Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for København, mens 29 kommuner står til at tabe. I kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal står de til at få en skattelettelse på mellem 45.000 kr. og 53.500 kr. I den anden ende af skalaen står indbyggerne på Langeland til at miste 4.800 kr. af analytiker Sune Caspersen 13. marts 2019 Analysens hovedkonklusioner AE har regnet på de økonomiske konsekvenser af Nye Borgerliges reform af personskatterne, som indeholder skattelettelser for 21,5 mia. kr. I 69 kommuner står borgerne til en gennemsnitlig gevinst, mens borgerne i de resterende 29 kommuner står til at tabe på reformen. De største gevinster tilfalder dem, der bor nord for København. Topscorerne er indbyggerne i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som står til en skattelettelse på 45.000 kr. til 53.500 kr. I bunden mister indbyggerne i gennemsnit 4.800 kr. på Langeland og 4.000 kr. på Lolland. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Geografisk fordeling af Nye Borgerliges økonomiske plan AE har regnet på de økonomiske konsekvenser af Nye Borgerliges økonomiske plan. Planen indebærer en stor skatte- og afgiftsreform, en ny basisydelse, der erstatter indkomstoverførsler som kontanthjælpen og omfattende besparelser på den offentlige sektor. I det følgende er der alene regnet på de økonomiske konsekvenser af Nye Borgerliges reform af personskatterne. Det vil sige en afskaffelse af topskatten, arbejdsmarkedsbidrag, personfradrag og grøn check, en udvidelse af beskæftigelsesfradraget og en ny flad skat på 25 pct. af al aktie- og kapitalindkomst. Boks 1. Nye Borgerliges reform af personskatter Der i er i dette notat regnet på konsekvenserne af følge seks skattetiltag: 1) en afskaffelse af topskatten 2) en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag 3) en afskaffelse af personfradrag (dog kun for personer under folkepensionsalderen) 4) en afskaffelse af grøn check 5) en udvidelse af beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere 6) en ny flad skat på 25 pct. af al aktie- og kapitalindkomst Hele Nye Borgerliges økonomiske plan kan ses her: https://nyeborgerlige.dk/politik/oekonomisk_plan/ Der er ikke indregnet virkninger af tiltag på afgiftsområdet, herunder afskaffelse af selskabsskatten, arveafgiften og registreringsafgiften, som indebærer endnu større skattelettelser for de rigeste. Der er heller ikke indregnet virkninger af besparelser på det offentlige forbrug, som rammer socialt- og indkomstmæssigt skævt. Dette betyder, at de faktiske konsekvenser vil være langt skævere fordelt, end analysen i dette papir viser. Ydelsesreformen, hvor de fleste indkomstoverførsler erstattes af en ny basisydelse på SU-niveau, der aftrappes med indkomsten, er heller ikke indregnet her. Den samlede provenuvirkning af Nye Borgerliges reform af personskatterne skønnes at udgøre 21,5 mia. kr. i umiddelbart mindreprovenu. At mindreprovenuet ikke bliver langt større skal tilskrives afskaffelsen af personfradraget for alle under folkepensionsalderen, som indebærer en stor skattestigning for mange skattepligtige, da det betyder, at der betales kommune- og bundskat fra den første krone, der tjenes. Tabel 1 viser de umiddelbare provenuvirkninger af Nye Borgerliges tiltag vedr. personskatter. Tabel 1. Umiddelbar provenuvirkning af Nye Borgerliges tiltag vedr. personskatter Mia. kr. 1. Afskaffelse af topskat -16,7 2. Afskaffelse af AM-bidrag -64,4 3. Afskaffelse af personfradrag 56,9 4. Udvidelse af beskæftigelsesfradrag og ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere -10,0 5. Afskaffelse af grøn check 2,4 6. Flad skat på 25 pct. af aktie- og kapitalindkomst 10,3 Samlet provenuvirkning -21,5 Anm: Opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025. Provenuvirkningerne af de enkelte tiltag er afhængige af i hvilken rækkefølge, de implementeres. 2
Udsigt til tab i flere kommuner Fordeles virkningen af Nye Borgerliges reform af personskatterne på kommuner kan vi se, at de rammer meget skævt. I 69 kommuner står borgerne til en gennemsnitlig gevinst, mens borgerne i de resterende 29 kommuner står til at tabe på reformen. De største gevinster tilfalder dem, der bor nord for København, mens de største tabere findes uden for hovedstadsområdet og de større byer. Topscorerne er indbyggerne i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som står til en skattelettelse på 45.000 kr. til 53.500 kr. Dermed har de tre kommuner udsigt til en indkomstfremgang på omkring 10 pct. Alle kommuner på top 10-listen er i Nordsjælland eller de rige kommuner omkring København. I bunden mister indbyggerne i gennemsnit 4.800 kr. på Langeland og 4.000 kr. på Lolland. Her mister de omkring 2 pct. af deres indkomst. De 10 kommuner, der får mindst ud af Nye Borgerliges plan, skal alle have penge op af lommen. Tabel 2 viser de 10 kommuner, der får de største gevinster og de 10 kommuner med de største tab. Tabel 2. De 10 kommuner med størst og mindst gevinst ved tiltag Top 10 1.000 kr. Pct. Bund 10 1.000 kr. Pct. Gentofte 53,5 10,7 Langeland -4,8-2,1 Hørsholm 47,5 10,3 Lolland -4,0-1,7 Rudersdal 44,9 9,6 Guldborgsund -2,6-1,1 Lyngby-Taarbæk 27,1 7,2 Odsherred -2,5-1,0 Furesø 20,6 5,7 Vesthimmerlands -2,3-0,9 Allerød 20,6 5,6 Bornholm -2,2-0,9 Dragør 20,0 5,4 Norddjurs -1,9-0,8 Frederiksberg 15,7 5,1 Brønderslev -1,5-0,6 Fredensborg 15,1 4,6 Læsø -1,5-0,6 Solrød 13,5 4,0 Nyborg -1,5-0,6 Anm: Opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025. Tabellen angiver ændring af rådighedsbeløb opgjort i kr. og som andel af disponibel indkomst. Virkningen er husstandsækvivaleret. Figur 1 viser fordelingen på tværs af kommunerne. I de mørkeblå kommuner står borgerne til de største gevinster, mens man i de lyseste kommuner står til at tabe på Nye Borgerliges skattereform på trods af, at skatterne lempes med et umiddelbart provenu på 21,5 mia. kr. Som det ses af figuren, så er der de største gevinster på Nordsjælland og de rige kommuner i Københavnsområdet. 3
Figur 1. Virkning af tiltag vedr. personskatter fordelt på kommuner, 1.000 kr. Ændring i rådighedsbeløb, 1.000 kr. Skagerak Hjørring Frederikshavn -4,8-0,0 (29 kommuner) 0,0-5,0 (44 kommuner) 5,0-10,0 (12 kommuner) 10,0-53,5 (13 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025. Virkningen er husstandsækvivaleret. 4
Bilag. Skattelettelse fordelt på kommuner Bilagstabel. Gennemsnitlig gevinst i kr. og pct. af disponibel indkomst på kommuner Kommune 1.000 kr. Pct. Kommune 1.000 kr. Pct. Kommune 1.000 kr. Pct. Gentofte 53,5 10,7 Lemvig 3,5 1,3 Haderslev 0,2 0,1 Hørsholm 47,5 10,3 Billund 3 1,1 Faxe 0,1 0 Rudersdal 44,9 9,6 Esbjerg 2,7 1 Kerteminde 0,1 0,1 Lyngby-Taarbæk 27,1 7,2 Hedensted 2,6 0,9 Randers 0 0 Allerød 20,6 5,6 Hvidovre 2,6 1 Skive -0,1-0,1 Furesø 20,6 5,7 Ringkøbing-Skjern 2,6 1 Struer -0,1 0 Dragør 20 5,4 Herning 2,5 1 Jammerbugt -0,2-0,1 Frederiksberg 15,7 5,1 Odder 2,5 0,9 Svendborg -0,2-0,1 Fredensborg 15,1 4,6 Favrskov 2,4 0,8 Hjørring -0,3-0,1 Solrød 13,5 4 Høje-Taastrup 2,4 0,9 Slagelse -0,3-0,1 Hillerød 11,3 3,6 Rødovre 2,4 0,9 Samsø -0,5-0,2 Egedal 10,5 3,2 Rebild 2,2 0,8 Tønder -0,5-0,2 Roskilde 10,5 3,4 Holbæk 2 0,7 Ishøj -0,6-0,3 Gladsaxe 9,8 3,4 Fredericia 1,9 0,7 Nordfyns -0,6-0,2 Vallensbæk 9,8 3,2 Stevns 1,9 0,7 Thisted -0,6-0,2 Greve 9,3 3 Sønderborg 1,9 0,8 Assens -0,7-0,3 Helsingør 8,7 2,9 Horsens 1,7 0,6 Frederikshavn -0,7-0,3 Lejre 7 2,3 Varde 1,7 0,7 Mariagerfjord -0,7-0,3 Skanderborg 6,5 2,1 Ikast-Brande 1,5 0,6 Vordingborg -0,7-0,3 Vejle 6,2 2,2 Ringsted 1,5 0,5 Ærø -0,9-0,4 København 6 2,4 Viborg 1,5 0,6 Morsø -1,1-0,5 Glostrup 5,7 2,1 Aalborg 1,5 0,6 Faaborg-Midtfyn -1,4-0,6 Herlev 5,6 2,1 Odense 1,2 0,5 Brønderslev -1,5-0,6 Ballerup 5,3 1,9 Holstebro 1,1 0,4 Læsø -1,5-0,6 Gribskov 5,1 1,7 Brøndby 1 0,4 Nyborg -1,5-0,6 Aarhus 4,9 1,8 Syddjurs 1 0,4 Norddjurs -1,9-0,8 Frederikssund 4,8 1,7 Aabenraa 0,9 0,4 Bornholm -2,2-0,9 Tårnby 4,7 1,7 Halsnæs 0,8 0,3 Vesthimmerlands -2,3-0,9 Fanø 4,5 1,5 Kalundborg 0,8 0,3 Odsherred -2,5-1 Kolding 4,4 1,6 Sorø 0,8 0,3 Guldborgsund -2,6-1,1 Køge 4,4 1,6 Næstved 0,7 0,3 Lolland -4-1,7 Middelfart 3,8 1,4 Vejen 0,5 0,2 Langeland -4,8-2,1 Silkeborg 3,8 1,4 Albertslund 0,4 0,2 Anm: Opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025. Tabellen angiver ændring af rådighedsbeløb opgjort i kr. og som andel af disponibel indkomst. Virkningen er husstandsækvivaleret. 5