Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 30. januar 2007 Indledning har i perioden 28. november til 19. december gennemført en bred høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Udkastet er blevet offentliggjort på Høringsportalen og er desuden ved e-mail af 28. november 2006 sendt til en bred kreds af interessenter. har i alt modtaget 13 høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger, henholdsvis fra TDC, ITEK, TeliaSonera, TI, De Gule Sider, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Foniris Telecom A/S & Projekt Tegnkom, Grønlands Hjemmestyre, Dansk IT, Dansk Metal, Radiotelegrafistforeningen af 1917 og Datatilsynet. Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk CVR-nr. 2676 9388 Jonas Pyndt Telefon 35 45 02 39 E-post jpy@itst.dk har desuden modtaget 13 høringssvar uden indholdsmæssige bemærkninger, henholdsvis fra Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, DR, Tekniq, Danske Mediers Forum, Dansk Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, Syddansk Universitet, Teleklagenævnet, Banedanmark, Advokatsamfundet, CO-Industri og HTS-A. Høringsnotatet er inddelt kronologisk efter lovforslagets bestemmelser. Høringssvarene er gengivet under den relevante bestemmelse, efterfulgt af s bemærkninger til det pågældende punkt. Afslutningsvist opsummeres de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til. Generelle bemærkninger TDC stiller sig undrende overfor, at lovforslaget fastholder, at der i Danmark fortsat skal være forsyningspligt på tjenester, som ikke følger af EU-direktivet, og som ikke er underlagt forsyningspligt i andre EU-lande. Der er således ifølge TDC ikke dokumenteret nogen særlige forhold, som taler for, at den danske forsyningspligt skal gå videre end bestemmelserne i den bagvedliggende EUlovgivning. Det er på den baggrund TDC s holdning, at de danske særregler om ISDN, faste kredsløb og maritime nød- og sikkerhedstjenester er urimelige at opretholde på et konkurrencebaseret marked.
ITEK mener, at forsyningspligten principielt bør afskaffes i Danmark. Ifølge ITEK er der tydelige tegn på, at markedet fungerer, idet operatørerne konkurrerer om at skaffe og betjene kunder, og slutbrugerne har flere tilbud at vælge imellem. ITEK anbefaler på den baggrund, at Danmark også i de kommende forhandlinger i EU stræber efter, at forsyningspligten helt afvikles. ITEK bemærker samtidig, at forsyningspligten ikke bør udvides til også at omfatte bredbåndstjenester. Ifølge ITEK kan kunderne vælge mellem et stort antal udbydere både fra tele-, medie- og energi-sektoren, herunder har senest elselskaberne tilbudt bredbånd til alle. ITEK påpeger samtidig, at en lang række teleselskaber har fordoblet kapaciteten til samme pris, samt at trådløse udbydere tilbyder konkurrerende bredbåndsprodukter. På den baggrund har ITEK svært ved at se, at der er et reguleringsbehov for bredbåndsprodukter. Dansk Metal bekymrer sig for den manglende vision om at dække hele landet med bredbånd. Ifølge Dansk Metal er udviklingen for borgere og virksomheder helt afhængig af en sikker, stabil og hurtig dækning med 2 Mbit/s eller mere, som derfor bør være omfattet af forsyningspligten. s vurdering finder, at forsyningspligten fortsat vil skulle inkludere basale teletjenester, eftersom det er et krav i henhold til EU s forsyningspligtdirektiv. Mht. forsyningspligten på ISDN, faste kredsløb og maritime nød- og sikkerhedstjenester henvises der til s vurderinger senere i høringsnotatet. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende bredbånd skal bemærke, at over 98 % af danskerne i dag kan få bredbånd. Bredbåndsdækning for de resterende 2 pct. af Danmarks befolkning er en høj politisk prioritet, som i øjeblikket søges løst gennem afhændelse af FWA frekvenser. Således arbejder med en model, hvor de ledige frekvenser i frekvensbåndet 3410-3800 MHz søges afsat som en landsdækkende tilladelse med dækningskrav, der tilstræber, at alle borgere i Danmark kan få adgang til bredbåndstjenester. Generelt skal bemærke, at bredbåndsdækningen som udgangspunkt bør sikres via markedet. En fuld bredbåndsdækning i Danmark ligger således ikke inden for nærværende lovforslag. Såfremt det måtte blive nødvendigt at sikre bredbåndsdækningen gennem forsyningspligten, vil dette kræve en lovændring. anbefaler dog, at visse personer med funktionsnedsættelse kan få stillet en bredbåndsforbindelse til rådighed gennem forsyningspligten, jf. nedenfor. 2
Forsyningspligtens indhold 1. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 16 affattet således: Stk. 2. Forsyningspligten, som skal sikres ved udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere, jf. 17, omfatter følgende ydelser, jf. dog stk. 5: 1) Basale taletelefonitjenester. 2) ISDN-tjenester eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner. 3) Faste kredsløb eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner. 4) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede. 5) En udtømmende nummerfortegnelse og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. 6) Nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nødog sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland. 1) Basale taletelefonitjenester Der er ikke indkommet bemærkninger i relation til PSTN. Dog bemærker ITEK, at forsyningspligt på både PSTN og faste kredsløb vil være en barriere for udbredelsen af NGN (Next Generations Network). Dette er behandlet i nedenstående afsnit. 2)-3) ISDN-tjenester og faste kredsløb eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner TDC mener ikke, at forsyningspligten på ISDN og faste kredsløb skal fastholdes. TDC påpeger, at ISDN-tjenesten og faste kredsløb er knyttet til tidligere enerådende netteknologier (kredsløbskobling, PDH, SDH). TDC understreger, at disse tjenester er under gradvis afvikling i takt med introduktion og udbredelse af moderne substituerende ydelser som bredbåndsadgang via xdsl og andre former for digitale netadgange. Ifølge TDC er kundernes behov for forsyningssikkerhed for ISDN derfor stærkt aftagende, idet kundernes ønsker tilgodeses bedre med andre eksisterende ydelser. Derudover påpeger TDC, at ISDN ikke kan produceres med en infrastruktur baseret på lysledere og IP-baseret transport, som vil blive stadig mere udbredt med implementeringen af NGN. Ifølge TDC kan forsyningspligtudbyderen dermed blive bundet til landsdækkende at opretholde en forældet infrastruktur, selv hvis forsyningspligten kun opretholdes i en kortere periode. TDC vedlægger som bilag til høringen to konkrete eksempler, hvor forsyningspligten på ISDN - ifølge TDC - forhindrer etableringen af en mere moderne infrastruktur med udbud af højere bredbåndshastigheder (ADSL). 3
TDC er grundlæggende enig i de bemærkninger, som s fremkom med i forbindelse med høring over styrelsens analyse af forsyningspligten, som lægger op til, at ISDN udgår af forsyningspligten, når bredbåndsdækningen omfatter hele landet. TDC foreslår, at det klart fremgår af lovbemærkningerne, at der ikke længere er forsyningspligt på ISDN i områder, hvor der er adgang til bredbånd. Ifølge TDC vil forsyningspligten herefter alene være gældende overfor husstande, hvor der ikke kan leveres en bredbåndsforbindelse. TDC bemærker, at ISDN oprindeligt blev medtaget under forsyningspligten som en særlig dansk udmøntning af EU-anbefaling 92/383/EEC af 5. juni 1992. Det er kravene fra denne anbefalings annex 1, part A, der er defineret i forsyningspligtbekendtgørelsens bilag 2. TDC anfører, at EU-anbefalingen for længst er afviklet, og at udbuddet af ISDN basistilslutninger er aftagende i hele EU-området. TDC foreslår derfor, at forsyningspligten for ISDN fjernes i Danmark, eller at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at forsyningspligt for ISDN kan tilgodeses med tjenester, der giver mulighed for taletelefoniforbindelser og bredbåndsadgang med op til 128 kbit/s. TDC anfører samtidig, at forsyningspligten på faste kredsløb ligeledes oprindeligt blev begrundet i en særlig dansk udmøntning af direktiv 92/44/EEC om faste kredsløb. TDC påpeger, at dette direktiv i EU-reguleringen netop er erstattet af marked 7 markedsundersøgelsen. Ifølge TDC er der derfor ikke noget rationale for både at opretholde faste kredsløb under forsyningspligtvilkår og gennemføre markedsundersøgelser på marked 7. TDC understreger, at det kundebehov, der er dækket af forsyningspligten for faste kredsløb, er faste forbindelser, der stilles permanent til rådighed med henblik på overførsel af tale og data med 64 eller 2064 kbit/s. TDC påpeger, at dette behov eksempelvis kan opfyldes med MPLS eller andre VPN produkter, der mere naturligt kan produceres i en IP-baseret infrastruktur. Ifølge TDC vil kravet om faste forbindelser under forsyningspligten i givet fald ikke være til hinder for en gradvis modernisering af nettet. TDC understreger, at hvis ISDN og faste kredsløb ikke længere er underlagt forsyningspligt, vil TDC naturligvis opretholde kundeforholdet for eksisterende kunder i en årrække. TDC bemærker, at selskabet samtidig vil lukke for tilgangen af nye kunder i områder, hvor der med den løbende modernisering af nettet ikke længere vil være den nødvendige infrastruktur til stede, eller det skønnes urentabelt at fortsætte driften af ISDN eller de pågældende faste kredsløb. ITEK anfører, at forsyningspligten i fremtiden hverken bør omfatte infrastruktur eller tjenester. ITEK mener ikke, at forsyningspligt på faste kredsløb og ISDN er tidssvarende, idet behovet for disse ydelser i stedet tilgodeses med produkter baseret på IP-transmission, som også bliver mere og mere udbredte på andre mobile platforme. ITEK påpeger, at der er eksempler på, at forsyningspligt for ISDN og faste kredsløb hindrer et mere tidssvarende udbud af nye tjenester, f.eks. tjenester udbudt i yderområder. 4
ITEK betoner, at den nuværende forpligtelse endvidere vil være en barriere for NGN udbredelsen, fordi man som udbyder bliver bundet til forsyningspligten på PSTN og faste kredsløb. ITEK mener endvidere, at der for faste kredsløb allerede via marked 7 afgørelsen er taget konkret stilling til reguleringen af udbudet i en konkurrencepræget sektor. Ifølge ITEK er det derfor helt overflødigt og i strid med markedsafgørelsernes grundidé at opretholde en forsyningspligt på dette område. s vurdering har noteret sig TDC s ønske om at ophæve forsyningspligten på ISDN i områder, hvor der er adgang til bredbånd, og at TDC vil opretholde kundeforholdet for eksisterende kunder i en årrække, hvis ISDN ikke længere er underlagt forsyningspligt. skal henvise til forslaget til den nye 16, stk. 5, der bemyndiger videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at tjenester, der som udgangspunkt er omfattet af forsyningspligten, helt eller delvist kan undtages fra denne. En fremtidig udfasning af ISDN og faste kredsløb fra forsyningspligten vil således ikke kræve en yderligere lovændring, men vil kunne ske på bekendtgørelsesniveau. skal samtidig henvise til lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at en gradvis udfasning af ISDN og faste kredsløb kan evt. foretages ved, at forsyningspligtudbyderens forpligtigelse til at udbyde de pågældende tjenester begrænses til eksisterende kunder samt til nye kunder, der ikke har adgang til bredbånd. har endvidere noteret sig TDC s ønske om, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at forsyningspligt for ISDN kan tilgodeses med tjenester, der giver mulighed for taletelefoniforbindelser og bredbåndsadgang med op til 128 kbit/s. skal bemærke, at det allerede følger af bemærkningerne til den gældende lovs 16, stk. 2, nr. 2, at det også er muligt at opfylde forsyningspligten på ISDN-tjenester via udbud af tilsvarende tjenester. skal bemærke, at eventuelle ændringer af de gældende konkrete specifikationer vedrørende teknologineutralitet vil ske på bekendtgørelsesniveau. har endelig noteret sig TDC s ønske om at kunne opfylde forsyningspligten på faste kredsløb gennem MPSL eller andre VPN produkter, der ifølge TDC mere naturligt kan produceres i en IP-baseret infrastruktur. IT- og Telestyrelsen skal henvise til lovens 16, stk. 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil, der foreslår en ændring i formuleringen af bestemmelsen om faste kredsløb. Ændringen sigter på at understrege den teknologineutrale udformning af bestemmelsen og dermed på at skabe mulighed for at opfylde forsyningspligten gennem levering af andre teleydelser, der svarer til faste kredsløb til og med 2 Mbit/s, og som giver brugeren mulighed for at få adgang til de samme funktioner og faciliteter. 5
I relation til afgørelsen vedrørende marked 7 skal påpege, at denne ikke i sig selv sikrer en pligt til at levere faste kredsløb, men regulerer vilkårene for en SMP-udbyders faktiske udbud af faste kredsløb. Der ses derfor fortsat et behov for at sikre levering gennem forsyningspligten. 4) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede ITEK og TDC finder ikke, at der grundlag for at fastholde et særligt sektor ansvar for handicaptjenesternes udstyr og indhold, idet selskaberne mener, at det ikke længere er muligt at placere et entydigt ansvar for udstyr og indhold hos teleselskaberne. TDC noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til en gradvis udfasning af teksttelefontjenesten i takt med, at tjenesten måtte blive afløst af en videotelefonitjeneste. TDC noterer sig desuden, at på side 9 i det høringsnotat, der knytter sig til styrelsens analyse af forsyningspligten, fremfører, at tegnsprogstolkning relateret til videotelefoni kan stilles til rådighed for personer med funktionsnedsættelser uden om forsyningspligten. TDC foreslår, at det også kommer til at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget. Det er TDC s opfattelse, at såfremt forsyningspligtudbyderen forpligtiges til at stille en bredbåndsforbindelse til rådighed for brugeren af teksttelefonen som led i forsyningspligten, bør det samtidig klart fremgå af bemærkningerne, at driften af videotolketjenesten og udstyret hertil ikke finansieres af forsyningspligtudbyderen. TDC finder ikke, at der er grundlag for, at TDC i forbindelse med teksttelefontjenesten har ansvaret for etablering og drift af udstyret hos kunderne efter 1. januar 2008. TDC mener, at dette skal finansieres af det offentlige eller af brugerne selv. TDC gør opmærksom på, at der er behov for en hurtig og samlet afvikling af teksttelefontjenesten. Ifølge TDC fremgår det ikke af bemærkningerne, hvornår en tegnsprogstolketjeneste forestilles etableret. TDC anmoder om, at arbejdet med at etablere en videotolketjeneste igangsættes snarest, og at der i lovbemærkningerne fastlægges en tidsramme, hvorefter teksttelefontjenesten og formidlingscenteret kan ophøre. TDC og ITEK finder, at en forsyningspligt på bredbånd til personer med funktionsnedsættelser nærmer sig en generel forsyningspligt på bredbånd, da opgraderinger typisk foretages på centralbasis og ikke blot for en enkelt kunde. TDC fremhæver, at der ydermere er tale om en forsyningspligt, der muliggør videotelefoni af en sådan kvalitet, at tegnsprogskommunikation kan finde sted, hvilket stiller krav til den tilgængelige båndbredde. TDC må derfor tage forbehold for, om det er muligt for en forsyningspligtudbyder at levere denne nye forsyningspligtydelse landsdækkende. TDC henviser til, at selskabet i dag endnu ikke dækker de sidste to pct. af landet med 512 kbit/s 6
forbindelse. Dette bør ifølge TDC fremgå af bemærkningerne. TDC finder det endvidere vigtigt, at det af bemærkningerne klart fremgår, at visitationen til denne forsyningspligttjeneste finder sted efter de samme kriterier som den eksisterende tjeneste. Endelig har TDC noteret sig IT- og Telestyrelses forslag om en drøftelse af området i løbet af foråret 2007. Telia kan tiltræde, at der tilvejebringes mulighed for at opfylde forsyningspligten ved hjælp af andre tekniske løsninger end hidtil for personer med funktionsnedsættelser Telia noterer sig, at ikke har benyttet lejligheden til at sikre politisk tilslutning til afvikling af de nuværende prisbegunstigelser over for brugerne af de særlige tjenester for personer med funktionsnedsættelser. Der er efter Telias opfattelse tale om en unødvendig byrdefuld og firkantet udmøntning af sektoransvarlighedsprincippet i den eksisterende lovgivning. Telia betoner, at mens teleudbyderne muligvis er nærmest til at udvikle og udbyde egnede tjenester af den omhandlede slags, bør finansieringen heraf imidlertid som udgangspunkt overlades til markedskræfterne. I det omfang, der ikke er politisk tiltro til, at en markedsmæssig løsning er tilstrækkelig, vil statslig kompensation ifølge Telia være naturlig. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom noterer sig, at ikke mener, at en afgift på eksempelvis telefonnumre er en realistisk løsning i forhold til at finansiere handicaptjenester, og at en alternativ finansieringsordning, hvor det er staten, der dækker udgifterne til (nye) handicaptjenester, efter IT- og Telestyrelsens vurdering vil være i strid med sektoransvarlighedsprincippet. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom påpeger, at en række interessenter i modsætning hertil konkluderer, at en ny samlet tekst- og videotjeneste forudsætter en ændret finansiering, således at en ny samlet tekst- og videotelefonitjeneste bør medfinansieres af den sociale sektor, og ligeledes bør etablering af en tolkecentral drives og finansieres i offentligt regi. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom finder, at den foreslåede opretholdelse af status quo på området med en foreløbig fastholdelse af forsyningspligten vedrørende en teksttelefon således med stor sandsynlighed vil fortsætte den stationære tilstand, hvor der ikke sker en teknologisk udvikling af handicapydelserne, som markedet har befundet sig i gennem de sidste 5-10 år. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom anbefaler, at der er behov for at angribe sektor problematikken dels i forhold til en etablerings- og udviklingsdel dels i forhold til en løbende driftsdel. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom betoner, at etablerings - og udviklingsdelen vedrører en fælles interesse i, at der i Danmark etableres og vedligeholdes en fælles IKT platform, som kan bruges af de enkelte sektorer (SU styrelsen, Social Tolkning og Jobcenter tolkning Stats/Kommunal), og hvor de samlede udgifterne fordeles på tværs af sektorer. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom påpeger samtidig, at den løbende brug 7
og drift af platformen kan fordeles efter sektorprincippet i forhold til den enkelte sektors registrerede forbrug. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom anmoder om, i forbindelse med udmøntningen af lovændringen på bekendtgørelsesniveau at tage initiativ til at indkalde de øvrige offentlige aktører på handicapområdet, herunder undervisningsområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet med for bordenden og finde en fælles offentlig finansieringsmodel, hvor sektoransvarlighedsprincippet ikke blokerer for udvikling af nye handicapydelser. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom påpeger, at der alternativt bør tages initiativ til, at telesektorens delfinansiering - efter sektoransvarlighedsprincippet - af handicapydelserne kan indgå i en alternativ finansieringsmodel. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom understreger, at udpegning af nye forsyningspligtshavere på handicapområdet bør ske ved en egentlig udbuds- og vurderingsproces. Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom bemærker, at såfremt måtte ønske en uddybning af indholdet af dette høringssvar, står parterne til rådighed for et møde. Det Centrale Handicapråd fastholder sit forslag om, at pålægges at oprette en særlig enhed, som får til opgave at sikre, at personer med funktionsnedsættelser har adgang til relevante og tidssvarende teleteknologier, relevante og tidssvarende telesærtjenester og tilgængelige terminaler, således at personer med funktionsnedsættelser ligestilles med enhver anden borger. Rådet vil fortsat gerne deltage i et møde, hvor ønskerne til Enheden og evt. ændringer af telelovgivningen nærmere uddybes. Det er Rådets opfattelse, at der fortsat er behov for yderligere dialog med henblik på at opnå en større gensidig forståelse og dermed bedre resultat end det, der lægges op til i nærværende lovforslag. Rådet kan på mange måder se fordele ved den nye bestemmelse i lovens 16, stk. 5, der bemyndiger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere regler om forsyningspligtens indhold. Ifølge Rådet giver en sådan bemyndigelse en fleksibilitet i forhold at ændre på indholdet af forsyningspligten, og hermed kan der sikres forsyningspligt for grupper af personer med funktionsnedsættelser, som på mange måder er afhængige af bredbåndsforbindelser. Rådet betoner, at der ikke bør ske en udfasning af teksttelefonen, før der findes kompensationsmuligheder, der sikrer, at personer med funktionsnedsættelser, der ikke kompenseres via videotelefonitjenesten, kompenseres på anden måde. Det er ligeledes vigtigt for rådet at sikre, at kommende bekendtgørelser med hjemmel i 16, stk. 5, sendes i høring. Rådet understreger, at der i de kommende aftaler med forsyningspligtudbyderen/udbyderne fastsættes kvalitetskrav til den del af forsyningspligten, som udbyderen/udbyderne skal levere. Man kan eksempelvis forestille sig, at forsy- 8
ningspligtudbyderen får pligt til at sikre, at tjenesten til enhver tid er i overensstemmelser med den teknologiske udvikling. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) mener, at mulighederne i eksisterende og nye telekommunikationsteknologier og -udstyr skal udforskes med henblik på at afdække behovet for, hvorledes disse kan gøres anvendelige for mennesker med handicap. Det vil ifølge DSI kræve, at man lovgivningsmæssigt stiller en række grundlæggende krav om tilgængelighed til telekommunikationstjenester og -udstyr, der tilbydes i det offentlige rum. DSI mener endvidere, at pligten til at levere særlige tjenester skal omfatte alle udbydere af telekommunikation og ikke én eller flere teleoperatører udpeget af. DSI påpeger, at alternativt skal alle udpegede leverandører sikre, at særlige tjenester for mennesker med handicap er åbne for alle, hvorved det gøres muligt for mennesker med handicap at benytte de særlige tjenester kombineret med f.eks. et abonnement fra en anden udbyder. DSI noterer sig, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får mulighed for at fastsætte nærmere regler om hvilke tjenester, der skal leveres til nærmere afgrænsede grupper af handicappede. DSI ser positivt på dette, da det er nødvendigt fleksibelt og hurtigt at kunne stille krav til telebranchen om at udvikle og udbyde nye og tilpasse eksisterende kommunikationstjenester og udstyr til personer med handicap i forhold til den teknologiske og prismæssige udvikling. DSI beklager, at lovforslaget ikke forpligter ministeren til at sikre en forpligtende konkurrencesituation, som vil fremme de rette moderne og bedst udviklede kommunikationstjenester til personer med handicap. DSI anfører endvidere, at det skal sikres, at mennesker med handicap har adgang til mobiltelefoni. Hvis der udvikles særlige løsninger for mennesker med handicap, skal disse også stilles til rådighed via mobiltelefoni. Derfor skal mobiltelefoni være omfattet af lovforslaget, så denne bliver en integreret del af forsyningspligten DSI mener ikke, at princippet om sektoransvar blokerer for en mulighed for samfundsmæssig medfinansiering. Sektoransvar betyder ifølge DSI, at det i dette tilfælde er telesektoren som sektor, der har ansvaret for at sikre det økonomiske grundlag for at udvikle og modernisere tjenesterne. DSI mener dog også, at der skal være mulighed for at yde bidrag via skatten, særlige afgifter m.m. og dermed lave en samfundsmæssig medfinansiering. DSI noterer sig, at der i lovforslagets bemærkninger lægges op til en udvikling af videotelefoni. DSI understreger, at denne teknologi skal kunne benyttes af alle grupper af handicappede, der bruger en eller anden form for visuel kommunikation - det være sig tegnsprog, tegn til tale, mundaflæsning o. lign. DSI understreger, at videotelefoni ikke skal være forbeholdt en bestemt gruppe, f.eks. døve. I forlængelse heraf tager DSI afstand fra, at man i forslagets bemærkninger lægger op til gradvist at udfase teksttelefonitjenesten i takt med, at tjenesten kan bli- 9
ve afløst af videotelefoni. DSI mener ikke, at videotelefoni på noget tidspunkt vil kunne afløse teksttelefoni. DSI pointerer således, at der vil altid være behov for en velfungerende teksttelefon for de mennesker, som ikke kan benytte videotelefoni. Det kan f.eks. være mennesker, som har mistet deres hørelse på et så sent tidspunkt i livet, at de ikke har haft mulighed for at lære tegnsprog eller anden form for visuel kommunikation. DSI fremhæver desuden, at der ved udformningen af kommunikationsudstyr også skal tages højde for, at en generation af ældre mennesker ikke er omstillingsparate til en ny teknologi. DSI betoner dog, at dette problem vil være elimineret over tid. DSI understreger, at når der kommer en videotelefoniløsning, er det vigtigt, at der ikke kun udvikles en model, men at der er flere at vælge i mellem. Således kan en videotelefoniløsning for den yngre/teknologivante befolkning ifølge DSI være baseret på en 100% computerbaseret løsning (som kan gøres portabelt ved en bærbar med en 3G opkobling), mens der for ikke teknologivante, kan være en videotelefoniløsning baseret på en bordtelefon med skærm. DSI betoner endvidere, at det er yderst vigtigt, at en kommende videotelefon løsning bliver baseret på ADSL løsning. DSI finder det afgørende, at der etableres et rådgivningscenter, som kan rådgive og vejlede personer med handicap - herunder blinde og svagsynede - om flere forhold i forbindelse med indretning af deres brug at telekommunikation. DSI mener, at der er behov for en videreudvikling af TDC s handicapservice, som uafhængig af økonomiske interesser kan rådgive brugere med handicap om anskaffelse og anvendelse telekommunikationsudstyr og abonnementer. DSI mener derfor, at der skal nedsættes et råd med repræsentation fra ministeriet, udbydere af telekommunikationstjenester og handicaporganisationerne, der kan vejlede ministeren i forbindelse med tilgængelig telekommunikation for mennesker med handicap. s vurdering Der er indkommet en række bemærkninger vedrørende introduktionen af en fremtidig videotolketjeneste. skal fastslå, at hverken driften eller finansieringen heraf indgår i forsyningspligten i henhold til nærværende lovforslag. Driften og finansieringen af en tolkecentral baseret på videotelefoni er ikke umiddelbart et anliggende for Videnskabsministeriet, men ministeriet vil gerne indgå i et samarbejde om at udvikle formidlingstjenester, der understøtter og har fokus på det fremtidige behov for kommunikation på handicapområdet, herunder videotelefoni. har noteret sig TDC s og ITEK s bemærkninger vedrørende muligheden for at levere en bredbåndsforbindelse til visse grupper af handicappede. kan hertil oplyse, at hvis det med hjemmel i loven besluttes at give bredbånd til visse grupper af handicappede, vil det ske på baggrund af en teknologineutral model. Herudover skal styrelsen påpege, at TDC s bredbåndsdækning i dag udgør 98 pct. af landet, og at der samtidig er tale om et begrænset antal handicappede. Derfor vurderes kravene til opgraderinger at have et begrænset omfang. 10
I forbindelse med en eventuel udfasning af teksttelefonen er opmærksom på, at visse brugere af teksttelefonen ikke nødvendigvis kan benytte videotelefoni som et forbedret alternativ. Denne problemstilling skal så vidt muligt håndteres i tilfælde af en eventuel udfasning af teksttelefonen på længere sigt. har indføjet dette i lovens bemærkninger. har noteret sig DSI s kritik vedrørende teksttelefonens udstyr. DSI s kritik giver anledning til at overveje en modernisering af eksempelvis styresystemet, så det bliver kompatibelt med alle computere og grænseflader. Hertil skal styrelsen dog bemærke, at så længe forsyningspligtudbyderen er forpligtet til at stille en PC gratis til rådighed for den handicappede, bør det være op til forsyningspligtudbyderen at specificere styresystemet og terminalen. har hæftet sig ved den række af problematikker på handicapområdet, som DSI gør opmærksom på. skal dog bemærke, at forsyningspligten alene vedrører slutbrugeres adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester, jf. forsyningspligtens formål. Således er f.eks. generelle tiltag for tilgængelighed på handicapområdet ikke reguleret i forsyningspligten, men varetages og søges forbedret gennem andre tiltag. har endvidere noteret sig DSI s ønske om, at hvis der udvikles særlige løsninger for mennesker med handicap, skal disse også stilles til rådighed via mobiltelefoni, hvorfor mobiltelefoni ifølge DSI bør indgå i forsyningspligten. skal pointere, at der med lovforslaget ikke sker en udvidelse af forsyningspligten til mobiltelefoni. skal dog bemærke, at en fremtidig overgang til videotelefoni medfører nye muligheder for handicappede via 3G-mobiltelefoni. har endelig noteret sig Det Centrale Handicapråd og DSI s forslag om at oprette en særlig enhed, der kan foretage en løbende evaluering af de tjenester, der er indeholdt i forsyningspligten. finder, at ideen i udgangspunktet er interessant og giver mulighed for en højere grad af innovation. Det vurderes imidlertid, at modellen med en enhed i indebærer betydelige finansieringsmæssige problemer, hvorfor et sådan tiltag ikke umiddelbart kan anbefales. skal understrege, at den nærmere udmøntning af loven på bekendtgørelsesniveau sker i foråret 2007, hvor det vil blive nærmere fastlagt, hvilke tjenester der skal tilbydes personer med funktionsnedsættelse. Der vil selvsagt blive foretaget en høring over udkast til bekendtgørelse. 5) En udtømmende nummerfortegnelse og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste Nummeroplysningstjenesten for udenlandske numre (113) 11
TDC anfører, at selskabet med tilfredshed har noteret sig, at forsyningspligten på udlandsoplysningen (113) bortfalder. Nummeroplysningstjenesten for indenlandske numre (118) TDC bemærker, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at der er mulighed for at justere nummeroplysningstjenestens åbningstid, ligesom denne mulighed er nævnt i høringsnotat vedrørende analysen af fremtidens forsyningspligt. TDC bemærker videre, at det klart bør fremgå af bemærkningerne til loven, at kortnummeret 118 opretholdes på grund af tidligere politiske overvejelser herom. TDC anfører endelig, at selskabet er enig i, forsyningspligtudbyderen alene skal forpligtes til at udbyde én nummeroplysningsdatabase dækkende alle numre i den danske nummerplan, såfremt EU-reguleringen om nummeroplysning og nummerfortegnelse ændres. ITEK ønsker nummerafgiften afskaffet. Mht. oplysningstjenester mener ITEK, at det 3-cifrede nummer 118 bør udgå - og at alle operatører herefter kan tilbyde 4 cifret nummeroplysningsservice, således at der sikres ligestilling, når forsyningspligten på dette område ophæves. De Gule Sider finder, at der er en betydelig risiko for, at lovforslaget i dets foreliggende form vil skade konkurrencen på markedet for nummeroplysningstjenester og dermed føre til ringere produktstandarder, hvilket i sidste ende vil være til skade for forbrugerne. De Gule Sider peger desuden på, at staten ifølge EU-reguleringen har en pligt til at sørge for, at nummeroplysningstjenester er tilgængelige for slutbrugerne. Dette indebærer ifølge De Gule Sider, at der kun kan pålægges forsyningspligt, når markedet ikke kan efterkomme behovet. Dette indebærer desuden, at forsyningspligten ikke må virke konkurrenceforvridende, og hvor en konkurrenceforvridning er uomgængelig, skal den mindst konkurrenceforvridende løsning vælges. Forsyningspligten på nummeroplysningstjenester er således efter De Gule Siders vurdering med overvejende sandsynlighed direktivstridig. De Gule Sider peger i den forbindelse på, at markedet for nummeroplysningstjenester allerede kan opfylde slutbrugernes behov for nummeroplysningstjenester, idet en række operatører udbyder lige så gode produkter. De Gule Sider peger desuden på, at en række europæiske lande allerede har ophævet forsyningspligten for opkaldsbaserede nummeroplysningstjenester. Det drejer sig bl.a. om UK, Irland, Østrig, Frankrig og Italien. De Gule Sider anfører herudover, at udpegningen af en forsyningspligtudbyder kombineret med retten til det trecifrede kortnummer 118, gør det umuligt for konkurrenter til forsyningspligtudbyderens nummeroplysningstjeneste at trænge ind på markedet. De Gule Sider mener derfor, at 118-kortnummeret - såfremt det findes nødvendigt at udpege en forsyningspligtudbyder i relation til den opkalds- 12
baserede nummeroplysningstjeneste - skal overgå til et firecifret nummer. De Gule Sider peger på, at denne model bl.a. er benyttet i England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Schweiz. De Gule Sider anfører i den forbindelse, at virksomheden ikke finder, at en fjernelse af 118-nummeret vil være en reel ulempe for forbrugerne, og vurderer, at øget konkurrence under alle omstændigheder vil mere end opveje en sådan eventuel ulempe. Ifølge De Gule Sider er de danske forbrugere næppe mindre omstillingsvante end forbrugere i andre europæiske lande, hvor kortnummeret er blevet erstattet af nye nummerserier. De Gule Sider finder desuden ikke, at en tilbagekaldelse af 118-kortnummeret er problematisk i forhold til alarmcentralerne, så længe der er adgang til én komplet landsdækkende nummer-/adressedatabase. De Gule Sider peger i den forbindelse på, at en mulig løsning kunne være at udpege en neutral instans, eventuelt Falck eller politiet, hvortil samtlige teleudbydere blev pålagt løbende at indberette nummeroplysningsdata og opdatere disse på tilsvarende måde som udbyderne i dag indberetter nummeroplysningsdata til TDC. De Gule Sider foreslår endeligt, at der i lovforslaget indføres en såkaldt "hvilende hjemmel" for ministeren til at genindføre en forsyningspligt for en eller flere virksomheder i tilfælde af, at det kan konstateres, at markedet ikke kan efterkomme slutbrugernes behov. s vurdering har noteret sig De Gule Siders synspunkt og anerkender, at en opretholdelse af kortnummer 118 kan påvirke konkurrencen på markedet for opkaldsbaserede nummeroplysningstjenester. Hertil bemærkes dog, at forsyningspligtudbyderens markedsmæssige fordel for så vidt angår trykte og elektroniske nummeroplysningstjenester må vurderes at være begrænset. har endvidere noteret sig De Gule Siders tvivl om, hvorvidt forbrugerne stilles ringere, hvis den opkaldsbaserede nummeroplysning udelades af forsyningspligten. Hertil skal gøre opmærksom på, at driften af den opkaldsbaserede nummeroplysning i dag gennem forsyningspligten understøtter Handicappedes Nummerservice. Samtidig giver forsyningspligten generelt mulighed for at stille en række kvalitetskrav til den opkaldsbaserede nummeroplysningstjeneste. erkender dog, at det kan være relevant at genoverveje forsyningspligten, når nye EU-direktiver træder i kraft, hvilket fremgår af lovbemærkningerne. Styrelsen er i den forbindelse enig med De Gule Siders vurdering af, at en tilbagekaldelse af 118-kortnummeret ikke er problematisk i forhold til alarmcentralerne, så længe der er adgang til én komplet landsdækkende nummer- /adressedatabase. skal desuden bemærke, at de tidligere politiske overvejelser indebar, at kortnummer 118 blev opretholdt af hensyn til forbrugerne. 13
6) Nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland Det er fortsat TDC's opfattelse, at de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland er en samfundsopgave, og at omkostningerne hertil ikke skal afholdes af forsyningspligtudbyderen. TDC påpeger, at selskabet siden selskabet blev privatiseret i 1998 har betalt en afgift til det grønlandske samfund på intet mindre en 270 mio. kr., hvilket er helt uacceptabelt. TDC finder fortsat, at der med de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester ikke er tale om en egentlig forsyningspligt, men derimod tale om en afgift der alene pålægges forsyningspligtudbyderen - og dermed dennes kunder. Det er derfor TDC s klare opfattelse, at disse forpligtelser samlet bør finansieres via en finanslovsbevilling og ikke af forsyningspligtudbyderen. TDC er ikke tilfreds med, at alene har noteret sig TDC s forslag om at placere ansvaret for de maritime nød- og sikkerheds opgaver hos SOK. TDC fastholder forslaget om, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som kan komme med et konkret forslag til en ændret placering. TDC finder det helt uacceptabelt, at omkostningerne til en så klar statslig opgave, som opretholdelse af betryggende sikkerhed for søfarende i de grønlandske og danske farvande skal pålignes et teleselskab. TDC ser ingen holdbare og troværdige argumenter for at opretholde denne tilstand. Det er derfor TDC s klare opfattelse, at tjenesterne skal udgå af forsyningspligten pr. 1. januar 2008. Telia noterer sig, at ikke har benyttet lejligheden til at sikre politisk tilslutning til afvikling af forsyningspligten vedrørende de maritime sikkerheds- og nødtjenester. Idet Telia henviser til det samtidig fremsendte høringsnotat af 28. november 2006 om forsyningspligtanalysen 2006, skal Telia tilslutte sig den kritik af de nuværende bestemmelser i 19, stk. 2, og 19, stk. 5, nr. 4, som TDC har tilkendegivet i forbindelse med forsyningspligtanalysen. Telia skal endvidere henvise til høringssvar fra Telekommunikationsindustrien vedrørende forsyningspligten på maritime nød- og sikkerhedstjenester. ITEK og TI finder det principielt forkert, at TDC er pålagt en særlig forsyningspligt på maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. ITEK og TI finder, at opgaven bør finansieres af staten, således som det typisk gøres i andre lande, hvor opgaven typisk er placeret hos søredningstjenesten eller i en militær organisation, og i alle tilfælde baseret på offentlig finansiering. ITEK og TI henstiller derfor, at forsyningspligten på maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland udgår af lovforslaget Radiotelegrafistforeningen af 1917 (RAF) finder, at der må en mere præcis formulering til, der - enten i lovens tekst eller i en tilhørende bekendtgørelse - fastsætter, at fremtidige kommunikationsmedarbejdere på dette vigtige område skal 14
være i besiddelse af den nødvendige uddannelse, nemlig et kystradiostations radiocertifikat. Radiotelegrafistforeningen finder ikke TDC's bemærkninger om, at det er blevet mere ressourcekrævende at opretholde de nødvendige kompetencer, for særlig relevante i forbindelse med denne fornyelse af forsyningspligten. RAF mener, at de nødvendige kompetencer findes i dagens Danmark på Lyngby Radio og på de grønlandske kystradiostationer, hvorfor der ikke er noget reelt alternativ til den nuværende indretning. RAF påpeger, at det at hjælpe mennesker i nød ikke må gøres til en diskussion om ressourceforbrug for nogen nød- og sikkerhedstjenester. Efter RAF's mening bør en fremtidig regulering af det maritime område, herunder nød- og sikkerhedskommunikationstjenesten, give sig udslag i, at der tages udgangspunkt i den tidligere fremsatte kritik fra Rigsrevisionen, således at området samles et sted og ikke som i dag involverer op til flere ministerier. s vurdering har noteret sig TDC, ITEK, TI og Telias ønske om, at forsyningspligten ikke længere bør omfatte de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Hvis der måtte opstå en situation, hvor driften og finansieringen af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester kunne ske på anden vis, skal IT- og Telestyrelsen bemærke, at dette i henhold til lovforslagets 16, stk. 5, ikke vil kræve en lovændring. Det bemærkes, at bestemmelsens ordlyd på opfordring af TDC justeres, således at der ikke er tvivl om den juridiske bemyndigelse hertil, jf. nedenfor. vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at ændre den gældende lovgivning, så længe der ikke foreligger alternative løsninger end den nuværende. I den forbindelse konstateres det, at Grønlands Hjemmestyre indtil nu ikke har ytret ønske om at overtage forsyningspligten vedrørende de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Grønland og finansieringen heraf. Adgang til at fastsætte regler om, at de enkelte forsyningspligtydelser ikke skal udbydes 1. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 16, stk. 5, affattet således: Hvis en eller flere af de i stk. 1, nævnte forsyningspligtydelser eller tilsvarende ydelser allerede er tilgængelige, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om, at en ydelse eller dele af en ydelse 1) ikke skal udbydes som led i forsyningspligten eller 15
2) ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten. Telia anfører, at selskabet generelt er enig i de foreslåede ændringer, der indebærer en hjemmel til en afvikling efter administrativ beslutning. TDC anfører, at selskabet finder det hensigtsmæssigt, at ministeren får mulighed for at fastsætte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau, hvorefter de enkelte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf ikke skal tilbydes som et led i forsyningspligten. Imidlertid finder TDC ikke, at den valgte formulering er udtømmende eller dækkende for alle de situationer, der nævnes i bemærkningerne. TDC foreslår på den baggrund, at teksten hvis en eller flere af de i 16, stk. 2, nævnte forsyningspligtydelser eller tilsvarende ydelser allerede er tilgængelige, kan..." udgår, idet formuleringen ikke kan indeholde en eventuel deregulering af forsyningspligt vedrørende nummeroplysning eller maritime nød- og sikkerhedstjenester. TDC foreslår, at teksten "hvis behovet for opretholdelse af forsyningspligt for en eller flere af de i 16, stk. 2, nævnte forsyningspligtydelser viger, kan..." indsættes i lovteksten i stedet således, at det alene fremgår af lovforslagets bemærkninger, hvornår ministeren kan udnytte den pågældende bestemmelse. TDC bemærker endeligt, at der i 16, stk. 5, formentlig skal stå "stk. 2" i stedet for stk. 1. s vurdering tager TDC s bemærkning til efterretning. I bestemmelsen slettes allerede, således at ordlyden er følgende: Hvis en eller flere af de i 16, stk. 1, nævnte forsyningspligtydelser eller tilsvarende ydelser er tilgængelige, kan.... I henhold til bestemmelsens ordlyd fastholdes det, at en udfasning af en forsyningspligtydelse kræver, at tilsvarende ydelser er tilgængelige. Eksempelvis kan en udfasning af ISDN kun ske, hvis alle de pågældende kunder kan få noget andet, f.eks. bredbånd, i stedet. Udpegning 2. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 17, stk. 3, ophævet og i stedet indsat som nye stykker: Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om s udpegning, jf. stk. 1. Reglerne kan blandt andet omfatte: 1) regler om udpegning af forsyningspligtudbyder af en eller flere af de i 16, stk. 2, nævnte ydelser, 16
2) regler om, hvordan udpegningen finder sted, herunder regler for udpegning ved offentligt udbud og 3) regler om udpegningens varighed. Dansk Handicap Råd peger på, at muligheden for at sprede forsyningspligten på flere udbydere bør øge sandsynligheden for, at den bedst egnede udbyder får den del af forsyningspligten, som udbyderen er bedst til at udfylde. DSI mener, at man gennem offentlige udbud skal sikre, at særtjenester også kan drives og udvikles af organisationer/virksomheder, som har en interesse i dem. DSI finder således ikke, der er en endegyldig og nødvendig sammenhæng mellem telebranchen og særtjenesterne. DSI fremhæver, at aftaler ikke må løbe længere, end at de hyppigt udsættes for en mulighed for konkurrence fra andre leverandører, og at man er sikker på, at tjenesterne kan justeres i forhold til den teknologiske udvikling. TDC stiller sig uforstående overfor afvisning af at lade basal telefoni blive behandlet som et element for sig. Ifølge TDC har selskabets drift af basal telefoni således ingen sammenhæng med de øvrige forsyningspligtydelser og bør derfor ikke ses i en sammenhæng hermed. TDC anfører, at dette især gør sig gældende i relation til bestemmelsen om, at der kun kan ske finansiering fra anden side, såfremt der kan dokumenteres et underskud på de samlede pålagte forsyningspligtaktiviteter. Ifølge TDC er overskuddet på selskabets PSTN-tjeneste således ikke skabt i kraft af forsyningspligten, mens selskabets underskud på eksempelvis de offentlige maritime nød- og sikkerhedstjenester alene kan tillægges forsyningspligten. TDC finder på den baggrund, at de forsyningspligttjenester, der ikke genererer tilstrækkelig omsætning til at dække de med tjenesten forbundne omkostninger, bør have et evt. underskud dækket via etableringen af en forsyningspligtfond - enten finansieret via staten eller via en konkurrenceneutral afgift. s vurdering har noteret sig DSI s anbefaling om, at forsyningspligtens varighed begrænses. skal bemærke, at varigheden vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau. har desuden noteret sig DSI s holdning om, at man gennem offentlige udbud skal sikre, at særtjenester også kan drives og udvikles af organisationer/virksomheder, som har en interesse i dem. skal oplyse, at lovens 17, stk. 1, foreslås ændret således, at virksomheder, der ikke falder under lovens definition af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og - tjenester som noget nyt også kan udpeges som udbyder af en eller flere forsyningspligtydelser. 17
har endvidere noteret sig TDC s bemærkning om, at basal telefoni bør behandles for sig, da basal telefoni ifølge TDC ikke har sammenhæng med de øvrige forsyningspligtydelser. skal bemærke, at sammensætningen af forsyningspligten i en eller flere pakker fastsættes nærmere i forbindelse med udpegningen af en eller flere forsyningspligtudbydere. Reglerne for udpegning vil blive udformet i overensstemmelse med forsyningsdirektivets artikel. 8, således at udpegningen vil ske på en effektiv, objektiv og ikke diskriminerende måde, der sikrer, at ingen udbydere på forhånd er udelukket fra at blive udpeget som forsyningspligtudbydere. har noteret sig TDC s forslag om, at de forsyningspligttjenester, der ikke genererer tilstrækkelig omsætning til at dække de med tjenesten forbundne omkostninger, bør have et evt. underskud dækket via etableringen af en forsyningspligtfond - enten finansieret via staten eller via en konkurrenceneutral afgift. skal understrege, at en eventuel underskudsbetaling ses i forhold til den enkelte forsyningspligtudbyders samlede underskud. fastholder samtidig, at hvis der kan dokumenteres et samlet underskud på alle dele af forsyningspligten, bør et underskud på de dele af forsyningspligten, der omfatter EU s forsyningspligtdirektiv, finansieres gennem bidrag fra sektoren. Nærmere fastsættelse af vilkår 3. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 17, stk. 4, affattet således: Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om s fastsættelse af vilkår, jf. stk. 2. Reglerne kan blandt andet omfatte krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger og offentliggørelse heraf. Der er ikke indkommet bemærkninger relateret til bestemmelsen. Krav til kontrakten 4. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 18, stk. 2, affattet således: Regler fastsat i medfør af stk. 1, kan blandt andet indeholde bestemmelser om krav til indholdet af den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem en forsyningspligtudbyder og en slutbruger, herunder: 1) Krav om kompensations- og tilbagebetalingsordninger som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav som nævnt i 10, stk. 2, nr. 4, ikke overholdes. 18
2) Krav til eventuelle kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse. TDC foreslår, at den foreslåede 18, stk. 2, nr. 2 udgår af lovforslaget. TDC finder, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skabes direkte lovhjemmel til, at TDC's abonnementsvilkår - hvis disse indeholder bestemmelser om sikkerhedsstillelse - skal opfylde visse krav. Ifølge TDC har hverken lovteksten eller lovbemærkningerne hidtil indeholdt en omtale af sikkerhedsstillelsesbestemmelserne i TDC's abonnementsvilkår. TDC finder derfor, at forslaget om at cementere sikkerhedsstillelsesbestemmelserne direkte i loven står i misforhold til, at TDC ved høringen over forsyningspligtanalysen har argumenteret for, at bekendtgørelseskravene om samme udgår. TDC bemærker i den forbindelse, at det af høringsnotatet om forsyningspligtanalysen (side 16), fremgår, at det indgår i "Bedst-for-brugerne"-analysen at lade den nuværende generelle sikkerhedsstillelsesbestemmelse i udbudsbekendtgørelsen 8, stk. 1, nr. 1, udgå. TDC stiller sig derfor uforstående overfor, at forslaget om evt. deregulering i udbudsbekendtgørelsen ikke overføres til forsyningspligtområdet. TDC bemærker desuden, at kravene til sikkerhedsstillelsesbestemmelsen ifølge høringsnotatet "risikerer at blive indholdsløst", hvis ikke TDC får mulighed for at gøre vilkåret udtømmende. TDC anfører i den forbindelse, at selskabet naturligvis altid efter almindelige forbrugerretlige principper vil sikre, at slutkunderne ikke diskrimineres, og at TDC kun vil stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis selskabet berettiget antager, at kundens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt. s vurdering finder, at såfremt den nuværende generelle sikkerhedsstillelsesbestemmelse i udbudsbekendtgørelsen udgår, er det nødvendigt at fastholde den særlige forbrugerbeskyttelse på forsyningspligtområdet. Maksimalpriser 4. I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring fra 28. november til 19. december, blev 19 affattet således: 19. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om, at kan fastsætte maksimalpriser for én eller flere af de forsyningspligtydelser, som er nævnt i 16, stk. 1, nr. 1-5. Fastsættelsen sker på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter reglerne i stk. 4. Stk. 2. Nød- og sikkerhedsopkald i forbindelse med de i 16, stk. 2, nr. 6, nævnte forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis, i det omfang det følger af internationale forpligtelser herom. 19
Stk. 3. Der kan ikke ved s fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 4, stilles krav om anvendelse af maksimalpriser, der betyder, at omkostningerne ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne, ikke samlet set dækkes. Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for kravene og beregning af de i stk. 1 omhandlede maksimalpriser, herunder rammerne for s fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil. Reglerne kan blandt andet omfatte følgende: 1) At maksimalpriserne samlet skal være objektive, ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede, og herunder dække underskud ved andre af forsyningspligtudbyderens forsyningspligtydelser. 2) Særlige regler om fastsættelse af maksimalpriser for forsyningspligtydelser, som nævnt i 16, stk. 1, nr. 4, der ikke er fuldt ud omkostningsdækkende med sigte på at fremme handicappedes brug af telekommunikation. 3) At maksimalpriserne ikke må udvise prisstigninger. 4) Regler om de tidsmæssige rammer for fastsættelse af maksimalpriser, indgivelse af forslag hertil m.v. 5) Regler om, at forsyningspligtudbyderes maksimalpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderes eget fastnet eller mobilnet, skal være særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende. Stk.5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om, at forsyningspligtudbyderen overalt i Danmark skal opkræve samme listepriser for én eller flere forsyningspligttjenester. TDC finder ikke, at der er grundlag for at opretholde de hvilende bestemmelser om prisregulering, som i stedet bør fjernes. Ifølge TDC bør grundlaget for prisreguleringen i forbindelse med indgåelse af en ny forsyningspligtaftale være kendt. TDC henviser desuden til, at der er hård konkurrence på markedet, hvilket senest er påvist i markedsundersøgelserne. TDC finder derfor ikke, at der er grundlag for en særregel i form af hvilende bestemmelser. Ligeledes finder TDC ikke, at der er grundlag for at forankre reglen om geografisk enhedspris direkte i loven på et konkurrenceudsat marked. TDC mener, at forholdet reelt indebærer en stramning i forhold til den eksisterende lovgivning, hvor der kun er et krav i forhold til oprettelse, flytning og konvertering. Ifølge TDC er dette endnu et eksempel på en øget regulering af forsyningspligtudbyderen. Såfremt forslaget opretholdes, skal TDC bemærke, at der i 19 stk. 4, nr. 3 står, at reglerne om maksimalpriserne kan indebære "at maksimalpriserne ikke må udvise prisstigninger". I overensstemmelse med gældende lovgivning om maksimalpriser skal TDC foreslå, at teksten ændres til "at maksimalpriserne ikke må udvise prisstigninger, der overstiger udviklingen i nettoprisindekset". En eventuel fastsættelse af prisen tager dermed højde for den generelle prisudvikling i samfundet. DSI anerkender betydningen af, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte særlige maksimalpriser for forsyningspligtydelser, der er rettet i forhold til personer med handicap. 20