Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater

Relaterede dokumenter
Naturtilstanden i vandløb og søer

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Naturgenopretning nu med videnskab

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

Bo Gundersen Lundevej Vejstrup

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Puge Mølle Å - Reguleringsprojekt st st

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Status for udvikling af den danske bæverbestand

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Usserød Å projektet

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Notat om iltsvind i Alling Å

1. Er jorden blevet varmere?

Det tørke stressede vejbed

Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Naturbeskyttelseslovens 3

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Stenrev som marint virkemiddel

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Administration af vandløb i praksis

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Årsplan i biologi klasse

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

Kløverstier Brøndbyøster

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Transkript:

Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen 1 1 Ferskvandsbiologisk Sektion, KU-BIO 2 Sektion for Skov, Natur og Biomassen, KU-IGN 3 NIVA Danmark 4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Miljø- og Fødevareministeriet Fotos: Jonas Morsing, Theis Kragh mfl. Dias 1

Restaurering af Øle Å hvor er vi? Dias 2

Restaurering af Øle Å - Hvorfor? Konsekvenser af rødgranplantagen Skygge Fødekvalitet Dias 3

Restaurering af Øle Å -Hvordan? 2013: Basismonitering 2014:Fældning af 20 meter bred bufferzone langs åen Dias 4

Restaurering af Øle Å -Før/efter 2013 2016 Dias 5

Dias 6

Open-ended -hvordan og hvorfor? Hvordan? Hvorfor? Én - intervention Ikke noget specifikt habitatmål Ingen løbende artsforvaltning Bredspektret monitering Processer Artsgrupper Afsides beliggenhed Store områder Store effekter af klimaforandringer Hvor referenceforhold ikke kan genoprettes Udgangspunkt menneskeskabt Afhængig af udefrakommende processer Naturligt dynamiske økosystemer Løbende forvaltning er omkostningsfuld Krav om vildhed Hughes et al 2012 Dias 7

Åens iltindhold og stofomsætning - Hvordan reagerer processerne? Omsætning af organisk stof på økosystem niveau: Primærproduktion og respiration Forventning: Øget lys højere primærproduktion højere iltkoncentration effekt på højere trofiske niveauer (smådyr og fisk) Metode: Iltsensorer øverst (kontrol) og nedstrøm strækninger Dias 8

22/06/2015 23/06/2015 24/06/2015 25/06/2015 26/06/2015 27/06/2015 28/06/2015 Oxygen saturation (%) Åens ilt -Det forventede resultat I sommerperioden (hvor der er meget lys) er iltudviklingen kraftigere I de restaurerede områder A 120 100 Rest St. 3 kontrol St. 2 80 60 Dias 9

Åens ilt -Overraskelsen Der er en tæt sammenhæng mellem vandstanden og iltindholdet i Øle Å Kontrol Rest 1 Ved lav vandstand står vandet stille og er meget iltfattigtiltfrit Rest 2 Dias 10

Åens ilt -Konsekvensen af restaureringen Kritiske iltforhold forekommer hver sommer på kontrolstrækningen (st.1) Kontrol Kontrol På de restaurerede stræk (st. 1-2) ses forbedrede forhold efter indgrebet Rest 1 Rest 2 Dias 11

Planternes diversitet - Arternes reaktion Artsrigdommen planter I rødgranplantager er ofte meget lav Vi forventede en øgning i artsrigdommen I de restaurerede områder Forsøg på at forudsige hvilke arter der koloniserede området 80 vegetationsfelter (28 i det restaurerede område) Dias 12

A r ts tu r n o v e r (% ) A r t s r i g d o m Artsrigdom og artsudskiftning -Det forventede 1 5 Stigning i artsantallet i plots i de restaurerede områder, men ingen ændring i kontrolområderne 1 0 5 0 2 0 1 4 2 0 1 5 2 0 1 6 Artsudskiftningen var høj i de restaurerede områder både 2015 og 2016 R e s t a u r e r i n g n = 2 8 1 0 0 K o n t r o l n = 1 2 8 0 6 0 4 0 2 0 2 0 1 5 2 0 1 6 0 R e s ta u r e r in g n = 2 8 K o n tr o l n = 1 2 Dias 13

Forudsigelsen af artssammensætningen Det nye Forsøg med at benytte statistiske modeller til at forudsige artsammensætningen i det restaurerede område Udnytter sammenhængen mellem arternes karaktertræk og miljøforholdene Fugtigt Tørt Dias 14

Estimeret hyppighed Forudsigelsen af artssammensætningen Skuffelsen (indtil videre) Vi har ikke, endnu, formået at forudsige arternes relative hyppighed i det restaurerede område De arter der indvandrer er ikke perfekt tilpasset miljøet, hvilket forstyrrer sammenhængen mellem traditionelle karaktertræk og miljø Observeret hyppighed Nye karaktertræk (spirings-niche) Forudsigelser længere frem med mere ligevægt mellem arter og miljø Fugtigt Tørt Dias 15

Konklusioner En open-ended tilgang var velegnet til Øle Å-projektet Stort område, stor menneskelig påvirkning og dynamisk system De akvatiske processer var domineret af fysik og klima, med mindre effekt af indgrebet Øget artsrigdom i plantesamfundet, men sammensætningen er, endnu, svær at forudsige Dias 16

Tak Lokale ildsjæle fra de bornholmske grønne organisationer i Det Grønne Partnerskab: DOF, Vandpleje Bornholm Lodsejer: Lars Wilhjelm Adskillige studerende og studenterdhjælpere Bevilling fra: Dias 17

Spørgsmål