F R E D N I N G S V Æ R D I E R MARINEKASERNEBYGNINGEN OG PAVILLONBYGNINGEN HOLMEN, NYHOLM CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 19.07.2013 Besigtiget af: Lene Gerd Larsen, arkitekt MAA. Nadja Sunde Thorbjørnsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: København Adresse: A. H. Vedels Plads 8 og 16, 1439 Kbh. K Etab. 2651 Bygn. 4 og 146 Betegnelse: Marinekasernebygningen og Pavillonbygningen Fredningsår: 1997 Omfang: Marinekasernebygningen og Pavillonbygningen BYGNINGSBESKRIVELSE Den trefløjede Kasernebygning er på 2 etager med mansardtag opført i en tillempet nybarok stil. Hovedfløjen er opdelt med en midtpavillon og to mindre sidepavilloner. Sidepavillonerne gentages i de to sidefløje. Ydermurene står i blank mur (gule sten) over et støbt fundament med pudset sokkel. Kvaderpudsede lisener smykker bygningens hjørner og de fremspringende midt- og sidepavilloner. Midtpavillonens midtrisalit krones af en segmentfronton. Mansardtaget er beklædt med røde tegl. Heri kviste med firerammede, sprossedelte vinduer, der modsvarer antallet af vinduesfag i facaden. Marinekasernens vestfacade med midtpavillon og risalit. Tre af de oprindelige hoveddøre er bevaret to ud for hovedtrapperne i de rundede hjørner, hvor hoved- og sidefløj mødes og en på vestsiden af midtpavillonen. Alle oprindelige vinduer og yderdøre med glasparti er fornyet og erstattet med nye karme med koblede rammer. Vinduesformatet med de fire-rammede, sprossedelte vinduer er gentaget, men de traditionelle hjørnebånd mangler. Ifølge de bevarede originaltegninger er bygningen pælefunderet. Ydermurene og de to gennemgående søjlerækker, der bærer etagedækkene er alle funderet på pæle. Det bærende dragerværk (jernbeton) er gennemgående i husets 2 hovedetager, men er kun synligt i enkelte rum bl.a. i kontorerne i nordfløjens stueetage og i kantinen i midtfløjen. Kun få af de oprindelige døre er bevaret. I de to hovedtrapperum findes endnu enkelte seks-fyldingsdøre med midterrammetræ. Herudover ses enkelte fløjdøre ligeledes med frisefyldinger og Marinekasernen. Oprindelig indgangsdør ud for hovedtrappen i det rundede hjørne mellem hoved- og sidefløj.
3 indstukne hængsler i midtpavillonen og nordre sidefløj. Alle øvrige døre er glatte kanaldøre. Administrationsbygningen / Pavillonbygningen er beliggende ved vestgavlen af Marinekasernens nordre fløj og er som denne opført i nybarok stil. Bygningen er på 9 fag med en midtrisalit over 3 fag på vestsiden af bygningen. Midtrisalitten strækker sig over to etager kronet af en trekantfronton. Ydermurene står i blankmur (gule sten) over en pudset sokkel. Kvaderpudsede lisener ved bygningens hjørner og ved midtrisalitten. Mansardtag beklædt med røde tegl. Vinduer og yderdøre samt altandøren med glasparti er overalt fornyede og erstattet med nye karme med koblede, sprossedelte rammer uden hjørnebånd. Det fremgår af de bevarede detailtegninger fra 1909, at de oprindelige vinduesrammer var overfalsede, og vinduerne forsynet med traditionelle forsatsrammer. Hovedindgangsdøren i bygningens sydgavl er som den eneste oprindelig og fremstår i oliebehandlet og lakeret egetræ. Den nybarokke stil, som karakteriserer bygningens eksteriør, er videreført i interiøret, som fremtræder ganske velbevaret med rige stuklofter, vinduesbrystningspaneler og to-fyldingsdøre med indstukne hængsler. Den oprindelige ruminddeling er i det væsentlige bevaret. Pavillonbygningen. Facade mod vest. Pavillonbygningen. Interiør. BYGNINGSHISTORIE Søværnets Kaserne i Søkvæsthuskomplekset blev rømmet i 1884. De følgende år var marinesoldaterne henvist til at bo i kaserneskibe, hvor mandskabet stuvedes sammen på et begrænset areal og under ringe hygiejniske forhold. Efterhånden som skibene ældedes og dækket rådnede, drev vandet ned gennem plankedækket ned i de ophængte køjer, hvor soldaterne sov. Først i 1902 fremsattes de første tanker om at opføre en kasernebygning på Holmen, og i den forbindelse så man naturligvis på mulighederne for at anvende nogle af de eksisterende bygninger til formålet. Bl.a. Planbygningen bag Mastekranen og et projekt til ombygning, der indebar en forhøjelse og forlængelse af det gamle Spantehus blev forelagt i 1907, men blev ret hurtigt forkastet. I stedet blev et forslag til en ny bygning i Sixtus Vold fremlagt og fandt endelig godkendelse samme år. Pavillonbygningen. Sydfacade med oprindelig indgangsdør. Marinekasernen og den derved liggende Administrations- og Officersbygning er tegnet af arkitekt Birkmand, der i juli 1907 blev engageret af Søværnets Bygningsvæsen til at løse denne særlige opgave. Kontrakt og endelig godkendelse af projektet foreligger i
4 henholdsvis oktober 1908 og juni 1909. Bygningerne blev opført i nybarokstil og afspejler en arkitektonisk stilperiode i Danmark, hvor nationalromantikkens interesse for ægte, regionale materialer og industriel tilvirkning blev kombineret med inspiration fra 16- og 1700-tallets barokstil. Hensynet til den gamle hovedvagt spillede naturligvis ind ved projekteringen. Hovedvagtens relativ lille bygningsvolumen skulle ikke ganske domineres af det nye kasernekompleks. Derfor søgte man at trække den trelængede kasernebygning så langt ind i volden mod øst som muligt og med sydfløjens gavl op mod det ældre arresthus. Pavillonbygningen. I baggrunden ses Nyholms Hovedvagt. Ifølge den oprindelige plan skulle Administrationsbygningen have ligget midt for Kasernens åbne gård og dermed vis-a-vis Hovedvagten. I sidste ende valgte man at opføre Administrationsbygningen ved gavlen af Kasernebygningens nordre fløj som pendant til den ca. 20 år ældre arrestbygning. Det første udkast hertil er udarbejdet af Søværnets egne arkitekter, Hedemann og Schmidt. Tegningen viser en 2-etages bygning med en hoveddisponering af facaden, der ligger tæt op ad den ældre Arrestbygning. Det blev imidlertid Birkmands forslag i den nybarokke stil, som fik endelig godkendelse. I tiden fra april 1908 til juni 1910 opførtes Marinekasernen og Administrationsbygningen under ledelse af kaptajn Hedemann. Begge bygninger blev fredet i 1997. Nogle år forinden blev alle vinduer fornyet og erstattet med koblede rammer med moderne hængsler og beslag. Det gælder også yderdørene med glasparti, mens de tre hovedindgangsdøre er bevaret i deres oprindelige skikkelse. De nye vinduer og døre er ikke tilpasset husets stil. Dimensionerne er spinklere end de originale, og man har undladt de traditionelle hjørnebåndsbeslag, som vinduerne oprindelig var forsynet med. Marinekasernen. Nyt vindue med koblede rammer, sen 1900-tals hængsling uden hjørnebåndsbeslag. Kasernebygningen fremtræder i dag med en ganske anden ruminddeling end i 1910. Af de bevarede tegninger fremgår det, at etagerne var indrettet med store gennemgående og gennemlyste sovesale, hvor køjer var ophængt, ganske som i de ældre kaserneskibe (tegningerne beror i Rigsarkivet). De ældre sovesale er nu opdelt med en midtergående korridor, hvor der på hver side ud til facaderne er indrettet værelser på 1 fag i bredden. Dørene til værelserne er glatte kanaldøre. Det er følgelig ikke længere muligt at aflæse bygningens oprindelige rumindretning. Kun de tre trapperum med flisebeklædte vægge og smedejernsgelænder fremtræder stadig med oprindelige overflader. Her findes endvidere enkelte af de tidlige seks-fyldingsdøre med midterrammestykke, hvoraf få endnu er bevaret med de oprindelige indstukne hængsler. Marinekasernen. Oprindelig hovedtrappe.
5 Ombygningen af kasernen blev udført i 1995 efter forudgående tilladelse fra fredningsmyndigheden / Skov- og Naturstyrelsen. Det bærende dragerværk i jernbeton er gennemgående i alle husets etager, men er efter ombygningen kun synlig i ganske få rum bl.a. i kontorerne og kantinen i stueetagen. Administrationsbygningen eller Pavillonbygningen, som den i dag er benævnt, er bortset fra de fornyede vinduer og sekundære yderdøre ganske velbevaret med sit stærkt barokinspirerede facadeudtryk og interiør. Ved en umiddelbar betragtning synes de bevarede to-fyldingsdøre med indstukne hængsler at være ældre, genanvendte senbarokke døre (dog ikke indfatningerne), men en gennemgang af arkitekt Birkmands projekt og de bevarede detailtegninger af døre og vinduer viser, at dørene må være jævngamle med huset, altså fra 1910. De indstukne dørhængsler var ikke almindelig anvendt i 1900-tallets begyndelse, hvor de nyere hamborghængsler havde vundet indpas. Men ældre kataloger fra beslagfirmaet Carl F. viser, at indstukne hængsler var en handelsvare helt frem til 1930 erne. Marinekasernen. Interiør med synligt dragerværk i jernbeton. Kontoret i nordre sidefløj. KILDER Lene Gerd Larsen: Marinekasernen på Nyholm. Bygningshistorisk redegørelse, 2013. Chr. Elling og V.S. Møller: Holmens Bygningshistorie 1680-1930. Kbh. 1932 Rigsarkivet. Forsvarets Bygningstjeneste. Etablissements- og bygningstegninger. MILJØMÆSSIG VÆRDI Marinekasernen og Pavillonbygningen udgør sammen med Arrestbygningen et sluttet anlæg. Kaserneanlæggets arkitektur adskiller sig fra den ældre bebyggelse på Nyholm såvel i henseende til volumen som stilart (tidlig 1900-tals nybarok). Marinekasernens ydre rundede hjørne mellem hoved- og sidefløj. Nærheden til Batteri Sixtus ses. KULTURHISTORISK VÆRDI I det ydre knytter de kulturhistoriske værdier sig til Marinekasernen og Pavillonbygningens velbevarede facadeudtryk i nybarok som var fremherskende i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Den monumentale bygningskrop afspejler i kraft af sit udseende og stramme symmetri, at der er tale om en statslig og administrativ bygning. Marinekasernen. Ældre fyldingsdøre ved hovedtrappe.
6 I det indre af Marinekasernen knytter de kulturhistoriske værdier sig til de velbevarede hovedtrapperum, til enkelte fyldingsdøre med oprindelig hængsling og det synlige dragerværk, som endnu forefindes i enkelte rum i stueetagen. Pavillonbygningen fremtræder med et relativt uforstyrret interiør med rige stuklofter, vinduesbrystningspaneler og fyldingsdøre i nybarok stil, der besidder kulturhistorisk værdi i kraft af deres tidstypiske karakter og udførelse. Et enkelt rum skiller sig dog ud fra det ellers helstøbte interiør med en vægbeklædning, hentet fra et af flådens gamle orlogsskibe og opsat i nyere tid. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for både Pavillonbygningen og Marinekaserne relaterer sig til de markante og afsluttede bygningskroppe, der fremstår helstøbte i deres form, symmetriske opbygning og ensartede materialeholdning. Symmetrien på begge bygninger er slående og opretholdes af dels murdetaljer som pilastre og dels af den taktfaste vinduesplacering. De forskellige murdetaljer med fremspring skaber tillige enkle reliefvirkninger. Hertil kommer de store iøjnefaldende mansardtage, der er med til at give bygningernes deres karakteristiske form, der netop er let aflæselig grundet de øverste ubrudte tagflader. Ydermere underbygges symmetrien af de markante skorstenspiber. I det indre har kasernebygningen arkitektoniske kvaliteter ved de tre hovedtrapper, en midt på hovedfløjen og to udfor de rundede hjørner, hvor hoved- og sidefløj mødes. Trapperummene fremtræder med et velbevaret, helstøbt interiør med flisebeklædte vægge og smedejernsgelænder langs trappeløbene, terrazzogulve og -trin samt enkelte oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler. Pavillonbygningen. Trapperum. Pavillonbygningen. Interiør med vægbeklædning fra et af flådens gamle orlogsskibe. Pavillonbygningen har i modsætning til Marinekasernen ikke undergået større ombygninger i nyere tid. Det nybarokke eks- og interiør er bortset fra de sene 1900-tals vinduer og yderdøre bevaret intakt. De arkitektoniske værdier knytter sig følgelig til bygningens delvis originale udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Marinekasernen. De bærende fredningsværdier knytter sig til eksteriørets delvis originale udtryk i nybarok stil, til de blanke mure med alle detaljer, samt til de store tagflader og skorstenspiberne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Marinekasernen. Hovedtrappe med fliseklædte vægge, jerngelænder og terrazzogulve og trin.
7 I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede hovedtrapperum og til de bevarede interiører med synligt dragerværk i bygningens stueetage samt til de bevarede dele af de ældre grundplaner. Pavillonbygningen. De bærende fredningsværdier knytter sig til bygningens delvis originale udtryk i nybarok stil. Hertil kommer de blanke mure med alle detaljer, de store tagflader, skorstenspiberne og samtlige bevarede bygningsdetaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig for Pavillonbygningen til de bevarede dele af den ældre grundplan samt til de bevarede interiør med alle detaljer, herunder rige stuklofter, vinduesbrystningspaneler og fyldingsdøre med indstukne hængsler. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen.