riluftsliv i århus kommune

Relaterede dokumenter
riluftsliv i viborg kommune

riluftsliv i samsø kommune

riluftsliv i nordfyns kommune

riluftsliv i odder kommune

riluftsliv i struer kommune

riluftsliv i odense kommune

riluftsliv i haderslev kommune

riluftsliv i hørsholm kommune

riluftsliv i kerteminde kommune

riluftsliv i thisted kommune

riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

riluftsliv i lolland kommune

riluftsliv i slagelse kommune

riluftsliv i glostrup kommune

riluftsliv i lemvig kommune

riluftsliv i ikast-brande kommune

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

riluftsliv i frederiksberg kommune

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

riluftsliv i silkeborg kommune

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side Beskyttelse af naturen.. side Adgang til naturen.

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

riluftsliv i sorø kommune

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

riluftsliv i esbjerg kommune

KM KYST KM MULIGHEDER

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

riluftsliv i rebild kommune

riluftsliv i nyborg kommune

riluftsliv i vejle kommune

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

riluftsliv i vesthimmerlands kommune

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj Natur og Miljø

riluftsliv i bornholms regionskommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

riluftsliv i vordingborg kommune

riluftsliv i faxe kommune

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

riluftsliv i tønder kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

sæt fokus på rilutsliv

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Lær af Sveriges Naturum

riluftsliv i skive kommune

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

Tandlæge på deltid eller heltid

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

riluftsliv i middelfart kommune

riluftsliv i tårnby og dragør kommuner

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Souschef med stedfortræderfunktion

riluftsliv i aabenraa kommune

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Kultur- og Fritidspolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

IDRÆTSFACILITETER Grundlaget for sunde, glade og aktive borgere

Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi

Notat. Dato: Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

f f: fcykelpolitikken

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

DN Fredensborg. Kontakt mail: Dato: 8. marts Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

riluftsliv i mariager kommune

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

SUNDHEDSPOLITIK

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Strategi bolig med nærhed

Mødereferat, Kreds Roskilde Udskrevet den 20. august 2010 Friluftsrådet

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Uddannelsespolitik POLITIK

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

riluftsliv i brønderslev kommune

riluftsliv i egedal kommune

Lokale Grønne Partnerskaber

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Flyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

Transkript:

riluftsliv i århus kommune

Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Århus Bugt...3 Vision for friluftsliv i Århus Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Århus Kommune...5 Friluftsliv i Region Midtjylland...12 Friluftsrådets generelle politik...13 Med dette friluftsoplæg vil Friluftsrådets Kreds Århus Bugt opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv og give inspiration til en kommunal friluftspolitik. Gode fritidsmuligheder i kommunen betyder et godt image og en stor tiltrækningskraft for nye borgere til kommunerne. Gode fritidsmuligheder kræver planlægning, faciliteter, formidling og plads til alle grupper i samfundet. Nogle faciliteter kræver meget plads andre en rig natur. Nogle aktiviteter støjer andre kræver ro. Fælles for alle aktiviteterne er, at de forudsætter kommunal politisk prioritering, såfremt friluftslivets rammer skal være attraktive, tilgængelige og fulde af oplevelsesmuligheder.

Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Århus Kommune 2

Friluftsrådets Kreds Århus Bugt Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er kreds 8 Århus Bugt, som omfatter kommunerne Samsø, Odder og Århus. I disse kommuner vil Friluftsrådets Kreds Århus Bugt arbejde aktivt for, at friluftsliv gennemføres i en oplevelsesrig og tilgængelig natur. Repræsentantskabet for Friluftsrådets Kreds Århus Bugt sammensættes hvert år i marts måned på et møde, hvor alle medlemsorganisationer i kredsen er indkaldt. Friluftsrådets Kreds Århus Bugt forsøger aktivt at inddrage repræsentantskabets interesseorganisationer i arbejdet. Dette arbejde er i sin begyndelse, men har høj prioritet i kredsens arbejde i de kommende år. I denne sammenhæng er etablering af faglige netværk af stor betydning, for eksempel vedrørende vand, støj, borgerinddragelse med videre. Den politiske kurs i kredsen vil være hovedemnet på det politiske sommermøde samt det årlige repræsentantskabsmøde. 3 Friluftsoplæg for Århus Kommune

Vision for friluftsliv i Århus Kommune Århus Kommune er kendetegnet ved at have en varieret og smuk natur samt et rent miljø. Byen har mange grønne pletter, der giver mulighed for at stoppe op og dvæle et øjeblik. Kommunen har desuden det åbne land med marker og søer samt store skove og en kyststrækning, der giver direkte adgang til det dejlige hav. Ovennævnte danner den perfekte ramme for et godt og aktivt friluftsliv. Friluftsrådets vision er derfor, at kommunens natur skal anvendes med fornøden respekt. Naturbenyttelse og naturbeskyttelse bør gå hånd i hånd. Naturen er en grundlæggende værdi, der ikke må blive beskadiget. Det er vigtigt, at friluftsliv i kommunen kan gennemføres i en oplevelsesrig og tilgængelig natur. Friluftsrådet har desuden den vision, at friluftslivet i kommunen skal blomstre året rundt. Friluftsrådet ønsker, at flere og flere inspireres til bevægelse og oplevelser i naturen. Naturen har uanede værdier og glæder. Ved ophold og bevægelse i naturen kan en lang række livsstilsrelaterede sygdomme afhjælpes. Friluftsrådet ønsker i samspil med kommunen at sætte fokus på, hvordan naturen kan spille en aktiv rolle på dette område. Friluftsliv i naturen giver borgerne livskvalitet og sparer kommunen for udgifter til sundhedsområdet. Samtidig tjener kommunen penge gennem øget turisme. Friluftsoplæg for Århus Kommune 4

Forslag til fremme af friluftsliv i Århus Kommune I dette kapitel har vi opstillet nogle forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. Forslagene har vi beskrevet i 2 afsnit. Det første afsnit rummer generelle forslag til fremme af friluftslivet, det andet afsnit rummer konkrete forslag. En del af de beskrevne forslag kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. 1. GENERELLE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET I ÅRHUS KOMMUNE Naturskoler, naturvejledning og naturcentre Formidlingen af Århus Kommunes natur, kultur og friluftsliv er af meget stor betydning. I forbindelse med denne formidling spiller naturvejledning en vigtig rolle. Vi ser naturvejlederne som væsentlige bidragydere til formidlingen af den lokale natur og kulturhistorie såvel for kommunens borgere som for turister og besøgende, for skoler, for institutioner for børn, voksne og ældre. Vi ser naturvejledningen som en væsentlig faktor til at gøre opmærksom på kommunens friluftsliv og de vigtige muligheder, der er for udeliv, rekreation, oplevelse, ro, fordybelse og motion. Sundhed vil være en vigtig del af naturvejledningens formidlingsområde. Ture og arrangementer bør alle have et fysisk aspekt vandre, sejle, ro i kajak, cykle, 5 Friluftsoplæg for Århus Kommune

klatre, løbe, skøjte, stå på ski med mere. Man skal blive glad ved at deltage i arrangementerne, og man skal få en oplevelse og et fællesskab sammen med de andre deltagere. Naturvejledning skal kort sagt være for krop og sjæl! Ture og arrangementer med naturvejledere må gerne have et fysisk aspekt vandre, sejle, ro i kajak, cykle, klatre, løbe, skøjte, stå på ski med mere. Vi ser naturvejledning som en væsentlig faktor til at gøre opmærksom på kommunens friluftsliv og de muligheder, der er for udeliv, aktiviteter, oplevelser, ro, fordybelse og motion. Borgerinddragelse i kommunen Borgerinddragelse kan ske på mange måder. Der kan være både permanente grupper, ad hoc-grupper og partnerskabsgrupper. Friluftsrådet vil gerne deltage og være en aktiv partner i det af Århus Kommune nedsatte grønne råd. Borgerinddragelse kan også være konkrete projekter som bekæmpelse af bjørneklo, indsamling af affald, vedligeholdelse af ridestier, en årlig å-rensning og vedligeholdelse af lokale vandrestier. Kommunen bør understøtte de lokale foreninger, så længe der er engagement i lokalsamfundene til at drive dem. Friluftsliv i byens grønne og blå områder Heldigvis er borgerne i Århus Kommune begunstiget af mange forskelligartede grønne områder, der giver uanede muligheder for næsten alle former for friluftsliv, hvad enten man blot trænger til at finde en fredelig plads til hvile og rekreation, eller man gerne vil udfolde sig fysisk på forskellig vis. Det er således af yderste vigtighed, at man bevarer disse grønne områder samt udbygger dem i samklang med byens udbygning, så der hele tiden er stor tilgængelighed til grønne områder, også i udviklingsområder. Herunder bør kommunen sørge for en fortsat udbygning af stisystemer, så den rekreative færdsel Friluftsoplæg for Århus Kommune 6

kan foregå uafhængigt af den motoriserede trafik. Dette kræver ofte anlæg af broer eller tunneller, og her er det væsentligt at være på forkant med udviklingen, så man undgår forhindringer. De grønne områder, der ligger helt ind til Århus midtby, er af særdeles stor betydning for byens friluftsliv: Riis Skov, Universitetsparken, Botanisk Have, Mindeparken, Forstbotanisk Have og Tangkrogen med mere. Disse områder er af overordentlig stor betydning og skal værnes om i særlig grad. For eksempel kan Botanisk Have efterhånden ikke tåle flere indskrænkninger, selv om det også er væsentligt, at Den Gamle By er sikret en fortsat udvikling. Det vil være oplagt at udbygge grønne kiler til at binde disse områder sammen. Den fortsatte udvikling af Århus omkranset af skov er ligeledes meget væsentlig. Her kan man udnytte det praktiske i mange sammenhænge ved at bruge ny skov som støjskærm langs motorveje og andre støjende vejanlæg. Gode eksempler er True Skov og Bærmose Skov. Her kunne næste fase være stykket mellem Søftenvejen og Bærmose Skov langs Den Jyske Motorvej, når Lisbjerg nu snart udbygges helt til Ølsted. Rekreativ skovrejsning i nærheden af randbyerne bør ligeledes prioriteres højt. Det er væsentligt at bevare og udbygge samspillet med landområderne uden om byen, så også lodsejerne er gode medspillere, når der opstår ønsker om nye stianlæg uden for byområderne. Det er af stor betydning, at friluftslivet uden begrænsninger kan foregå i samspil med mulighederne i nabokommuner. Her er det væsentligt, at udbygningen af stisystemer på tværs af kommunegrænser fortsættes i nært samarbejde med nabokommunerne, så det overordnede net, som amterne har påbegyndt, fortsat udbygges. Såvel Årslev Engsø som Egå Engsø er som skabt til et alsidigt dyreliv, hvorfor begge søer skal friholdes for aktiviteter på vandet, så der her skabes et fristed for dyr og fugle til glæde for de iagttagere, der søger ud til disse miljøer. Vil man have aktiviteter på eller ved vandet, åbner der sig uanede muligheder med frilæggelsen af Århus Å. Når projektet ad åre står færdigt, må det være et mål, at man frit kan færdes langs åen eller på åen hele vejen fra Brabrand Sø til havnen, hvor man så vil kunne opleve den forskelligartede grønne natur, man passerer undervejs mod midtbyen, hvor der kan opleves et blomstrende cafeliv langs åen, inden denne løber ud i havnen. Området mellem Trebroer og Brabrand Sø vil også give store muligheder for rekreative aktiviteter i grønne omgivelser. Friluftslivet må ikke glemmes i takt med udviklingen af den nye bydel på havnen. Der bør skabes nye rammer til roklubberne og lystbådehavnen, ligesom der bør 7 Friluftsoplæg for Århus Kommune

indtænkes nye aktiviteter som for eksempel en badeanstalt. Byens borgere skal selvfølgelig have mulighed for at kunne færdes frit overalt langs vandet. Stisystemer Stier tjener mange formål. Det kan være som sikker skolevej, som genvej mellem to boligområder eller som en stilfærdig adgangsvej til naturen på naturens betingelser. Der er et stigende behov for rekreative stier i det åbne land. Ridning i naturen på blandt andet islandsheste er en hurtigt voksende aktivitet for både unge og gamle. Det betyder, at der er behov for nye ridestier i kommunen samt behov for at øge kendskabet til de stier, der allerede kan benyttes. Det er derfor et stort ønske at skabe sammenhæng med de mange stier, der allerede findes, så man får sammenhængende ringforbindelser mellem de mange naturområder omkring Århus. Her er det væsentligt, at tænke i forskellige systemer til cyklister, vandrere og ryttere, der alle har forskellige ønsker og behov. Det er væsentligt, at der tænkes i forskellige systemer. Der skal være muligheder for både cyklister, vandrere og ryttere, der alle har forskellige ønsker og behov. Blå Flag Blå Flag-kampagnen er en international miljøkampagne, der arbejder for et renere hav- og kystmiljø og for at højne strandes og havnes generelle kvalitet, service og sikkerhed til gavn og glæde for såvel strandgæster som sejlende. Rene og indbydende omgivelser giver inspiration til gode og sjove oplevelser ved og på vandet. Friluftsoplæg for Århus Kommune 8

I 2007 er der i Århus Kommune uddelt flag til Ajstrup Strand, Den Permanente, Moesgaard Strand og Bellevue Strandpark. Ingen af byens lystbådehavne har det Blå Flag. Det bør derfor være et højt prioriteret mål, at disse strande bevarer deres flag. På sigt må det også være et mål at få det Blå Flag på stranden ved Ballehage, ligesom en eventuel havnebadeanstalt også må gøre sig fortjent til flaget. Havneflaget skulle gerne komme til at vaje på havnene ved Kaløvig, Egå, Århus og Marselisborg. Grønt Flag Grønt flag Grøn Skole er en del af det internationale miljøundervisningsprogram Ecoschools. Miljøundervisningsprogrammet giver danske skoleelever mulighed for aktivt at arbejde med lokale og virkelige miljøspørgsmål. Det giver eleverne mulighed for at erhverve sig en alsidig viden og forståelse af miljøproblemer og deres baggrund. Eleverne arbejder aktivt med forslag til løsning af miljøspørgsmål og lærer på den måde, hvordan de selv kan bidrage til løsning af miljøproblemer. På landsplan får 50-60 skoler hvert år tildelt det Grønne Flag. For eksempel fik Skåde Skole i 1990 erne tildelt det Grønne Flag. Vi vil arbejde for, at 1-2 skoler i Århus Kommune får tildelt det Grønne Flag hvert år. Idrætsrambla En idrætsrambla er en platform for fremtidens idræts- og friluftsliv. Begrebet rambla er ved at vinde indpas i det århusianske bybillede. Nogle ser eksotiske billeder af sydlandsk leben og tilbagelænet udeliv for sig, mens andre fokuserer på at få etableret et strøg af faciliteter og aktivitetssteder. Begge dele er for så vidt rigtige. Under overskriften Danmarks længste promenade for idræt, leg, motion og fritid er ramblaen ved at tage form. Ramblaen kan bidrage til at styrke indsatsen for et aktivt og fremtidssikret idræts- og friluftsliv. Arbejdet med at etablere den nye havnebydel vil foregå over de næste 10-15 år, og ramblaen vil udvikle sig i takt med dette byggeri. Visionen for ramblaen er at danne en sammenhængende promenade for idræt, leg, motion og fritid, hvor det eksisterende forenings- og friluftsliv bindes sammen med det uorganiserede friluftsliv med mulighed for aktiviteter fra Den Permanente i Nord til Marselisskoven i syd. 9 Friluftsoplæg for Århus Kommune

2. KONKRETE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET I ÅRHUS KOMMUNE Forbindelse mellem Brendstrup Skov og Hasle Bakker Viborgvej spærrer for en rekreativ forbindelse mellem Brendstrup Skov og Hasle Bakker/Skjoldhøjkilen. Forbindelsen kan skabes ved anlæg af broer el. tunneller. Pier 1 et grønt fristed Det vil være helt oplagt at udnytte pier 1 til et grønt fristed med opholdsarealer, der binder naturen sammen med byen og havnen. Stier mellem byområder Der bør anlægges nye stianlæg uden for byområderne, for eksempel mellem de byområder, der er beliggende nord for Djurslandmotorvejen. Stier på tværs af kommuneskel Her tænkes især på en forbindelse til Favrskov, der kunne gå fra Skejby/Lisbjerg via Trige, Bærmose Skov, og Grundfør, Himmerig Skov, til Hinnerup, hvor der er forbindelse via Frijsenborgskovene samt en forbindelse mod syd fra Beder mod Odder, hvor der forhåbentlig vil kunne skabes et videre forløb til Horsens. Det er også ønskeligt med nordlige forbindelser, for eksempel via Lystrup-Hjortshøj- Løgten-Hornslet til Ryomgård eller via Lisbjerg-Trige-Hinnerup-Hadsten mod Randers med andre mulige forlængelser. Naturlegeplads Som et led i børnenes opvækst er det væsentligt at bidrage til, at børnene får et positivt natursyn. Her er det vigtigt at fortsætte med udviklingen af naturlegepladser, når nye grønne områder etableres, som det sker ved Egå Engsø med stenalderlegepladsen. Det vil være naturligt at indarbejde lignende planer i forbindelse med skovrejsningen nær Solbjerg Sø og udviklingen af Hasle Bakker. Stiudvalg Friluftsrådet foreslår, at der nedsættes et underudvalg under det kommunale grønne råd, som skal arbejde med ridestier, ridespor og rideruter i kommunen. En anden af gruppens opgaver kan være konfliktløsning mellem brugere af stierne og lodsejerne. Ligeledes kan udvalget formidle god rideskik. Desuden kan udarbejdelse af information om stierne være en naturlig del af gruppens arbejde. Friluftsoplæg for Århus Kommune 10

Kortlægning af stier Kommunen bør støtte arbejdet med kortlægning af stier samt komme med forslag til forbindelsesstier for at opnå et sammenhængende stisystem. Natursti Der kan med fordel etableres en sti mellem Årslev Engsø og Jeksendalen (langs Århus Å) for at skabe naturlig forbindelse på stien Århus-Skanderborg-Silkeborg. Kampagne Kend din kommune Friluftsrådet foreslår, at kommunen sammen med naturvejledere, lokale foreninger, landsbyråd og organisationer planlægger en Kend din kommune -kampagne, hvor der arrangeres ture til kommunens større og mindre naturperler. Her kan nævnes: alle skovene med hver sit særpræg, Årslev og Egå Engsøer, Giber Å med Oldtidsstien, Brabrandstien, Holme Bjerge, Forstbotanisk Have og Mindeparken, Botanisk Have og hele kyststrækningen rundt langs bugten. Naturområde Hasle Bakker Hasle Bakker er 3 dominerende høje af overskudsjord, skabt af Århus Kommunes Afdeling for Natur og Miljø. Bakkerne ligger i forvejen på en af de højeste koter vest for Århus, og der vil være mulighed for at udnytte det enestående anlæg som indgangsportal til et naturområde, der strækker sig som en kile fra Ydre Ringvej gennem True Skov til Frijsenborg Slot. Hele dette område vil blive administreret ved en stor grad af frivillighed og borgerinddragelse. Det samlede anlæg vil bestå af en række enkeltstående faciliteter / oplevelsesrum, der sammenholdes af en grøn puls gennem hele området. Projektet indeholder både formål som friluftsliv / naturforståelse, udeundervisning (forstået som læring via ting og hændelser) og leg / motion / bevægelse. Målgrupperne er 7 skoler med tilhørende pasningsinstitutioner, i alt cirka 8.000 børn inden for 15-20 minutters gang. Projektet vil opfylde: spejdernes mulighed for at få et fælles udgangspunkt for friluftsliv alle befolkningsgruppers lyst til at mødes på tværs af kulturelle skel og slentre rundt, at se solnedgang og at nyde udsigten over Århus fra et opsigtsvækkende og unikt miljø motionssvages behov for motion, leg, bevægelse og fritidsoplevelser i almindelighed børns behov for inciterende undervisning i det fri 11 Friluftsoplæg for Århus Kommune

Friluftsliv i Region Midtjylland Region Midtjylland består for Friluftsrådets vedkommende af kredsene Århus Bugt, Østjylland, Søhøjlandet, Midtvestjylland og Limfjord Syd. Regionen er kendetegnet ved en storslået natur, der giver mange muligheder for oplevelser med nydelse og stort nærvær uanset om man søger stilhed eller aktiviteter. Vi har lange attraktive kyststrækninger i øst og vest Kattegat og Vestkysten. Kysterne er et meget stort aktiv, idet alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til nogle af de bedste badestrande i Danmark. Midt i regionen har vi det enestående Søhøjland med de store og utallige søer. Af større søer tænkes på Stilling Sø, Mossø, Skanderborg Sø og de mange Silkeborgsøer. Hovedparten af landets hedearealer findes også i regionen med Kongenshus Hede og Vind Hede som de mest kendte og mest besøgte. Mod vest ligger de åbne vestjyske fjordlandskaber med Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord som de største. Fra øst mod vest strækker sig også istidslandskabet med de geologisk og historisk interessante moræner Mols Bjerge på Dyrenes Land, Djursland, videre over randlandskabet Den Jyske Højderyg og de store stenblokke, Hærvejen og Kongenshus Mindepark til aflejringernes flade sandjorder med Enrico Dalgas mange levende hegn på heden. Igennem regionen løber også Gudenåen Danmarks længste å og Skjern Å Danmarks vandrigeste å. Søhøjlandet er med sine mange fantastiske udsigtspunkter, stejle skrænter samt en utrolig variation en naturperle, som giver alle muligheder for et aktivt og spændende friluftsliv. Friluftsrådet i Region Midtjylland vil understøtte de enkelte kredsbestyrelser i, at der bliver en sammenhæng og en helhed i regionen. Her tænkes blandt andet på sammenhængende stisystemer, friluftskort og grønne partnerskaber. Vi skal derfor opfordre de enkelte kommuner til at tænke ikke kun kommunalt, men også regionalt, så der i regionen kan findes plads til de i befolkningen voksende interesser for ophold og aktiviteter i naturen. Samtidig vil vi opfordre regionen til at være opmærksom på de kommunale friluftsoplæg, der i disse måneder finder vej fra Friluftsrådets kredse ud til kommunerne og for større projekters vedkommende op igennem det politiske system. Friluftsoplæg for Århus Kommune 12

Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 13 Friluftsoplæg for Århus Kommune

Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser og etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka 7.300 kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Friluftsoplæg for Århus Kommune 14

>> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Dansk Naturfredningsforening) >> www.dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 15 Friluftsoplæg for Århus Kommune

Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. KOLOFON Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Kreds Århus Bugt. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. marts 2008 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk Friluftsoplæg for Århus Kommune 16

Friluftsrådets sekretariat Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. 33 79 00 79 fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Friluftsrådet kreds Århus Bugt Kredsformand Ole Bøgh Vinther F.G.E. Rostrups Vej 16 8000 Århus C Tlf. 86 76 08 80 obv@webspeed.dk