Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen Formål Særudstillingen har en tidsramme på de sidste par århundreder f.kr. og det halve årtusind efter Kr.f. og sætter fokus på forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske stammeområder. Der er tale om to vidt forskellige samfundssystemer, og udstillingen belyser ved genstande, tekst, billeder og scenografi forholdet imellem de to. Udstillingen er bygget op som en rejse fra Rom til Fyn/Gudme, hvor gæsten møder emner, der har relevans for forholdet imellem de to yderpunkter i oldtidens Europa. Generelt Udstillingen er opbygget i lette materialer og udført, så den er relativ let at flytte. Der arbejdes ikke med realistiske gengivelser (scenerier), men med projektioner, lys og lyd. Udstillingen er ikke opbygget kronologisk, men tematisk med emner, der har relevans ikke blot i samtidig kontekst, men med tråde op i tid eksempelvis problematikken centrum/periferi og den heri indbyggede selvforståelse, der kan ligge i et senere introduceret begreb som Det frie Germanien. Der er tilstræbt en betydelig variation i såvel det udstillede materiale som i de historier, der fortælles i de forskellige afsnit. Af samme grund er der inddraget en del lån fra andre institutioner i ind- og udland. #-numre, der henviser til enkeltelementer i udstillingen, er ikke synlige i udstillingen. OBS! Numrene her er IKKE de samme som i udstillingens undervisningsmaterialer. *********************************************************************************************************** INTRO # 1. Den romerske forbindelse - The Roman Connection # 2. Tekst: intro 1 ved døren ind til udstillingslokalet I perioden fra omkring 500 f.kr. til 500 e.kr. blev den moderne civilisation og Europa som begreb født i den antikke verden. Vuggen stod først i Grækenland, senere flyttede romerne den til Rom. I samme periode var Fyn og det øvrige Nordeuropa såvel fysisk som åndeligt udkants Europa. Med floderne Rhinen og Donau som en omtrentlig skillelinje var Europa delt i to meget forskellige verdener. To verdener, der forholdt sig både venligt og fjendtligt til hinanden. På Fyn er der fundet drikkeglas, bronzekar, mønter og andre ting og sager fra det fjerne verdensrige. En tydelig romersk forbindelse men hvilken? # 3. Montre: Lerkar fra Møllegårdsmarken med isat romersk glasskår i bunden. Uden for udstillingslokalet. Glasskår Dette lerkar fra ca. 300 e.kr. er fundet på gravpladsen Møllegårdsmarken i Gudme. I bunden af karet er der indsat et romersk glasskår. Dette ene kar rummer hele fortællingen om forholdet mellem jernalderfolkene i det mørke og kolde nord og det lyse og milde antikke romerske verden i syd. Udstillingen her handler om mødet imellem de to samtidige, men vidt forskellige verdener.
TEMA: ROM # 4. Tekst: Intro lige indenfor i udstillingslokalet Den evige stad The Eternal City Rom. Hovedstaden i Romerriget. En by, der allerede i antikken og længe før Jesus tog sine første skridt havde rigtige huse i flere etager, brolagte gader, vandledninger, kloaksystemer, toiletter med rindende vand, butikker, værtshuse, bordeller, offentlige badeanstalter, forretninger, templer, teatre - kort sagt en rigtig by. Rom var modellen for alle byer i riget, og oven over det hele regerede en politisk og en kulturel elite. # 5. Montre: Kasserolle fra Thorvaldsens Museum. Køkkengrej Romersk kasserolle af bronze. Anvendt i en romersk husholdning. Thorvaldsens Museum # 6. Marmorbuste af Augustus - står frit på piedestal Den første kejser Augustus var Romerrigets første kejser (31 f.kr.-14 e.kr.). Det var i hans regeringsperiode, at Romerriget en overgang strakte sig så langt nordpå som til Elben kun et par hundrede km fra den nuværende danske grænse. Ny Carlsberg Glyptotek # 7. Statue Ny Carlsberg Glyptotek. Står frit på egen sokkel Bronzekunst Statue forestillende guden Herakles. Statuen, der er lånt af Ny Carlsberg Glyptotek, blev indkøbt i Italien i 1891 af brygger Jacobsen. Statuer af denne slags var relativt almindelige blandt romerske bedsteborgere. De tjente to formål: dels at pynte, dels til at holde olielamper. I Gudme på Fyn er der fundet flere hundrede stykker af itubrudte statuer af samme slags. # 8. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Nationalmuseet. Uden mad og drikke Tallerkener, glas, service, kogegrej, amfora fra Rom. I de bedre romerske hjem var udsmykning og arkitektur vigtige for livskvaliteten. Ligeså vigtig for det gode liv var mad og drikke, så et romersk køkken og den tilhørende kogekunst havde et højt niveau. Nationalmuseet; Antiksamlingen # 9. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Thorvaldsens Museum. Arven fra antikken Den arkæologiske arv fra Romerriget er overvældende. Det gælder bygninger, skriftlige kilder og genstande fra hverdag og fest, krig og fred, over- og underklasse. Her ses en beskeden del af de mange antikke romerske genstande som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samlede under sit mangeårige ophold i Rom. Thorvaldsens Museum. # 10. Montre: Romerske mønter fra OBMs egen samling. Penge og magt I det antikke Romerriget var mønterne uhyre vigtige til synliggørelse af magten. Mønterne kunne anvendes i hele riget, og de rejste over større afstande og langt hurtigere end borgerne. Noget af det første en nykåret kejser gjorde, var derfor at slå mønter med sit portræt på den ene side og udvalgte bedrifter på den anden. Odense Bys Museers møntsamling. # 11. Fritstående milepæl ved romersk vej Alle veje En af de væsentligste forudsætninger for, at romerne kunne etablere et imperium, det strakte sig fra Nordafrika i syd til Rhinen i nord, og fra Den Iberiske Halvø i vest til Syrien i øst var en velfungerende infrastruktur. Her spillede velanlagte veje til landtransport og troppeflytninger over store afstande en stor rolle. Milepæle fortalte rejsende om, hvor de var og hvem, der havde anlagt vejen. De germanske og galliske stammer hjemmehørende syd for Rhinen/Donau havde af egen vilje i vid udstrækning taget de antikke værdier med tilhørende infrastruktur til sig før de blev indlemmet i riget. I områderne nord for Rhinen/Donau var en tilsvarende infrastruktur ikke til stede, og der eksisterede heller ingen vilje til at lade sig romanisere. I sidste ende blev dét årsagen til, at Romerriget aldrig ekspanderede længere end til de to floder. Hverken krigsmaskine eller verdensrige lod sig fremføre på mudrede veje, gennem bundløse moser og i utæmmet natur.
TEMA: DET FØRSTE MØDE # 12. Montre: Kort + tekst om Kimbrer-toget danner bagvæg i montren De vilde fra nord Første gang romerne stiftede bekendtskab med germanerne fra det kolde nord var da de to stammer, Kimbrerne og Teutonerne hjemmehørende i Jylland - plus hvad, der sluttede sig til undervejs - omkring 100 f.kr. drog hærgende sydpå. Det kom til flere slag to med svidende romerske nederlag - før det endelig lykkedes romerne at nedkæmpe fjenden i år 101 f.kr. 113 f.kr. Kimbrerne og teutonerne besejrer romerne ved Noreia (Neumarkt) 105 f.kr. Romerne besejres ved Arausio (Orange) i Sydfrankrig 102 f.kr. Teutonerne besejres af romerne ved Aquae Sextiae (Aix-en-Provence) 101 f.kr. Kimbrerne besejres af romerne ved Vercellae, vest for Milano i Norditalien # 13. Montre: Fynsk lerkar og romersk bronzekar. Luksus Simpelt, lokalt fremstillet lerkar kontra romersk bronzespand fremstillet i Italien begge fra 1. årh. f.kr. og fundet på Fyn. Den meget synlige forskel i luksus-faktoren på groft, hjemligt håndværk og forfinede, romerske genstande, kan have været ansporende for den drøm om en fremtid i det frodige Norditalien, som måske udløste Kimbrer-toget. Lerkar fra bopladsen????? og bronzekar fra Langågravpladsen på Sydøstfyn. # 14. Montre: To bøger: 1) Cæsar fra Kgl. Bib. 2) Gallerkrigene som gymnasiebog fra 50 erne samt gips-buste af Cæsar fra SMK. Germanerne Germanerne nævnes første gang i historien i Cæsars værk, Gallerkrigene fra ca. 50 f.kr. Her sammenlignes bl.a. gallerne med germanerne, så der ikke er tvivl om, at der er tale om to store befolkningsgrupper med hver deres fællestræk. Og mens 1000vis af danske gymnasieelever har oplevet Gallerkrigene som træls tvangslæsning, har forskere igennem århundreder lystlæst værkerne for at trænge endnu dybere ned i historien. Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst TEMA: ROMERRIGET TIL ELBEN # 15. Stor kort over de germanske stammer projiceret på midter-forhænget i udstillingen Et stammesamfund Europa øst og nord for Rhinen/Donau var i århundrederne omkring Kr. f. befolket af et sammensurium af stammer, der hver havde deres særpræg. De både kæmpede indbyrdes og etablerede netværk af fredelige forbindelser. Forbund af stammer kunne tillige finde ud af at samles mod en fælles fjende, hvilket det legendariske Varus-slag i år 9 er et godt eksempel på. # 16. Montre: Varus-slaget genstande indlånt fra Kalkriese. Nederlag og sejr I årene lige omkring Kr.f. lykkedes det kejser Augustus på papiret at fuldføre en ambition om, at flytte provinsen Germania Inferiors nordgrænse frem til Elben. Desværre for romerne gjorde de regning uden vært, og i år 9 led tre romerske legioner et totalt nederlag til et forbund af germanske stammer under ledelse af Arminius, cherusker-stammens høvding. I de efterfølgende år gennemførte romerne straffeaktioner ind i det germanske område, men nederlaget i år 9 bevirkede reelt, at romerne opgav de vilde og uciviliserede germanere i området mellem Rhinen og Elben. Varus-slaget blev husket i de skriftlige kilder, men hvor slaget stod gik i glemmebogen. Først i 1980 erne blev stedet, hvor det berømte slag stod genfundet, nemlig ved Kalkriese ca. 10 km nord for Osnabrück. I montren her ses nogle af de arkæologiske fund, der er fremkommet på stedet. Osnabrück, Kulturgeschichtliches Museum. # 17. Montre: Gipsbuste af Tiberius fra SMK og mønt slået under Tiberius Danmark ud af historien I årene omkring Kr.f. var Nordeuropa og dermed det nuværende Danmark en del af den romerske interessesfære og dermed historieskrivning. I år 5 e.kr. gennemførte romerne under hærføreren Tiberius ledelse et flådetogt op langs den jyske vestkyst. Det er ikke helt usandsynligt, at Tiberius på et eller andet tidspunkt på togtet satte fod på dansk jord. Med nederlaget i år 9 opgav romerne reelt men ikke officielt at fastholde den nye provins som en del af riget. Efterfølgende felttog i år 14-16 skal nok primært ses som forårsaget af et ønske om dels at opnå simpel hævn, dels professionel militær nysgerrighed efter at belyse de nærmere geografiske og politiske årsager til nederlaget. Tiberius, der satte sig på kejsertronen i år 17 havde set skriften på
væggen. Nederlaget i år 9 kombineret med hans egne iagttagelser foranledigede ham til at beslutte, at den del af Germanien, der lå nord og øst for Rhinen og Donau kunne det ud fra en simpel cost-benefit analyse ikke betale sig at fastholde som en regulær romersk provins. Mest afgørende har nok været, at en lokal motivation til at lade sig romanisere overhovedet ikke eksisterede i denne barbariske højborg det ville blive op ad bakke i modvind. Hermed gled Danmark, efter et kort ophold, igen ud af den nedskrevne historie for først at vende tilbage mange århundreder senere. Samfundsudviklingen i romersk jernalder i Sydskandinavien og hermed tillige Fyn og det øvrige Danmark - blev således i høj grad præget af denne beslutning truffet i Rom. TEMA: ROMERRIGET TIL RHINEN/DONAU # 18. Montre: Bog: Tacitus Tacitus Omkring 100 e.kr. skrev den romerske historieskriver Tacitus sit værk Germania, der specifikt handlede om de mange stammer, der boede i Mellem- og Nordeuropa. Såvel Cæsars Gallerkrigene som Tacitus Germania er vigtige kilder til forståelsen af Europa for et par tusind år siden. Egentlig var Germania gået tabt, men i 1425 fandt man en middelalderlig afskrift på klosteret i Hersfeld i Tyskland. Eksemplaret her er fra???? Det Kgl. Bibliotek # 19. Montre: Kasserolle fra Germania Inferior. Soldaterudstyr Bronze-kasserolle måske oprindelig anvendt som standartudrustning af romersk legionær. # 20. Limes- og Rom-gengivelse på midterforhæng Limes I løbet af første århundrede e.kr. fik romerne etableret en fysisk grænse Limes dér, hvor floderne Rhinen og Donau ikke slog til. Grænsen bestod af volde, grave, palisader og i den østligste del en stenmur. Fra vagttårne kunne romerske soldater bevogte grænsen. Tæt på grænsen etablerede romerne militærlejre af varierende størrelse fra at kunne huse nogle få soldater til en hel legion. Limes primære funktion var egentlig ikke som grænse i moderne forstand, altså at holde nogen ude og evt. andre inde. Limes var i hørere grad en befæstet vej, der muliggjorde, at militære enheder hurtigt kunne flyttes mellem den østlige og del vestlige del af det erobrede germanske område og hermed sikre forsvaret af provinsen. # 21. Introtekst germanerne. Kun tekst placeres ved indgangen til ( det frie ) Germanien Romanisering Det germanske område frem til Rhinen/Donau gennemgik i århundrederne frem mod Kr. f. en udvikling, der var kraftigt inspireret af antikke forhold. Bylignende samfund blev etableret, og græsk/romersk livsstil og de hertil knyttede værdier og skikke var noget man eftertragtede. Det bevirkede, at området i vid udstrækning var romaniseret allerede inden romerne skabte egentlige provinser. Lige modsat forholdt det sig i den del af det germanske stammeområde, der lå på den anden side af de to store floder. Her havde romersk livsstil ikke vundet indpas, og der eksisterede heller ikke noget dybtfølt behov for at blive en del af det romerske rige. # 22. Montre: Bronzegenstande fra Rhinområdet. Plyndringsgods Romersk køkkenudstyr fundet i Neupotz ved Rhinen. Tilsyneladende gik det ikke sjældent galt, når hærgende germanere på vej hjem til sig selv skulle krydse Rhinen. Det foregik i småbåde tungt lastet med plyndringsgods, der af og til forliste, gik til bunds og først igen så dagens lys igen ved udvinding af sand knap 2.000 år senere. Genstandene her stammer fra et plyndringstogt gennemført omkring år 260 e.kr. Museum der Pfalz, Speyer. # 23. Montre: Denarskat samt vægt fra NL. Handel og udveksling Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) opgav romerne at indlemme det nuværende Nordtyskland og Sydskandinavien i riget. I stedet opstod et forhold til de ikke-romaniserede germanere baseret på handel- og udveksling i de grænsenære områder. Hvad romerne byttede væk kan dokumenteres arkæologisk. Hvilke varer, der gik den modsatte vej er sværere at påvise. De skriftlige kilder beretter om bl.a. slaver, lyst kvindehår og gåsefjer. Og så er der teorier om, at kvæghuder kan have været en vigtig handelsvare til det meget læderkrævende romerske militær. Ved Tastum i den hollandske marsk blev i 1914 fundet en romersk skrivetavle, der blev tydet som en kontrakt på køb af en ko. Dette passede perfekt til teorien om læder som en handelsvare. Men ak, nyere forskning har imidlertid vist, at teksten omhandler en aftale mellem to romere om lån af penge.
Skat bestående af romerske denarer samt romersk vægt, begge fundet i Holland i området nord for rigsgrænsen. Til trods for nærheden til Romerriget er mængden af romerske fund i Holland nogenlunde sammenlignelig med det danske område meget længere væk. Fundene klumper sig sammen, og det er som om deres fordeling i højere grad skyldes interne kontakter germanerne imellem end direkte romersk indflydelse. Drents Museum, Assen, Holland TEMA: EXIT PAX ROMANA # 24. Kun tekst: Exit pax romana I år 16 satte kejser Tiberius en stopper for de hævntogter, som nederlaget i år 9 førte med sig. Nok var nok, og i hans optik var områderne hinsides Rhinen og Donau ikke længere i spil som potentielt romersk territorium. De kommende knap 150 år var præget af fredelig sameksistens romerne og germanerne imellem. Pax Romana romerfreden kaldes denne periode ofte. Der blev handlet og byttet på tværs af grænsen til begge parters bedste. Nye tider oprandt med Markomanerkrigene (166-180 e.kr) i midten af 2. århundrede, og det næste århundrede var præget af uro. Fra Markomanerkrigene og frem til slutningen af det 3.årh. blev Romerriget igen og igen angrebet af større eller mindre grupper af germanere, der trængte hærgende og plyndrende ind i riget. Der gik så at sige hul på Romerriget, og det er i denne periode, at de fleste romerske genstande når så langt væk som til Sydskandinavien. I samme periode herskede der i Romerriget et politisk rod, der bl.a. resulterede i, at der fra år 235 og et halvt århundrede frem regerede ikke færre end 66 forskellige kejsere. Disse kom fra hærens rækker og bliver ofte kaldt for soldaterkejserne. # 25. Montre: Bronzekasserolle fra Neupotz-fundet. Tyvekoster Romersk kasserolle. Plyndringsgods tabt i Rhinen i slutningen af 200-tallet. # 26. Montre: Genstande fra Harzhorn-slaget, sesterts fra Gudme IV og gipsafstøbning fra Marcus Aurelius-søjlen. Konfrontation Til trods for perioder med rimelig fred og fordragelighed til begge parters fortjeneste, så må romernes forhold til de germanske stammer nord for rigsgrænsen beskrives som en lang og ressourceslugende lidelseshistorie. En lidelseshistorie, der dog ikke kun udløste nederlag, men også sejre med efterfølgende triumftog, sejrssøjler og triumfbuer i Rom. Problemet med germanerne søgte romerne at løse med massiv tilstedeværelse af tropper i grænselandet, i perioder suppleret med betydelige udbetalinger i bytte for fred. Endelig kom det også til hævntogter og forebyggende krigshandlinger inde i Germanien. Bl.a. dokumenteret i det skriftlige kildemateriale er den kampagne som kejser Maximinus Thrax gennemførte dybt ind i det germanske stammeområde i år 235/236. Formålet var en opfølgning på et par årtiers gentagne angreb plyndringstogter - ind i Romerriget foretaget af germanske småhære. Det er interessant, fordi en i 2008 opdaget slagmark ved Harzen på lokaliteten Harzhorn viser, at når romerne virkelig ville det og kunne bestemme rammerne, så var de germanerne militært overlegne. (Harzhorn) I år 235 gennemførte romerne på initiativ af kejser Maximinus Thrax et hævntogt ind i det germanske område nord for Romerriget. Skriftlige kilder fortæller om et stort slag, som romerne vandt. Det kom også til mindre træfninger undervejs bl.a. ved Harzhorn i den vestlige udkant af Harzen, hvorfra disse genstande stammer. Også her trak romerne det længste strå. (Mønt) Det er tvivlsomt om jernalderbønderne i Gudme fik kendskab til Maximinus Thrax sejr under hævn-felttoget mod germanerne i år 235. Det kan dog ikke udelukkes, at nyheden også nåede så langt mod nord. En bronzemønt en såkaldt sesterts fundet i Gudme viser, at de i hvert fald vidste, hvordan kejser Thrax så ud. (Gipsafstøbning) Kort før eller lige efter kejser Marcus Aurelius død i år 180 blev der i Rom rejst en søjle for at synliggøre sejrene i kampene mod germanerne i 171-173 og sarmaterne i 174-175. Marmorsøjlen, der er knap 30 m høj og består af 27 blokke, beskriver med stor detaljerigdom krigenes forløb. På gipsafstøbningen her ser man kejseren modtage de undertvungne germanere. En barbar knæler og kysser kejserens hånd. Nederst ses mænd, kvinder og børn, der holdes som gidsler. Braunschweigisches Landesmuseum
TEMA: GUDME ET GUDDOMMELIGT MØDESTED # 27. Kun tekst Gudme og guderne Hverken Fyn eller andre egne af Sydskandinavien havde på noget tidspunkt af jernalderen direkte kontakt med Romerriget. De romerske genstande, der findes heroppe, var resultatet af et vidt forgrenet kontaktnet de germanske bopladser og stammer imellem. De romerske genstande ankom altså ikke som import på initiativ af politiske magthavere, men som følge af kontaktnet, hvis struktur vi ikke kan afkode i dag. Man byttede med naboerne, der igen byttede med deres naboer o.s.v. Hertil kommer sandsynligvis handel, bytte og udveksling i forbindelse med sæsonbestemte sammenkomster med et større opland end lige nabo-nabo. Sådan havde det været lige siden stenalderen. Det er sandsynligt, at årsagen til disse sammenkomster skal findes i det religiøse univers. Nok meget lig middelalderens kildemarkeder, hvor påskuddet til at mødes var de hellige kilders helbredelseskraft. Og når man nu var samlet, så kunne man lige så godt ordne andre ting så som at handle og bytte samtidig. En sådan centralplads var Gudme fra ca. 150-535 e.kr. # 28. Montre: mange romerske små-genstande Fragmenteret luksus Intet andet sted i Sydskandinavien er der fundet så mange romerske genstande som i Gudme. Årsagen hertil er der delte meninger om, men som det ses i montren her, er materialet så fragmenteret, at det ikke kan komme fra en enkelt eller få kilder. Direkte kontakt med Romerriget må derfor udelukkes. Mere sandsynligt er der tale om, at fundene er et bogstavelig talt tabt spejlbillede af, hvad der har cirkuleret af småfragmenter af guld, sølv, glas, smykkesten m.m. med oprindelse i Romerriget. I Gudme var der i jernalderen fra omkring 150-550 e.kr. i perioder samlet så mange mennesker, at disse smågenstande er blevet tabt under handel, slagsmål og festlighed. Mange af stykkerne er fundet med metaldetektor. De romerske genstande var meget eftertragtede. Og kunne man ikke få den ægte vare, så kunne man jo lave kopier. Til højre ses en lerkop som er en kopi af et drikkeglas. Karret til venstre er en kopi af et romersk terra sigillatakar bemærk de karakteristiske buer som ses i original udgave på skåret til venstre. Lerkopierne er fundet i grave ved Gudme; skåret er fra en grav ved Sdr. Nærå. Svendborg & Omegns Museum, Nationalmuseet og Odense Bys Museer # 29. Montre: Statuestykker fra Gudme. Ukrainemontre sammen med kopi af statuen Bronzekunst i stumper og stykker Blandt de mange romerske genstande fundet i Gudme er der flere unika. Det mest specielle er nok de noget over 100 stykker af mindst en romersk bronzestatue fremstillet omkring Kr.f. Statuen har fungeret som udsmykning i en romersk villa, måske holdende en olielampe. Det er meget sandsynligt, at Gudme-statuen påbegyndte sit germanske liv som plyndringsgods, måske i forbindelse med et af de mange germanerindfald i Romerriget i 200-tallet. Gennem bytte og udveksling er den nået til Gudme, hvor dens rolle og værdi har været som skrotmetal til bronzestøbning. Den fragmenterede statue fra Gudme forestiller guden Herakles. En rask og hel tvilling indgår i Ny Carlsberg Glyptoteks samling, indkøbt i Italien i af brygger Jacobsen det var ham vi mødte i Rom i begyndelsen af udstillingen. Den viser med al tydelighed, hvilken fremmed fugl en statue selv i itubrudt tilstand har været i Gudme-bygden i jernalderen. Svendborg & Omegns Museum og Nationalmuseet # 30. Montre: Henholdsvis bronzealderbronzer og romersk import. Fremmede fugle I montren til venstre ses romerske genstande fra jernalderen, fundet på Fyn. I montren til højre ses våben, redskaber og smykker fra bronzealderen, ligeledes fundet på Fyn. Bronze er en blanding af kobber og tin, som ikke findes i Danmark, så importen af fremmede genstande var lige så stor i bronzealderen som i jernalderen ja faktisk større. De fynske jernalderbønder mærkede vingesuset fra det store verdensrige, men nogen afgørende og blivende effekt på samfundsudviklingen i Sydskandinavien fik Romerriget ikke. Odense Bys Museer # 31. Foto af jernalderlandsbyen i Næsby i vinterdragt. Bagvæggen. Ingen tekst. # 32. Montre: Kasserolle fundet på Fyn. Trolddom Romersk kasserolle. Anvendt som gravgave i fynsk jernaldergrav fra gården Blidegn ved Hågerup. Her ses et mindre udsnit af den oprindelige grav, der indeholdt en kvinde. Måske en kvinde med ganske særlige egenskaber, da graven indeholdt mange vidt forskellige ting lige fra romerske genstande, over planterester til fragmentet af en stenalderøkse. Odense Bys Museer
TEMA: GUDMES FALD ET GYLDENT PUNKTUM # 33. Kun tekst og tegning Et gyldent punktum Gudme-områdets særlige rolle i datidens jernaldersamfund varede i små 400 år. Arkæologiske udgravninger har vist, at bygden ikke ophørte med at eksistere. Det blev bare hverdag igen. Årsagen til Gudmes fald kender vi ikke, men det er påfaldende, at det er samtidigt med dateringen på stort set alle områdets guld- og skattefund. Det kan ikke udelukkes, at skattene blev gravet ned over en periode på meget kort tid. Måske kun en enkelt eller nogle få dage i forbindelse med et angreb på Gudme-bygden. # 34. Montre: Guldskatte fra Gudme, Elsehoved-mønter, Uhrenholdt gård-skatten m.m. Krise De yngste mønter fundet i disse skattefund, er nogle guldmønter fundet ved Elsehoved slået under kejser Anastasius, der regerede frem til år 518. Udløsende faktor til sammenbruddet kan være noget så grotesk som et vulkanudbrud i Indonesien i år 536 eller et meteornedslag, der sendte så meget støv og aske ud i atmosfæren, at der blev skruet kraftigt ned for solen. Det forårsagede bl.a. vinterkulde om sommeren i Europa med manglende afgrøder til følge, hvilket ramte de sårbare jernaldersamfund i Sydskandinavien hårdt. Så hårdt, at sygdom og død svækkede bygdens modstandskraft i en grad, så et angreb fra en ydre fjende ikke kunne bekæmpes. Og i krigstider gravede man sin formue ned i jorden gemt af vejen og ude af syne for den plyndrende fjende. Den østromerske historiker Prokopius oplevede og beskrev år 536 som et år uden sommer: Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller andre dødbringende begivenheder. Nationalmuseet #35. Montre: Kasserolle anvendt til at opbevare søm og skruer i. Søm og skruer Denne romerske kasserolle stammer antagelig fra en grav fra romersk jernalder i Ollerup-området. Den blev indleveret til museet i Svendborg i 1982 i flere år havde den stået på et værksted, brugt til at opbevare gamle søm og skruer i. Svendborg & Omegns Museum # 36. Tekst og billede af jernalder i Rom og jernalder på Fyn Jernalder igen I 1000 år herskede en civilisation i Middelhavsområdet, som på mange måde minder om vore dages samfund. Men den holdt ikke. Det vestromerske rige med Rom som hovedstad blev angrebet igen og igen af barbarer - jernalderfolk som germanere, hunner, goter og vandaler - og i år 476 blev den sidste romerske kejser i Rom styrtet af tronen. De invaderende fjender nord fra trak jernalder med sig, og Rom og romerne kom mere til at ligne dansk jernalder end dansk jernalder på noget tidspunkt var i nærheden af at ligne romersk civilisation. Fra Gudmes blomstringstid i 3-4. årh. til danskerne fandt ud af at brænde den første mursten gik der 1000 år. Romerne hev deres køer ind i husene igen, og opdyrkede Forum Romanum. I de nordeuropæiske bondesamfund fik de først smidt køerne endelig ud af husene i midten af 1900-tallet. Hvorfor besejrede den simple og jernalderlivsførelse den forfinede antikke kultur og ikke omvendt? Tja, det har nok såvel Gud i sin himmel som de antikke guder undret sig over!