EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING



Relaterede dokumenter
Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Fremskridt med den økonomiske situation

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ARBEJDSDOKUMENT. om Kommissionens beretning: Konvergensberetning Sverige

UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

UDKAST TIL BETÆNKNING

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen

Gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer. Forslag til forordning (COM(2018)0163 C8-0129/ /0076(COD))

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

8529/17 kf/kf/ef 1 DRI

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) Gruppen vedrørende Udvidelse og Lande, der Forhandler om Tiltrædelse af EU

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

UDKAST TIL BETÆNKNING

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

UDKAST TIL BETÆNKNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

UDKAST TIL BETÆNKNING

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0170/3. Ændringsforslag

Kort vejledning om euroen

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997)

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

10303/1/11 REV 1 ADD 1 kb/js/ikn/la/top/mc 1 DQPG

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)

UDKAST TIL BETÆNKNING

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

UDKAST TIL BETÆNKNING

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A

ÆNDRINGSFORSLAG

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)

UDKAST TIL BETÆNKNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

UDKAST TIL BETÆNKNING

Den økonomiske og monetære union

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

UDKAST TIL BETÆNKNING

*** UDKAST TIL HENSTILLING

Europaudvalget Økofin Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA

7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb.

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

6068/16 hsm 1 DGG 1B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 18. januar 2002

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Transkript:

EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Økonomi- og Valutaudvalget 2009 FORELØBIG 2005/0000(INI) 12.4.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og Den Økonomiske og Monetære Union (2005/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Jules Maaten PR\563439.doc PE 357.610v01-00

PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...Error! Bookmark not defined. PE 357.610v01-00 2/12 PR\563439.doc

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og Den Økonomiske og Monetære Union (2005/0000(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en informations- og kommunikationsstrategi for euroen og Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2004)0552), der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank - Første rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af euroområdet (KOM(2004)0748), der henviser til sine holdninger af 16. juni 2000 1 om bestemmelser i forbindelse med indførelsen af euroen, der henviser til sin beslutning af 6. juli 2000 2 om kommunikationsstrategi i de sidste faser af gennemførelsen af ØMU, der henviser til sin beslutning af 4. juli 2001 3 om foranstaltninger til at lette de økonomiske beslutningstageres overgang til euroen, der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0000/2005), A. der henviser til, at projektet med at opbygge ØMU'en og indføre euroen efter seks år generelt anses som værende yderst vellykket, B. der henviser til, at dette forstærkes af, at euroen har en høj status på de internationale finansmarkeder, at stadig flere handler faktureres i euro, og at centralbankerne i stigende omfang omlægger deres reserver fra dollars til euro, C. der henviser til, at der på dette tidspunkt ikke kan være tvivl om fordelene ved en fælles valuta og de tilhørende instrumenter en fælles monetær politik og bedre samordning af de økonomiske politikker: billigere finansiering pga. historisk lave renter, større prisgennemsigtighed, hvilket på mellemlang sigt medfører lavere priser, fjernelse af valutakursrisikoen inden for eurozonen, fremme af handel og rejser inden for EU og pres på medlemsstaterne for at gennemføre en stabilitetsorienteret finanspolitik; 1 EFT C 67 af 1.3.2001, s. 324. 2 EFT C 121 af 24.4.2001, s. 459. 3 EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 162. PR\563439.doc 3/12 PE 357.610v01-00

D. der henviser til, at en vis del af den europæiske offentlighed ikke desto mindre hævder at have en negativ opfattelse af euroen; der henviser til, at Eurobarometers undersøgelse viser, at denne tendens er stigende, idet støtten til valutaen i eurozonen lå på 68 % umiddelbart inden overgangen til euroen, 75 % umiddelbart efter, og 66 % i første halvår af 2004; der henviser til, at det negative resultat af folkeafstemningen i henholdsvis Sverige og Danmark ligeledes er bevis på en folkelig modstand mod den fælles valuta i Europa; der henviser til, at undersøgelser i de nye medlemsstater ligeledes afspejler en voksende modstand mod vedtagelsen af euroen, E. der henviser til, at disse holdninger i høj grad er blevet forstærket af visse fejl under overgangen, selv om denne rent teknisk set var yderst vellykket, idet den kun påvirkede inflationen med 0,2 %; der henviser til, at der ikke var tilstrækkeligt fokus på konsekvenserne af overgangen for den gennemsnitlige forbruger, som var vidne til en voldsom stigning i priserne på dagligvarer og tjenester, samt de små og mellemstore virksomheder, der ikke var tilstrækkeligt informerede, og ikke havde nok likviditet; der henviser til, at det set i bakspejlet åbenlyst var en fejl at afslutte kommunikationskampagnerne om euroen så hurtigt efter den fysiske indførelse, F. der henviser til, at der er behov for en sammenhængende, ambitiøs og længerevarende kommunikationsstrategi for euroen og ØMU'en for at støtte den fælles valuta, undgå tidligere tiders fejl og forberede de nye medlemsstater på en smidig overgang; der henviser til, at Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) under Europa- Parlamentets demokratiske kontrol og sammen med medlemsstaternes finansielle myndigheder er de vigtigste organer med ansvar for, at denne strategi lykkes; 1. støtter euroen som et stærkt symbol på den europæiske integration og som et middel til at bringe de europæiske borgere tættere på de idealer, der ligger til grund for Unionen; 2. bemærker, at euroen tilsyneladende er upopulær blandt visse borgere; mener, at dette er i strid med den kendsgerning, at euroen muligvis er det mest vellykkede europæiske projekt nogensinde; mener, at den fælles valuta fortsat er et vigtigt emne i kommunikationspolitikken i EU; mener, at fordelene ved euroen og ØMU'en prisstabilitet, lave renter på realkredit, bedre rejsemuligheder; beskyttelse mod valutakurssvingninger og eksterne chok fortsat skal sælges til og udførligt forklares for befolkningen; 3. mener, at det er vigtigt, at de vigtigste politiske beslutningstagere ikke tager europrojektet for givet, eftersom euroens tilstand overordnet set bidrager til Unionens fremskridt, særligt hvad angår den kommende ratificering af forfatningstraktaten; 4. støtter en strammere samordning af den økonomiske politik mellem medlemsstaterne og finanspolitisk forsigtighed inden for rammerne af en reformeret, men robust stabilitets- og vækstpagt; mener, at Det Europæiske Råd med sin udvanding af pagten i marts 2005 risikerer at underminere den fælles mønts troværdighed og skade dens omdømme i offentligheden, medmindre alle medlemsstater uden undtagelse overholder den nye aftale fuldt ud; PE 357.610v01-00 4/12 PR\563439.doc

5. glæder sig over Kommissionens seneste rapport om kommunikationsstrategien for euroen, men bemærker, at tonen er alt for optimistisk i lyset af den overvejende mangel på popularitet; opfordrer Kommissionen til at præcisere de vigtigste kommunikationsmål og i detaljer beskrive de nødvendige skridt for at nå dem; understreger vigtigheden af mere intensivt at anvende moderne markedsføringsteknikker, når ØMU'en præsenteres for offentligheden, ved at spille på folks naturlige nysgerrighed og bestræbe sig på at sælge euroen og dens fordele som en attraktiv "pakke"; 6. støtter fortsat Prince-programmet og opfordrer til, at de tilgængelige midler hertil øges; mener, at den interinstitutionelle dialog om euroen kan fremmes gennem den Interinstitutionelle Gruppe om Information (IGI); advarer om, at princippet om samfinansiering, der ligger til grund for Prince-programmet, kan skabe betydelige problemer for indførelsen af euroen i de nye medlemsstater, som mangler de nødvendige budgetmidler; 7. understreger behovet for at fokusere på borgernes bekymringer i de tre lande, der inden udvidelsen ikke var med i euroen Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark og opfordrer Kommissionen til at udarbejde specifikke handlingsplaner med henblik på at hjælpe regeringerne i disse medlemsstater med den opgave, det er at overbevise en skeptisk befolkning; 8. mener, at den nylige udvidelse af EU er en stor udfordring for ØMU'en, den fælles valuta og Den Europæiske Centralbanks struktur og funktion; mener, at Kommissionen skal koncentrere kræfterne om at hjælpe de nye medlemsstater på vejen mod vedtagelse af euroen; opfordrer Kommissionen til at tage højde for den frygt for prisstigninger, som befolkningen i de nye medlemsstater har givet udtryk for; 9. bemærker, at der i de nye medlemsstater gennemføres flere kontante finansielle transaktioner end transaktioner med elektroniske betalingsmidler sammenlignet med de gamle medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette i betragtning, når den forbereder overgangen i de nye medlemsstater; mener, at en kort periode med to valutaer er den bedste metode til at sikre en vellykket overgang i de nye medlemsstater; 10. opfordrer til, at der ydes ekstra finansiering til oprettelse af nationale fora for euroen i medlemsstaterne under finansministeriets ansvar, et system, der ved tidligere lejligheder har vist sig nyttigt; mener, at EU bør støtte "twinning"-modellen, hvorved hver enkelt ny medlemsstat støttes af en vejleder fra et af landene i eurozonen; mener, at hvis fejlene fra den tidligere overgang skal undgås, bør der straks gennemføres en undersøgelse om uregelmæssigheder og tilfælde af overdreven oprunding i de nuværende lande i euroområdet; 11. opfordrer ECB til hvert år i sin årsberetning eller en særlig beretning at foretage en kvantitativ analyse som skal drøftes i Europa-Parlamentet om de fordele, euroen har medført for almindelige borgere med konkrete eksempler på, hvordan anvendelsen af euroen har haft en positiv indvirkning på befolkningens dagligdag; 12. anmoder Kommissionen om at gennemføre særlige opinionsundersøgelser af SMV'er i PR\563439.doc 5/12 PE 357.610v01-00

hele Europa for at vurdere, i hvor høj grad valutaen er accepteret i sektoren; 13. opfordrer banksektoren til at sikre, at hæveautomaterne udbetaler flere 20-euro-sedler i stedet for 50-euro-sedler til kunderne eftersom de færreste kontantbetalinger beløber sig til mere end 15-20 euro i gennemsnit for at reducere det beløb, butiksejerne har i kassen, og dermed mindske risikoen for røveri; 14. anmoder Kommissionen om at offentliggøre en analyse, der skal drøftes i Europa- Parlamentet, om de alt for mange 500-euro-sedler, der er i omløb, eftersom udstedelsen heraf er fordoblet i 2005 til 190 millioner sedler på grund af en stigende efterspørgsel fra de økonomiske aktører i euroområdet; anerkender fordelene ved at have en seddel med en så høj pålydende værdi som 500-euro-sedlen, men advarer om den mulige risiko, der kan være forbundet med så store sedler i forhold til hvidvaskning af penge og kriminalitet; 15. beklager de stadig høje omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger i euro i detailhandlen og støtter oprettelsen af et fælles europæisk betalingsområde; anmoder Kommissionen om at udarbejde omfattende lovgivning på dette område og benytte lejligheden til at harmonisere de elektroniske betalingssystemer i EU for at reducere de omkostninger, der normalt betales af forbrugerne og SMV'erne; 16. glæder sig over, at ECB arbejder på en anden generation af pengesedler; mener, at euroen i kraft af sit omfang er særligt sårbar over for forfalskninger og opfordrer indtrængende ECB til at være meget opmærksom herpå og tage hensyn til de indhøstede erfaringer ved udformningen af en ny generation af pengesedler; mener, at det er vigtigt, at Europol og medlemsstaternes politistyrker prioriterer dette emne; 17. opfordrer Kommissionen til fortsat at sende Europa-Parlamentet den kvartalsvise skriftlige opdatering om Prince-programmet; 18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE 357.610v01-00 6/12 PR\563439.doc

BEGRUNDELSE I. Indledning Da Kommissionen i 2004 offentliggjorde sin meddelelse om gennemførelsen af en informations- og kommunikationsstrategi for euroen og Den Økonomiske og Monetære Union, indledte Europa-Parlamentet en vidtrækkende debat med alle de relevante interessenter om et yderst vigtigt emne i forhold til det europæiske projekt, nemlig hvordan man i tilstrækkelig grad informerer de europæiske statsborgere og virksomheder om fordelene ved vores fælles valuta, euroen, og de tilhørende makroøkonomiske rammer, eller ØMU'en (Den Økonomiske og Monetære Union). Europa-Parlamentet har været tæt involveret i alle ØMU'ens trin, lige fra beslutningen om at lancere valutaen blev truffet i Maastricht i 1992 til den 1. januar 1999, da de deltagende medlemsstaters valutakurser blev uigenkaldeligt fastlåst i forhold til euroen, og Den Europæiske Centralbank blev oprettet, og endelig til den efterfølgende fysiske overgang i 2002. I dag, næsten syv år efter euroen blev lanceret og i lyset af Kommissionens meddelelse, mener ordføreren, at det er på høje tid at evaluere, om ØMU'en er vellykket eller mislykket, samt foreslå løsninger og udstikke vejen frem. II. Euroens succes ØMU'en og euroen er de mest vellykkede paneuropæiske projekter, der nogensinde er gennemført. I et historisk lys er det vanskeligt at finde lignende tilfælde, hvor der på så kort tid er opbygget en fælles valuta. I betænkningen gentages Parlamentets helhjertede støtte til euroen som en stærk drivkraft bag den europæiske integration samt som et middel til at nå Unionens mål. Euroen er ikke kun et symbol på fælles identitet og fælles værdier, men kan stimulere samhørigheden yderligere ved at vise, at hvis medlemsstaterne på beslutsom vis arbejder sammen, kan borgerne høste udbredte og langvarige fordele. Euroens succes kan måles på mange måder: 1. Først og fremmest har den fælles monetære politik og den styrkede samordning af de økonomiske politikker, der understøtter euroen, medført billigere finansiering til alle: renterne er historisk lave, hvilket fremmer investeringer og forbrug og medfører reelle fordele for forbrugerne, eksempelvis gennem lavere rente på realkredit og billige lån. 2. For det andet har den øgede prisgennemsigtighed inden for euroområdet sammen med ECB's håndfaste forvaltning af den monetære politik medført et stabilt miljø, herunder lav inflation (blot 2,3 % i 2001 og efterfølgende 2002), hvilket fremmer det private forbrug. 3. For det tredje har euroen medført øget fleksibilitet for økonomierne i euroområdet i forhold til finansielle kriser. Uden den fælles valuta ville begivenheder som PR\563439.doc 7/12 PE 357.610v01-00

terrorangrebene den 11. september 2001 i New York og den 11. marts 2004 i Madrid eller regnskabsskandalerne i 2002 have medført voldsom uro i Europa som helhed og i mange økonomier i euroområdet i særdeleshed og ville have medført, at nationale valutaer brød sammen. 4. For det fjerde har fjernelsen af valutakursrisikoen i eurozonen gjort det lettere at rejse inden for euroområdet uden besværet og omkostningerne i forbindelse med at veksle valuta. Det er ligeledes lettere at rejse uden for euroområdet, eftersom euroen er blevet en generelt accepteret international valuta. 5. For det femte drager de europæiske forbrugere fordel af den relativt stærke euro i forhold til dollaren, eftersom råvarer og olie udbydes på verdensmarkedet i amerikanske dollars. Den positive valutakurs medfører relativt lave priser på brændstof og fødevarer for de europæiske forbrugere. 6. En anden positiv virkning af euroen er, at den har medført øget handel inden for EU. Flere undersøgelser viser, at ØMU'en har haft en positiv indvirkning på handlen inden for euroområdet med gennemsnitlig ca. 10 % for alle landene i eurozonen og op til ca. 17 % i visse lande som f.eks. Nederlandene, Spanien, Belgien og Østrig, siden euroen blev indført. Derudover har den fælles valuta også medført øget handel med lande uden for euroområdet. Siden 1999 er internationale handler i stigende grad blevet faktureret i euro. 7. Derudover har euroen opnået en høj status på finansmarkederne og har påtaget sig en vigtig rolle som international reservevaluta (fra 13,5 % af verdens reserver i 1999 til 19,7 % i 2003). Euroen er dermed ved at udvikle sig til den foretrukne drivkraft for internationale investeringer og lån (internationale værdipapirer i euro er nu en skarp konkurrent til værdipapirer i amerikanske dollars). Dette bør endvidere styrke Europas rolle i internationale fora og organisationer. 8. Valutaintegration stimulerer ligeledes integration af kapitalmarkeder i EU og medfører strukturelle ændringer på bank- og finansområdet. Den grænseoverskridende handel er øget, ligesom konsolideringerne er stigende. I sidste ende bør de større valgmuligheder og lavere priser finde vej til den gennemsnitlige forbruger af finansielle tjenester. 9. Sidst, men ikke mindst har ØMU'en lagt et velkomment pres på medlemsstaterne om at gennemføre stabilitetsorienterede finanspolitikker. Teoretisk set kræver tilstedeværelsen af en valutaunion koordinerede eller harmoniserede finanspolitikker for så vidt muligt at mindske risikoen for, at nogle medlemsstater "kører gratis". Tilbage i 1999 var den nødvendige disciplinære spændetrøje, som de politiske beslutningstagere udtænkte, den såkaldte stabilitets- og vækstpagt. Trods den kritik, der kan rettes mod pagten, er det klart, at den stadig beviser sit værd ved at styrke den finanspolitiske disciplin. Ordføreren mener, at den nylige revision af pagten, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, kun kan ses som en forbedring, hvis alle medlemsstater uden undtagelse overholder den nye aftale fuldt ud. Hvis de nye aftaler igen overtrædes, vil det være til varig skade for såvel euroens troværdighed som dens offentlige image. PE 357.610v01-00 8/12 PR\563439.doc

Alle disse fordele er resultatet af en fra et rent teknisk synspunkt yderst vellykket introduktionsstrategi, både i 1999, da de gamle valutaer blev omdannet til euro, og i 2002 i forbindelse med den fysiske overgang. Den logistiske bedrift, det er at indføre pengesedler og mønter samtidig i 12 lande, skal ikke undervurderes. Trods småuheld var operationen vellykket, og det i den grad, at implikationerne bag den næsten ikke skænkes en tanke. Bortset fra Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og medlemsstaternes regeringer har interessenter som SMV'ernes forbrugerorganisationer, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer osv. bidraget til succesen. Europa-Parlamentet har spillet en central rolle ved at være en stærk støtte for Kommissionens arbejde, ved at godkende et væsentligt budget til kampagnen, samt ved at være en kritisk partner i drøftelserne med Kommissionen og ECB. I perioden 1996 til medio 2002 blev der tildelt over 200 millioner euro fra Europa-Kommissionens midler, fortrinsvist fra Prince-programmets budgetposter. Medlemsstaterne brugte langt større beløb, og ECB brugte 80 millioner euro. III. Euroens problemer Når alt dette er sagt, mener ordføreren ikke desto mindre, at der er plads til forbedringer, for så vidt angår kommunikationsstrategien for euroen. Efter en meget lang periode på syv år med euroen og ØMU'en, er det på tide at trække sig lidt tilbage og foretage en objektiv analyse af rammerne for vores valuta. Dette gælder så meget desto mere, fordi europrojektet langt fra er afsluttet. Fremhævelse af euroens fordele er rent faktisk en løbende og daglig øvelse, og vedligeholdelse og styrkelse af euroområdets troværdighed og stabilitet er en uophørlig opgave, der kræver konstant pleje og opmærksomhed. Den eventuelle fremtidige udvidelse af euroområdet til nye lande fortjener en grundig overvejelse af, hvordan de politiske beslutningstagere skal undgå fortidens fejl, og hvordan de kan forbedre tidligere kommunikationskampagner. Det er virkelig nedslående at bemærke, at der trods euroens objektive fordele som beskrevet ovenfor og trods den generelt smidige overgang, der fandt sted, stadig er en vis del af den europæiske befolkning, der fortsat hævder at have en negativ opfattelse af euroen. Og denne tendens er tilsyneladende stigende. Hvor uudgrundeligt dette end kan synes, skal de politiske beslutningstagere og navnlig Kommissionen og medlemsstaternes finansministre opgøre disse opfattelser og tage skridt til at korrigere dem. Nye undersøgelser fra Eurobarometer viser, at støtten til valutaen i eurozonen var 68 % umiddelbart inden overgangen, 75 % umiddelbart efter og 66 % i første halvår af 2004. Disse undersøgelser forstærkes at nyere undersøgelser i de nye medlemsstater, som ligeledes viser en voksende fjendtlighed mod vedtagelsen af euroen: kun 44 % af befolkningen i de nye medlemsstater mener, at indførelsen af euroen vil have positive konsekvenser for deres land, og 47 % er utilfredse med, at euroen skal erstatte deres nationale valuta. Det siger sig selv, at den offentlige mening i de tre lande, der ikke havde vedtaget euroen før udvidelsen, Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark, fortsat generelt er imod valutaunionen, hvilket på brutal vis blev udstillet i det negative resultat af folkeafstemningen i henholdsvis Sverige og Danmark. Blandt flere forskellige årsager, der ikke er genstand for denne betænkning (euroskepsis, nationalisme, sympati for nationale traditioner osv.), er en af de vigtigste årsager til, at befolkningens opfattelse har været så negativ i de medlemsstater, der vedtog euroen, at det PR\563439.doc 9/12 PE 357.610v01-00

føltes, som om priserne pludselig steg efter overgangen. Indførelsen af euroens samlede virkning på inflationen vurderes nu til at været blot 0,2 % i 2002, men denne yderst begrænsede stigning skjuler en realitet, der var pinligt indlysende for den almindelige borger i 2002 og 2003. Tallet er et gennemsnit og skjuler således de enorme prisstigninger i dagligvarer som kaffe, grøntsager, brød, aviser, en klipning, lokale afgifter, herunder parkeringsafgifter osv. Selv om inflationen i januar 2002 delvist skyldtes en dårlig høst og andre økonomiske faktorer, er det ordførerens påstand, at disse opfattelser i høj grad blev forværret af visse fejl, der blev begået i overgangsperioden. Den gennemsnitlige forbruger blev eksempelvis ikke tilstrækkeligt informeret om den mulige risiko for, at priser på dagligvarer og tjenester ville stige voldsomt. Det kom derfor fuldstændig bag på borgerne. Og sådanne indtryk bliver siddende længe. Heller ikke SMV'erne fik nok oplysninger, ligesom de ikke fik tilstrækkelig likviditet til at klare alle de transaktioner, der fandt sted i de første par måneder. Aftaler mellem centrale regeringer og SMV'ernes organisationer og, hvad der er endnu mere skandaløst, de lokale regeringer for at undgå hensynsløse prisstigninger synes ikke at have virket eller i så fald kun i begrænset omfang. Endelig er det nu klart, at det var en fejl at afslutte kommunikationskampagnerne om euroen så hurtigt efter dens fysiske indførelse. Der havde været brug for mere tid, hvis euroens image skulle fæstnes i befolkningens bevidsthed og hurtigt ændre det forkerte indtryk, som prisstigningerne gav. Selv om de i økonomisk sammenhæng var mindre væsentlige i forhold til den overordnede økonomi, vejede de tungt i den gennemsnitlige forbrugers budget. Ordføreren forslår derfor, at ECB hvert år fremlægger en kvantitativ analyse af de fordele, euroen har medført for den almindelige borger. Dette har yderligere den fordel, at det tvinger EU's politiske beslutningstagere til at tage højde for ikke kun makroøkonomiske aspekter af udviklingen i valutaen, men også konsekvenserne for den almindelige borger, Flere andre af euroens fordele som f.eks. større prisgennemsigtighed og virkningerne i forhold til konkurrencen viser sig kun, når og hvis regeringerne træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til færdiggørelsen af det indre marked, forhåbentlig inden for rammerne af Lissabon-strategien. IV. Forslag til forbedringer Med dette i erindring er formålet med betænkningen at foreslå en mulig vej fremad. Den indeholder ingen krav om detaljerede udgiftsprogrammer for kommunikationskampagner eller andre detaljer, men snarere om at den europæiske offentlighed forelægges tydelige politiske meddelelser og valg, hvorved vejen banes for, at Kommissionen og medlemsstaterne med stor entusiasme vil forsvare valutaen. Den fælles valuta er og bør altid være et vigtigt emne i kommunikationspolitikken i EU. Fordelene ved euroen og ØMU'en skal løbende sælges til og forklares for befolkningen: de politiske beslutningstagere kan ikke hvile på laurbærrene. Hvis europrojektet tages for givet, kan et hvilket som helst eksternt chok eller en given politisk krise udløse et angreb på valutaunionen. Euroen skal ikke være syndebuk for andres fejl. Dette er særligt relevant i lyset af de forskellige folkeafstemninger, der i øjeblikket holdes i EU med henblik på at ratificere forfatningstraktaten. Ordføreren glæder sig derfor over Kommissionens seneste rapport om kommunikationsstrategien for euroen, men mener, at den i lyset af ovennævnte problemer er PE 357.610v01-00 10/12 PR\563439.doc

alt for optimistisk. Kommissionen skal præcisere sine vigtigste kommunikationsmål og i detaljer beskrive de skridt, der skal tages for at nå dem. Den bør anvende mere moderne markedsføringsteknikker og forsøge at sælge euroen og dens fordele som en global 'pakke'. Det er derfor nødvendigt, at Europa-Parlamentet fortsætter sin stærke støtte til Princeprogrammet og godkender yderligere midler hertil. Der henvises især til de medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen. Der er behov for særlige handlingsplaner for at hjælpe regeringerne i de pågældende medlemsstater med at overbevise den skeptiske befolkning. Der er rigelige beviser for og tilstrækkelig forskning, der beviser, at hvis borgerne i disse lande bliver forelagt de objektive kendsgerninger, vil de skifte mening. Der er imidlertid ikke tilstrækkelig politisk vilje fra de politiske myndigheder, særligt i Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark, til at markedsføre euroen på en troværdig måde. Det samme sker nu i de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004. Politisk har udvidelsen enorm betydning, men mindre i makroøkonomisk sammenhæng. Det er måske derfor, myndighederne i de pågældende medlemsstater endnu ikke har fokuseret tilstrækkeligt på en sammenhængende kommunikationsstrategi for euroen. Ingen af de ti nye medlemsstater er endnu medlem af eurozonen, men de har ikke mulighed for at vælge den fra og skal før eller siden vedtage valutaen. Opmærksomheden omkring de nye medlemsstaters pligt til at vedtage euroen er bekymrende lille, eftersom 57 % af befolkningen tror, at deres land selv kan vælge, om det vil vedtage euroen. Så meget desto mere bør Kommissionen koncentrere kræfterne om at hjælpe disse lande på deres vej mod vedtagelse af euroen og særligt hjælpe dem med at dæmpe den frygt for prisstigninger, som en betydelig del af befolkningen i de nye medlemsstater har. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at flere finansielle transaktioner i de nye medlemsstater betales kontant i stedet for med elektroniske betalingsmidler. For at støtte overgangen kan der bl.a. etableres nationale fora for euroen under finansministerens ansvar. Endvidere støttes "twinning"-modellen i betænkningen, hvorved nye medlemsstater støttes af en vejleder fra et af landene i eurozonen. Endelig mener ordføreren, at en kort periode med to valutaer er den bedste metode til at sikre en vellykket overgang i de nye medlemsstater. Endvidere opfordres der i betænkningen til en række særlige handlinger med det formål at fremme accepten af euroen: q En undersøgelse om uregelmæssigheder og tilfælde af overdreven oprunding under overgangen i 2002. q Særlige opinionsundersøgelser af SMV'erne for at vurdere, i hvor høj grad euroen er accepteret skal gennemføres af Kommissionen. q Hæveautomater skal udbetale flere 20-euro-sedler i stedet for 50-euro-sedler for at reducere det kontantbeløb, butiksejere har i kassen og dermed mindske risikoen for røveri. q En undersøgelse fra Kommissionens side om de alt for mange 500-euro-sedler, der er i omløb, hvilket kan udgøre en risiko i forhold til hvidvaskning af penge og kriminalitet. q Omfattende lovgivning fra Kommissionens side med henblik på at oprette et reelt fælles europæisk betalingsområde i Europa for at reducere de høje omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger i detailhandlen. PR\563439.doc 11/12 PE 357.610v01-00

q En advarsel til Europol og medlemsstaternes politi om risikoen for forfalskninger af den nye generation af pengesedler. PE 357.610v01-00 12/12 PR\563439.doc