SYDVESTJYSK KLASSICISME Sydvestjysk klassicisme 13. august 2018
VARDE INDIVIDUEL BYGNINGSKULTUR Man ved ikke præcis, hvornår Varde opstod som by, men den har ligget der siden tidlig middelalder. Dette er tydeligt, når man går ned gennem midtbyen, hvor det middelalderlige snoede gadeforløb samt den tætte bebyggelse må siges at være kendtegnende for byen. Vadehavsregionens købstæder (Tønder, Ribe, Esbjerg og Varde) har på ingen måde en ensartet bygningskultur, men er derimod hver især præ get af en række individuelle bygningstyper, der er tæt knyttede til byernes anlæggelse, struktur og landskabelige placering. I Varde skyldes dette særligt de store bybrande i 1779 og1821, hvor nye strømninger kom til at præge genopbygningen. Varde er kendetegnet af de grundmurede bygnin ger, der samles under fællebetegnelsen vestjysk klassicisme. Man taler ligefrem specifikt om Vardeklassicismen. Varde er derudover præget af en række fine kvarterer med enkle, lave gadehuse, der er opført fra begyndelsen af 1800- tallet til begyndelsen af 1900- tallet. De samme strømninger og arkitekturidealer, der præger byggeriet i købstæderne, præger også byggeriet på landet med bl.a. de store firelængede gårde, der bliver opført i denne periode. Det dominerende byggemateriale, der kendetegner den særlige sydvestjyske klassicisme er de flammede røde tegl, der fremstilles lokalt og som bruges i effektfuld kombination med den hvide kalk.
KLÆG TIL TEGL Klæg er en fed, lerblandet marskjord med et stort indhold af organisk materiale aflejret fra Vadehavet. Lersten blev fremstillet af klæg, der blev gravet op i området. Bygningerne i området omkring Vadehavet er derfor kendetegnet ved netop at være bygget med dette lokalt fremstillede materiale. Farvespillet i murstenene gik fra lyst, rødgult til helt mørkt og blankt. Variationen opstod, fordi de små ovne, hvor stenene blev brændt, havde en ujævn temperaturfordeling.
RØD TEGL OG HVID KALK
SYDVESTJYSK KLASSICISME IDENTIFIKTATION I Vadehavsregionens købstæder findes en række velproportionerede byejendomme, opført i slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Bygningerne er stærkt påvirket af de klassicistiske strømninger, som præger den internationale arkitektur i perioden, men adskiller sig ved deres regionale særpræg. Den sydvestjyske klassicisme i købstæderne er karakteriseret ved: Symmetrisk, enkelhed, rene former, lige linjer centralt midterparti med trekant eller segmentfronton - og/eller markede og fremhævede sidepartier Grundmurede facader opført i røde teglsten i kombination med enkle klassiske arkitekturdetaljer som f.eks. lisener, gesimser mm. og opdelte murpartier, der er fremhævede med hvid kalk. Klar opdeling af bygningens forskellige led, og markerede overgange mellem etagerne med gesimsbånd. Teglhængte tage, der kan have hel-, halv- eller trekvartvalmet og ofte har en karakteristisk øregesims i gavlene. Fint forarbejdede fyldingsdøre, muligvis udsmykket med billedskærearbejder hvidmalede korspostvinduer, hvor de nederste rammer er opdelt af en tværgående sprosse
SYMMETRISK OG ENKELHED IDENTIFIKTATION
CENTRALT DØRPARTI IDENTIFIKTATION
FYLDNINGSDØRE OG KORSPOSTVINDUER IDENTIFIKTATION
GESIMSBÅND IDENTIFIKTATION
LISENER IDENTIFIKTATION
GEOMETRISKE FORMER IDENTIFIKTATION
ARKITEKTONISKE ELEMENTER SYDVESTJYSK KLASSICISME
FRA BY TIL LAND SYDVESTJYSK KLASSICISME De samme strømninger og arkitekturidealer, der præger byggeriet i købstæderne, præger også byggeriet på landet med bl.a. de store firelængede gårde, der bliver opført i denne periode. Et særligt træk for tidens købstadshuse er de skråt afskårne hjørner, der også kendes fra en række ejendomme i København, der blev opført efter branden i 1795. Af særlige arkitekter kan nævnes Michael Stobberup, Varde (Den Kampmannske Gaard & tilskrevet Gellerupholm (1820) og som også tilskrives flere bygninger i Ribe. De større klassicistiske byggerier i byerne har utvivlsomt haft indflydelse på en række mere anonyme huse i både byerne og på landet. En bygningstype, der præger landbebyggelsen i Vade havsregionen, er de store regulære gårdanlæg med fire længer, som ligger samlet omkring en gårds plads. De firlængede gårde er karakteriserede af et selvstændigt og regulært stuehus med bearbejde de facader mod både gade/have og gårdspladsen og tre udlænger, der ligger samlet omkring en regu lær gårdsplads. An lægstypen med de fire længer samlet omkring en gårdsplads kendes i det meste af Danmark tilbage i 1200 til 1400- tallet, men syd for Ribe er det den vestslesvigske gård, der dominerer. Den firlængede gård blev her først udviklet i sidste halvdel af 1700 tallet.
VARDE DEN TÆTTE BY Varde bys tætte bebyggelse
GAVLHUSENE DEN TÆTTE BY
LÆNGEHUSENE DEN TÆTTE BY
FIRLÆNGEDE GÅRDE BEBYGGELSER PÅ LANDET
NEOKLASSICISME REFERENCER Før modernismen slog igennem i arkitekturen, var arkitekterne optaget af den antikke arkitektur og klassicismen fra slutningen af det 18. århundrede og starten af det 19. århundrede. Man kalder denne periode i arkitekturhistorie for neoklassicismen. De karakteristiske træk for arkitekturen i denne periode bygger på trækkene fra den klassicistiske periode. De væsentligste karakteristika er enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning. Man ville skabe en stor og ren arkitektur efter en historicistisk periode med bygninger, der havde haft et meget blandet udtryk. Arkitekterne søgte efter, at hver bygning skulle bygges op omkring én ide og én form, som alle detaljer skulle indordne sig under. Geometri var som i inspirationsperioderne, antikken og klassicismen, det vigtigste. I modsætning til klassicismen i det 19. århundrede interesserede man sig nu meget mere for materialerne, og for hvordan man oplevede dem.
Aldo Rossi, San Cataldo Cemetery, 1971
Aldo Rossi, Museo do Mar de Galicia, 1992
Hans Kollhoff, Berlin