Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr. 668/2012 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelse 5. Konklusion 6. Plan og tegninger 7. Foto 1. Resumé. I forbindelse med omsætning af diget mellem kirkegårdsdelen omkring kirken og udvidelsen mod øst, blev der iagttaget rester af et murforløb over en strækning på ca. 15,6 meter. Muren består af munkesten lagt i munkeforbandt på et fundament af kampesten.

2 2. Baggrund Diget mellem kirkegården omkring kirken og det lavere beliggende kirkegårdsafsnit mod øst var nedskridningstruet og skulle derfor sættes om. I den forbindelse foretog Nationalmuseets Kirkekonsulenter en prøvegravning på digets vestside, samt efterfølgende en undersøgelse efter at digets øvre sten var taget ned. 3. Forløb og metode De arkæologiske undersøgelser forløb i to etaper hhv. d. 20. juni og d. 31. august Ved undersøgelserne d. 20. juni, blev der foretaget en mindre prøvegravning af Henriette Rensbro og Stine A. Højbjerg fra Nationalmuseets kirkekonsulenter. Til stede ved denne lejlighed var desuden den tilsynsførende ingeniør på projektet, Keld Abrahamsen, kirkeværge Søren Frandsen, menighedsrådsformand Peter Jøhnk, graver Torkild Kjøge Jensen, samt gravemaskinefører Morten, hvis efternavn jeg desværre ikke fik noteret. Det blev besluttet, at lave et prøvesnit på digets vestside ud for graven 112/113, da nævnte gravsted står tomt (T1, T2). Prøvefeltet blev gravet med minigraver og målte ca. 110 cm i bredden (dvs. langs diget), havde en længde på ca. 240 cm og blev gravet til 140 cm dybde. Da hullet viste sig at indeholde murrester, blev det aftalt, at Kirkekonsulenterne skulle komme tilbage, når de øvre sten i diget forsigtigt var fjernet (fig.1). Murresten i prøvefeltet blev afrenset og tegnet i plan, snit og opstalt i 1:20. Den 31. august 2012 vendte undertegnede tilbage for at registrere profilerne efter stenene i diget var fjernet. Ved denne lejlighed var Søren Frandsen, Kjeld Abrahamsen og Graver Torkild Kjøge Jensen ligeledes til stede. Det blev aftalt, at de eksisterede murrester vil blive bevaret bag det fremtidige dige. De blotlagte stykker af profilen, blev hurtigt gennemgået og de bevarede murrester afrensede med hjælp fra graveren. Kun på bagsiden af vores prøvesnit blev der renset helt ned til bundstenene. Herefter blev muren fotoregistreret, stykkets længde opmålt og indtegnet i forhold til hækkene på de eksisterende gravsteder, og skiftegangen skematisk registreret. Desuden blev tegnet to snit, begge i 1:20. Der er ikke indtaget humane knogler eller genstande. Fig. 1. Prøvefeltet set mod øst. Man fornemmer højdeforskellen mellem de to kirkegårdsafsnit. 2

3 4. Iagttagelser Diget er et ensidet dige med front mod den lavtliggende østre kirkegårdudvidelse fra Det overordnede sigte med at lave et prøvesnit på digets inderside var, at undersøge om diget havde været et dobbelsidet dige, samt hvad der lå under diget. Stenrække I prøvehullet var den første struktur der blev iagttaget en række sten, ca. 30 cm i diameter, der lå parallel med forløbet af det nuværende dige (T3). Stenrækken lå ca cm under jordoverfladen i en afstand af ca. 1,5 meter fra det nuværende diges forside. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvorvidt stenrækken var en del af det eksisterende dige, som i så fald har været tosidet på det øverste sykke. Under stenene var et tykt kulturlag fyldt med brokker og mørtel. Murværk I prøvefeltets østre profil dukkede der murværk frem ca. 50 cm under eksisterende overflade. Murværket havde en nord-sydlig orientering og bestod af rød tegl af munkestensformat, ca. 28 x 13 x 8 og 29 x 14 x 8 cm, og var bevaret i op til fire skifter i højden (fig.2, T6). Muren var funderet på et ca. 20 cm højt stykke med mindre marksten og teglstumper lagt i hvidgul mørtel, som stak ca. 10 cm frem foran muren. Under dette lå en stor kampesten, hvis fulde udstrækning ikke kunne afgøres, da den i begge sider forsvandt ind under profilerne. Fig. 2 Murværket i prøvefeltet set mod øst. Læg mærke til hvordan mørtlen er smurt ud over teglstenenes overflade i det nederste skifte. 3

4 Teglstenene var sat i en hvidgul hård kalkmørtel med ballast af op til 2 mm store sandkorn. Der var ikke bevaret nogen tydelig overflade på fugen, men den var anvendt forskelligt i skifterne (foto 5-9). I det nederste skifte var mørtlen strøget ud over stenenes overflade, mens den i de øvre skifter var strøget af et stykke bag stenens overflade. Den lidt sjuskede behandling af det nederste skifte tyder på, at det ikke var meningen, at dette skifte skulle være synligt. Hvis de overliggende skifter har været synlige, har terrænet ved murværkets opførelse ligget ca. 75 cm under den nuværende overflade. I prøvefeltets kunne man ved en grov afrensning af nord- og sydprofilen konstatere at den store fundamentssten lå i et lag med væsentligt mindre teglindhold end de overliggende lag (foto 12). Fundamentet virker således til at være anlagt inden de store mængder nedbrydningsaffald er ophobet på området. Efter nedtagning af stenene i diget kunne murværket følges over en strækning på ca. 15,6 meter og det kunne konstateres at murværket var del af en kirkegårdsmur (T2). Muren kunne følges fra skellet mellem grav 105 og 106 og frem til skellet mellem grav 117 og 118. Nord for skellet 105/106 drejer profilen udad i forhold til muren, men her ses et ca. 70 cm bredt mørtelfyldt område, som nok er fundamentsfyld. Nord herfor er profilen ikke renset op. Syd for skellet 117/118 er profilen styrtet sammen og muren kunne derfor ikke følges længere mod syd. I følge den nuværende graver, fortalte hans forgænger, at han ved omsætning af diget syd på kirkegården, havde påtruffet murværk. Det er muligt at der er tale om samme teglmur, selv om det ikke kan bekræftes. Muren var tilpasset det stigende terræn mod nord således, at der her primært var bevaret enten et enkelt skifte eller kun fundament (fig. 3). Mod syd var der til gengæld bevaret murværk med mere end et skifte i højden. Her kunne det konstateres, at muren var opbygget i et lettere uregelmæssigt munkeskifte. 4

5 Fig. 3 Murforløbet set mod syd. På det nærmeste stykke er kun bevaret et enkelt skifte. Murens østside er behugget således, at det kun teglstenene i murens vestside der er bevaret (fig.4). Dette er muligvis sket i forbindelse med etableringen af det eksisterende dige, men kan lige så vel være sket tidligere. Muren var konstrueret som kassemur med en støbt kerne hvori der lå tegl og mindre marksten i en gulhvid mørtel tilsat grus. Da det ville blive for omfattende at grave ned til bundstenene langs hele murstykket, blev stykket ud for prøvesnittet udvalgt og gravet i bund. Her kunne det konstateres at murkernens mørtel var flydt ud over en af bundstenene (fig.4, T5, foto 19). Denne fungerede altså oprindeligt som fundamentssten for teglstensmuren, men er siden blevet integreret som bundsten i det nyere dige. Hvorvidt dette er tilfældet ved flere sten i diget vides ikke, da disse som sagt ikke var blotlagt i samme dybde andre steder i diget. Det forekommer imidlertid sandsynligt, og bundstenene fra diget bør derfor i størst muligt omfang bevares i det nye dige. Fig. 4 Muren set mod vest. Læg mærke til hvordan mørtlen er flydt ud over bundstenen i forgrunden. Presenningen øverst til venstre dækker muren i prøvefeltet vest for muren. Den nordre profil På stykket nord for trappen mellem det øster kirkegårdsafsnit og kirkegården omkring kirken kunne man se en del marksten i profilen. Derfor blev der lavet to grove profilafrensninger med en bredde på hhv. 60 og 70 cm. Idet nordligste snit lå markstenene tæt (T2, snit B, foto 43). Disse virkede dog umiddelbart til at være lagt i meget porøs jord og det kunne derfor ikke afgøres med sikkerhed hvorvidt der var tale om en konstruktion, eller om stenet opfyld bag diget. På grund af stenenes 5

6 størrelse og afrundede udseende, virker det sidste nok mest sandsynligt. I snit A sås ligeledes en del sten i snittets top, men her gælder samme betragtninger som i snit B. 5. Konklusion Det er ikke muligt at datere muren præcist. Skiftegangen, et såkaldt munkeskifte, og teglformatet, såkaldt munkesten, var især brugt i middelalderen, men under nationalromantikken blev sådanne middelalderlige byggemetoder igen moderne. En hypotese kunne således være, at muren blev opført i samtidig med det nuværende tårn. Imidlertid er sådanne nationalromantiske byggerier i regelen meget mere regelmæssige og præcise i deres udførelse end tidligere tiders byggeri. Sammenholder man derfor den meget ujævne murfod med teglens overflade og patinering, samt det, at fundamentsstenen i prøvefeltet var gravet ned inden kulturlagene blev fyldt med store mængder af tegl, har man grund til at antage, at muren er betydeligt ældre. Hvornår nedbrydningslagene i feltet er ophobede vides ikke, men kirkens korsarme blev nedrevet i , mens tårn og tre hvælv blev nedrevet i Desuden kan der selvfølgelig komme tegl fra nedbrydningen af selve muren, men på stykket nord for trappen hvor der ikke var nogen mur, indeholdt lagene ligeledes meget nedbrydningsmateriale. Danmarks kirker beretter at Hegning omkring kirken nævnes første gang i 1610, men det fremgård ikke hvilket materiale denne var lavet af. Det fortælles desuden at der nævnes et stykke af muresten, men at kirken formodentligt allerede i 1600-tallet var hegnet af stendiger. Det er tænkeligt, at den fundne teglmur kan være omtalte murestensmur fra På dette tidspunkt byggede man imidlertid mest i krydsskifte, så anvendelsen af munkeskifte tyder på, at muren er opført noget tidligere end Muren kan således være blevet opført i middelalder eller tidlige renæssance, men stadig have været i funktion i 1600-tallet. 6

7 6. Planer og tegninger Tegning 1. Oversigstplan over kirkegården med markering af diget der sættes om. 7

8 Tegning 2 Udsnit af oversigtsplanen med indtegning af prøvefelt, murens udstrækning og prøveafrensede profiler (snit A og B). 8

9 Tegning 3 Skitse over stenrækken i prøvefeltet. Ikke målfast. Stenrækkens forløb, der ses til højre på tegningen, løber parallel med diget. Tegning 4 Snit i murens østside set mod syd 2,10 meter fra murens nordligste punkt. Originalen tegnet i 1:20, men her gengivet udenfor målestoksforhold. Tegning 5 Snit i murens østside set mod nord 8,90 meter fra murens nordligste punkt. Originalen tegnet i 1:20, men her gengivet udenfor målestoksforhold. 9

10 Tegning 6 Forsiden af muren, som den fremstod i prøvefeltet. Plan, snit og opstalt. Originalen tegnet i 1:20, men her gengivet udenfor målestoksforhold. 10

11 7. Foto Foto 1. Foto 6. Foto 2. Foto 7. Foto 11. Foto 3. Foto 8. Foto 12. Foto 4. Foto 9. Foto 13. Foto 5. Foto 10. Foto 14. Foto 1-10; Detaljer fra murens forside. Foto 11 og 12; Syd- og nordprofil v. murens forside. Foto 12; afrensning af murens bagside. Foto 14-26; murforløbet fotograferet fra nord mod syd (set i forskellige retninger). 11

12 Foto 15. Foto 20. Foto 26. Foto 21. Foto 27. Foto 16. Foto 22. Foto 28. Foto 17. Foto 24. Foto 29. Foto 18. Foto 30. Foto 19. Foto 25. Foto 14-26; murforløbet fotograferet fra nord mod syd (set i forskellige retninger). Foto 27-28; Detaljer af rulskifte i murens nordende. Foto 29-30; Profilen ved murens nordende. 12

13 Foto 35. Foto 40. Foto 31. Foto 36. Foto 41. Foto 32. Foto 37. Foto 42. Foto 33. Foto 38. Foto 43. Foto 34. Foto 39. Foto 44. Foto 32; murforløbet nord for prøvefeltet, set mod syd. Foto 32; Detalje af rulskifte i murens nordende. Foto 33; Detalje fra murens nordre ende. Foto 34; detalje af mørtel på bundsten. Foto; diverse sektioner af muren. Foto 43-45; Profilen nord for trappen. 13

14 Foto Foto