Støvring Brandstations Nyheds-noter 02-09-2011 Vi har siden sidste nyhedsnote haft 4 udkald, og dermed i alt 6 udkald i august. De 3 har været ABA er og det er en forholdsvis stor og usædvanlig andel ABA er, hvor de 2 var fra defekt detektor og en fra mad der brændte på. De rigtige udkald fordelte sig på en motorbrand, en rundballepresser i brand og klorgasser udviklet efter blanding af rengørings- og desinfektionsprodukter. I slutningen af august var vi inviteret ned til Støvrings FDF spejdere for at medvirke ved demonstration af det farlige ved teltbrand. Der blev således antændt og slukket 2 telte, heraf en med håndvandsprøjte. Alle havde en hyggelig aften med blå lys og glade børn Næste måned står den bl.a. på brandøvelse, hvor fysikken skal testes det bliver godt
Støvring Brandstations Nyheds-noter 07-08-2011 Det har været en forholdsvis stille sommerferieperiode vi nu tager afsked med vi har haft 5 udkald siden sidste nyhedsnote, hvoraf de 4 har været automatiske brandalarmer. Af disse 4 automatiske brandalarmer var der kun lidt røg at spore ved den ene, da et blad køkkenrulle var blevet antændt ved et uheld. Der var dog mere dramatik i luften natten til fredag den 22. juli, hvor en ifølge Nordjyske stjålet kassevogn var blevet antændt på parkeringspladserne ved Stadion Allé i Støvring. Der skete efterfølgende en brandspredning til en bil stående ved siden af samt skader fra strålevarme på yderligere nogle biler. Under slukningsarbejdet var der nogle knald fra et par hjul som sprang. Brandmændene var hjemme under dynerne igen efter 1½ times natarbejde. Rebild Kommunes indsatsledere har nu fået idriftsat en ny indsatslederbil der er tale om en Skoda Octavia Scout 4 x 4 med en 2.0 liter TDI motor den har som standard 140 hk, og vi vil i en senere nyhedsnote bringe billeder af den røde raket med gule refleks-stafferinger. Nedenfor lidt billeder fra tidligere indsatser og øvelser
01-07-2011 Juni blev udover den store brand ved OK tanken i starten af måneden rimelig stille. Der var en enkelt nattetur, da en vægter havde observeret mindre ildløs i et affaldsoplag og nogle automatiske brandalarmer, bl.a. startet af røg fra madlavning. I starten af måneden havde vi også en større brandøvelse med Terndrup ved St. Økssø i Rold Skov, hvor temaet var kommunikation via de nye SiNe terminaler, pumpeøvelse fra åben vand og en mindre røgdykkerbane. Igen gav det nye radiomateriel os indtrykket af, at vi endelig har mulighed for god kommunikation over længere afstand. I slutningen af måneden havde vi så 2 udkald på en søndag et udkald til Færdselsuheld med fastklemte på A13 ved Sønderup, og en Gårdbrand på Gl.Skørpingvej i Skørping. Færdselsuheldet gav ikke anledning til megen indsats, idet alle tilskadekomne var ude ved ankomst, ligesom der var tilstrækkeligt med reddere. Vi nåede at få besøg af regionens nye mobile trauma-enhed, som er en specialenhed ABC-vagtcentralen kan disponere indsat ved uheld med mange tilskadekomne. Chaufførerne på Trauma-enheden er som sidebemærkning brandmænd fra Beredskabscenter Aalborg, dog omklædt i nogle jakker i regionens gule farve. Gårdbranden i Skørping viste sig ved ankomst at være lidt følgeskader opstået efter anvendelse af ukrudtsbrænder. Skaderne bestod i at lidt træværk var antændt, men i det store hele slukket af anmelder selv, så hurtig efterslukning og retur til brandgaragen. Vores Brandstationsleder Thomas havde i midten af måneden en fremvisning af stationen og materiel for nogle nye borgere i kommunen. Deltagerne og Thomas havde en hyggelig dag, og de nye borgere var glade for at det var lykkes at lave et arrangement.
03-06-2011 LLH Som nævnt i sidste nyhedsbrev anvendte vi sidste brandøvelse til sammen med Terndrup at få et kendskab til Beredskabsstyrelsens imponerende arsenal af fiffige og nyttige hjælpe-midler. Hjælpemidlerne spandt fra personlig beskyttelsesudstyr, materialer til stoppe/proppe/opsamling og over til renseplads materiel. Der var enkelte artikler som vi nok syntes burde være på vores egen trin-1 trailer, f.eks. en konisk udformet oppustelig gummiprop, som hurtigt ville kunne tilpasse sig ethvert hul i takt med at den blev udvidet af luft. Men også imponerende at se deres renseplads løsninger, hvor personel sendes ind i den ene ende af en container og kommer ud nyrensede i den anden ende vel og mærke nyrensede i opvarmet vand. På brandsiden har der været lidt stille siden sidst, men det blev til gengæld afløst af en kraftig brand i en større træpavillion ved OKtanken i industriområdet ved E45. Vi blev kaldt ud kl. 02.10 og var på stedet kl. 02.16. Allerede ved ankomst var branden fuldt udviklet med en heftig overtænding, men grundet placering ved andre bygninger og benzintank kunne vi ikke lade den brænde ned kontrolleret, hvorfor vi indledte et større slukningsarbejde med 2 C- strålerør og 1 B-strålerør. Kraftig gnist- og glødedannelse hen over større industribygning med fladt tag tæt på medførte, at der blev rekvireret en stigevogn fra Aalborg, således at vi kunne inspicere og om nødvendigt bekæmpe eventuel brandspredning. Men ingen problemer der. Der var ført naturgas ind i træbygningen, og der var brand i udsivende gas, hvilket kunne ses ved, at der nogle steder kom små flammer op fra flisebelægningen. Denne udsivende gas medførte, at vi ikke kunne få slukket branden i den ene ende af bygningen før en tilkaldt tekniker ved en hovedventil fik lukket for gastilførslen til matriklen. Derefter gik der nogle timer med nedbrydning og efterslukning, hvorpå vi omkring kl. 6.30 returnerede til oppakning og soignering af materiel samt lidt kaffe og rundstykker. Flere af brandmændene var på stationen igen kl. 10 iført stiveste puds, hvor vi skulle være med til overrækkelsen af 25-års medalje til Falckredder Lars Nørgaard, der også er brandmand i Aars. Men lige inden vi satte os til bords lød bipperen igen denne gang til en efterslukning af lidt gløder der havde gemt sig i tagkonstruktionen. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt for Lars, men et operativt indslag for gæsterne, herunder hans familie til gengæld var vi til brand med slips på som i gamle dage. Herfra et stort tillykke med de 25 år til Lars og tak for det positive bidrag til hverdagen på stationen.
20-05-2011 LLH Maj måned er nu godt og vel halv vejs, og det har indtil videre været en måned som i perioder har budt på hektisk aktivitet. Vi er i skrivende stund blevet tilkaldt 9 gange, og udover den tidligere nævnte tagbrand i Bjælkehus i Skørping var der i kategorien dramatisk også et færdselsuheld på motorvejen torsdag før st. Bededag. En bilist havde påkørt en holdende lastbil med betonelementer i nødsporet, hvorefter vi blev tilkaldt. Opbuddet af redningskøretøjer var ganske stort med 14 køretøjer og ca. 30 mand incl. Politi, så hele kavaleriet var i aktion. Vores opgave ved indsatsen bestod i sikring af skadested med HTslange, assistance til redderne og efterfølgende oprydning. Vi har ikke billeder fra skadestedet, men TV-udsendelser viste et køretøjet, som var skrællet helt op i højre halvdel. Halligan Tool Røgdykkermaske med påmonteret Højtaler og mic. Ovennævnte tilkald var så 3. tur i den ny A-sprøjte, i øvrigt indenfor 24 timer vi skal stadigt lære den nærmere at kende, men indtrykket er at den fungerer ganske godt den har nogle småfejl, som skal afhjælpes, bl.a. er pumpen lidt utæt. Vi går stadigt og tilpasser i de ledige stunder, bl.a. med oppakning af materiel i kasser med labels på. Dertil kommer, at vi nu er færdige med SiNe installationen, da også højtalere og mikrofon er blevet indbygget i 4 særlige røgdykkermasker. På materiel siden er der tilgået to 9 liters vandslukkere, en skumpistol til at klikke på HT-slangen i stedet for Strålerøret og et Halligan værktøj. Sidstnævnte er et specielt opbræknings- og indtrængningsværktøj, som i den ene ende også er forsynet med en stor dåseåbner, der kan åbne metalflader. Værktøjet blev udviklet i 1948 af en brandchef i New Yorks brandvæsen ved navn Hugh Halligan den er afprøvet og virker ganske fortrinlig. I næste uge skal vi på brandøvelse med Beredskabsstyrelsen og høre om /øve med deres muligheder for assistance ved kemikalieuheld, mere herom ved næste nyhedsnote.
08-05-2011 LLH Den forløbne uge har været ganske hektisk med 6 udkald, brandøvelse og opbygning af den nye A-sprøjte 1135. Der har været en plantagebrand og en Villabrand i Skørping, som de mest tidskrævende udkald. Villabranden var en tagbrand i et stort bjælkehus, hvor 11m stigen ikke var lang nok, hvorfor der blev tilkaldt en stigevogn fra Aalborg. I mellemtiden havde vi et par røgdykkere, der med økse huggede trin i trætaget, således at tagryggen kunne indtages og flammerne bekæmpes. Nedefra så det ud som om de stod på skuldrene af hinanden de brave mænd. Vi fik derudover tankvogns-assistance fra Terndrup, og kompressor til påfyldning af frisk luft på flaskerne fra Beredskabsstyrelsens støttepunkt i Aalborg. Tagbrand i Bjælkehus i Skørping Hvad gør man når 11m stigen er for kort? Som skrevet er 1135 nu sat i drift det skete lørdag den 7. maj kl 15:17, hvor den blev oprettet endeligt i systemet. Vi er dermed også fuldt oppe at køre på SINE, og adresse for udkald kommer oveni automatisk over i den nye GPS, så det er blevet lidt nemmere at finde hurtigste vej til de steder af kommunen, hvor vi kommer knap så tit. Vi har ifm. opbygning fået oppakningslister fra Tølløse, hvor den kørte før og billeder fra Aars, som har en tilsvarende A-sprøjte. Modellen MAN 14.224 har 224 HK og formentlig en vandtank på 2300 l (det skal lige undersøges på brovægten). Pumpen er en 16/8, dvs. den leverer 1600 l vand i minuttet ved 8 bars tryk. Pumpen er en kombineret Høj og Lavtrykspumpe, og det betyder i praksis at den kan køre med almindelig B/C udlægning ved 5-7 bar som normalt og samtidigt have omkring 35-40 bar på HT-slangerne. Oplevelsen af HT-slangerne kontra den gamle sprøjtes lavtryks-ht er meget positiv med såvel øget tryk som større vandydelse Det bliver et meget anvendt værktøj. 1135 er derudover forsynet med 2 vandtågedyser foran + en på hver side. Disse 4 dyser anvendes til at bekæmpe markbrande og brand i lav kørbar bevoksning (det er jo ikke en 4-hjuls trækker), og dyserne styres separat fra kabinen. Derudover medbringer vi flere slangekassetter/kurve end tidligere, ligesom der er nye materielanskaffelser på vej. Mere herom senere.
Støvring Brandstations Nyheds-noter 30-04-2011 LLH April viste sig at blive en pænt travl måned med 10 udkald, hvor især en gårdbrand i Blenstrup for nogle af brandsvendene trak ud 3 mand var således af sted i 10 timer til denne brand, hvor vi var kaldt som 2. slukningstog. Den nye sprøjte kom lige op til påske, og tiden er siden gået med at få opbygningen designet og beslag bestilt og fremstillet. Vi håber at vi i løbet af 14 dage kan have den færdigbygget og omskolingen gennemført. Vi glæder os. Her et billede af 1135 den nye A-sprøjte som den blev leveret, flot bil. Lørdag den 30-04-2011 startede med officiel fejring af de 2 25-års jubilarer Karsten og Ib. Der blev spist rundstykker, drukket kaffe og holdt taler ved lejligheden, hvor de fik næsten fik en moderne brystpiercing, da 25 års medaljen blev hæftet på brystkasserne. Om aftenen havde D herrer inviteret til en lille hyggelig sammenkomst, hvor brandmændene og deres bedre halvdele fik konditionen afprøvet på dansegulvet. Endnu engang tillykke til Karsten og Ib Inden det kom så langt havde vagtholdet, som led i Falck s deltagelse i Hold Danmark Rent kampagnen, vasket og spulet en del af jernbanegade omkring togstationen og samlet affald, der ikke var havnet i en skraldespand, op. Byen fremstod bagefter en lille smule pænere, og vi håber initiativet motiverede andre til også at give en lille hånd med, der hvor der er behov mange bække små..
08-04-2011 LLH Vi er nu i slutningen af uge 14, og den nye A-sprøjte lader vente på sig. Den sidste udmelding er at vi kan forvente den i drift omkring påsketid. Vi har dog lånt den til lidt omskoling ifm. Brandøvelse, og syntes den er et fremskridt ifht. vores nuværende A-sprøjte. Vi har også været igennem SINE-uddannelse med de nye Sepura terminaler (det hedder ikke længere radioer ), og de vil uden tvivl give os et kommunikationsværktøj, som vi vil have stor glæde af mange år fremover. Især talekvalitet, røgdykkertilbehør og rækkevidde er markant bedre end nuværende løsning. Den 1. april havde vi 2 x 25-års jubilæum, da Karsten og Ib på denne dato havde været ansat på stationen i 25 år. Stort og kæmpe tillykke samt tak for indsatsen så langt. De fortsætter uanfægtet og motiveret i deres virke, og fik på denne dato også en ny kollega, da Henrik nu er startet efter godkendelse hos Korpslægen. Henrik er køreklar og funktionsuddannet fra Beredskabsstyrelsen så velkommen til. April er startet med et par brande en skorstensbrand og en maskinhal, hvor der var traktorer og en 1000l dieseltank. Vi fik dog forholdsvis hurtigt styr på flammerne i den kraftige vind, så vi nåede hjem efter en 3 timers indsats. Røgen fra branden i Øster Hornum kunne ses helt fra Sørup så der var blus på. Ib Andersen Carsten Strauss Mouritsen
19-03-2011 LLH Brandmændene har haft en måned der startede ret hektisk med 4 udkald de første 5 dage efterfulgt af en stille periode, hvor der så til gengæld har været 2 besøg af spejdere fra Skørping og Vegger. Vi venter stadigt på den nye A-sprøjte, som vi har hørt kommer engang i uge 12, så vi er optimistiske. Den har fået en komplet omlakering, så den skinner flot og rød de næste mange år. Inden den bliver sat i drift vil der være omskoling og lidt opbygning, herunder montering af de nye SINE-radioer og et GPS-system, som alarmeringsadressen automatisk overføres til. Erik i gang med efterslukning ved brand den 5/3 Billede taget af Rasmus skaftved