tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær at tegne ting fra naturen med blyant og kul. Træer, blade, frugter og blomster.
Undersøgelse BRUG DINE ØJNE Når vi tegner, bruger vi tit de billeder, vi i forvejen har inde i hovedet til at tegne efter. Det lyder måske mærkeligt, men de måder vi i forvejen opfatter et træ eller en blomst på, forstyrrer os, når vi skal tegne ting, som de ser ud i virkeligheden. De fleste mennesker har en helt bestemt måde at tegne et træ, en sky eller en blomst på. Men i naturen er der sjældent to blomster, to skyer eller to træer, der er ens. Med disse øvelser kan I måske blive lidt bedre til at kigge på og tegne naturen. I øvelserne her bruges kun gråtoner (sort/hvid). De kan sagtens efterfølges af tegninger og malerier med tusch, farveblyanter, oliekridt eller akvarel. AT TEGNE ER OGSÅ ET SPROG At lære at tegne kan godt sammenlignes med at lære at skrive. For at kunne skrive, har man brug for at kunne bogstaver, tegn, ord, grammatik og meget mere. Når man tegner skal man lære noget om materialer, streger, flader, skra-veringer, perspektiv og om, hvordan det, man ser med øjet kommer ned på papiret. Men det vigtigste er også her at øve sig. Ligesom man ikke kan forvente at kunne skrive en lang roman, første gang, man går i gang med at lære bogstaverne, tager det også tid at lære at tegne.
tegning TEGN ET TRÆ Sæt jer et sted, hvor I ikke bliver forstyrret, og hvor I ikke kan se på træerne. Det kan være en god ide at lave denne øvelse hjemme i klasseværelset, før I tager af sted. Brug fem minutter på at tegne et træ på et stykke A4-papir med en HB blyant. Denne tegning bruges til sidst til at sammenligne med de blyantstegninger I har lavet af træer på Krogerup.
Undersøgelse TEGNING AF NATUREN LIDT OM BLYANTER Blyanten er et fantastisk tegneredskab. Den kan bruges både til hurtige skitser og til meget detaljerede og naturtro tegninger. En blyant er normalt lavet af træ med en hård kerne indeni. Kernen består af ler og kul, og forholdet mellem de to stoffer afgør, hvor hård blyanten er. Jo mere ler, der er i blyanten, jo hårdere er den, og jo lysere og tyndere bliver den streg, blyanten sætter på papiret. Hvis der er mere kulstof i kernen bliver stregen mørkere og hurtigt bredere, når kernen smitter af og smuldrer. Bløde blyanter skal spidses ofte, hvis man vil have en tynd og skarp streg. Man kan på de fleste blyanter se, hvor hård den er. På blyanten findes en kode af bogstaver og tal, der angiver hårdheden. Lige i midten mellem det hårde og det bløde findes blyanterne med mærket HB. De hårdeste blyanter er mærket 9H og de blødeste 9B. Der findes altså i alt 19 forskellige hårdhedsgrader. 9B 8B 7B 6B 5B 4B 3B 2B B HB H 2H 3H 4H 5H 6H 7H 8H 9H Nu har man ikke i starten brug for så mange forskellige slags blyanter. Det er fint at starte med fire forskellige fx 2H, HB, 2B og 4B. Husk også et viskelæder og en blyantsspidser. TEGN ET TRÆ IGEN Alle får udleveret en tegneplade, papir, fire blyanter, et viskelæder og en blyantsspidser. I starter med en fælles forklaring på blyanternes hårdhedsgrader og fordele ved hårde og bløde blyanter. Start altid med den hårdeste blyant til de fine første streger og slut af med at lægge de mørkeste steder og skygger med den blødeste blyant. Undervejs kan I naturligvis hele tiden skifte. Brug viskelæderet så lidt som muligt. Sørg for at tegne omridset meget lyst med den hårde blyant først. Så kan I styre efter det senere. De fine lyse streger, I begyndte med, vil være næsten usynlige på den færdige tegning. I kan blande og udviske stregerne med fingeren, hvis I har brug for at få lidt blødere streger eller grå flader. Med viskelæderet kan man til sidst skabe helt lyse felter, hvor lyset falder på stammerne, og så kan det naturligvis bruges til helt at fjerne uønskede streger. Prøv kun at tegne et enkelt træ. Lad være med at tegne baggrund og husk at tegne rødderne, hvor de går ned i jorden. Sæt jer foran træet, mens I tegner. Tag jer god tid til engang imellem at se grundigt på både træet og jeres tegning. Denne øvelse virker meget forskelligt om vinteren og om sommeren. Træerne tegnes måske lettest uden for mange blade. Derfor er det en god vinter- eller efterårsaktivitet, og I kan jo løbe en tur ind imellem, hvis det bliver for koldt at sidde ned. En enkelt huskeregel, når man tegner træer er, at grenene altid bliver tyndere og tyndere, jo længere væk de forgrener sig fra roden. For at tegne en skygge eller få en bestemt form frem, kan I bruge skraveringer. En bestemt grå tone kan bringes frem ved at tegne et antal streger ved siden af hinanden med et bestemt mellemrum. Stregerne følger mange gange formen af stammen på træet. Tykkere streger eller flere streger tættere sammen giver en mørkere grå tone. Man kan også lade stregerne følge de naturlige bugtninger i træets bark og endelig kan man skravere med streger, der krydser de første. Det kaldes krydsskravering, og det kan give en meget mørk farve og fremhæve en bestemt form på træer. Slut af med at finde jeres egne tegninger fra klasseværelset frem og sammenlign. Ved I hvilket slags træ I har tegnet? Kan I se, hvilke træer, de andre har tegnet?
tegning
Undersøgelse LIDT OM KUL I kan også tegne med trækul. Trækul bruges til store tegninger, hvor der ikke er behov for mange detaljer. Trækullet afgiver farve på alle sider, så det kan vendes og drejes, så det giver streger og felter med mange forskellige bredder. Trækullet er træ, der har været delvist brændt uden at være i direkte kontakt med ilden og for meget ilt, så det ikke er blevet til aske. LAV JERES EGET TEGNEKUL I kan selv lave jeres eget trækul på bålpladsen. I skal bruge noget flækket træ på tykkelse med en blyant og cirka ti centimeter langt. Det er lige meget om træet er friskt eller tørt. I kan også bruge grenstykker, hvis I ikke kan flække træet med en økse. Birketræ og lindetræ er fint, men I kan bruge alle træsorter. Hvis I har en gammel kagedåse, lægger i bare træstykkerne ned i den og fylder op med strandsand. Sæt låget på, og læg dåsen ind nederst i et bål under konstant varme i en times tid. Lad kagedåsen køle af, og I kan tage de fineste stykker tegnekul op. Har I ikke en gammel kagedåse, kan I også lægge træstykkerne ned under en jerngryde. Tæt omkring gryden med sand og byg et bål op over gryden. Lad det brænde en times tid, som med kagedåsen, og husk at lade gryden køle ned, inden I løfter låget. Ellers kan der gå ild i trækullene. EN TEGNING MED TRÆKUL Når I tegner med trækul, er det godt at bruge papir i A3- størrelse. Ellers kan det let blive lidt gnidret. Kultegningerne kommer bedst til deres ret på afstand. Med kullet kan man tegne hurtige tegninger og skitser, der virker meget sort/hvide. I kan for eksempel lave nogle meget smukke vinterbilleder med sne og mørke træer med kullet. Det er også en god ide at tegne en enkelt gren eller forstørre en anden detalje i naturen i en kultegning. Endelig er kultegningen god til at tegne de bløde runde former i et landskab eller til at tegne hurtige portrætter af hinanden. Kultegninger skal fikseres til sidst. Det betyder, at man sprøjter et tyndt lag lak over tegningen, så den ikke tværes ud. Lakken hedder fiksativ og kan købes, hvor man ellers køber tegneartikler. FLERE TEGNINGER Både blyanterne og kullet kan naturligvis bruges til at tegne mange andre ting. Det kan være sjovt at have tegninger af jeres egen have fra flere forskellige årstider. Om sommeren og efteråret, når blomsterne blomstrer og afgrøderne vokser sig store, er det den bedste årstid for en nature morte. NATURE MORTE FRA HAVEN Nature morte betyder egentlig den døde natur, og i en nature morte tegning gengiver man ting fra naturen og nogle gange også fra dagligdagen. På tysk kalder man det et stil-leben, som betyder det stille liv. I 1600- tallet malede man især i Holland og Belgien masser af dens slags malerier. Det gælder om at lave en opstilling af ting, der males (eller som her hos jer tegnes) meget naturalistisk. Det betyder, at man maler det, så det ligner så præcist som muligt. Mange af malerierne havde skjulte symbolske betydninger, og handlede både om religion og om livets forgængelighed. Man opstillede og malede blomster, døde dyr, frugter og meget andet. I kan jo lave en tegning, der viser overfloden, overskuddet og kraften fra jeres lille have. Saml planter, frugter, grøntsager og blomster fra haven og læg dem på et bord udenfor. Det kan være det skal stilles op på nogle fade, og at der skal være andre ting med på billedet som fx glas, flasker, haveredskaber, knive, jord og meget andet. I kan naturligvis godt starte med bare at tegne en enkelt grøntsag med blyant eller kul.