Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Transkript

1 Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt, men vi kommer nede fra Roskilde Universitet, hvor vi skriver et projekt om hvordan det er at gå i skole. Og derfor er det rigtig vigtig at vi snakker med nogen som går i skole, så vi kan bruge det i vores projekt, og se det fra jeres side også. Så vi har nogle spørgsmål, som handler lidt om hvordan det er at generelt at går i skole, hvordan er fagene, hvordan er lærerne, hvordan det er i klassen. Og sådan nogle forskellige ting. (pauserum) Okay? Og alt hvad i har på hjertet, det skal i bare sige, ik? Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interviewperson 1: Så jeg vil bare starte med at spørge jer, om i godt kan lide at gå i skole? Eleverne: Ja Interviewperson 1: Sådan generelt kan i godt lide at gå i skole? Fatima: Ja Anna: Ja Interviewperson 1: Hvordan kan det være i godt kan lide at gå i skole? Hvad er det der er godt ved at gå i skole? Fatima: Jeg tror nok mest det er klassekammeraterne. Og så hvis man har gode lærer, så bliver man også gladere for at komme i skole. Lukas: Ja, det lidt det samme. Venner det gør, gør rigtig meget, også lærerne gør at man får lyst til at komme her. Interviewperson 1: Så det er socialt, det dejligt at gå i skole Hva, hvad med timerne når i har undervisning? Synes i deltager i timerne? Hvordan deltager i, timerne? Fatima: Ehm, det kommer an på hvilke nogen timer vi har. Interviewperson 1: Ja, hvad for nogen timer? Deltager i f.eks. meget i, og hvad for nogen timer deltager i f.eks. ikke så meget i? Anna: Altså vi deltager nok i de fag vi ikke kan finde ud af.

2 Fatima: Matematik og fysik, det hænger lidt over hovedet på en, altså man prøver at følge med så godt man kan. Interviewperson 1: Hvordan er det så at have matematik eller fysik, hvis man er dig (hendvendt til Fatima)? Fatima: Nårh altså, det kan godt være at nogen af tingene er lidt svært, men altså, men man har jo klassekammerater, man kan spørge, og sidemakker, så jeg prøver at følge med så godt jeg kan. Interviewperson 1: Så man kan spørge sin sidemakker? Fatima: Ja. Interviewperson 1: Hvordan er det så, jeg hopper lige ned til det næste. Hvordan er fællesskabet i jeres klasse? Hvis i sådan skulle Lukas: Det er meget bedre end det har været. Synes i ikke? Fatima: Jo. Lukas: Det er bedre end det har været. Anna: Ja, meget bedre. Fatima: Ja. Imellem trinet var vi sådan helt splittede, og så var der/ kom vi til alle mulig møder med lærerne. Og nu er vi sådan bedre venner. Interviewperson 1: Har det betydet noget for jeres sådan undervisning og det? At i kunne mærke at i sådan kommer fra at være splittede til at i er blevet et stærkere fællesskab? Lukas: Ja, det ved jeg ikke jeg synes klart det har hjulpet på gruppearbejdet. Anna: Gør det også sjovere i timerne. Interviewperson 1: Så man får måske mere lyst til at deltage, når man er en del af klassen. Fordi man ikke føler at man bliver lukket ude, eller det er for dumt det man siger. Fatima: Ja. Interviewperson 1: Okay, så nævnte du noget om at man kan spørge sin sidemand, hvis der er noget man sådan ikke lige forstår, er det noget i bruger meget i timerne? Fatima: Ja, vi arbejder meget med sidemakkere. Så det er vigtigt hvis man kan snakke med alle, og få hjælp af sin sidemakker, når man har brug for hjælp. Interviewperson 2: Synes i det er nemmere at snakke med jeres sidemand, end hvis det er i skal snakke med jeres lærer f.eks.? Anna: Altså, hvis vi bare lige skal spørge om noget, som vi er lidt i tvivl om, så er det jo meget lettere at spørge den der sidder lige ved siden af.

3 Interviewperson 2: Ja, fordi man måske, enten selv kunne forklare det bedre til en anden eller den person er bedre til at forklare det til en? Fatima: Ja, både og. Anna: Man kan forklare det på en anden måde en læren. Interviewperson 2: Føler i at læren, sådan taler jeres sprog, så i kan følge med og være en del af det? Eller bliver det nogen gange sådan lidt fjernt? Lukas: Nej, jeg synes de gør meget ud af, for at vi forstår det.. de siger til os. Også hvis der er nogen som ikke forstår det, så prøver de at forklare det på en anden måde. Det synes jeg de gør ret meget ud af, faktisk. Tema 2 fag og indhold Interviewperson 1: Ja, hvilke nogen fag synes i er interessante og gode fag? Fatima: Ehm, jeg kan godt lide engelsk, faktisk, og dansk. Eller samfundsfag. Interviewperson 1: Ja, hvordan kan det være du godt kan lide de fag? Fatima: Fordi jeg tror jeg bedre kan følge med, og jeg kan også rigtig godt lide lærerne, dem vi har i de fag. Interviewperson 1: Ja, hvad med jer andre? Lukas: Jeg synes, jeg synes også samfundsfag er ret spændende, fordi det fører tit til en debat og så noget, og det kan jeg godt lide. Interviewperson 1: Ja, så der er en debat i klassen. Lukas: Mmh, Ja. Interviewperson 1: Okay, ja. Hvad med dig? (Anna). Anna: Også fordi vi har fået samfundsfag her i ottende klasse, eller sidste år. Så det er også nyere end de andre fag, og lidt mere spændende. Også kan jeg også godt lide dansk og matematik. Interviewperson 2: Ja, okay. Når i har sådan en debat i klassen, deltager de fleste så? Fatima: Jaa, der er måske nogle af pigerne som er lidt stille, men ellers så får læreren dem til at snakke. Interviewperson 2: Så det er simpelthen læreren der siger nu er det din tur til at sige noget? Altså har i selv oplevet at blive peget ud? Sagt nu skal du sige noget? Fatima: Ja, jeg har prøvet det. Anna: Ja. Interviewperson 2: Er det ubehageligt?

4 Fatima: Neej, altså hvis man ikke ved hvad man skal sige, så vælger lærerne en anden. Så det er aldrig en ubehagelig situation. Interviewperson 2: Okay, så det er ikke sådan at læreren bare står og kigger på en indtil man har svaret? Fatima: Ja. Interviewperson 1: Tør man godt sige sin mening? Hvis man har en debat? Tør man så bare sige hvad man mener? Er det sådan Lukas: Det synes jeg. Interviewperson 1: Fedt. Hvad for nogen fag er ikke interessante? Fatima: Fysik. Anna: Historie. Interviewperson 1: Historie og fysik. Lukas: Jeg har ikke rigtig, jeg er sådan meget glad for alle fag. Interviewperson 1: Okay fedt. Hvordan kan det være at fysik og historie er de uinteressante fag for jer? Fatima: Fordi jeg er dårlig til fysik, jeg forstår ikke noget af det der. Interviewperson 1: Det handler om at det er svært at forstå? Fatima: Ja. Interviewperson 1: Hvad med historie? Anna: Jeg synes historie er ret kedeligt, og det måske også lidt pga. læren. Interviewperson 2: Nu siger du det er kedeligt, hvad tror du der skulle til for hvis nu det skulle blive lidt mere spændende? Anna: Altså, jeg skulle måske også have lidt mere interesse for det, for faget, også måske en federe lærer. Interviewperson 2: Bedre lærer? Fatima: Ja, vores historie lærer er ikke særlig god i historie. Jeg tror han er god, og ved en masse om historie, men han er sådan ikke så god til at forklare det. Interviewperson 1: Føler i at i er med til at give indflydelse på hvad der skal ske i undervisningen? Lukas: Ja, det synes jeg. I nogen fag i højere grad, men jeg synes, ja det synes jeg faktisk. Interviewperson 1: hvordan? Lukas: Blandt andet vores lærer Camilla gør det ret meget. Der er vi med til at bestemme hvad vi gerne vil lave.

5 Interviewperson 1: Hvad er det for et fag? Lukas: Det er dansk. Fatima: Ja, det er dansk. Og samfundsfag. Interviewperson 1: Ja, og hvordan, bliver i spurgt om hvad i har lyst til eller kan i få lov at vælge mellem nogen ting eller hvordan? Fatima: Ja, vi kan godt vælge, men så er der også nogen ting vi skal lave, fordi vi skal afgangsprøve snart. Som vi bare skal kunne. Interviewperson 2: Nu nævner du at det nogen gange kan være svært, og det kan gøre at ikke så sjovt at have timerne. Hvad er det svært, fordi man er meget alene om det, eller hvad er det der gør at det kan være svært at forstå det der er i faget? Fatima: Ehm, altså. Jeg synes bare det er så uinteressant. Og så nogen gange glemmer jeg bare hvad han siger, og selvom jeg skriver det ned, så, fordi det er så uinteressant at jeg bare glemmer hvad han siger til mig. Interviewperson 2: Er det fordi du måske tænker på andre ting? Fatima: Ja, det kan godt være, men altså, der er masser af andre som godt kan lide faget. Men hvis jeg prøver rigtig at koncentrere mig, så bliver jeg så bedre til det. Interviewperson 1: Ja, så når det er svært at forstå, så er det også svært at koncentrere sig og følge med. Det kender jeg godt. Hvordan oplever i fordeling af fag, når i tænker på jeres skema? Hvor meget dansk i har, hvor meget matematik i har? Hvordan synes i fordeling er, synes i der er noget der mangler? Er der noget der er for meget af, noget der er for lidt af? Anna: Ehm, ja, det er virkelig lang tid siden vi har haft samfundsfag, lige i øjeblikket. Men ellers synes jeg fordeling er meget god. Interviewperson 1: Så samfundsfag er ikke noget som er fast på jeres skema. Fatima: Jamen det fordi vi skal op til afgangsprøver, så dansk er vigtigere at have lige nu. Anna: Og vi har brugt det meget til projektuge. Interviewperson 2: Altså samfundsfag har været meget i projektugen, så derfor har i det ikke så meget nu? Anna: Ja. Interviewperson 1: Okay, og hvad er tænker i om det? Er det noget i savner at have på jeres skema? Anna: Ehm, altså jeg kunne godt lide timerne, hvor vi havde samfundsfag. Og ikke bare noget på vores projektopgave.

6 Interviewperson 1: Okay, er der noget der er for meget af? Fatima: Hmm, nej faktisk ikke, ikke lige nu. Fordeling er meget god. Interviewperson 1: Fordeling er meget god. Ja, hvad siger du? Lukas: Ja, jeg synes også det er fint, altså selvfølgelig ville det være rart hvis man kunne have idræt hele tiden og spille fodbold, men det er ikke derfor man går i skole så. Jeg synes egentlig det er fint nok. Interviewperson 1: okay, hvor tit har i idræt? Anna og Lukas: en gang om ugen. Interviewperson 1: Okay. Interviewperson 2: Og det er to timer så? Fatima: Nej, det er kun en time. Interviewperson 2: Det er kun en time? Fatima: Ja. Lukas: Ja, det er nok det eneste der kunne være lidt mere af, synes jeg. Interviewperson 2: Okay, så det er den eneste time, altså en gang om ugen har i en aktiv time, ellers sidder i. Fatima og Lukas: Ja. Interviewperson 2: Nu nævnte i så noget projektuge. Er det noget i har tit eller? Anna: Nej, det var kun den der, obligatoriske vi skulle have i niende klasse. Interviewperson 2: ellers så har i ikke så nogen? Lukas: Jo, vi har så noget, jeg tror du tænker på temauger, eller så noget? Ja. Interviewperson 2: Ja, ja. Lukas: Altså vi har faktisk i den her uge, har vi læseuge. Anna: Men der er vi ikke så meget med. Fatima: Fordi vi skal igen op til afgangsprøve, så det er vigtig at have vores egne fag. Interviewperson 2: Men før i sådan skal begynde og træne op til eksamen og det. Så når i havde de her temauger, hvordan var det i forhold til at have en almindelig skoleuge? Lukas: Jeg synes det er meget spændende. Jeg synes det er meget sjovere. Interviewperson 2: Så det er rart, at det selvom er noget forveksling, i forhold til den meget traditionelle, hvor at i er på skolebænken, og har; matematik, dansk, tysk. Fatima: Ja.

7 Interviewperson 2: Er i med til at påvirke de der temauger, eller er det så noget, nu har vi temauge om Europa, og så er det det i har, eller hvordan? Fatima: Nej, jeg synes ikke Nej, det er ikke noget vi er med til. Det er normalt hele udskoling eller mellemtrinet som har det, og så er det sådan en tradition, at hvert år har sådan en munkeby eller et eller andet. Så jeg synes ikke rigtig det er noget vi er med til at justere. Interviewperson 1: Hvad vil det sige, Munke hvad for noget? Fatima: Munkeby. Altså det er så noget hvor at det er, altså sådan nogle forskellige aktiviteter, hvor nogle bager og nogle laver. Lukas: Vores skole bliver lavet til sådan en by. Og så får alle penge, og så kan man gå rundt, også blandes hele skolen på kryds og tværs. Anna: Også arbejder man sådan et sted Lukas: Ja, også får man penge hver dag, når man har arbejdet, og så noget. Interviewperson 1: Okay. Lukas: Så det er meget sjovt. Interviewperson 1: Så det er hele skolen der laver det sammen? Pigerne: Undtagen i år. Interviewperson 1: Undtagen 9.klasserne. Og det er Var det ærgerligt at i ikke var med til det? Eller var det okay? Fatima: Jeg vil faktisk gerne have været med til det. Anna: Ja, det siger jeg også. Fatima: For at få en pause fra alle de lektier vi har. Det kunne være dejligt ja. Interviewperson 1: Føler i at i bliver udfordret i undervisningen? Du har været lidt inde på at det kan være svært i fysik og så noget. Men hvordan er det sådan generelt? Skal man tænke sig godt om, eller er det? Lukas: Jeg synes læren er god til at tilpasse, sværhedsgraden til den enkelte elev. Interviewperson 1: Ja. Interviewperson 2: Så i oplever faktisk når i sidder i klassen, at læreren kan sådan sige, okay her er en der er rigtig god til matematik og her er en der har brug for lidt mere hjælp. Sådan at man får sådan en god relation til læren, på sådan et individuelt plan? Lukas: Ja, det synes jeg. Det har jeg i hvert fald oplevet. Fatima: Ja, det har jeg også. Anna: Ja.

8 Interviewperson 2: Okay. Tema 3 Lærere og undervisningsformer Interviewperson 1: Hvordan forløber en typisk time i jeres klasse? Hvis i sådan skulle forklare hvordan, hvordan arbejder i? Altså hvordan, står læren oppe ved tavlen? Eller hvordan? Lukas: Altså jeg vil sige at det varierer meget. Interviewperson 1: Det varierer meget. Lukas: Tit noget med vi har, hvor vi gennemgår nogle lektier først. Men ellers har vi en samtale om et eller andet. Eller en lille debat eller andet. Eller også bliver sat til nogle opgaver. Fatima: I vores bog. Lukas: I vores bog. Anna: Ja, det er tit så noget, og så snakker vi om ens emne på tavlen, og så bliver man sat til at lave nogle opgaver, og så gennemgår man dem så bagefter. Interviewperson 2: Ja, hvor tit Laver i opgaverne alene? Eller bliver i sat til at lave dem i grupper? Anna: Det er meget Fatima: Det er mest det sker. Men hvis det med grupper, så er det med sidemakker. Interviewperson 1: Så det er to og to? Fatima: Mh, og nogen gange er det hele gruppen. Interviewperson 1: Og nogle gange er det alle sammen? Okay. Fatima: Ja, altså vi fire ved et bord. Interviewperson 1: fire ved et bord, okay. Hvad kan i bedst lide? Fatima: Sidemakker. Anna: Jeg kan bedst lide bordet. Interviewperson 1: Du kan bedst lide bordet, og du kan bedst lide at arbejde to og to. Hvad med dig? Lukas: Jeg synes det er lidt forskelligt, afhængigt af hvad for en opgave det er. Interviewperson 1: Ja, okay. Lukas: Hvis det er en lidt større opgave, så kan det være meget rart at være flere. Så man ikke sidder to med sådan en kæmpe opgave. Interviewperson 1: Okay. Så i kan godt lide at arbejde sammen med jeres klassekammerater, når i skal løse opgaver?... Hvad fungere bedst for jer? Nu har i lige været inde på det, men er det bedst

9 når i har en hel time hvor læren står og snakker, eller er det bedst når man får de der opgaver hvor i skal arbejde to og to eller i grupper eller? Hvad kan i allerbedst lide? Anna: Sådan når man har en samtale med læreren. Interviewperson 1: Ja, hvor alle har en samtale med læreren? Anna: Ja, hvor vi sådan snakker sammen alle sammen. Interviewperson 2: Hvad er det der gør det, altså sådan til en god undervisning, når i har den her samtale med læren? Anna: det er sjovere, end bare sådan at sidde og lave sådan i en bog. Interviewperson 1: hvorfor er det sjovere? Anna: Det er mere aktivt, altså, der sker mere sådan i klassen, end hvis vi bare sidder helt stille og arbejder. Interviewperson 2: Når i arbejder med jeres bøger og sådan besvarer spørgsmålene. Er det så noget med i så i slutning af timen, slutter af med at finde ud af om det er rigtigt det i har lavet, eller? Fatima: Altså i matematik plejer vi og så lave vores opgaver, og så hvis vi ikke er færdige, så er det lektier, og så næste gang vi mødes igen, så snakker vi om Interviewperson 2: Så snakker i om opgaverne? Fatima: Ja, så snakker vi om besvarelserne. God/Dårlig Lærer Interviewperson 1: Så skal vi snakke lidt om jeres lærer Hvis i nu skal beskrive en god lærer, i behøver ikke at beskrive nogen af jeres lærere, men i skulle beskrive en god lærer, hvad vil det sige at være en god lærer? Hvad gør en god lærer? Lukas: Jeg synes det er en der sådan tager hånd om den enkelte elev. Som kigger på hvad den elev har brug for at blive bedre. Anna: Måske en der er struktureret, og ved hvad man skal lave. Interviewperson 1: altså en der kommer ind og er Lukas: forberedt. Interviewperson 1: forberedt ja.. Hvad tænker du? (henvendt til Fatima) Fatima: ja, jeg er også enige med de andre. Og, ehm, en der kender en rigtig godt til at forstå om, altså, situationen. F.eks. hvis hun bare lige pludselig siger at jeg bare skal sige noget, og mens hun kender situationen, at jeg bare ville kunne gøre det.

10 Interviewperson 1: Ja, altså at hun kender dig, og kan vurdere om det er noget du kan sige eller gøre, så man føler sig tryg. Fatima: Ja. Interviewperson 2: Nu siger du også det her med altså, kender. De lærer i har, er det også nogen i har altså Er det bare kun i jeres klasse, eller snakker i også med dem om sådan dele over jeres fritid og? Kan man snakke med sin lærer, hvis man er ked af det eller er det meget så noget, det er bare kun en lærer der underviser jer? Fatima: Altså, jeg tror godt, vi snakker om fritid, men jeg tror hvis man har problemer, så vil man hundrede procent ikke gøre det. Interviewperson 2: hvorfor vil du ikke gøre det? Fatima: Jeg synes ikke jeg kender dem så godt, så de skal vide sådan problemer jeg har, så. Interviewperson 1: Okay. Hvordan vil i beskrive en dårlige lærer? Nu har i lige beskrevet en god lærer.. Lukas: Ustruktureret, uforberedt. En som ikke ja. Interviewperson 2: De her egenskaber som i sætter på jeres.. på en god eller dårlig lærer. Nu siger du at en dårlig lærer er en som er ustruktureret, måske ikke velforberedt. Er det noget i selv, altså, tager i det på jeres selv som elever? Møder i op og er velforberedt? Fatima: Nej, altså vi har sådan historie. Vores lærer plejer ikke at være så forberedt, og han giver os, altså sådan, vi ved at han ikke rigtig holder styr på det, så gider vi ikke rigtig og lave det. Interviewperson 2: Så gider man ikke lave det. Men når det så er en god lærer, eller en lærer man har det godt i timerne, så læser man sine lektier? Fatima: Ja, Interviewperson 2: Fordi man har lyst til at deltage i timerne? Fatima: Ja.. Tema 4 - Motivation Interviewperson 2: Jamen, lad os bare gå ned til det sidste der nede. Interviewperson 1: Ja, vi er kommet til det sidste det spørgsmål. Eller nej, ikke det sidste spørgsmål, men nogle af de sidste. Og det.. Ja, der vil vi sådan set spørge jer, hvis i skulle beskrive det at være motiveret, hvad vil i så sige? Lukas: Hvis man er motiveret? Interviewperson 1: Ja, hvad vil det sige at være motiveret? Anna: At man gider at lære noget.

11 Lukas: Ambitiøs Interviewperson 2: Hvad skal der til før man gider at lærer noget? Anna: det skal være interessant det man laver. Fatima: Og læreren er forberedt, altså sådan, til det man skal lave, sådan så at hun eller han ikke bare kommer og ja. Så det er meget vigtig at de er forberedt, synes jeg. Interviewperson 2: Så der er noget struktur, på det. Og ikke bare bliver så noget løst noget. Anna: Altså at man ved hvad man skal lave, det hjælper ret meget. Interviewperson 2: Ja. Interviewperson 1: Så man har et overblik, over hvad der skal ske. Pigerne: Ja. Interviewperson 1: Hvis vi nu, hvis vi nu snakker hele jeres liv, altså også udenfor skolen, også derhjemme og jeres fritidsinteresser. Hvornår føler i jer så mest motiveret? Fatima: Undskyld, kan du lide spørge om det igen? Interviewperson 1: Ja, nu har vi snakket om det at være motiveret. Og der kom du inde på at det var, at man skulle være ambitiøs, og man skulle have lyst til at lærer noget, og sådan nogle ting. Og så spørger jeg bare, hvornår føler i jer mest motiveret i jeres liv? Det behøver ikke være i skolen, det kan også være andre steder. Hvornår oplever i at i føler, her har jeg virkelig motivation? Ja, hvornår og hvordan? Anna: Øh, det er nok når jeg går til dans, tror jeg. Interviewperson 1: ja, hvad er det der er ved dans, som gør at du føler dig rigtig motiveret til det? Anna: det er sjovt, og jeg har lyst til at lære mere. Interviewperson 1: hmm hvorfor tror du, at du har lyst til at lære mere i dans? Anna: hmm fordi det interesserer mig Interviewperson 1: Hmm, ja hvad med jer andre? Lukas: Ja jeg tror også det er i fritiden Interviewperson 2: Hvad laver du i din fritid? Lukas: Spiller golf Interviewperson 2: Laver du noget? (henvendt til Fatima) Fatima: Ja altså jeg plejer normalt at løbe eller træne i fitnesscenteret Interviewperson 2: Hvor mange timer ligger I det her altså, du går til dans, du spiller golf og du løber/fitness er det noget I gør fire gange om ugen eller er det mere eller mindre eller? Pigerne: Fire gange om ugen

12 Lukas: Jeg gør det nok hver dag om sommeren Interviewperson 2: Hver dag om sommeren Lukas: Ja Interviewperson 1: Så når I er færdige med skolen, tager I til dans eller til golf eller ud og løber? Fatima: Ja Interviewperson 1: Hmm og det er der i føler jeg mest motiveret? Anna: Ja Interviewperson 1: Okay Det bliver i medierne og aviserne så bliver det lidt i øjeblikket diskuteret at unge i skolen ikke er særlig motiveret, er det noget I kan genkende, hvad tænker i om det? Hvis I skulle tænke på jer selv og jeres egen klasse og sådan noget? Lukas. Hvis nu der er noget man har svært ved, så synes jeg godt det kan det godt være svært at være motiveret omkring det. Interviewperson 1: Ja Lukas: Og sådan rigtig gerne ville det og aflevere en god opgave, men til gengæld synes jeg så også hvis det er man virkelig har lavet noget godt eller man tror man har fået en god ide til ens kommende opgave eller sådan noget, så tænker man også bare man vil i gang og lave noget godt Interviewperson 1: Så det skifter, nogle gange er man motiveret og nogle gange er man ikke motiveret Lukas: Ja Anna: Jeg kan i hvert fald godt genkende det at man ikke kan være motiveret, fx den anden dag i dansktimen, der havde vi om folkeviser og skulle analysere en og der var ikke særlig mange der bød ind med noget og der var ret stille, så vores lærer hun droppede bare Interviewperson 1: Ja hvordan kan det være at ikke havde noget at byde ind med, når i snakkede om folkeviser, hvordan kan det være tror I? Fatima: Jeg tror bare, jeg synes det blev kedelig i sidste time og jeg synes bare altså det handlede det samme om, folkevisen handlede om den anden så, jeg kiggede bare, jeg lyttede bare, kiggede bare jeg svarede ikke rigtig eller noget som helst (22:45) Interviewperson 1: mmm, men er folkeviser noget i sådan beskæftiger jeg med ellers? Alle siger nej Interviewperson 1: Tror I det kan have noget med det at gøre? Der mumles ja og hmm blandt eleverne

13 Interviewperson 1: I snakkede også lidt tidligere om i interviewet, at det skal også være interessant og relevant det man har og så kan det godt være man føler at en folkevise måske ikke lige er noget man skal bruge til noget er det den følelse I kan have? Der mumles ja Anna: Men det noget man skal lære Fatima: Fordi vi skal op til afgangsprøve og så kan det være vi vælger folkeviser Interviewperson 1: Ja Fatima: Men vi har også lige haft om lyrik, så det er lidt Interviewperson 2: Føler I meget, at det som I har i jeres undervisning det noget I bare skal lære? Eller føler i faktisk der er noget indhold i det, noget mening i det for jer? Lukas: Jeg synes største delen er der klart en mening med Interviewperson 2: Ja, når der mening med det, hvad er det så, er det fordi i ser det som noget I kan tage med jer eller Lukas: Ja ja det noget jeg kan bruge senere, tænker jeg Interviewperson 2: Så I f.eks. overvejer hvad I skal efter niende klasse? Lukas: Ja ja det kan godt være Fatima: Hm, undskyld jeg bliver nødt til at gå, fordi jeg skal til tandlægen Interviewperson 2/ Interviewsperson 1: Det bare i orden Fatima: Det var hyggeligt at møde jer Interviewperson 1: Tusind tak for hjælpen Interviewperson 2: I lige måde tak for hjælpen Interviewperson 1: Mmm, vi har også lige et sidste spørgsmål. Hvis I nu skulle være undervisningsministre for en uge, hvad er så det første I ville bestemme om skolen? Hvis I nu helt selv kunne bestemme? Anna: Mmm, flere aktive timer Interviewperson 1: Flere aktive timer Lukas: Og sæt noget aktivitet ind i timerne, så det ikke bare bliver sådan noget man sidder og laver noget i en bog Interviewperson 1: Ja Lukas: Et eller andet hvor man kommer ud og rør sig på en eller anden måde eller noget Interviewperson 1: Ja, hvordan kunne man putte f.eks. det ind i de timer, hvor man ikke er aktiv? Har i nogle forslag til hvad man kunnen gøre?

14 Anna: Man kunne også lave noget sport efter skole, som man kunne melde sig til Interviewperson 1: I forbindelse med skolen? Anna: Ja Interview 1: Ja (Interviewperson 2 taler ind over) undskyld Interviewperson 2: Det var bare om i kunne forestille jer f.eks. en aktiv matematiktime? Altså hvis nu man skulle tage det med ind? Anna: Altså vi har faktisk prøvet sådan at f.eks. målte vi vores puls og det var vi sådan udenfor at lave noget så gik vi indenfor og beregnede på det og sådan noget Interviewperson 2: Og det var fedt eller? Anna: Ja det var sjovere end vi plejer Interview 2: Ja, så det der med at man kommer ud og laver, altså måler på egen krop eller andet og så går man tilbage og så regner man noget ud, kunne være sådan mere i forhold til når i snakker om aktivtimer? Anna: Ja, ligesom man kan bruge altså det man lærer til i det virkelig liv Interviewperson 2: Ja Interview 1: Okay Interviewperson 2: Så det der med at man, nu nævner du det her med det virkelig liv, men det der med at det ikke bliver to adskilte ting skolen og det liv man lever udenfor, men at der er noget forbindelse mellem Lukas: Ja, så man kan se en mening med, det faktisk noget man kan bruge senere i livet eller et eller andet Interviewperson 2: Yes Interviewperson 1: Men tak skal i have, det var virkelig dejligt at snakke med jer og bare tage en kiks eller noget, hvis i har lyst til det jeg kunne godt tænke mig at i lige vidste hvor jeres klasselokale er, har I undervisning der efter pausen?