeste karakter. Der kan ikke rundes op til bedømmelsen Bestået. 8 Hvis noget går galt Sygdom Skuemester Hvis en skuemester bliver forhindret i at deltage i eksaminationen, kontaktes Jonna Jensen i sekretariatets administration på direkte telefonnummer 22 59 99 44 eller EVUs hovednummer 36 72 64 00. Elev Hvis en elev forhindres i at møde til svendeprøven pga. sygdom eller anden dokumenteret hindring, varetager skolen dette. Eleven skal derefter have mulighed for at aflægge en sygeprøve snarest muligt. Sygeprøven består kun af de dele af prøven, som ikke er gennemført. Skolen aftaler efterfølgende en ny eksamen med sekretariatet. Eksaminator Hvis eksaminator/lærer bliver syg, skal skolen udpege en anden til eksaminator. Uregelmæssigheder Såfremt der er mistanke om snyd, indberettes dette til EVU og skole; dette gælder kun ved grundforløbsprøven samt svendeprøven. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal bortvises fra prøven af uddannelsesinstitutionen. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (paragraf 19) Hvis eleven dumper For grundforløbsprøven og svendeprøven En elev, der dumper i skriftlig eller mundtlig prøve, skal kun op igen i den del, han er dumpet i. Skolen meddeler Jonna Jensen i sekretariatets administration, hvem der er dumpet, samt hvad eleven er dumpet i. Jonna Jensen arrangerer en ny prøve sammen med skole og skuemester. Klageadgang og klagefrist I forbindelse med den afsluttende eksamen skal eleverne orienteres af skolen om mulighederne for Side 17 af 18
klageadgang og frister, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af 16. august 2012. Eleven skal indgive klage om prøven, der skal være skriftlig og begrundet, til skolen senest 2 uger efter, at prøvebedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde, jf. 43, stk. 3 der omhandler stk. 1 og 2. Klager vedrørende bedømmelse af prøve afholdt som svendeprøve afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg, jf. 36, stk. 2. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og meddeles af skolen til klageren, jf. 40. Afgørelsen kan gå ud på: 1. Tilbud om ny bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, 2. Tilbud om ny prøve, eller 3. At klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på, at der tilbydes en ny bedømmelse eller ny prøve, skal klageren informeres om, at det kan resultere i en lavere karakter. Hvis klageren ønsker at acceptere tilbuddet om ny bedømmelse eller ny prøve, skal meddelelse herom gives senest 2 uger efter, at meddelelsen om afgørelsen er afgivet, jf. 41. Side 18 af 18