Naturgassens afløser. Bilag 1



Relaterede dokumenter
Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015

ALBERTSLUND VARMEVÆRK

Praksisplan for almen læge området

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej Brande. 1. november 2012

Dronninglund Fjernvarme Grundvandsdel Fase 3, Vestlige drænfelter

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Ringkøbing-Skjern Kommune

Praksisplan for almen læge området

VVM anmeldelse om etablering af m 2 solfangeranlæg i relation til

Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005

Ruteforløb Bemærkninger Skøn for udgift til minimumsbetjening

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden Grindsted

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé Viborg

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune.

Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar bilag 2 til punkt 1

med en ydelse på mindst 80 m 3 /t.

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Folketingets Uddannelsesudvalg

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej Højslev

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan for Holbæk Kommune

Herresenior C. Pulje 17 Ejsing B Hellas IF Roslev IK 2 Sallingsund FC Sydvestmors 3 Vinderup IK

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Grønning Mørtelværk Aps Vils Entreprenørforretning A/S Nørrealle Vils

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

I dele af Cowi s rapport omkring sygehusplaceringen er der omkring Aulum stillet tvivl om den nødvendige forbrugskapacitet er tilstede mv.

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro

Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 26. juni 2006 Punkt nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil m³ grundvand 7.juli.

samt afgørelse om ingen VVM-pligt. Kodallundvej

Forsyning Helsingør Vand A/S

Opstartsmøde for udarbejdelse af energiregnskaber. 9. September 2010, kl I Viborg

Per Ivarsen Grønbæk Fynslundvej Jordrup. Tilladelse til indvinding af grundvand til erhvervs- og husholdningsformål

Dansk Miljørådgivning A/S

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

NOTAT Dato

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej Grindsted

Råstofplan UDKAST! Debatoplæg

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

Regulering af vandindvindingstilladelse til m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Fornyet tilladelse til vanding med grundvand fra anlæg beliggende Rougsøvej 186, 8950 Ørsted

Indvindingstilladelse

NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Resumé omfang af ansøgning Byggeriet 4

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer i Harboøre Fjord.

Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

Kommuner og genbrugspladser i Region Midtjylland

Transkript:

Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk Bilag 1 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Restriktioner og muligheder for sæsonvarmelagre og anvendelse af grundvand til varmepumper ved fjernvarmeværker i Region Midtjylland MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0408 Fax +45 8613 6306 Slutrapport, Bilag 1 Støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 SJÆLLAND Aggerupvej 1 DK 4330 Hvalsø Tel. +45 4646 1229 Fax +45 4640 8287 www.planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: 7403 8212

Side 2 af 88

Indholdsfortegnelse 1 Gennemgang af værkerne i Region Midtjylland... 7 1.1 Brædstrup Fjernvarme... 8 1.2 Vildbjerg Varmeværk... 10 1.3 Ry Varmeværk... 11 1.4 Rye Kraftvarmeværk... 13 1.5 Studstrupværket... 15 1.6 Herningværket... 16 1.7 Grenå Kraftvarmeværk... 17 1.8 Energi Randers... 18 1.9 Ans Fjernvarmeværk... 19 1.10 Aulum Fjernvarme... 20 1.11 Bjerringbro Varmeværk... 21 1.12 Bording Kraftvarme... 22 1.13 Ikast El- og Varmeforsyning, Isenvad... 23 1.14 Ikast El- og Varmeforsyning, Ikast... 24 1.15 Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk... 25 1.16 Brande Fjernvarme... 26 1.17 Reno Syd, Skanderborg... 27 1.18 Durup Fjernvarme... 28 1.19 Effektmarked... 29 1.20 Ejstrupholm Varmeværk... 30 1.21 Energigruppen Jylland... 31 1.22 Engesvang-Moselund Varmeværk... 33 1.23 Feldborg Kraftvarmeværk... 34 1.24 Frederiks Varmeværk... 35 1.25 Fur Kraftvarmeværk... 36 1.26 Gassum-Hvidsten Kraftvarme... 37 1.27 Glyngøre Fjernvarme... 38 1.28 Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk... 39 1.29 Haderup Kraftvarmeværk... 40 1.30 Hammershøj Fjernvarmeværk... 41 1.31 Hedensted Fjernvarme... 42 1.32 Struer forsyning... 43 1.33 Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk... 44 1.34 Hvam Kraftvarmeværk... 45 1.35 Hvide Sande Fjernvarme... 46 Side 3 af 88

1.36 Skive Fjernvarme... 47 1.37 Karup Varmeværk... 48 1.38 Klejtrup Varmeværk... 49 1.39 Klinkby Kraftvarme... 50 1.40 Kloster Kraftvarmeværk... 51 1.41 Kølvrå Fjernvarmecentral... 52 1.42 Lading-Fajstrup Kraftvarmeværk... 53 1.43 Langå Kraftvarmeværk... 54 1.44 Laurbjerg Kraftvarmeværk... 55 1.45 Lem Varmeværk... 56 1.46 Lemvig Varmeværk... 57 1.47 Løgstrup Varmeværk... 58 1.48 Mejlby Kraftvarmeværk... 59 1.49 Mellerup Kraftvarmeværk... 60 1.50 Måbjergværket... 61 1.51 Møldrup Varmeværk... 62 1.52 Nørre Nissum Kraftvarme... 63 1.53 Nørre Snede Varmeværk... 64 1.54 Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk... 65 1.55 Rask Mølle Varmeværk... 66 1.56 Ringkøbing Fjernvarmeværk... 67 1.57 Ringkøbing Fjernvarmeværk (Rindum)... 68 1.58 Rødkærsbro Fjernvarmeværk... 69 1.59 Sevel Kraftvarmeværk... 70 1.60 Fårvang Varmeværk... 71 1.61 Silkeborg Kraftvarmeværk... 72 1.62 Skals Kraftvarmeværk... 73 1.63 Skjern Fjernvarmecentral... 74 1.64 Spjald Fjernvarmecentral... 75 1.65 Stoholm Fjernvarmeværk... 76 1.66 Thorsø Fjernvarmeværk... 77 1.67 Tim Kraftvarmeværk... 78 1.68 Troldhede Kraftvarmeværk... 79 1.69 Tørring Kraftvarmeværk... 80 1.70 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk... 81 1.71 Uldbjerg Kraftvarme... 82 1.72 Viborg Kraftvarme... 83 1.73 Videbæk Energiforsyning... 84 Side 4 af 88

1.74 Værum-Ørum Kraftvarmeværk... 85 1.75 Ørum-Grønbjerg Kraftvarmeværk... 86 1.76 Ørum Varmeværk... 87 1.77 Ådum Kraftvarmeværk... 88 Side 5 af 88

Side 6 af 88

1 Gennemgang af værkerne i Region Midtjylland Nærværende bilagsrapport er bilag 1 til hovedrapporten i projektet Naturgassens afløser. I bilaget vurderes mulighederne for at etablere grundvandsvarmepumper i en afstand af 1-2 km fra fjernvarmeværkerne i Region Midtjylland. Analysen er baseret på oplysninger fra Miljøportalen/arealinformation. Alle temaer på de følgende kort benytter følgende signaturer: Side 7 af 88

1.1 Brædstrup Fjernvarme 1.1.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i område med drikkevandsinteresser samt nær et nitratfølsomt grundvandsområde. Der er ingen umiddelbar oplysninger om ydelse/kapacitet for boringerne. Geologien er umiddelbart sådan, at der i den nye boring er truffet blandede lagserier af moræneler, grus- og sandlag. Der er tegn på, at det primære grundvandsmagasin er ca. 50-60 meter under terræn i kote ca.+60 - +65. Området er generelt tilhørende kategorien: Områder med drikkevandsinteresser, men det er ikke kategoriseret som område med særlige drikkevandsinteresser. Området er beliggende tæt på et grundvandsområde, der betegnes som nitratfølsomt, p.g.a. den relativt dårlige beskyttelse af grundvandsmagasinet. Det må på grundlag af ovenstående data formodes, at det vil være muligt at få lov til at anvende grundvand i forbindelse med etablering af et grundvandsvarmepumpe-projekt. Side 8 af 88

1.1.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart konfliktende naturinteresser i området. 1.1.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Der er ca. 50 meter til grundvandsspejl. Baseret på de ret få data om grundvand, kunne der være mulighed for etablering af en grundvands varmepumpe løsning. Der er blandede lagserier med både ler og smeltevandssand mv. Der er foretaget temperaturresponstest, som viser at en borehulslagerløsning er mulig at etablere, selvom der ikke er 100% optimale jordbundsforhold i relation til varmekapacitet-varmeledningsevne. Side 9 af 88

1.2 Vildbjerg Varmeværk 1.2.1 Beskyttelsesniveau grundvand Ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men grænsende op til område med drikkevandsinteresser. 1.2.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart konfliktende naturinteresser i nærområdet. 1.2.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Der er ca. 2 meter til grundvandsspejl. Der er blandede lagserier med Primært vandmættet smeltevandssand mv. Baseret på grundvand, kunne der være mulighed for etablering af en grundvands varmepumpe løsning. Det terræn nære grundvandsniveau medfører, at det ikke vurderes relevant at etablere sæsonvarmelager som damvarmelager eller borehulslager. Side 10 af 88

1.3 Ry Varmeværk 1.3.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i område med drikkevandsinteresser, samt nær et nitratfølsomt vandindvindingsområde. Geologien er umiddelbart sådan, at der i den nye boring er truffet blandede lagserier af moræneler og sandlag. Der er fundet grundvand i ca. 30-50 meters dybde. 1.3.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. Dog skal der rettes opmærksomhed mod en evt. påvirkningen af moseområdet sydøst for værket. 1.3.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager De umiddelbare oplysninger om ydelse/kapacitet viser, at der i en af boringerne er prøvepumpet med 10 m 3 /time, hvor der var en vandspejlssænkning på mindre end en meter. Geologien er umiddelbart sådan, at der i den nye boring er truffet blandede lagserier af moræneler i de øverste 5-10 meter og herefter sandlag. Der er fundet grundvand i ca. 40-50 meters dybde. Side 11 af 88

Baseret på søvand og evt. grundvand, kunne der også være mulighed for etablering af en grundvands varmepumpe løsning. De umættede sandlag har ikke den bedste varmekapacitet og varmetransmissionsevne, men det er muligt at etablere enten damvarmelager eller borehulslager, hvor borehulslageret vil blive dimensioneret ud fra sandlagenes termodynamiske egenskaber. Side 12 af 88

1.4 Rye Kraftvarmeværk 1.4.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i et område med drikkevandsinteresser samt i et nitratfølsomt vandindvindingsområde. 1.4.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. Dog skal man være opmærksom på en evt. påvirkning af vandløbet nordøst for området. 1.4.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager En del boringer er ført til grundvand relativt tæt på Ry Kraftvarmeværk (inden for 200-500 meters afstand). Blandt andet har Gl. Rye vandværk tre boringer, ca. 300 meter syd-sydøst for Rye Kraftvarmeværk. Dybden af boringerne i området er mellem ca. 36-60 meter, hvor terrænkoten svinger mellem Ca. 44 DNN til 60 DNN. Boringerne ved Gl. Rye vandværk er prøvepumpet med 56 m 3 pr. time, hvor vandspejlssænkningen er målt til ca. 9 meter. Geologien er umiddelbart sådan, at der i den nye boring er truffet blandede lagserier af moræneler og sandlag. Der er fundet grundvand i ca. 30-40 meters dybde. Side 13 af 88

Baseret på grundvand, kunne der være mulighed for etablering af en grund-vands varmepumpe løsning. De umættede lag består primært af sand og grus og selvom det ikke er 100% optimale jordbundsforhold i relation til borehulslager, varmekapacitet og varmeledningsevne er det muligt at etablere et borehulslager eller alternativt et damvarmelager. Baseret på søvand og evt. grundvand, kunne der også være mulighed for etablering af en grundvands varmepumpe løsning. Side 14 af 88

1.5 Studstrupværket 1.5.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området ligger i et område med begrænsede grundvandsinteresser. 1.5.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. 1.5.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Der er store variationer i grundvandsniveauet i området (fra ca. 5 til 15-20 meter under terræn) og området er præget af primært lerlag i de øverste 5-15-20 meter og herunder smeltevandssand. Baseret på de geologiske og hydrogeologiske forhold vil det være muligt at etablere en grundvandsvarmepumpeløsning. Der kan være mulighed for at etablere et borehulslager, hvor specielt de øvre lerlag på op til 20 meters tykkelse vil være relevante. Et damvarmelager vil være mere problematisk pga. de store mængder ler, som kan være vanskelige i relation til udgravning og efterfølgende stabilitet af specielt siderne. Side 15 af 88

1.6 Herningværket 1.6.1 Beskyttelsesniveau grundvand Ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og grænsende op til nitratfølsomme indvindingsområder mod syd. 1.6.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. Dog skal man være opmærksom på påvirkningen af moseområderne mod nordvest og øst for værket. 1.6.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Grundvandsniveauet i området er generelt ca. 2-4 meter under terræn. Baseret på geologiske og hydrogeologiske forhold vil det være muligt at etablere en grundvandsvarmepumpeløsning. Der er ikke mulighed for at etablere et borehulslager eller damvarmelager. Årsagen er højt grundvandsniveau, som medfører varmetab via grundvandets strømning. Desuden giver grundvandsniveauet uhensigtsmæssige anlægsforhold. Side 16 af 88

1.7 Grenå Kraftvarmeværk 1.7.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.7.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. 1.7.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-5 meter under terræn. Der er primært kalksandsten niveauet fra 1-2 meter under terræn og dybere. Der er umiddelbart ikke mulighed for at pumpe tilstrækkelige mængder vand ud fra kalkmagasinet, men der kan være sprækkede lag m.v. som alligevel kan give tilstrækkelige vandmængder. En grundvandsvarmepumpeløsning kan ikke helt udelukkes på grundlag af de foreliggende data. Et borehulslager eller damvarmelager vurderes ikke at være relevant som følge af det terrænnære grundvand. Side 17 af 88

1.8 Energi Randers 1.8.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.8.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i området, som forhindrer anvendelsen. 1.8.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Grundvandet i området er terrænnært, specielt i området lige omkring kraftvarmeværket. Der er blandende lagserier af ler og sand ned til ca. 20-30 meter under terræn, herunder træffes kalksand. Grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant evt. baseret på grundvand og havvand fra Randers Fjord. Damvarmelager og borehulslager vil være problematisk dels på grund af høj grundvandsstand og dels på grund af den bynære beliggenhed. Side 18 af 88

1.9 Ans Fjernvarmeværk 1.9.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.9.2 Beskyttelsesniveau natur Naturværdierne i området knytter sig primært til området omkring Tange Sø. 1.9.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager Der er grundvand fra ca. 3-5 meter under terræn. Prøvepumpninger til Ans Vandværk viser, at der er en sænkning ved pump-ning med f.eks. 40 m 3 pr. time på ca. 18 meter. Det vil være muligt at anvende en grundvandsvarmepumpeløsning, som en del af varmeforsyningen. Et borehulslager vil være problematisk, men kan dog ikke helt udelukkes. På grund af siltede og lerede lag helt op til 1-2 meter under terræn, vurderes det umiddelbart ikke realistisk at etablere et damvarmelager. Baseret på Tange Sø, kunne der også være mulighed for etablering af en grundvands varmepumpe løsning. Side 19 af 88

1.10 Aulum Fjernvarme 1.10.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket og sydvest for værket ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde med drikkevandsinteresser. 1.10.2 Beskyttelsesniveau natur Naturværdierne i området knytter sig primært de våde områder omkring åen umiddelbart nord for værket. 1.10.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-5 meter under terræn. Der er primært kalksandsten i et niveau fra 1-2 meter under terræn og dybere. Der er umiddelbart ikke mulighed for at pumpe tilstrækkelige mængder vand ud fra kalkmagasinet, men der kan være sprækkede lag m.v. som alligevel kan give tilstrækkelige vandmængder, så en grundvandsvarmepumpeløsning kan ikke helt udelukkes på grundlag af de foreliggende data. Et borehulslager eller damvarmelager vurderes ikke at være relevant som følge af det terrænnære grundvand. Side 20 af 88

1.11 Bjerringbro Varmeværk 1.11.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Området syd for værket nær Gudenåen er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.11.2 Beskyttelsesniveau natur Naturværdierne knytter sig til området omkring Gudenåen syd for området. Ved udnyttelse af grundvand i området skal der redegøres for evt. påvirkning af Gudenåens vandføring. 1.11.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-5 meter under terræn. Der er dog ikke tale om et frit magasin men derimod et artesisk magasin der er dækket af op til 50 meter smeltevandsler i området. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant, tidligere prøvepumpninger har vist over 50 m 3 pr. time. Et borehulslager vil ligeledes være interessant at etablere i smeltevandslerlagene, hvorimod det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 21 af 88

1.12 Bording Kraftvarme 1.12.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er centralt placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i nitratfølsomt indvindingsområde. 1.12.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturværdier i nærområdet, som forhindrer anvendelsen. Side 22 af 88

1.13 Ikast El- og Varmeforsyning, Isenvad 1.13.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er centralt placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.13.2 Beskyttelsesniveau natur Evt. påvirkning af nærliggende vandløb bør undersøges. Side 23 af 88

1.14 Ikast El- og Varmeforsyning, Ikast 1.14.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er centralt placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i nitratfølsomt indvindingsområde. 1.14.2 Beskyttelsesniveau natur Værket er placeret i byområde og der er ikke naturinteresser i nærområdet, som forhindrer udnyttelsen. Side 24 af 88

1.15 Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk 1.15.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området er placeret kystnært i et område med drikkevandsinteresser. 1.15.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart beskyttet natur i nærområdet, som forhindrer udnyttelsen. 1.15.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-4 meter under terræn. Det er et sand magasin uden andre betydende lagserier. Der er i to boringer ved det gamle mejeri prøvepumpet med 45-60 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på 0-3 meter. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant, tidligere prøvepumpninger har vist over 50 m3 pr. time. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Der er også mulighed for at anvende havvand til en kombineret varmepumpeløsning, hvor havvandet afhængig af muligheder for dybdemæssig placering af vandindtag kan dække en større eller mindre del af fjernvarmen. Side 25 af 88

1.16 Brande Fjernvarme 1.16.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.16.2 Beskyttelsesniveau natur Evt. påvirkning af Brande Å skal undersøges nærmere. 1.16.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 0-3 meter under terræn. Det er et sand magasin, men med mange lerstriber. Der er i to boringer ved det gamle mejeri prøvepumpet med 80-144 m3. pr. time med en vandspejlssænkning på 2-4 meter. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Et borehulslager vil ikke være interessant t etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 26 af 88

1.17 Reno Syd, Skanderborg 1.17.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring affaldsforbrændingen er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.17.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet, som forhindrer udnyttelsen. Side 27 af 88

1.18 Durup Fjernvarme 1.18.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser og nær nitratfølsomme indvindingsområder. Området syd for byen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.18.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen, dog skal påvirkningen af det nærliggende vandløb undersøges. 1.18.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 0-2 meter under terræn. Det er et sand magasin men det er med mange lerstriber. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 28 af 88

1.19 Effektmarked 1.19.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder. 1.19.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. De nærmeste våde naturområder er placeret nord for værket. Side 29 af 88

1.20 Ejstrupholm Varmeværk 1.20.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Et område med særlige drikkevandsinteresser er lokaliseret syd for byen. 1.20.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.20.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 8-12 meter under terræn. Det er et sand magasin men med mange silt og lerstriber. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Det bør også indgå i overvejelserne om der evt. er muligt at anvende vand fra Ejstrup Sø til supplement. Der er prøvepumpet med 40-50 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 2.-4 meter. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 30 af 88

1.21 Energigruppen Jylland Energigruppen Jylland driver en række fjernvarmeværker i Herning-området. Nedenstående kort viser, at hovedparten af anlæggene er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvilket umiddelbart giver værkerne karakteren 3, svarende til at, det sandsynligvis ikke vil være muligt at placere grundsvandsvarmepumper nær værkerne. Dertil kommer, at de vestligste af værkerne, som kunne være interessante, ligesom de øvrige værker baserer deres energiproduktion på biogas og biomasse jf. nedenstående kort fra Energimidts hjemmeside. Side 31 af 88

Kortet viser en oversigt over Energigruppen Jyllands energianlæg i Herning området. Kilde: www.energimidt.dk Side 32 af 88

1.22 Engesvang-Moselund Varmeværk 1.22.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser og i et nitratfølsomt indvindingsområde. 1.22.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.22.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 8-10 meter under terræn. Det er et sand magasin men med mange silt og lerstriber. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Det bør også indgå i overvejelserne om det evt. er muligt at anvende vand fra Bølling sø som supplement. Der er prøvepumpet med 5-25 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 2-7 meter. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 33 af 88

1.23 Feldborg Kraftvarmeværk 1.23.1 Beskyttelsesniveau grundvand Området omkring værket er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Der er et nitratfølsomt indvindingsområde sydvest for området. 1.23.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. Dog skal der redegøres for påvirkningen af nærliggende vandløb med tilhørende engarealer. 1.23.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-3 meter under terræn. Det er et sand magasin med få andre lagstriber af ler og silt. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Der er prøvepumpet med 60-90 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 3-5 meter. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 34 af 88

1.24 Frederiks Varmeværk 1.24.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.24.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. Side 35 af 88

1.25 Fur Kraftvarmeværk 1.25.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser og grænsende op til område med særlige drikkevandsinteresser mod nord. 1.25.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.25.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-2 meter under terræn. Det er et sand magasin med lagserier af ler, som varierer i tykkelse. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Der er prøvepumpet med 30-60 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 4-8 meter. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene, ligesom det vil være anlægsmæssigt problematisk at etablere et damvarmelager. Side 36 af 88

1.26 Gassum-Hvidsten Kraftvarme 1.26.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er centralt placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.26.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. Side 37 af 88

1.27 Glyngøre Fjernvarme 1.27.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er centralt placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, grundet risiko for saltvandsindtrængning. 1.27.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.27.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-5 meter under terræn. Det er et sand magasin med lagserier af ler, grus, der varierer i tykkelse. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant, evt. også baseret på Limfjorden. Der er prøvepumpet med 44-47 m3. pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 5-7 meter. Et borehulslager vil ikke være interessant at etablere i smeltevandssandlagene. Det vil være muligt at etablere et damvarmelager. Side 38 af 88

1.28 Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk 1.28.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.28.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen, dog skal påvirkningen af nærliggende vandløb undersøges. 1.28.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 10-17 meter under terræn. Det er et sand magasin med lagserier af ler og grus, som varierer i tykkelse. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Der er prøvepumpet med 12-36 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca4-20 meter. Der er store lokale variationer både med hensyn til geologi og vandmagasinsydelser. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbare tilgængelige data. Det vil også være muligt at etablere et damvarmelager. Side 39 af 88

1.29 Haderup Kraftvarmeværk 1.29.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.29.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.29.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 4-8 meter under terræn. Det er et sand magasin med lagserier af ler og grus, som varierer i tykkelse. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Der er prøvepumpet med 20-60 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 3-13 meter. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Det vil ikke umiddelbart være hensigtsmæssigt at etablere et damvarmelager pga. den høje grundvandsstand. Side 40 af 88

1.30 Hammershøj Fjernvarmeværk 1.30.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området nord for byen er klassificeret som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.30.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. Beskyttede eng- og mosearealer er placeret syd for byen. 1.30.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 15-20 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand, grus og lidt lerindhold ned til grundvandsmagasinet. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er prøvepumpet med 16-24 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 2-3 meter. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil også kunne etableres. Side 41 af 88

1.31 Hedensted Fjernvarme Nedenstående kort viser placeringen af Daka og Løsning Fjernvarme. Daka leverer overskudsvarme til Løsning Fjernvarme baseret på biomasse. Daka er placeret til venstre på kortet, mens placeringen af Hedensted Fjernvarme ses i kortets højre side. 1.31.1 Beskyttelsesniveau grundvand Daka er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.31.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. Dog skal påvirkningen af Gesager Å undersøges. 1.31.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-5 meter under terræn. Det er et groft sand/grusmagasin, som starter nede under et lerlag ca. 2-20 meter under terræn. En grundvandsvarmepumpeløsning vil være relevant. Der er prøvepumpet med 60-80 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 10-17 meter. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Det vil ikke umiddelbart være hensigtsmæssigt at etablere et damvarmelager pga. de ca. 20 meter ler, silt i de øvre jordlag. Side 42 af 88

1.32 Struer forsyning 1.32.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser, samt i et nitratfølsomt indvindingsområde. 1.32.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.32.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-10 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand, ler og silt ned til grundvandsmagasinet som er i ca. 50-60 meters dybde (det er et magasin under tryk). En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant evt. kombineret med en varmepumpe baseret på fjordvand. Der er prøvepumpet med 8-9 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 5-7meter. Der er dog ikke meget friplads i nærheden af varmeværket, men evt. kunne en løsning med anvendelse af fjordvand inddrages. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere på grund af de registrerede silt/ler lag i de øvre jordlag. Side 43 af 88

1.33 Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk 1.33.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser, men på grænsen til et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.33.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.33.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 4-10 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand, ler og silt ned til grundvandsmagasinet som er i ca. 20 meters dybde (det er et magasin under tryk). En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er prøvepumpet med 24-45 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 6-18meter. Der er dog ikke meget friplads i nærheden af varmeværket, men evt. kunne inddrages en løsning med anvendelse af fjordvand. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere på grund af de registrede silt/ler lag i de øvre jordlag. Side 44 af 88

1.34 Hvam Kraftvarmeværk 1.34.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området syd og øst for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.34.2 Beskyttelsesniveau natur Der er ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer udnyttelsen. 1.34.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 15-25 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand med lerstriber ned til grundvandsmagasinet. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er prøvepumpet med 20-30 m 3 pr. time med en vandspejlssænkning på ca. 10-32 meter. Et borehulslager kan ikke afvises at være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil også kunne være hensigtsmæssigt at etablere. Side 45 af 88

1.35 Hvide Sande Fjernvarme 1.35.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.35.2 Beskyttelsesniveau natur Der er udpeget beskyttede hedearealer vest for området, som dog ikke bør forhindre udnyttelsen. Side 46 af 88

1.36 Skive Fjernvarme Skive fjernvarme har to værker. Det nordlige er baseret på naturgas og spildolie, mens det sydlige værk anvender træpiller til forgasning. 1.36.1 Beskyttelsesniveau grundvand Begge værker er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.36.2 Beskyttelsesniveau natur Begge værker er beliggende i byområde. Dog skal der redegøres for påvirkningen af specielt Karup Å og nærliggende moseområder. 1.36.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-8 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand med lerstriber ned til grundvandsmagasinet. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant, evt. en løsning baseret på både grundvand og fjordvand. Et borehulslager vil umiddelbart ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere som følge af det terrænnære grundvand. Side 47 af 88

1.37 Karup Varmeværk 1.37.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser grundet nærheden til Karup Å. 1.37.2 Beskyttelsesniveau natur Der skal redegøres for en evt. påvirkning af Karup Å. 1.37.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-5 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand, med lerstriber ned til grundvandsmagasinet. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant, evt. en løsning baseret på både grundvand og fjordvand. Et borehulslager vil umiddelbart ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere som følge af det terrænnære grundvand. Side 48 af 88

1.38 Klejtrup Varmeværk 1.38.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området vest for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.38.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser, som forhindrer anvendelsen. Dog skal der redegøres for en evt. påvirkning af Skals Å og Klejtrup Sø. 1.38.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 8-10 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært sand med ler og silt striber ned til grundvandsmagasinet. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant, evt. en løsning baseret på både grundvand og søvand. Et borehulslager vil umiddelbart ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere som følge af det terrænnære grundvand. Side 49 af 88

1.39 Klinkby Kraftvarme 1.39.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.39.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser, som forhindrer anvendelsen. Dog skal der redegøres for en evt. påvirkning af det nærliggende vandløb. Side 50 af 88

1.40 Kloster Kraftvarmeværk 1.40.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.40.2 Beskyttelsesniveau natur Værket grænser op til internationalt naturbeskyttelsesområde omkring Stadil Fjord. Ved grundvandsindvinding i området skal det påvises, at levevilkårene for udpegningsgrundlaget omkring fjorden ikke forringes. Side 51 af 88

1.41 Kølvrå Fjernvarmecentral 1.41.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.41.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser, som forhindrer anvendelsen. 1.41.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 5-8 meter under terræn. Der er umættede lagserier af primært smeltevandssand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 24-60 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 5-7 meter. Et borehulslager vil umiddelbart ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere som følge af det terrænnære grundvand. Side 52 af 88

1.42 Lading-Fajstrup Kraftvarmeværk 1.42.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.42.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser, som forhindrer anvendelsen. Side 53 af 88

1.43 Langå Kraftvarmeværk 1.43.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Det er udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder vest for værket. 1.43.2 Beskyttelsesniveau natur Der skal redegøres for mulig påvirkning af vandføringen i Gudenåen. 1.43.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 5-20 meter under terræn, meget afhængig af hvor i området der måles. Der er umættede lagserier af primært smeltevandssand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 27-56 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 2-16 meter. Et borehulslager vil ved en egnet placering med f.eks. 20 meter eller mere til grundvand være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ligeledes kunne etableres. Side 54 af 88

1.44 Laurbjerg Kraftvarmeværk 1.44.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Det er udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder nordvest for værket. Området syd for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.44.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser, som forhindrer anvendelsen i området nord for værket. 1.44.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 20-30 meter under terræn, meget afhængig af hvor i området der måles. Der er umættede lagserier af primært smeltevandssand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 7-32 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 1-11 meter. Et borehulslager vil ved en egnet placering med f.eks. 20 meter eller mere til grundvand være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige data. Et damvarmelager vil ligeledes kunne etableres. Side 55 af 88

1.45 Lem Varmeværk 1.45.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1.45.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser som forhindrer anvendelsen. 1.45.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 0,5-1 meter under terræn. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 40-70 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 5-15 meter. Et borehulslager vil ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes ikke være hensigtsmæssigt pga. terræn nært grundvandsspejl. Side 56 af 88

1.46 Lemvig Varmeværk 1.46.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.46.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.46.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 0-30 meter under terræn, afhængig af om det er tæt ved fjorden. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant, evt. grundvand kombineret med fjordvand. Der er foretaget prøvepumpning med op til 150 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 3-10 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 57 af 88

1.47 Løgstrup Varmeværk 1.47.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.47.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.47.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 5-30 meter under terræn, afhængig af om der måles på den vestlige eller østlige del af byen. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 10-12 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 1-10 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 58 af 88

1.48 Mejlby Kraftvarmeværk 1.48.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området vest for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.48.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet. Dog skal påvirkningen af de nærliggende vådområder undersøges nærmere. 1.48.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 25 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand, sandet ler og grus. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 50-90 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 4-6 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 59 af 88

1.49 Mellerup Kraftvarmeværk 1.49.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser og nær et nitratfølsomt indvindingsområde. Området vest for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.49.2 Beskyttelsesniveau natur Området omkring Randers Fjord øst for værket er udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde, som ikke må påvirkes i negativ retning ved etablering af anlægget. 1.49.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 10-30 meter under terræn, afhængig af om der måles tæt ved fjorden. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 25-50 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 1-4 meter. Et borehulslager vil kunne være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 60 af 88

1.50 Måbjergværket 1.50.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser og nær nitratfølsomt indvindingsområde. 1.50.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. Side 61 af 88

1.51 Møldrup Varmeværk 1.51.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.51.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.51.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 15-20 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 10 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 1 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 62 af 88

1.52 Nørre Nissum Kraftvarme 1.52.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området sydvest for værket er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og område med særlige drikkevandsinteresser. 1.52.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.52.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 35-38 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af ler. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 8-14 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på 0-2 meter. Et borehulslager vil kunne være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed, men det kan anlægsmæssigt være uhensigtsmæssigt at etablere pga. store lermængder. Side 63 af 88

1.53 Nørre Snede Varmeværk 1.53.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området øst for værket er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og område med særlige drikkevandsinteresser. 1.53.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet, som forhindrer anvendelsen. 1.53.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 45-50 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 15 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 3-4 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 64 af 88

1.54 Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk 1.54.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et nitratfølsomt indvindingsområde med drikkevandsinteresser. Området vest for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.54.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.54.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 8-10 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand, med silt og lerstriber. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 90 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 16 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes være en mulighed. Side 65 af 88

1.55 Rask Mølle Varmeværk 1.55.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området vest for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.55.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.55.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 2-3 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsspejlet består primært af sand, ler og gruslag. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med 32 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 3 meter. Et borehulslager vil ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes ikke være en mulighed. Side 66 af 88

1.56 Ringkøbing Fjernvarmeværk 1.56.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.56.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.56.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-3 meter under terræn. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant, evt. kombineret med fjordvand. Der er foretaget prøvepumpning med 40-50 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 2-4 meter. Et borehulslager vil ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes ikke være en mulighed. Side 67 af 88

1.57 Ringkøbing Fjernvarmeværk (Rindum) 1.57.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Området øst for værket er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. 1.57.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.57.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 1-3 meter under terræn. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med ca. 30 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 6 meter. Et borehulslager vil ikke være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil ligeledes ikke være en mulighed. Side 68 af 88

1.58 Rødkærsbro Fjernvarmeværk 1.58.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med drikkevandsinteresser. 1.58.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.58.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 10-15 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsniveau er primært bestående af sand. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med ca. 5-17 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca. 5-10 meter. Et borehulslager vil ikke kunne være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil være en mulighed. Side 69 af 88

1.59 Sevel Kraftvarmeværk 1.59.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. 1.59.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. Dog skal der tages hensyn til påvirkningen af det nærliggende vandløb. Side 70 af 88

1.60 Fårvang Varmeværk 1.60.1 Beskyttelsesniveau grundvand Værket er placeret i et nitratfølsomt indvindingsområde i et område med drikkevandsinteresser. 1.60.2 Beskyttelsesniveau natur Der ikke umiddelbart naturinteresser i nærområdet som forhindrer anvendelsen. 1.60.3 Geologi/Hydrogeologi i relation til grundvandsvarmepumpe og sæsonvarmelager I området er grundvandsniveauet ca. 20 meter under terræn. De umættede lag over grundvandsniveau er primært bestående af sand og lerlag. En grundvandsvarmepumpeløsning kan være relevant. Der er foretaget prøvepumpning med ca. 15-45 m 3 pr. time og vandspejlssænkning på ca.1-3 meter. Et borehulslager vil være relevant på grundlag af de umiddelbart tilgængelige grundvandsdata. Et damvarmelager vil også være en mulighed. Side 71 af 88