Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op."

Lærke Beck
8 år siden
Visninger:

1 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor, tung stenblok løftet op i luften, hvilende på fire ben. Som en drøm: en drøm om at kunne hæve sig fra jorden. Men jo også en meget tung sten: to tons der presser nedad og forårsager et enormt tryk mod de fire punkter stenen hviler på. Johannes Døberen havde en drøm. Ja, i grunden var det vel ikke hans drøm, mens hans fars drøm, - og er der noget der både kan løfte og tynge os mennesker er det vore forældres drømme på vore vegne. Den drøm, der fyldte Johannes Døberens liv, var drømmen om at løfte sig, at gøre sig fri af alt det der trækker nedad. At slippe de drifter, der tjener til livets opretholdelse. Blot at leve uden bekymring: at leve alene uden forpligtende familiebånd, at leve af det, der nu var for hånden: græshopper og vilde biers honning uden bekymring for dagen i morgen. At leve blot opfyldt af Gud, blot bundet til skaberens vilje med verden, fri af skabningens bestræbelse for at opretholde sig selv. Sådan var Johannes s drøm og drømmen endte med at knuse ham. 1

Men jo også en meget tung sten: to tons der presser nedad og forårsager et enormt tryk mod de fire punkter stenen hviler på. Johannes Døberen havde en drøm.

2 Også Jesus havde en drøm. Og i grunden var heller ikke hans drøm hans egen, men hans fars. Det var drømmen om at stige ned. At gøre sig til ét med de nederste, de mest fortrykte og nedbøjede. Også Jesu drøm endte med at knuse ham. Men paradoksalt nok blev drømmen først, da den knuste ham, levet fuldt ud, realiseret fuldstændigt. For i og med Jesus knustes gjorde han sig til ét med allernederste blandt mennesker, de udslettede, de døde. Da blev hans drøm virkelighed. Guds drøm om at forene sig med sine skabninger. Alterstenen står her i vores kirke på sine fire ben og fortæller om den jordiske drøm: at løfte sig mod himlen og om den himmelske drøm: at sænke sig mod jorden. Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. Det særlige ved Johannes Døberen var, at da han mødte Jesus, da erkendte han, hvordan den drøm, der havde fyldt og drevet hans liv måtte bøje sig og vige for Jesu drøm om at give sig selv, stige ned og gøre sig til ét med de fortrykte. For når Jesus, Guds søn, skulle stige ned fra himlen og gøre sig til ét med lidende og fortrykte mennesker, så var det jo for at løfte dem med op, hæve dem mod den himmel de selv forgæves drømte om og kæmpede sig mod. Johannes s drøm og Jesu drøm er ikke konkurrerende drømme, men Jesu drøm, omslutter Johannes s drøm, vender den om og opfylder den: ikke ved at de få stærke stiger op, men ved at de stærke bøjer sig ned og løfter de svagere, der ikke kan selv, med sig op. 2

For i og med Jesus knustes gjorde han sig til ét med allernederste blandt mennesker, de udslettede, de døde. Da blev hans drøm virkelighed. Guds drøm om at forene sig med sine skabninger.

3 Igennem 800 år har vores kirkestået her og været ramme om menneskers håb. Den er bygget lige omkring den tid, hvor drømmen om et globalt kristent rige styrtede i grus, da det vesteuropæiske kongedømme i Jerusalem blev erobret og opløst af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika. Kirken har stået her i den forfærdelige tid, hvor pesten hærgede og en overgang truede med at bringe selve den menneskelige civilisation til ophør. Den her stået her under de dybtgående religiøse, politiske og kulturelle forandringer i reformationsårhundredet. Den har stået under ortodoksiens drømme om at bygge et jordisk paradis gennem ret lære og udvortes underkastelse. Og gennem pietismens drømme og at lade himmeriget vokse frem på jorden gennem hjertets omvendelse og hengivenhed. Under alle disse omskiftelser gennem alle disse år stod det gamle stenalter i koret i kirken og fortalte om menneskers drømme og om Guds drømme blot i kraft af sin ejendommelige blanding af tyngde og lethed. Så kom der nye tider. Ikke et ondt ord om Breinholt. Han var en moderne mand. Og i den moderne verden handler det hverken om Guds drømme eller menneskers drømme. Her handler det om fakta og om at tjene penge og om at tingene skal være praktisk indrettet. Og det gamle alterbord var upraktisk, for alterdugene blev jordslåede af at ligge på det. Og da det ovenikøbet kunne indbringe lidt penge ved at blive omsat, gjorde Niels Breinholt kort proces og 3

Nordafrika. Kirken har stået her i den forfærdelige tid, hvor pesten hærgede og en overgang truede med at bringe selve den menneskelige civilisation til ophør.

4 lod holde auktion over alteret en søndag efter gudstjenesten. Så var det væk. Men det var som om der manglede noget i kirken derefter. Måske var det drømmen, der manglede? Gentagne gange har skiftende menighedsråd uden held prøvet at få det gamle alter igen. Da opstod ideen om at lade fremstille en kopi af alteret, da vi nu ikke kunne får det originale. Præst og menighedsråd var måske lidt lunkne i iveren for at få gjort noget ved sagen. Godt var det så, at Alex Lind kunne sparke til os. Og godt var det at Steen Jensen ikke bare påtog sig opgaven, men gjorde det med ildhu og begejstring og enestående dygtighed. Og nu har vi vort alter igen, ikke det gamle, men et nyt alter, der med sin blanding af tyngde og lethed fortæller om menneskers drømme og om Guds drømme, som det gamle alter gjorde i århundreder. Vi har brug for drømme og visioner, for der er meget der står på spil. Klimaet opfører sig mærkeligt, og rigtigt meget tyder på at en del af forklaringen er menneskers kortsyn og rovdrift på de fossile brændstoffer. Vi er i øjeblikket i Vesteuropa på vej ind i en politisk krise forårsaget af mange staters snæversynede og kortsigtede politiske beslutninger. Vi har brug for drømme og visioner om en bedre verden. Vi har brug for afsavn og mådehold parret med bestræbelser på at træffe langsigtede beslutninger på alle politiske niveauer og områder, så det bliver muligt at opretholde livet, ikke bare hvor man selv bor, men over alt hvor mennesker bor og lever. Vi har brug for visioner at indrette vore liv efter, så ikke bare vi selv, men også efterfølgende generationer kan leve og glæde sig over livet på jorden. 4

Præst og menighedsråd var måske lidt lunkne i iveren for at få gjort noget ved sagen. Godt var det så, at Alex Lind kunne sparke til os.

5 Og vi har brug for at høre om Guds drømme for os. Vi har brug for at høre, at livets mening er at leve i gensidig omsorg og indbyrdes sammenhold og ikke hver især at hobe sammen til sig selv og sin egen gruppe. Vi har brug for at høre, at livets skaber og ophavsmand nærer så uforbeholden en kærlighed til os, at han har sluppet alt sit eget og er steget ned og er blevet en af os for at vi skal leve med ham i hans evighed. Det er dét, der fortælles om her i kirken, hver gang mennesker samles i dette hus. Og det er det alteret gennem sin særprægede form vidner om. Den mægtige blok løftet op i rummet som et synligt udtryk for drømmen fra jorden om at hæve sig mod himlen og himmelens drøm om at stige ned og gøre sig til ét med den jord, der længes mod den. Her for vore øjne i Rødding kirke ser vi mødet mellem Johannes Døber og Jesus, den jordiske og den himmelske, symbolsk udfoldet i stenen i rummet. Må din tro bevare gløden og dit håb sit stærke vingeslag, og må kærligheden fylde dig, og må Gud velsigne dig og dit, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig - i sin hånd. Amen 5

Vi har brug for at høre, at livets skaber og ophavsmand nærer så uforbeholden en kærlighed til os, at han har sluppet alt sit eget og er steget ned og er blevet en af os for at vi skal leve med ham i

Relaterede dokumenter

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud