Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 2. kvartal 2009 [ Stig Mellergaard ] Souschef, Kontor for husdyrsundhed Fødevarestyrelsen Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 2. kvartal 2009. Situationen i 1. kvartal 2008 blev publiceret i DVT nr. 14, 2009. Artiklen er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EUs Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EUs Animal Disease Notification System (ADNS) - et system hvortil alle EU-lande samt en række associerede lande skal indberette de primære af alvorligt smitsomme sygdomme inden for 24 timer fra første. En nærmere beskrivelse af de i artiklen nævnte sygdomme kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: www. fvst.dk > Dyresundhed > Dyresydomme og zoonoser > Sygdomsoversigt og på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside: www.vet.dtu.dk. Aviær influenza (AI) I 2. kvartal 2009 har der ikke været fund af HPAI H5N1 i EU. Sygdommen huserer dog stadig i Asien, og der er påvist hos en lang række vildfugle omkring Qinghai-søen i Kina i forbindelse med fuglenes træk til ynglepladserne i Mongoliet. Der er efterfølgende observeret hos vildfugle længere nordpå i Mongoliet og på russisk territorium. Dette udbredelsesmønster er identisk med det mønster, man så ved spredning af sygdommen til Østeuropa i 2006. Der er i 2. kvartal kun fundet tilfælde af LPAI i EU. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Tyskland Tyskland rapporterede den 2. april 2009 om et af LPAI H7N7 i en kalkunbesætning med ca. 16.800, 5 uger gamle kalkuner beliggende i Kleve i Nordrhein-Westfalen tæt ved den hollandske grænse. Dyrene havde haft respirationsproblemer i den forudgående uge med en dødelighed på ca. 2 pct. Kalkunernes oprindelsesbesætning blev undersøgt og fundet negativ. Besætningen ejes af et selskab, som yderligere ejede 20 kalkunbesætninger, og firmaet foranledigede test af alle disse med negativt resultat. Kalkunbesætningen samt alt fjerkræ indenfor en radius af 1 km (2 besætninger med 70 dyr) blev aflivet. Ejeren af kalkunbesætningen har anlagt sag mod de tyske myndigheder vedrørende kravet om aflivning af dyrene. På bedriften var der også en svineavlsbesætning. Der blev foretaget undersøgelse af svinene i besætningen samt i andre svinebesætninger inden for 1 km zonen, og alle fandtes negative. Alle restriktioner blev ophævet den 28. april 2009. Figur 1. LPAI tilfælde i Italien i 2. kvartal 2009. Italien I april og maj blev der påvist seks af LPAI i Italien, med 4 LPAI H5 i Norditalien og to LPAI H7 i hhv. det centrale og nordlige Italien. H5 dene i Norditalien har været hos slagtekalkuner (Figur 1). Det første fund blev gjort den 20. april 2009 i provinsen Cremona i overvågningsprøver taget i forbindelse med slagtning af kalkuner. Der havde i den første besætning været observeret respirationsproblemer med svag forøget dødelighed i slutningen af marts. I den efterfølgende screening i nabobesætningerne fandtes yderligere én inficeret besætning, hvor der også tidligere havde været observeret respiratoriske problemer. Dyrene blev slagtet. De efterfølgende undersøgelser viste, at det drejede sig om LPAI H5N7. Den 11. maj 2009 fandtes en kalkunbesætning i Veneto-provinsen seropositiv overfor LPAI H5, men negativ for viruspåvisning ved PCR analyse af trachealsvaber. Der fandtes ingen kliniske symptomer. En nærved liggende kontaktbesætning blev undersøgt, og her blev der påvist virus ved PCR, men ingen seropositive dyr, hvilket indikerer, at der var tale om en nylig opstået infektion. Der fandtes ingen sygdomstegn. Ingen af de ca. 28.500 kalkuner i de to sidstnævnte besætninger havde opnået slagtestørrelse, hvorfor de blev aflivet. Der blev indført krav om test af dyrene før flytning og en reduktion af populationsdensiteten i området ved at begrænse genbesætning af tomme 24 Dansk Veterinærtidsskrift 2009 15. oktober Nummer 20 Årgang 92
i Europa besætninger, der havde sendt dyrene til slagtning. I Umbrien blev der den 18. maj 2009 påvist H7N3 i en kalkunbesætning i forbindelse med overvågning på slagteriet. Besætningen bestod af 80.000 dyr. Halvdelen, hunnerne, var sendt til slagtning den 15. april og analyser af blodprøver fra disse var negative for AI. Blodprøver taget i forbindelse med slagtningen af de resterende kalkuner den 18. maj viste sig imidlertid at indeholde LPAI H7N3. Det sidste H7 tilfælde fandtes 3. juni i Piemonte i en blandet fjerkræbesætning med ca. 9.000 stykker fjerkræ bestående af mange forskellige arter. Alle disse dyr blev aflivet. I løbet af juni 2009 blev der påvist yderligere syv nye af LPAI H7 i Norditalien (Figur 1). I Piemonte har der været tre, to hos handelsmænd, som havde et stort udvalg af forskellige fuglearter, og et enkelt hos en avlsbesætning. Tilfældene fandtes ved overvågning. Der fandtes ingen kliniske symptomer eller dødelighed. I Emilia Romagna blev der påvist tre også hos handelsmænd, der havde mange forskellige fuglearter. Der fandtes ingen kliniske symptomer eller dødelighed. Det lykkedes at isolere virus fra besætningerne. Det sidste tilfælde var i Veneto også hos en handelsmand. Her kunne der i modsætning til de øvrige ikke isoleres virus. Alle besætningerne blev aflivet, og der blev iværksat intensiveret overvågning i områderne omkring dene specielt i kalkunbesætninger. Kilden til virus er sandsynligvis vildfugle, og der er efterfølgende sket yderligere spredning via handel. Spanien I Navarra provisen i Nordspanien blev der den 16. juni 2009 påvist et tilfælde af LPAI H5 i en slagteandebesætning. Ænderne stammede fra Frankrig, men havde været fem uger i Spanien. Infektionen var påvist ved overvågning, og der blev ikke set kliniske symptomer eller dødelighed som følge af infektionen. Besætningen var en del af et lukket produktionssystem, hvor dyrene flyttes til tre forskellige lokaliteter i løbet af produktionsperioden. Der gennemførtes rutineovervågning med 40 sera og 40 kloaksvabere, og der fandtes H5 i to prøver fra én af 11 epidemiologiske enheder på bedriften. De øvrige enheder blev undersøgt, og der fandtes positiv reaktion i én ud af 135 prøver. Der gennemføres for indeværende yderligere undersøgelse af denne prøve. Man besluttede i første omgang kun at aflive enheden med påvist infektion. Der har ikke været muligt at isolere virus fra ænderne. Området, hvor besætningen er beliggende, er et udpeget»højrisikoområde«, idet der findes en del rastepladser for trækfugle, og der gennemføres en intensiveret overvågning af vildfugle. Der er ikke blevet påvist LPAI i de analyserede vildfugleprøver. Newcastle Disease (ND) Belgien Belgien har rapporteret tre af ND i duer i 2009. Det er altid den duespecifikke ND type, der påvises, og det sker hvert år i forårsperioden. Det første tilfælde i Bevel stammede fra medio marts 2009, hvor virus var fundet i en død uvaccineret due. Resten af dyrene blev vaccineret og sat i karantæne i 60 dage. Det andet i Nieuwerkerken fandtes i en duebestand, hvor 40 uvaccinerede ungduer blev inficeret af en vild ungdue, der fløj til dueslaget. De 40 ungduer blev alle syge og måtte til sidst aflives. Det seneste fandtes den 6. maj 2009 i et dueslag med 64 prydduer. En enkelt døde, mens resten blev vaccineret og sat i karantæne. Holland Der har siden 12. marts 2009 i alt været påvist fire af ND i duer i Holland. Alle duer var uvaccinerede. Den hollandske tilgang til første var aflivning af alle fugle i besætningerne med efterfølgende desinfektion. Ved de efterfølgende valgte man at aflive de syge dyr og vaccinere resten. De sidste har sammenhæng, idet der har været flytning af duer fra det andet til de to efterfølgende. Der blev indført 60 dages karantæne for dyrene, og de skal gentestes inden restriktionerne ophæves. Bulgarien Der har i andet kvartal været rapporteret seks af ND i den sydøstlige del af Bulgarien i distriktet Kardjaly. Udbruddene er fundet i baggårdsbesætninger. Området er et bjergrigt område med en stor tæthed af små landsbyer, hvor der er fritgående landsbyfjerkræ. Alt fjerkræ i de berørte landsbyer blev aflivet. Det formodes, at smitte er sket ved direkte kontakt til vildfugle. Bluetongue (BT) Alle de BT ramte EU-lande gennemfører vaccination mod de serotyper, der cirkulerer i de respektive lande. Portugal, Spanien og Frankrig vaccinerer mod bluetonguevirus type 1 (BTV-1) og BTV- 8, mens de øvrige lande kun vaccinerer mod BTV-8. Der har i 2. kvartal kun været meddelelse om viruscirkulation i Frankrig af begge virustyper. I Frankrig har BTV- 1 været koncentreret til den sydvestlige del af landet, mens BTV-8 fandtes i > Dansk Veterinærtidsskrift 2009 15. oktober Nummer 20 Årgang 92 25
Figur 2. Udbredelsen af de forskellige serotyper af bluetonguevirus i EU med udgangen af 2. kvartal 2009 (Kilde: EU Kommissionen). den øvrige del. Overvågningsundersøgelser, gennemført i foråret, har dog vist, at BTV-1 også har været spredt rundt i det BTV-8 afficerede område. Denne spredning synes at have fundet sted i 2008, og synes at være sket ved transport af dyr. Da Frankrig har både BTV-1 og 8, er alle de europæiske lande, hvor der kun findes BTV-8, afhængige af, at Frankrig får lagt en effektiv vaccinationsbarriere mod BTV-1. Hvorvidt det lykkes, vil blive anskueliggjort i løbet af 3. kvartal. Den franske vaccinationskampagne har ikke været gennemført systematisk, idet der på lokalt niveau har været forskellige prioriteringer, hvor især dyr der skulle eksporteres, har haft højest prioritet. Figur 2 viser status for udbredelsen af de forskellige serotyper af BTV, der florerer i EU inden cirkulationen af BTvirus begynder i juli måned Klassisk svinepest Tyskland Der var med udgangen af 2. kvartal 2009 fundet i alt 43 tilfælde af svinepest fordelt med 35 i området øst for Rhinen i Nordrhein-Westfalen og Rheinland Pfalz og otte tilfælde i Pfalz i et område, der grænser op til Frankrig. De tyske myndigheder anmodede hobbyholdere af svin, som var beliggende inden for restriktionszonerne, om at stoppe produktionen, og 127 besætninger er blevet lukket til dato. Besætningerne vil modtage kompensation fra staten. Det er et krav, at dyrlæger i forbindelse med indledning af antibiotikabehandling i svinebesætninger inden for det etablerede restriktionsområde, skal indsende prøvemateriale til diagnostik for svinepest Der gennemføres et intensivt virologisk testprogram af nedlagte vildsvin, samtidig med der gennemføres et intensivt vaccinationsprogram. Ungarn Ungarn har stadig udbredt svinepest hos vildsvin i Nógrád og Pest regionerne. Der er siden januar 2007 fundet 256 tilfælde. Der synes dog at være en reduktion i antallet af påviste tilfælde i 1. kvartal 2009 sammenlignet med samme periode i 2008. Udbruddet begyndte i Nógrád i januar 2007 og bredte sig i april 2008 vestpå til naboregionen Pest. Seroprævalensen i Nógrád og Pest regionerne ligger på ca. 25 pct.. Der findes også seropositive dyr i de tilgrænsende regioner mod øst, hvorfor man har udvidet restriktionszonerne til også at omfatte disse områder. Ungarn vil nu indlede et vaccinationsprogram i området for at få udryddet sygdommen. Samtidig skal jagttrykket øges med en forøgelse af nedskydningen af voksne dyr med 10 pct. og ungdyr under 1 år med 20-25 pct., og sobestanden skal reduceres med 20 pct.. Der vil blive indført en dusørordning for at øge indsendelsen af vildsvin til undersøgelse på laboratoriet. Slovakiet I Slovakiet grænser hele området, hvor der findes svinepest hos vildsvin, op til de inficerede områder i Ungarn. Slovakiet har i 2008 måtte udvide området parallelt med udvidelsen af det ungarske inficerede område. Det seneste tilfælde af svinepest hos vildsvin var påvist i juli 2008. Slovakiet har gennemført vaccination i de seneste fire år. Der gennemføres som i Tyskland og Frankrig tre årlige vaccinationskampagner. Siden vaccination blev indledt i 2005, er der påvist 27 virologisk positive vildsvin. I 2008 fandtes i alt fire positive dyr, og der er endnu ikke påvist positive dyr i 2009. Alle nedlagte vildsvin inden for vaccinationsområdet bliver undersøgt serologisk og virologisk for tilstedeværelse af svinepest. Der er fra 2009 også indført en intensivering af svinepestovervågningen i tamsvinebesætninger inden for vaccinationsområdet. Vaccinationen er ikke udført optimalt i Slovakiet, idet seroprævalensen er under 20 pct., hvor den burde have været over 60 pct.. Frankrig Frankrig har haft seks tilfælde af svinepest i vildsvin i den nordøstlige del af landet grænsende op til Pfalz i Tyskland. Der gennemføres vaccination i området. Rumænien Rumænien har indført en række tiltag, der skulle hindre eventuel spredning af svinepest. Der gennemføres nu krav om individuel mærkning af alle baggårdssvin. Baggårdssvin må ikke flyttes udenfor deres oprindelsesområde. Salg af kød og kødprodukter fra baggårdssvin er forbudt produktion er kun til familiens egen konsumption. Alle kommercielle besætninger skal 26 Dansk Veterinærtidsskrift 2009 15. oktober Nummer 20 Årgang 92
WNF er en af de sygdomme, som har potentiale til at spredes mod nord, i forbindelse med klimaændringerne. Figur 3. Den geografiske fordeling af af smitsom blæreudslet i Italien i 2. kvartal 2009. have udarbejdet en smittebeskyttelsesplan. Vaccination mod svinepest af baggårdssvin gennemføres for sidste gang i 2009 i henhold til aftale med EU. Hensigten med de ovennævnte stramninger er, at besætningsejerne skal forberede sig til en situation, hvor der ikke vaccineres. Rumænien planlægger at vaccinere vildsvin i en bufferzone op til Ukraine og Moldova i 2010. Der har ikke været af svinepest i Rumænien siden oktober 2007. West Nile Fever (WNF) West Nile Fever har på det seneste kun været rapporteret fra Italien, men Ungarn har haft enkelte tilfælde inden for de seneste år, som ikke har været afrapporteret i officiel regi, men som der blev informeret om i 2. kvartal 2009. Ungarn I 2003 fandtes et tilfælde af gåseencephalitis med en dødelighed på 14 pct. forårsaget af WNF-virus lineage 1. Der blev samtidig set enkelte tilfælde af encephaliter hos mennesker. I 2004-05 fandtes tilfælde af encephaliter hos en række forskellige rovfuglearter og et enkelt tilfælde hos får. Her var der tale om WNF lineage 2. Der fandtes ingen WNF tilfælde i 2006. I 2007 fandtes kliniske symptomer og dødsfald i to gåseflokke forårsaget af WNF lineage 2. Der fandtes også et tilfælde hos en hest, som blev aflivet. Der blev også observeret en række tilfælde hos rovfugle samt fire akutte tilfælde hos mennesker. I 2008 fandtes 12 tilfælde hos rovfugle, tre hos heste og 14 tilfælde hos mennesker. Før 2008 fandtes tilfældene i den sydøstlige del af Ungarn på den ungarske slette Pustaen især omkring nogle store naturområder med store vildfuglebestande mod grænsen til Rumænien, mens tilfældene i 2008 fandtes i den nordvestlige del af landet. Smitsom blæreudslet (SVD) Italien Der har i alt været påvist 15 tilfælde af SVD i 2009 (Figur 3 og 4). I Calabrien har der været tre tilfælde i maj-juni. Det første i en handelsbesætning og de to efterfølgende i slagtesvinebesætninger med kontakt til handelsbesætningerne. I april fandtes et tilfælde i en handelsbesætning på Sicilien. Der gennemføres månedlig overvågning for SVD i handelsbesætninger og halvårlige undersøgelser i slagtesvinebesæt- Figur 4. Den månedlige fordeling af smitsom blæreudslet i Italien i 2009. ninger. I de seneste år har SVD-dene primært haft sit udgangspunkt i handelsbesætninger med efterfølgende spredning herfra til slagtesvinebesætninger. Der synes at være et behov for en mere stram styring af handelsbesætningerne, hvis man vil problemet til livs. Q-feber Bakterien Coxiella burnetii findes af og til som årsag til aborter hos kvæg, får og geder. Sygdommen er en zoonose og kan hos mennesker give influenzalignende symptomer med luftvejsproblemer. Sygdommen er ikke anmeldepligtig i Danmark. Der har dog været en del diskussioner om sygdommens betydning under danske forhold, og derfor vil der i det efterfølgende blive beskrevet et tilfælde, hvor det zoonotiske aspekt har haft alvorlige konsekvenser for lokalsamfund i Holland Holland I 2007 blev Q-feber påvist i syv malkegedebesætninger og hos over 350 personer i området omkring byen Oss beliggende i provinsen Noord Brabrant i det sydlige Holland. I 2008 blev sygdommen registreret hos over 1.000 > Dansk Veterinærtidsskrift 2009 15. oktober Nummer 20 Årgang 92 27
Figur 5. Udbredelsen af Q-feber tilfælde i Holland i 2008. De grønne pletter angiver i fåre-gedebesætninger i alt 24 og de røde pletter fordelingen af humane. (Kilde: Animal Health Service, Dr. Piet Vellema). personer i provinsen. Den geografiske fordeling af i gede- og fårebesætninger samt humane i 2008 fremgår af figur 5. I 2009 har der med udgangen af 2. kvartal været påvist Q- feber i 4 malkegedebesætninger og hos 1.133 personer. Kilden til de humane formodes at være inficerede gede- og fårebesætninger i området. Noord Brabrant er et af de mest gedetætte områder i Holland. Især malkegeder holdes i åbne stalde på dybstrøelse, som udbringes på marker, efter at fødslerne er overstået i foråret. Smittespredningen til mennesker formodes at ske ved luftbåren spredning af bakterien i forbindelse med fjernelsen af dybstrøelsen fra staldene. Udbringningen af gødningen på marker synes at være af mindre betydning som smittekilde, idet dette sker på landbrugsjord udover det meste af Holland. De humane tilfælde har været koncentreret til Noord Brabrant, hvor de store malkegedebesætninger er beliggende. Tømning Tabel 1. Registrerede BSE- i 2008 og 1. og 2. kvartal 2009. Land i 2008 i 1. kvartal 2009 i 2. kvartal 2009 Belgien 0 0 0 Cypern 0 0 0 Danmark 0 0 0 Estland 0 0 0 Finland 0 0 0 Frankrig 8 3 2 Grækenland 0 0 0 Holland 1 0 0 Irland 23 4 1 Italien 0 0 0 Letland 0 0 0 Litauen 0 0 0 Luxemburg 0 0 0 Malta 0 0 0 Polen 4 3 1 Portugal 18 6 0 Schweiz 0 0 0 Slovakiet 1 0 0 Slovenien 0 0 0 Spanien 25 7 4 Storbritannien 42 5 2 Sverige 0 0 0 Tjekkiet 0 0 2 Tyskland 2 0 2 Ungarn 0 0 0 Østrig 0 0 0 Total 124 28 14 af staldene foregår primært i maj-juni, hvilket falder sammen med toppen for de humane. De hollandske myndigheder besluttede i slutningen af 2008 at gøre Q-feber anmeldepligtig og tilbyde frivillig vaccination af større gede- og fårebesætninger samt dyr på besøgelandbrug i et område i Noord Brabrand. I 2009 blev anmeldepligten præciseret til at skulle ske i tilfælde af mere end tre aborter inden for 30 dage i besætninger med under 100 dyr, og for større besætninger ved mere end 5 pct. aborter inden for 30 dage. Besætningerne vil blive underlagt restriktioner, således at der ikke må komme besøgende i besætningen i tre måneder og der må ikke fjernes gødning fra staldene i tre måneder. I 2009 gennemføres tvungen vaccination mod Q-feber i fåre- og gedebesætninger på over 50 dyr samt på besøgslandbrug i højrisikoområder, Noord Brabrant og naboprovinsen Gelderland, mens der kan vaccineres på frivillig basis i resten af landet. Der benyttes en inaktiveret vaccine, Coxevac, produceret af CEVA. Vaccinen har fået en midlertidig markedsføringstilladelse i Holland. Der er ligeledes blevet indført retningslinjer for hygiejniske tiltag i driften af besætningerne med henblik på at begrænse smittespredning til mennesker. BSE Som det fremgår af tabel 1 synes tendensen i antallet af BSE også at være faldende i 2009 i forhold til 2008. 28 Dansk Veterinærtidsskrift 2009 15. oktober Nummer 20 Årgang 92