Vibeke Aarup Kristensen Martin Schou Lindenborgvej 118 4000 Roskilde Sendt til martinschou@dadlnet.dk Job nr. 24573851 Job nr. 24574083 Job nr. 24574257 Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail: chyu@lejre.dk Dato: 21. april 2015 J.nr.: 14/20753 Landzonetilladelse Planloven Ansøgning I har i ansøgning med tilhørende bilag modtaget af Lejre Kommune henholdsvis den 15. november 2014 og 21. januar 2015 søgt om lovliggørelse af en garage og stald på ejendommen beliggende Lindenborgvej 118, Gevninge, 4000 Roskilde, matr. nr. 20-a, Kornerup By, Kornerup. Den ansøgte garage er sammenbygget af en garage opført i 2012 og et eksisterende skur og det oplyses at arealet udgør 68,32 m². Stalden er oprindelig opført i 1930 og er siden om- og tilbygget til sin nuværende størrelse, som i henhold til oplyste mål er beregnet til 91 m². Stalden anvendes til 2 ponyer. Lovhjemmel Det ansøgte kræver tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, idet der sker opførelse af ny bebyggelse i landzonen. Naboorientering Planlovens 35, stk. 4 fastsætter, at tilladelser efter planlovens 35, stk. 1 først kan meddeles, når der er forløber 2 uger efter, at kommunen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlende ejendom. Lejre Kommune har foretaget naboorientering den 24. februar 2015. Inden for fristen er der indkommet bemærkninger fra én nabo. Nabobemærkning og kommentering heraf Nabobemærkning Af nabobemærkningen fremgår følgende: Det bemærkes, at garagen har et andet udseende end den naboorientering, som blev fremsendt i forbindelse med en naboorientering i 2010 (opførelse af enfamiliehuset red.). Det påstås, at ejer ønsker at udvide garagen grundet
behov for plads til et værksted og et au-pair pigeværelse med tilhørende bad. Det bemærkes, at staldbygningen mm. Ligger som før branden, bortset fra hestestalden. Afslutningsvis bemærkes det, at såfremt Lejre Kommune kan godkende bygningerne og deres placering er der ikke nogen indvendinger til den opførte bygning (garage red.). Ejers kommentar Nabobmærkningen er sendt i partshøring hos ejer, som svarer følgende: Tagkonstruktionen fra rejst til det ansøgte flade tag begrundes i et fald i terrænet mod nord, hvilket ville betyde en dominerende gavl på mere end 13 meter herfra. Det bekræftes at den tidligere bygning blev anvendt til anneks med et toilet. Afløbsforholdene i bygningen blev dog sløjfet i forbindelse med nyopførelse af helårsboligen. Bygningen er nu inddraget til garageformål og det før nævnte areal benyttes nu til opbevaring og værksted. Konsekvensvurdering vedrørende NATURA 2000 og bilag IV-arter Projektet er ikke beliggende i et NATURA 2000-område og heller ikke i umiddelbar nærhed af et NATURA 2000-område. Lejre Kommune vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områder. Stor vandsalamander og spidssnudet frø findes udbredt på egnede lokaliteter i Lejre Kommune, men Lejre Kommune har ikke kendskab til forekomster i nærheden af det areal, der bliver berørt af projektet. Det er derfor Lejre Kommunes vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke bilag IV-arter eller deres levesteder. Afgørelse Lejre Kommune meddeler i medfør af planlovens 35, stk. 1 landzonetilladelse til lovliggørelse af en garage på 68,32 m² samt en stald på 91 m² på ejendommen beliggende Lindenborgvej 118, Gevninge, 4000 Roskilde, matr. nr. 20-a, Kornerup By, Kornerup. Vilkår Landzonetilladelsen meddeles uden vilkår. Begrundelse Ejendommen er beliggende i et område, der i henhold til Lejre Kommuneplan 2013 er udpeget med landskabelige- og kulturhistoriske værdier, kulturmiljø samt inden for kystnærhedszonen. I henhold til retningslinjerne i kommuneplanen må tilstanden eller arealanvendelsen i de kulturhistoriske interesseområder ikke ændres, hvis det forringer de kulturhistoriske værdier eller deres sammenhæng med det omgivende landskab. I de værdifulde landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi ligesom kystområderne i Lejre Kommune skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Side 2 af 6
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om en mindre udvidelse på ca. 21 m² af en eksisterende garage og at udvidelsen er sket ved at inddrage et oprindeligt skur. Lejre Kommune hanviser til Natur- og Miljøklagenævnets praksis om tilladelse til udhusbygninger op til 100 m² med hensyn til garagens størrelse. I ansøgningsmaterialet, herunder materielet som blev udsendt ved naboorienteringen og som dannede grundlag for landzonetilladelsen til opførelse af helårshuset i 2009 var der vist en garage på 49 m² med saddeltag. Opførelse af garager under 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse var og er undtaget fra krav om landzonetilladelse jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 7. Landzonetilladelsen fra 2009 omhandlede derfor udelukkende enfamiliehuset. Garagen blev dog aldrig opført som ansøgt dengang, men som der nu søges om. Som det fremgår af plantegningen i nærværende ansøgningsmateriale, søges der om en garage til to biler samt et værksted. Lejre Kommune finder ingen anledning til at betvivle anvendelse af garagen. I forhold til stalden lægges der vægt på, at der er tale om senere udvidelse af en stald opført helt tilbage i år 1931. Det er umiddelbart ikke er muligt at fastsætte den oprindelige stalds omfang. Stalden opleves som en samlet bygning med en forholdsvis lav taghældning og et ensartet materiale- og farvevalg. Stalden er endvidere placeret i umiddelbar nærhed til ejendommens øvrige bebyggelse, dog på modstående side af vejen. Stalden er beliggende med mere end 60 m til nærmeste nabo og er delvis omgivet af høj og tæt beplantning både mod syd og nord. Ejendommen er ikke synlig fra kysten. Det er Lejre Kommunes vurdering at det ansøgte ikke vil påvirke de kulturhistoriske eller landskabelige værdier i området i væsentlig grad. Lejre Kommune finder umiddelbart, at en garagebygning med saddeltag og samme taghældning som enfamiliehuset ville have skabt en bedre visuel helhed og sammenhæng de to bygninger imellem. Lejre Kommune vil dog ikke stille vilkår om en ændring af taghældningen. Det er på den baggrund Lejre Kommunes vurdering, at det ansøgte er i overensstemmelse med planlovens formål og landzonebestemmelser samt retningslinjerne i Lejre Kommuneplan 2013. Offentliggørelse Landzonetilladelsen vil blive offentliggjort på Lejre Kommunes hjemmeside den 22. april 2015 jf. planlovens 35, stk. 8. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen må tidligst udnyttes efter klagefristens udløb og eventuelle klager er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet. Rettidig klage har opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Der henvises til planlovens 60, stk. 4. Side 3 af 6
Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år. Der henvises til planlovens 56, stk. 1. Anden lovgivning Der er ved denne tilladelse ikke taget stilling til anden lovgivning end planlovens bestemmelser. Projektet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Naturbeskyttelsesloven Lejre Kommune har meddelt dispensation fra en åbeskyttelseslinje jf. lovens 65, stk. 2. Der skal ikke meddeles dispensation fra en skovbyggelinje, idet der hermed meddeles landzonetilladelse jf. lovens 17, stk. 2, nr. 5. Byggeloven Opmærksomheden henledes på, at projektet skal behandles i henhold til byggeloven og de heraf afledte bestemmelser. En ansøgning om byggetilladelse kan tidligst behandles, når klagefristen er udløbet eller når eventuelle klager er behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet. Med venlig hilsen Chila Yunai Planlægger Kopi af afgørelsen er sendt til de naboer og foreninger, som er naboorienteret. Side 4 af 6
Klagevejledning - afgørelser efter planlovens 35 stk.1 Hvad kan påklages? Lejre Kommunes afgørelser efter 35, stk. 1, kan jf. 58, stk. 1, nr. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvem kan klage? Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget efter Planlovens 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker jf. 59, stk. 1. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 1 er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer jf. 59 stk. 2. Klagefrist I henhold til 60, stk. 1 skal en eventuel klage være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den efterfølgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, hvilket vil sige, at klager har godkendt og indbetalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen senest kl.23.59 på den dag hvor klagefristen udløber. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Hvordan klager jeg? Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter afgørelsen af bekendtgjort. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500 til Natur-og Miljøklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort eller med faktura gennem Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis I får helt eller delvis medhold i jeres klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 5 af 6
Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte efter behov. Supportfunktionen kan kontaktes på e-mail; nmkn@nmkn.dk eller på telefon 2541101. Eventuelt sagsanlæg mod Lejre Kommune skal i henhold til Planlovens 62 stk. 1, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger fra Natur-og Miljøklagenævnet. Side 6 af 6