Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen

Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen

Af samme forfatter Måling af livskvalitet (1995) Livskvalitet At erobre livets mening og blive rask igen (1995) Arbejdslivskvalitet At blive værdifuld for sig selv og sin omverden (1996) Livsfilosofi der helbreder Historier om en ny lægevidenskab (1999) Undervisningsmateriale Livet er dit. Tag det brug det skab det. Lærervejledning, opgavehæfte og elevbog samt programmet QOL Statistik analyse (1997) Værktøjer og spørgeskemaer Arbejdslivskvalitet Et værktøj til medarbejdere og ledere (1996) Inspirationsværktøj til bedre livskvalitet (1997) Spørgeskema om arbejdslivskvalitet og helbred Personlig Profil (1998) Forskningsrapporter Livskvalitet i Danmark (1995) Livskvalitet hos 4500 31-33-årige (1996) Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet (1997) Livskvalitet og naturbrug (1998) Om holistisk medicinsk behandling Livskvalitet som medicin brochuresamling fra Forskningsklinik for Holistisk Medicin (2001)

Søren Ventegodt Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen Livskvalitetsforlaget

Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen 1. udgave, 1. oplag 2003 Søren Ventegodt og Livskvalitetsforlaget, 2003 Omslag: Kitte Fensted, Omslagsfoto: Kitte Fensted Tilrettelæggelse og sats: Livskvalitetsforlaget Sat med Palatino 11 (brødtekst) og Arial (rubrikker) Tryk: Phønix A/S Papir: Munken Pure 90 gram ISBN: 87-90190-29-7 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Livskvalitetsforlaget Forskningscenter for Livskvalitet Teglgårdstræde 4, 1452 Kbh. K Tlf. 33 14 11 13 Fax 33 14 11 23 livskvalitet@livskvalitet.org www.livskvalitet.org www.holistiskmedicin.org ALLE LIDELSER BØR UDREDES. Selv om forbedring af livskvalitet efter forfatterens mening ofte vil være den bedste og mest effektive vej til forebyggelse og behandling af sygdom, må en indsats for forbedring af livskvaliteten opfattes som et supplement til den almindelige lægebehandling og ikke som en erstatning for denne. Forfatteren opfordrer alle, der lider eller mistænker, at de lider af en sygdom til at søge en komplet udredning for denne sygdom hos lægen og derefter tage stilling til hvilken behandling, der er ønskværdig for den pågældende lidelse på baggrund af de foreliggende erfaringer med de forskellige behandlingstilbud. Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at patienter, der arbejder målrettet med at forbedre livskvaliteten, som regel ikke følger den almindelige statistik for overlevelse m.m.; sådanne patienter er blevet betegnet som exceptionelle. DEN HOLISTISKE BEHANDLER. Intervention, der alene forbedrer helbredet gennem forbedring af livskvaliteten, kan efter forfatterens mening ikke betragtes som arbejde, der er forbeholdt læger. Selv om jeg i denne bog for det meste kalder behandleren for læge, udelukker dette ikke, at en holistisk behandlerfunktion kan varetages af personer, som ikke har en medicinsk uddannelse. ANONYMISERING. Bogens journaler er anonymiserede. Der er altid ændret på så mange faktorer som nødvendigt, uden at indhold og mening tabes. Alder, beskæftigelse, familiesituation, arbejdssted, uddannelse, kendetegn som hårfarve og højde etc. er normalt ændret. Selv om alle journaler er sande patienthistorier, henfører bogens journaler derfor ikke til nogen bestemt person, bortset fra i de tilfælde hvor dette eksplicit fremgår. Når det drejer sig om en patients uændrede journal eller egen beretning, er vedkommende altid blevet spurgt og har givet sin tilladelse til brug af patientjournalen eller patientdagbogen i bogen.

Indhold Forord 9 1. Lægejournalens historier om helbredelse 13 Lægen og vores helbred 13 Lægejournalen 15 Hvad tjener lægejournalen til? 16 Lægelatin og jævnt dansk 18 Min kliniske praksis 20 Fra biomedicin til bevidsthedsmedicin 23 2. Klassisk lægekunst: Lægens hænder på patientens krop 25 Fysiske skader 26 Smerter i bevægeapparatet 30 Infektioner 35 Ødemer og allergi 38 Psykiske og sociale problemer 42 Seksuelle problemer og smerter ved samleje 45 3. Biomedicin: Naturvidenskaben tages til hjælp 49 Lungebetændelse og penicillin 51 Andre infektioner 53 Vitamin- og mineraltilskud 57 Forstyrrelser i immunsystemet 59 Forstoppelse, sukkersyge, forhøjet blodtryk m.m. 62 Prævention og blødningsforstyrrelser 66 4. Når biomedicinen ikke slår til 70 Kroniske lidelser 71 Overvægt 74 Når smerterne bliver ved 76 Kræften tager hver tredje 80 Hjerteproblemer 81 Psykiatriske lidelser 83 Vanskelige medicinske tilstande 87 Sumpet eksistens 88 Alderdom 91 Sociale problemer forklædt som sygdom 95

5. En lægevidenskab baseret på bevidstheden 104 En holistisk procesteori 106 Værktøjer 110 Biomedicin og bevidsthedsmedicin sammenlignet 120 Mennesket mellem stof og ånd 122 6. Støtte til personlig udvikling 125 Sund livsstil og god livskvalitet 127 Dit barns trivsel 131 Livskvalitet for unge 137 7. Kærlighed og afhængighed 144 Problemer i sex og samliv 144 En holistisk gynækologisk undersøgelse 152 Ufrivillig barnløshed og personlig udvikling 167 Afhængighed: Når vi flygter fra livssmerten 170 8. Fysiske helbredsproblemer 182 Forhøjet blodtryk 182 Tinnitus 185 At udvikle sig fra astma, allergi og eksem 189 Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme 194 En mulig kur mod hiv og aids? 200 9. Alvorlig fysisk sygdom 204 Kroniske smerter i bevægeapparatet 204 Piskesmæld, fibromyalgi og kronisk træthed 210 Kroniske smerter i indre organer 224 At åbne sit hjerte ved hjerte-kar-sygdomme 227 Livskvalitet og kræft 232 10. Eksistensen i krise 242 Holistisk traumebehandling: spontan tidslinjeterapi 243 Livskriser og eksistentielle problemer er gaver 251 Udbrændthed 262 Holistisk rehabilitering 264 11. Psykiske lidelser: Mærk, erkend, giv slip 271 Behandling med livskvalitet 277 Selvmordsønsker 279 Depression og mani de affektive lidelser 279 Skizofreniform psykose 283 Vrangforestillinger 285 Angst 287 12. At gribe formålet med sit liv 290 Livsformålsteorien 290

Livsformålet kan genfindes og vores helbred følger med op 298 En patient med tinnitus og 18 andre lidelser 302 Fysisk sygdom skyldes, at vi undertrykker os selv 318 Spontan remission af svulst via arbejde med livsformål 320 Sklerose 323 13. Terapi efter livsformålsteorien 328 Nedsat social funktionsevne 339 Vil du dø her på min briks? 342 Psykiske lidelser helbredes gennem bevidsthed om livsformålet 344 14. En misbrugt ung piges kamp for kærlighed 357 Lægejournalen om Anna 358 Patientdagbogen 365 15. Når bevidsthed ikke er nok 404 Patientmodstand mod at udvikle bevidstheden 405 Modstand i familie og netværk mod at vågne op 409 Problemer i forhold til samfundet 411 16. Kærlighed at leve sin sociale utopi 419 Oplevelser om fællesskab og omsorg 422 Kursusdeltagernes oplevelser 423 En sindssyg ung kvinde helbredes gennem respekt 425 Mit arbejde med mig selv 439 Appendiks 447 Livsformålsteorien 447 Milepæle for Forskningscenter for Livskvalitet 449 Samarbejde vedr. behandling og forskning 450 Holistiske terapiformer 451 Efteruddannelse til holistisk behandler 453 Forskningscenter for Livskvalitet: Ressourcer 454 Livskvalitetsbogladen 454 Livskvalitetsforlaget 455 Klinik for Holistisk Medicin bliv patient hos os 456 ABLE Kursuscenter til erhverv 457 Institut for Livskvalitet Kursuscenteret 458 Anbefalet litteratur 460 Stikordsregister Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Forord Bevidsthedsmedicin er mit ord for en type lægebehandling, der foregår direkte gennem patientens bevidsthed. Dette i modsætning til den moderne biomedicinske lægebehandling, som for det meste foregår med lægemidler, der griber ind i kroppens kemi. Jeg er overbevist om, at vi alle har ubegrænsede skjulte ressourcer for heling og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den nødvendige opmærksomhed, respekt og omsorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller. Måske spiller de valg, som vi træffer bevidst eller ubevidst i vores hverdag, en afgørende rolle for, om vi er friske eller sløje, sunde eller syge. Vores oplevelser, beslutninger, forventninger og følelser påvirker måske sygdom og sundhed langt mere, end vi klassisk har antaget. Dét handler bevidsthedsmedicinen om. I denne bog bruger jeg en lang række sygehistorier til at fortælle om tre slags lægevidenskab. Først klassisk lægekunst, hvor lægen primært arbejder med sine hænder. Dernæst fortæller jeg, hvordan den moderne biomediciner udretter små mirakler med sin biokemi. Så vender jeg mig mod bogens hovedemne, nemlig bevidsthedsmedicinen: hvad betyder det for helbredet at forbedre livskvaliteten? At lære sig selv og sit livsformål bedre at kende? At finde mennesker at leve sammen med, i kærlighed og gensidig respekt? Mine sygehistorier handler hovedsageligt om patienter, der trods traditionel lægebehandling og ofte også trods alternativ behandling forbliver kronisk syge. Mit ønske er at vise læseren, hvordan bevidsthedsmedicinen

SØREN VENTEGODT ved at støtte den personlige vækst kan hjælpe patienter med at tage fat på sygdomstilstande, der hidtil har været uden for vores terapeutiske rækkevidde: kroniske smerter, leddegigt, kræft, dårligt hjerte, psykoser, demens m.m. Sygdom og lidelser i krop og sind er, set fra mit perspektiv, oftest symptomer på fejl i vores grundlæggende livsholdning. Der er naturligvis også sygdomme og lidelser, der har andre årsager, fx rent genetiske sygdomme som muskelsvind, og de rent traumatiske sygdomme som fx ulykkesforvoldte fysiske skader, men dem har jeg sjældent mødt i min praksis. De rammer nogle få procent af befolkningen og samles op af de store sygehuses specialafdelinger. De mere almindelige lidelser, som jeg har fundet og studeret hos mine patienter og andre mennesker omkring mig, har måske haft skjulte genetiske og traumatiske elementer. Men først og fremmest synes de fleste menneskers lidelser at skyldes, at de ikke forstår sig selv, livet eller samspillet med andre. Det ser ud, som om syge mennesker generelt ikke får levet deres bestemmelse ud. I stedet undertrykker og svigter de sig selv. Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom, livsglæde og livsenergi. Når vi finder disse ressourcer frem i os selv og tager dem mere i brug, forvandles vi langsomt fra at være utilfredse, triste og syge til at være langt mere levende, sunde og glade. Bevidsthedsmedicin handler om forbedring af livskvaliteten gennem personlig udvikling. Især amerikansk forskning tyder på, at overlevelsen ved kræft og hjerte-kar-sygdomme kan bedres dramatisk ved sådan en målrettet forbedring af livet. Også autoimmune sygdomme som fx juvenil diabetes (type 1) kan formentlig tackles, hvis man tager fat på at bearbejde patientens indre konflikter, allerede når de første symptomer viser sig. Som det fremgår, er jeg fuld af tiltro til bevidsthedsmedicinen, og det er mit håb, at sygehistorierne i denne bog, som er fra min egen praksis, vil bringe den tiltro videre til læseren. Mit grundlæggende livsperspektiv er, at når først vi mennesker fatter, hvilket mysterium vi selv er, og hvilke skabende energier vi rummer, samt hvor forbundne vi er med universet omkring os, erkender vi også vores frihed til at omskabe os selv som gode eller onde, raske eller syge, stærke eller svage. 10

FORORD Det betyder naturligvis ikke, at vores liv bliver problemfrit; tværtimod. Vi er skabt til at ville noget, og når man vil noget, får man altid problemer. Det gode liv er intenst og levende på godt og ondt. Den intense smerte ved at ville og gøre må balanceres af den intense glæde ved at være til, være levende og være bevidst. Dette er den store livskunst, som den holistiske behandler må dele med sine patienter. Bogen afsluttes med nogle usædvanlige sygehistorier, hvor bl.a. Anna og Helena, der begge er voldsomst skadede på sjælen, hjælpes på vej i kraft af omsorg og kærlighed. Forskere og tænkere som Antonovsky, Frankl, Maslow og Jung har peget på kærligheden som en unik vej til sammenhæng i livet, og dermed til biologisk orden og øget sundhed; sygehistorierne synes at støtte denne idé. Anerkendelser Den foreliggende bog præsenterer den udvikling, som min tænkning, forskning og kliniske praksis har gennemgået i årene 1990-2003, mens jeg har været leder af først Forskningscenter for Livskvalitet og nu også Forskningsklinik for Holistisk Medicin. Denne udvikling havde ikke været mulig uden inspiration, hjælp og støtte fra lærere og fagfæller, og min taknemmelighed går især til afdøde professor, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, speciallæge Dorte Loldrup Poulsen og lektor Jørgen Hilden, uden hvis hjælp livskvalitetsprojektet aldrig var blevet realiseret. En særlig tak retter jeg til min tutorlæge i almen praksis, James Rex Essam, og min supervisor i samtaleterapi, praktiserende læge Annette Stærke; disse to lærte mig kærligheden til den praktiske side af lægefaget. Stor tak til mine egne terapeuter, bodynamic-terapeut Sonja Fich, gestaltterapeut Birgitte Reich, Rosenpædagog Dorrit Langsted Olsen og min coach i ledelse, studierektor Niels Jørgen Andersen, for deres forbilledlige omsorg og opmærksomhed og dybe respekt for medmennesket. Uden meget betydelig økonomisk støtte var det heller aldrig lykkedes, og mange fonde har da også støttet projektet gennem årene. Den generøse finansielle igangsætter var Apotekerfonden af 1991, og den foreløbige kulmination med forskningscenter og klinik i Sundhedshuset, Teglgårdstræde 11

SØREN VENTEGODT 4-8, foruden en årrækkes støtte til fortsat forskning, skyldes IMK Almene Fond. Herudover har en lang række organisationer, firmaer og private støttet projektet, og jeg bringer alle især de patienter der har villet lade mig bruge deres historier her i bogen min hjerteligste tak. Søren Ventegodt Rørvig Strand, februar 2003 12

1 Lægejournalens historier om helbredelse Lægen og vores helbred I vort rige samfund har omtrent hvert andet menneske en kronisk sygdom dvs. en sygdom, der ikke forsvinder trods moderne lægebehandling. Hver femte har kroniske smerter, hver ottende har et vægtproblem, hver tiende et alkoholproblem. Rygsmerter, slid- og leddegigt, migræne, astma, allergi, depression, forhøjet blodtryk, tilbagevendende infektioner, personlighedsforstyrrelser... listen over danskernes kroniske lidelser er lang. Ud fra dette står det klart, at den herskende biomedicin, hvor næsten alt søges behandlet med farmaka, langtfra er tilstrækkelig. Den biomedicinske behandling er det rigtige valg ved mange akutte lidelser og problemer, men er helt åbenbart ikke tilstrækkeligt ved kronisk sygdom for så var sygdommen jo ikke kronisk. Biomedicinsk behandling hjælper heller ikke meget på livskriser, udbrændthed, social fobi, nedsat seksuel lyst, angst, aldersbetinget forfald, demens osv., som så mange mennesker plages af i vores tid. Hvad er problemet med biomedicinen? Så længe man ikke fejler noget særligt, men alene har forskellige helbredsgener og symptomer, såsom milde smerter, lidt allergi, lettere depressioner eller søvnproblemer, kan man jo blive godt hjulpet af pillerne. Dem kan alle nemt tage, og de er i mange tilfælde effektive mod det, som plager os; og det er jo i udgangspunktet udmærket.

SØREN VENTEGODT Vanskelighederne med biomedicinen kommer senere. Når vi først bliver rigtig syge, hvad de fleste mennesker jo desværre gør med tiden, slår biomedicinerens piller normalt ikke til længere. Når man først bliver rigtig syg, bliver man derfor ofte kronisk syg. Og hvad hjælper så lægen og al hans fine molekylærmedicin, dvs. medicinalindustriens specialdesignede molekyler, dokumenteret med forskning til milliarder, hvis medicinen ikke kan gøre os raske igen, når vi først rigtig har brug for den? Der har vi et af biomedicinens store problemer. Forklaringen på biomedicinens utilstrækkelighed kunne være, at mange af vores helbredsproblemer blot er symptomer på dårlig livskvalitet og den ufuldkomne livsførelse, som halvdelen af os lever med: et utilfredsstillende parforhold uden dyb kærlighed, et arbejde uden rigtig mening, et fritidsliv uden ægte interesser og et familieliv uden virkeligt samvær. Det er bl.a. en sådan livsførelse, der med tiden gør os syge, som jeg hævder i denne bog. På et tidspunkt må vi altså selv tage mere ansvar for vores eget liv, hvis vi fortsat skal holde os raske. Her kan lægen hjælpe med til at støtte, inspirere og bevidstgøre patienten om hans eller hendes muligheder og skjulte ressourcer og potentialer. Til det formål har lægen brug for en udvidet form for lægevidenskab, der supplerer vores værdifulde viden om biokemi med viden om psykosomatik og bevidsthed. En sådan ny bevidsthedsmedicin må være helhedsorienteret, altså holistisk. Holistisk vil sige, at der tages udgangspunkt i patientens sjæl og bevidsthed hans eller hendes opfattelse af livet og verden samt, i særdeleshed, i hans eller hendes ofte store, skjulte ressourcer. Netop vejledningen af patienten i at tage ansvar for sit eget liv og mobilisere sit selvhelbredende potentiale er en af bevidsthedsmedicinens vigtigste opgaver. Vores bevidsthed er det måske mest karakteristiske træk ved vores helhed, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livet. At patienten skal tage større ansvar for sit eget helbred, betyder ikke nødvendigvis, at der bliver mindre arbejde til lægerne. Der er mere end nogensinde brug for dygtige læger, der kan deres kram: at hjælpe folk til at blive raske. Som højtuddannet og højtudviklet ekspert i menneskers sundhed, liv og trivsel har lægen en afgørende vigtig rolle at spille i samfundet. Lægen kan støtte sine patienter i deres målbevidste arbejde med at finde en 14

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER fornuftig mening med tilværelsen og give den indhold. Denne personlige udvikling kan give patienten sin sundhed, lykke og funktionsevne tilbage. Hvordan en læge kan arbejde med disse ting, kan illustreres gennem lægejournalen og de historier om sygdom og helbredelse, som den fortæller. Lægejournalen Lægen taler med patienterne. Samtalen er afgørende vigtig, og den gode samtale, hvor to mennesker mødes, er forudsætningen for det samarbejde, som det er at støtte patienten i at blive rask. Konsultationen er ofte fyldt med ord, og jo mere vægt man lægger på bevidstgørelse og erkendelse, des mere ordrig bliver den. Essensen af behandlingen de vigtigste ord, procedurer, medicin-ordinationer etc. skriver lægen ind i lægejournalen. En samtale, der ville fylde mange sider, koncentreres typisk til 3-5 linjer. Lægejournalen er et af lægens vigtigste arbejdsredskaber, og lægen er ved lov forpligtet til at føre journalen. Det kaldes ofte at føre ordnede optegnelser over behandlingerne. Lægejournalen er lægens hukommelse, og alle læger fører journaler over hver konsultation. Sproget er oftest meget komprimeret, og journalen myldrer med forkortelser og svær latin, der er nødvendig af hensyn til den ekstreme præcision, som den videnskabeligt uddannede læges finder så vigtig. Patienten har en lovsikret ret til at kigge lægen over skulderen (selv om de færreste beder om det). Det betyder, at lægen tænker over, hvad han skriver. Journalen indfanger essensen af behandlingen og rummer derfor ofte en rigtig god og meningsmættet tekst. Lægejournalen er derfor også en glimrende nøgle til forståelse af lægens praksis, om det så er den klassiske lægekunst, biomedicinen eller en bevidsthedsmedicinsk tilgang. Det er i sagens natur sjældent, at lægejournaler lægges frem for offentligheden det er jo ofte yderst private historier om folks liv og skæbne. Dog er det almindeligt, at sygehistorier, som den behandlende læge finder fagligt interessante, fordi de fx er eksemplariske, overraskende, ekstreme eller blot sjældne, offentliggøres i anonymiseret form som kasuistik i fx Ugeskrift for Læger, således at andre læger kan lære af dem. Dette kræver normalt ikke tilladelse fra patienten. Når jeg i denne bog illustrerer lægegerningen gennem sygehistorier taget fra min egen praksis, har jeg i overensstemmelse med almindelig frem- 15

SØREN VENTEGODT gangsmåde ændret de forhold, der ville gøre en bestemt patient genkendelig: navn, alder, hjemby, beskæftigelse, særligt genkendelige aspekter af deres historier men jeg har selvfølgelig ikke ændret noget, der har med selve sygehistorien at gøre. I nogle lange cases med så mange detaljer, at end ikke en omfattende anonymisering ville kunne sløre personens identitet for dem, der er meget tæt på vedkommende, har jeg indhentet patientens tilladelse til denne offentliggørelse. Ud over den allerede nævnte anonymisering har jeg ikke rettet i mine journaler selvfølgelig heller ikke i de tilfælde, hvor jeg nu, med større erfaring, ville have behandlet patienten anderledes end i mine første dage som reservelæge i almen praksis. Mange af de journaler, jeg lægger frem i denne bog, ligner sandsynligvis de journaler, som enhver alment praktiserende læge dagligt skriver. Derudover rummer de som oftest iagttagelser om patientens hele situation, sindstilstand og eventuelle vilje til at tale om disse emner. Som bogen skrider frem, bliver historierne fra journalerne stadig mere usædvanlige, i takt med at de omtalte helbredsproblemer bliver mere vanskelige, dybtgående og eksistentielle. I bogens sidste kapitler kommer nogle sygehistorier, der for mig er rene eventyr om kraft og læring. Hvad tjener lægejournalen til? Lægejournalen har forskellige formål. De omfatter: A. Refleksion 1. At holde styr på fakta. Lægen ved altid, hvad han har gjort og tænkt, så ingen patient behandles tilfældigt eller lemfældigt. Vigtige ting glemmes ikke. Behandlingen får kontinuitet. 2. At give overblik. Lægen får et vigtigt overblik, når han eller hun nedfælder det væsentlige om en patient og om behandlingen. 3. At invitere til analyse af årsager. Mange gange tænker man som læge ikke over, at isolerede symptomer kan være beslægtede. De kan føre hinanden med sig, eller som det meget ofte er tilfældet de kan have en fælles, dybere årsag, som man med fordel kan kigge efter, når man reflekterer over patientens situation med udgangspunkt i journalen. 16

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER 4. At støtte forskning og læring. Grundige journaler er et unikt værktøj til at lære. Når man som læge noterer sig, hvad man gør og ikke gør i hver situation, kan man efterfølgende se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Enhver læge må jo gøre sine egne erfaringer og prøve sig frem trods al verdens lærdom, og lægen har således et obligatorisk, kvalitativt forskningsprojekt med lægejournalen i centrum. 5. At gøre det let at opdage fejl: Evt. fejl kan ofte opdages, før patienten kommer galt af sted, når det væsentlige vedr. behandlingen, fx medicindosis, er noteret, og journalen læses ved den følgende konsultation. B. Kommunikation 6. Kommunikation med patienten: Jeg giver meget ofte min patient et print af journalen, så han eller hun kan huske sine opgaver og øvelser og hjemme kan reflektere videre over, hvad årsagen til sygdommen kan være, og hvad der skal til fra patientens side for at blive rask. C. Dokumentation og sikkerhed 7. At give dokumentation og patientsikkerhed: Lægejournalen giver patienten en anden vigtig sikkerhed mod, at der begås fejl, idet patienten efter dansk lov har ret til at få sin journal udleveret og tage den med til en anden læge, der så kan fortsætte behandlingen og evt. påtale uregelmæssigheder. 8. At tjene til lægens forsvar: Lægen kan få brug for at dokumentere, hvad han har foretaget sig, fx hvis en patient skulle finde anledning til at klage. D. Selvdisciplin 9. At opmuntre til disciplin: Den gode journal er hudløst ærlig, redelig, sober, kort og præcis. At skrive de tre linjer efter hver behandling tvinger lægen til at gøre sig lidt mere umage, til at være lidt mere flittig og omhyggelig, end en travl dag i lægepraksis ellers indbyder til. 17

SØREN VENTEGODT Lægelatin og jævnt dansk Lægejournalen indeholder som minimum følgende oplysninger: Dags dato, lægens navn, patientens navn og CPR-nummer, problemet samt dets behandling. Her er et eksempel på lægejournal: 021115 Læge Søren Ventegodt; Patient Ann Larsen CPR 123456-7890: Lungebetændelse, Rp. # penicillin. De fleste alment praktiserende læger fører meget korte journaler, når konsultationen er lige ud ad landevejen. Bag den nævnte konsultation ligger der måske en længere historie, som lægen aldrig skriver ned, men som kunne lyde sådan her: Patienten er en midaldrende kvinde med et lidt forpjusket udsende. Hun er akut medtaget, men ikke kronisk syg, så der er masser af ressourcer til at blive rask på. Hun har høj feber, 39,8 C, og tydelig påvirkning af lungerne. Jeg bruger stetoskopet og hører knaselyde som tegn på væske i lungerne. Hun hoster også og er syg på den for lungebetændelse så karakteristiske måde; det startede i øvrigt normalt etc., så jeg kan godt forsvare at give hende penicillin her. Jeg giver en middelstor dosis, og tabletten skal tages 3 gange dagligt i 7 dage i træk. Det er meget at skrive ned. Lægen har da heldigvis også forkortelser og præcise, knappe fagudtryk til sin rådighed, og de er af historiske grunde ofte på latin. Det giver journaler, der er ulæselige for andre end sundhedsfagligt uddannede, så dem skal vi ikke trækkes med i denne bog. Men for at illustrere viser jeg her en typisk lægejournal skrevet over denne konsultation: 021115 Læge Søren Ventegodt; Ann Larsen CPR 123456-7890; Feber 39,8 C, St. p: Kreptition, /Pneumoni/ Rp. # Tbl. Penicillin 500.000 IE x 3 i 7 dage. For den interesserede kan vi oversætte teksten ord for ord: St. p betyder Stetoskopia pulmonum, lungestetoskopi, dvs. lytten på lungerne med stetoskopet. 18

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER Kreptition er små knasende lyde fra væskefyldte blærer (alveolerne) i lungevævet. Pneumoni betyder lungebetændelse. Rp. betyder recipe, egentlig: Modtag! lægelatin for Ordination. # står for i Guds nåde og skyldes, at lægen fra gammel tid har anerkendt, at det ikke er ham selv, men Gud eller ånden, der har helbredende kraft. Tbl. er forkortelse for tablet. IE betyder internationale enheder x 3 betyder tre gange dagligt, morgen middag og aften. // Disse skrå streger sætter jeg omkring min diagnose. I hele denne bog har jeg bearbejdet sygehistorierne fra lægejournalen, så de fremstår på letforståeligt dansk uden lægelatin og uigennemskuelige forkortelser. Jeg har dog søgt at bibeholde den knappe form for at gengive lidt af den oplevelse, læger sidder med, når de ud fra en journal skal tolke et måske langt og kompliceret sygdomsforløb. Dertil har jeg givet hver historie en sammenfattende overskrift en sådan findes ikke i lægejournalen. Vi tager et eksempel: Pige, 2 år Tredje børnesygdom Røde knopper over hele kroppen, hævet i ansigtet efter en periode af 3 dages feber og 1 dag feberfri. Har hostet lidt. Objektivt: Sammenvoksende rødt udslæt over kroppen og ansigt samt lår. Lungestetoskopi: intet abnormt /3. børnesygdom/ Ses an. Ses an betyder, at man ikke behandler, men fx bare beroliger moderen ved at sige, at alt er præcis, som det skal være, og at hun må komme igen, hvis sygdommen ikke går over af sig selv i løbet af 7 dage. Udtrykket Objektivt : i journalen betyder dét, som lægen kan se, i modsætning til subjektive symptomer, som kun patienten oplever. På et hospital vil lægerne vil typisk skrive en anden slags journal, der kan fylde en hel side. Ved indlæggelse på hospital gennemgås hele kroppen systematisk, og der suppleres med oplysninger om mentale, sociale, arbejdsmæssige, økonomiske og livsstilsmæssige forhold. Dette gør man 19

SØREN VENTEGODT for ikke at overse vigtige ting, der i værste fald kan koste patienten livet fx under en narkose. En speciallæge vil typisk skrive en halv side, hvor blodprøvesvar osv. diskuteres. Den gode lægejournal rummer netop det væsentlige. Spørgsmålet er så, hvad der er væsentligt. Det afhænger af ens perspektiv på lægearbejdet, dvs. det paradigme man arbejder indenfor. I et psykosomatisk paradigme vil man skrive noget om patientens eksistentielle tilstand, fx: Er midt i ægteskabelig krise, meget stresset på arbejde, i øvrigt traumatisk baggrund med ulykkelig opvækst hos alenemor. Så vil man kunne forstå både hvorfor patienten er sårbar, og hvorfor fx en lungebetændelse kommer netop nu. Jo mere eksistentielt interesseret man er, desto længere bliver journalen ofte. Mine journaler medtager ofte den slag ting, og de er derfor lange praksis-journaler. For en erfaren kollega fra et biomedicinsk paradigme kan mine notater tage sig noget hjælpeløse ud. Sandheden er da også, at jeg prøver mig en hel del frem, når jeg behandler, så der er grund til at lave ekstra grundige journaler. Ofte forsøger jeg mig med helt nye og utraditionelle kure, ligesom jeg giver mine patienter øvelser, der involverer patientens hele liv og bevidsthed. Dertil kommer, at jeg efter mange år med filosofisk og teoretisk arbejde endnu har meget at lære som kliniker, og at jeg også af den grund har brug for udførlige notater. Min kliniske praksis De sygehistorier, jeg bringer her i bogen, stammer dels fra mit arbejde som reservelæge i almen praksis, dels fra to års arbejde i min egen holistiske klinik, hvor jeg samarbejder med en række alternative behandlere. Det er vældig praktisk for mig, at jeg kan sende en patient til 5 x kropsterapi eller psykoterapi, fx hvis jeg bliver utålmodig og føler, at der sker for lidt i min egen behandling af patienten. Mange gange kan jeg først komme igennem med en holistisk behandling af en fysisk eller psykisk lidelse, når patienten har arbejdet nogle måneder med sig selv på den måde. Min klinik, hvor jeg arbejder som læge to dage om ugen, ligger ud til gaden i latinerkvarteret, og alle kan komme ind, få en tid og blive behandlet. Nogle patienter kommer henvist fra deres forsikringsselskab; enkelte får 20

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER behandlingen her betalt af kommunen. Jeg får mest patienter, der finder vores hjemmeside eller på anden måde fx fra foredrag kender til mit virke; disse er normalt allerede fra starten indstillet på at arbejde med sig selv, dvs. være opmærksomme og gøre sig umage for at forbedre livet. Så mine patienter er ikke helt repræsentative for befolkningen, men heller ikke specielle på nogen iøjnefaldende måde. I almen praksis var mine patienter normale borgere, fraset dem der gik hos mig, netop fordi de var interesserede i personlig udvikling. Mine sessioner tager ofte 30 min.; den første session hvor jeg lægger behandlingsplan ofte 60 min. Af en velhaver kræver jeg 600 kr. for en time og 300 kr. for en konsultation; studerende og unge under 25 år slipper med det halve. Dette er meget privilegerede forhold at arbejde under; til sammenligning har en almindelig praktiserende læge under sygesikringen 12½ minut til en konsultation. Man kan indvende, at jeg benytter mig af, at folk er indstillet på at betale mere for at komme hos mig, men dette er ikke den fulde sandhed. Da jeg sad i almen praksis, fik jeg også som det var mit mål tid til sammen med patienten at kigge på de eksistentielle forhold. Bevidstgørelse er ikke, som det ofte fejlagtigt antages, et spørgsmål om tid, men et spørgsmål om intention. Det at involvere patienten i sin egen helbredelse og udvikling tager ikke længere tid. Tværtimod er det min erfaring, at det kan lette presset på lægen og dæmpe patientens ofte for store forventninger om frelse og føre ansvaret tilbage til patienten. Det tager mig ofte kun 10 minutter at finde og fokusere på et psykosomatisk problem i terapien; nogle gange er jeg mindre ambitiøs og beder fx blot patienten om til næste gang at tænke over mulige årsager til en sygdom; det er overraskende virkningsfuldt, og så tager det kun et minut. Når det er sagt, er 30 eller 60 minutters intensiv samtale om livet ofte godt givet ud: Mange af mine patienter hjælpes godt af en enkelt lang session, der således i virkeligheden kan spare megen tid på sigt! Jeg har gennem de sidste fire år behandlet omkring 400 patienter i almen praksis og ca. 250 patienter i min egen forskningsklinik. Dertil kommer patienter behandlet i de 12 måneder i den periode, jeg var hospitalslæge. Jeg har yderligere arbejdet med 300 personer i intensive personlige udviklingsforløb, især på mine lange sommerkurser. Det er min vurdering fra bl.a. de skriftlige tilbagemeldinger, at 70% af mine patienter og kursister i denne 21