Tilstandsvurdering 16-06-2015 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra Paris til Danmark for at reformere augustinerklosteret på Eskildsø. Omkring 1175 blev klosteret flyttet til Æbelholt, hvor Absalon havde skænket det en ejendom. Teglstenskirken stod færdig i 1210. Efter reformationen fungerede kirken i en periode som sognekirke indtil kongen i 1561 gav ordre om at nedrive bygningerne og anvende materialerne til byggeriet på Frederiksborg slot. Ruinerne set fra syd SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI Klosteret har været et vigtigt valfartsted i middelalderen, hvilket giver stedet høj signifikans. Sammenhængen med det lille museum og urtehaven er en fin formidling af klosterets historie. Klosterruinen beliggende i det delvist bevarede landskab, hvor møllesøens placering og mølledæmningen stadig kan ses har stor autenticitet og integritet. ADMINISTRATION Naturstyrelsen Nordsjælland. Museet er en del af Museum Nordsjælland. ADGANGSFORHOLD Besøg Æbelholt besøges årligt af 15-20.000 gæster. Østfløjens markante søjler Vejskiltning Vejskilt ved Herredsvejen med Sct. Hanskors og stort skilt ved indkørslen fra Isterødvejen. Parkering Parkering til mere end 20 biler. Borde og bænke i klosterhaven ved museumsbygningen. Toilet i museumsbygningen, åbent med museet. Information Klostermuseet viser fund fra udgravningerne, især skeletter. Gl. fortidsmindeskilt ved indgangen til ruinterrænet. Ruinen er velbesøgt.
Adgangsveje Adgang fra P-plads ad sti forbi museumsbygningen gennem klosterhaven og ad en græssti langs skel til ruinerne. I alt ca. 300 m. Stien er i god stand, handikappede kan med lidt hjælp komme frem til ruinerne. PLEJE PLEJEPLAN I 2015 er der i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen udarbejdet en udførlig plejeplan for hele anlægget. FORMIDLENDE Ruinarealet er plejet. De fleste dele af ruinen fremtræder synlige og let forståelige. Det er afftalt med plejemyndigheden at belægningen med ral, der markerer bygningernes indre, efterhånden overgår til grønt areal, da lugningen af arealerne er meget omkostningstung. Der slås de fleste steder tæt til mure og jordvolde. Reliktplanter fra klostertiden spares og slås først efter frøsætning. På besøgstidspunktet var de store flader i ruinen, samt en bræmme udvendig slået, mens voldene og mindre dele af ruinen ikke var slået. BEVARENDE OK, vedplanter fjernes fra arealet. Arealer, der ikke slås regelmæssigt bl.a. i og omkring hegnet, bør slås min. en gang årligt for at forhindre opvækst af vedplanter. Fratergården og murforløb. Græsfladerne er slået Voldene slås mindre ofte Udgiften til årlig pleje anslås til omk. kr. 60.000. TILSTAND Syd- og vestfløj RØD I sydfløjen er de to østligste søjle er i opløsning og formstenene i sokkeldelen er næsten forvitret helt væk. Den midterste søjle mangler en del af cementafdækningen. Cementafdækninger er udformet med en hulning fuglebad. Cementtoppen udskiftes med teglmuret top og søjlerne sikres ved fastmuring af løse sten og udlusning eller supplering med nye formsten. I sydfløjen er mindre murpartier nordligt i reflektoriets vestmur ind mod køkkenet, i hypocaustens øst og vestmur, ved indgangen til køkkenet samt bageovnens nord/østmur i opløsning og skal sikres. I hypocaustens vestmur er en kraftig revne. Sydfløjens sydmur og de tre murede søjler Søjle i opløsning
2 mand i 4 uger 140.000 100 formsten 50.000 10 sten à 50,00 550 GUL Den tredje murede søjler (vestligste) er i begyndende nedbrydning og bør sikres. I refektoriets og køkkenets sydmur, i muren mellem refektoriet og køkkenet og i bageovnen er ligeledes i begyndende nedbrydning og bør sikres. I sydfløjens sydmur er der i afdækningen nedbrudte sten, hvor vandet kan samle sig. I vestfløjens 2. rum fra nord er fugerne i toppen af midterpillen nedbrudt og samler vand og vestligst i muren mellem 3. og 4. rum fra nord, mangler fugerne og murkernen er i begyndende opløsning. Murafdækningen er her cement udformet som fuglebade, der er revnet i bunden og leder vand ind. Løse og manglende fuger fuges og der sikres mod vandindtrængen i toppen. Alternativt fjernes cementtoppen og muren overmures med tegl. 2 mand i 2 uger 70.000 50 formsten 25.000 150 munkesten à 50,00 8.250 Søjlernes cementafdækning udformet som fuglebade Hypocaustens murværk under nedbrydning Sct. Vilhelms kapel og søndre bygning RØD I Kapellets sydmur og apsis er en del sten i det øverste skifter løse og fugerne bag den yderste sten i murkronen er nedbrudte. Løse sten fastmures og fugerne, særligt i murkronen bør sikres for at undgå accelererende skader. I bygningen syd for kapellet mangler murafdækningen i den nordlige del og murkernen er her i opløsning. Murværket bør sikres for at undgå yderligere ødelæggelser fra nedtrængende vand. 2 mand i 2 uger 70.000 10 sten à 50,00 550 Vestfløjens skillemur med cementafdækning. Murværket i vestenden er i opløsning GUL I kapellets murværk er en del fuger og partier af murkonen under begyndende nedbrydning. Løse og manglende sten i murkronen fastmures og der fuges. I den sydlige bygnings østmur er der i den sydlige del revnede og beg. nedbrudte fuger. 2 mand i 4 uger 140.000 Sct. Vilhelms kapellet med revnede fuger i murkronen
Formidling Et større areal bør inddrages i formidlingen af klosteret. På arealerne vest og nord for ruinanlægget er der bevarede rester af klosterets økonomibygninger og en mølle umiddelbart under jordoverfladen. Dæmningen, der har opstemmet Møllesøen ses stadig vest for ruinen. Vandløbet, der har været et vigtigt element i klosterets funktion er i dag helt forsvundet, rørlagt? De oprindelige vandløb, kanal og møllesø omkring ruinen bør reetableres og den oprindelige adgangsvej / oprindelige adgangsforløb bør genskabes. Uklare og ikke synlige eller markerede dele af ruinen bør tydeliggøres/markeres. Sct. Vilhelms kapels sydøsthjørne med løst topskifte Der er udarbejdet manuskript til en kulturmiljøfolder, som beskriver klosteret og dets landskab. Kun en enkelt illustration og trykning mangler Det gamle oplysningsskilt ved ruinen bør fornys og suppleres med 1-2 skilte på arealet. Forundersøgelser til formidlingsprojekt 200.000 Erhvervelse (5 ha = ca. 50.000 m2) 1.000.000 Evt. Reetablering af vandløb? Adgangsforløb / markering af bygninger 250.000 Trykning 30.000 Nye skilte 40.000 Søndre bygnings nedbrudte murkrone lader vand trænge ind Kirken set fra vest. Ralbelægningerne gror til Lavningen foran ruinområdet er den sløjfede møllesø
BUDGET I ALT Formidling Erhvervelse 1.000.000 Forprojekt/undersøgelse 200.000 Evt. reetablering af vandløb og møllesø / landskabsbearbejdning? Adgangsforløb/markering af bygninger 250.000 Kulturmiljøfolder 30.000 Nye skilte 40.000 I alt 1.520.000 Pleje Almindelig pleje årligt 45.000 Slåning 1 x årligt v. hegn mm 15.000 I alt 60.000 Restaurering Rød 2 mand i 6 uger 210.000 100 formsten 50.000 20 munkesten 1.000 I alt 261.100 Gul 2 mand i 6 uger 210.000 50 formsten 25.000 150 munkesten 7.500 I alt 243.250 Samlet istandsættelse Rød, incl. sten: 2 mand i 6 uger 261.100 Gul: 2 mand i 7 uger 243.250 Blå: 2 mand i 0 uge 0.000 Håndværkerpriser i alt 504.350 Projektering og dokumentation 35% 176.523 Uforudsete 20% 100.87 Restaurering i alt 781.743 Besigtiget 06-05-2015 af Charlotte Haas