Vest-Norden i det nordiske samarbejde REDEGØRELSE ANP 2003:732
Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrådet fremlægger forslag til Nordisk Råds sessioner, viderefører rådets rekommandationer, rapporterer til Nordisk Råd om samarbejdets resultater og leder arbejdet inden for de forskellige emneområder. Samarbejdet koordineres af samarbejdsministrene, der er udpeget af det enkelte lands regering. Ministerrådet træder sammen i forskellige sammensætninger afhængigt af hvilke spørgsmål, der skal behandles. NORDISK MINISTERRÅD Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) 33 96 04 00 Fax (+45) 33 11 18 70 Nordisk Råd blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger og regeringer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland indtrådte i 1955. Færøernes, Grønlands og Ålands delegationer indgår i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands delegationer. Rådet består af 87 medlemmer. Nordisk Råd er initiativtagende og rådgivende og har kontrollerende opgaver i det nordiske samarbejde. Nordisk Råds organer er plenarforsamlingen, præsidiet og udvalgene. NORDISK RÅD Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) 33 96 02 00 Fax (+45) 33 96 02 02 www.norden.org Vest-Norden i det nordiske samarbejde Redegørelse. ANP 2003:732. 2003 Nordisk Ministerråd, København. Omslagsfoto: Windh/Thore Johansson. Design: Kjell Olsson NMR/Publikationer. Oplag: 1000. Tryk: Scanprint as, Århus 2003. Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Printed in Denmark ISBN 92-893-0917-2
Indhold 1. Forord...................................................... 7 2. Udgangspunkt for redegørelsen............................. 8 2.1 Baggrund, definitioner og formål.............................. 8 2.2 Nabopolitik af strategisk nordisk interesse....................... 10 3. Redegørelsens fokus......................................... 12 3.1 Samarbejde uden for rammerne af Helsingforsaftalen............ 13 3.1.1 Regionalt, vestnordisk samarbejde........................ 13 3.1.2 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter baseret på særskilt aftalegrundlag......................................... 14 3.1.3 Bi- henholdsvis multilateralt samarbejde, hvor Vest-Norden og dets nabolande/-områder indgår....................... 14 3.2 Samarbejde inden for rammerne af Helsingforsaftalen............ 15 3.2.1 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter i Vest-Norden......... 15 3.2.2 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter, som berører Vest-Nordens nabolande/-områder....................... 15 4. Politiske indsatsområder i Vest-Norden og med naboer til Vest-Norden................................................. 17 4.1 Kortlægning af indsatsområder for nordisk samarbejde i Vest-Norden................................................ 17 4.1.1 Naturressourcer....................................... 18 4.1.2 Forskning............................................ 18 4.1.3 Uddannelse........................................... 19 4.1.4 Sundhed.............................................. 20 4.1.5 Næring, transport, turisme, kommunikation, arbejdsmarked. 20 4.1.6 Konsument-/forbrugerbeskyttelse........................ 21 4.1.7 Kultur............................................... 22 4.1.8 Netværkssamarbejde................................... 22 4.2 Kortlægning af indsatsområder for nordisk samarbejde med Vest-Nordens naboer........................................ 23
6 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE 5. Arbejdsgruppens anbefalinger.............................. 25 5.1 Havmiljø og -ressourcer...................................... 25 5.2 Fly- og anden transport i Vest-Norden.......................... 26 5.3 Vestnordenfonden........................................... 26 5.4 Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)............................ 27 5.5 Nordens Huse i Torshavn og Reykjavik og Nordens Institut i Grønland (N.A.P.A.)......................................... 27 5.6 Netværk og partnerskaber mellem frivilligorganisationer i Vest-Norden............................................... 28 6. Nordens forhold til naboer mod sydvest og vest............ 29 Bilagsoversigt Bilag 1 Mandat for arbejdsgruppen vedrørende Vest-Norden i det nordiske samarbejde.................................................. 32 Bilag 2 Oversigt over baggrundsmateriale; kildemateriale.................... 35 Bilag 3 Beskrivelser af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)................... 35 Bilag 4 Beskrivelse af Vestnordenfonden.................................. 38
1. Forord Arbejdsgruppen vedrørende Vest-Norden afgiver hermed sin redegørelse til Samarbejdsministrene Vest-Norden i det nordiske samarbejde redegørelse, maj 2003. Til redegørelsen knytter sig en særskilt faktuel redegørelse for i alt 16 lande/områder i og omkring Vest- Norden, West Norden and its neighbours, udarbejdet af Nordregio efter bestilling, maj 2003. Arbejdsgruppen bemærker, at det beskrevne geografiske område er pragmatisk afgrænset og ikke betegner en særskilt definitorisk bestemmelse af Vest-Norden og dets naboer. Mandatet for arbejdsgruppen godkendtes af Samarbejdsministrene i oktober 2002 med sigte på, at gruppens rapportering skulle finde sted inden for første halvår 2003. Arbejdsgruppen indledte sit arbejde i november 2002 og rapporteringen sker i maj 2003, således at redegørelsen kan drøftes blandt Samarbejdsministrene i forbindelse med møde i juni 2003. Gruppen har holdt i alt 5 møder, som er blevet afviklet i København, Oslo og Reykjavik. Gruppen blev anmodet om at inddrage Nordisk Råds rekommandation 16/2002 i sit arbejde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at redegørelsen indeholder den kortlægning, som efterspørges i rek. 16/2002, og at redegørelsen som sådan udgør det ønskede grundlag for dialog om Vest- Norden i det nordiske samarbejde. I fortsættelse af redegørelsens kortlægning af væsentlige temaer for fortsat eller styrket samarbejde i Vest-Norden og med Vest- Nordens naboer, anbefaler arbejdsgruppen udvalgte forslag, som vurderes i særlig grad at kunne bidrage konkret til øget nordisk nytte med særlig vægt på en tydelig politisk relevans af aktiviteterne, således som mandatet lægger vægt på. Arbejdsgruppen afslutter hermed sit arbejde. København, maj 2003 [7]
2. Udgangspunkt for redegørelsen 2.1 Baggrund, definitioner og formål [8] Vest-Norden afgrænses i denne redegørelse til at omfatte Island, Færøerne og Grønland. Faktiske samarbejdsrelationer i Vest-Norden vil dog ofte række ud over dette område og f.eks. berøre Kyst- Norge. Den valgte optik giver således rum for hensigtsmæssig fleksibilitet, samtidig med at kernen i redegørelsen er klart defineret. Det følger af afgrænsningen, at Nordatlanten som sådan indgår i Vest-Nordens rumlige perspektiv. Vest-Norden er en integreret del af Norden og det nordiske samarbejde. Samtidig er det klart, at det vestlige Norden er præget af særlige forhold i form af små befolkninger, store afstande, koldt klima og dominerende afhængighed af havet og dets ressourcer. Disse særlige forhold har i en vis udstrækning givet anledning til etablering af særlige vilkår for deltagelse i det nordiske samarbejde. Det gælder f.eks. placering og fagområde for udvalgte fællesnordiske institutioner. De store afstande har i sig selv givet anledning til visse former for særskilt finansiel støtte til vestnordiske parters deltagelse i nordiske samarbejdsaktiviteter. Nordens samarbejde med nabolande og -områder i nordvest indgik i Vismandspanélets drøftelser 1999-2000 (Norden 2000 Öppet för Världens Vindar). Panélet, som blev nedsat af Samarbejdsministrene (MR-SAM), tog udgangspunkt i overordnede globaliseringstendenser og fokuserede bl.a. på havmiljøspørgsmål og dermed også på samarbejde med andre stater/områder ved og i Nordatlanten. Nordisk Ministerråds (NMR s) opfølgning af Vismandspanélets overvejelser blev udmøntet i 2001 i Ny Nordisk Dagsorden Del 2: Nya Strategiska Satsningar. Samarbejdsministrene gav udtryk for, at sam-
KAPITEL 6 UDGANGSPUNKT FOR REDEGØRELSEN 9 arbejdet i Vest-Norden må modsvare regionens særlige behov, og at fortsat koordinering med en bredere kreds af nordatlantiske kyststater er et aktuelt mål på områder af fælles interesse såsom bl.a. det nordatlantiske havmiljø, kulturudveksling samt handelsforbindelser. Det blev i den forbindelse vedtaget,»at Nordisk Ministerråd overvejer samarbejdsprojekter med Nordens vestlige nabolandes kystområder, inden for de fælles nordiske prioriteringer.«i efteråret 2002 drøftede Samarbejdsministrene igen Nordisk Ministerråds samarbejde i Vest-Norden. Udgangspunktet for drøftelsen var en fortsat opfattelse af, at der findes en fællesnordisk interesse i et styrket nordisk samarbejde i Vest-Norden, og at dette også kan være aktuelt i forhold til dets naboer. Det blev fremhævet, at en større politisk synlighed af samarbejdet vil være af værdi for det nordiske samarbejde som helhed. Det blev samtidig slået fast, at mulige løsninger ikke kunne bestå i etablering af nye, formaliserede samarbejdsstrukturer vedrørende Vest-Norden og heller ikke i etablering af særlige budgetprogrammer dedikerede for Vest-Norden. Endelig blev det betonet, at en styrket fokusering mod vest i Nordisk Ministerråds regi må koncentreres om nordisk samarbejde i Vest-Norden og nordisk samarbejde med Vest-Nordens naboer som et supplement til det eksisterende bilaterale samarbejde mellem nordiske lande og Vest-Nordens naboer. På denne baggrund besluttede MR-SAM at iværksætte en belysning af mulighederne for at øge den politiske relevans af den vestnordiske aktivitet i Nordisk Ministerråds regi. Som grundlag for arbejdet vedtog Samarbejdsministrene i oktober 2002 at nedsætte en fællesnordisk arbejdsgruppe med den opgave inden udgangen af juni 2003 at udarbejde en redegørelse til drøftelse blandt Samarbejdsministrene. (Se bilag med mandat.) Formålet med redegørelsen er at»belyse mulighederne for at øge den politiske relevans af den vestnordiske aktivitet i NMR-regi. Redegørelsen udarbejdes til brug for NSK/MR-SAM s fortsatte politiske drøftelser af problemstillingen og skal indeholde forslag til beslutning om iværksættelse af strategisk begrundede handlinger i samnordisk regi. Redegørelsen kan herudover indeholde overvejelser og forslag, som stilles til rådighed for enkelte lande/områder i Norden.«
10 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE Nordisk Råd har i sin rekommandation 16/2002 til Nordisk Ministerråd rejst temaet»vest-norden i det nordiske samarbejde«og anmodet om en kortlægning af aktuelle spørgsmål i denne forbindelse med henblik på at etablere et grundlag for dialog mellem NR og NMR om samarbejdets fremtidige indretning og prioritering. Arbejdsgruppen er af Samarbejdsministrene blevet anmodet om at inddrage rek. 16/2002 (Præsidiets betænkning ad. medlemsforslag om Ett handslag till Västnorden) i arbejdet, således at arbejdsgruppens redegørelse indeholder den ønskede kortlægning og udgør det ønskede underlag for dialog. 2.2 Nabopolitik af strategisk nordisk interesse Arbejdsgruppen giver udtryk for den nærmere forståelse af»samnordisk strategisk interesse«, at det overordnet drejer sig om udformning af initiativer til fastholdelse og udvikling af et godt naboforhold mellem Norden og dets vestlige naboer, samt samarbejde om spørgsmål af fællesinteresse mellem disse. I denne forbindelse tager arbejdsgruppen udgangspunkt i, at de pågående økonomiske og politiske globaliseringstendenser udgør et generelt og som hovedregel positivt vilkår for samarbejde. Konkret er især hav- og ressourceforvaltningen i Vest-Norden og øvrige dele af området omkring Nordatlanten af interesse for hele Norden, idet hensigtsmæssige politikker og gensidigt samarbejde på dette store område vil være til umiddelbar fordel for alle berørte parter. Bæredygtig udvikling vil være en indlysende overordnet ramme for udmøntning af samarbejdet. For at fremme samarbejdet både i bredde og faglig dybde vil udvidede samspil mellem myndigheder være af central betydning, gerne i form af stærke netværksdannelser. Det må også fremhæves, at netværk kan styrke samarbejdet i frivillig- og civilsamfundssammenhæng. Arbejdsgruppen er vel vidende om, at NMR på andre tidspunkter har udformet forskellige former for»nabopolitik«orienteret mod andre»verdenshjørner«, f.eks. en politik for samarbejde med nærområdet i øst og en politik for nordisk arktisk samarbejde. Aktu-
KAPITEL 6 UDGANGSPUNKT FOR REDEGØRELSEN 11 elt er bestræbelser i gang om formulering af en aktiv politik for nordisk samarbejde i tilknytning til det europæiske samarbejde i EU og i denne sammenhæng NMR s rolle som partner i relation til EU s»nordlige Dimension«. Det er nærliggende, at en nordisk politik for samarbejde med Vest-Nordens naboer har berøring også med EUsamarbejdet gennem EU:s Nordlige Dimension, et område som strækker sig i vest helt til Grønland. Dette understreges yderligere af den Nordlige Dimensions såkaldte»arktiske Vindue«, som betegner EU s indgang til arktisk politik. Under en anden synsvinkel er Norden også nabo til Nordamerika i første række Canadas østlige provinser. Blandt andre naboområder til Vest-Norden kan eksempelvis nævnes Nordirland, Irland samt de nordlige dele af de britiske øer. Nordisk Ministerråds budget for 2003, strategiske initiativer, giver blandt andet mulighed for overvejelse af fælles, prioriterede samarbejdsprojekter med Nordens vestlige nabolandes kystområder. Det samlede udgangspunkt indebærer, at det er en fællesnordisk interesse en såkaldt win-win-situation at tilstræbe en forbedret politisk relevans af det samarbejde, som findes eller som tilrettelægges i de kommende år i form af nordisk samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer. Dette kan primært ske ved, at de faglige sektorer i NMR prioriterer egne projekter, hvor samarbejdet med disse områder udbygges.
3. Redegørelsens fokus [12] Vestnordisk samarbejde kan dreje sig om internt samspil mellem vestnordiske lande/områder, eller samarbejde mellem Vest-Norden og dets naboområder eller mellem Norden og Nordens vestlige naboområder. Samarbejdet kan omfatte alene vestnordiske parter eller det kan omfatte fællesnordiske interesser og parter. Desuden findes et betydeligt bilateralt samarbejde mellem enkelte nordiske lande og lande/områder i Vest-Norden, respektive naboer til Vest- Norden. I det følgende uddybes synsvinklerne gennem fremhævelse af eksempler på forskellige samarbejdskonstellationer. Interessen i denne redegørelse rettes primært mod nordisk samarbejde i Vest- Norden samt Norden som samarbejdspartner til Vest-Nordens naboer. Men samtidig må arbejdsgruppen konstatere, at det i mange tilfælde vil virke kunstigt at skelne mellem samarbejde i og udenfor Vest-Norden. Det nordiske samarbejde i Vest-Norden bygger som hele det officielle nordiske samarbejde i øvrigt på Helsingforsaftalen samt en række andre centrale samarbejdsaftaler/overenskomster, som typisk uddyber eller supplerer Helsingforsaftalens bestemmelser om samarbejde inden for bestemte fagområder. Da denne redegørelse tager udgangspunkt i det traditionelle samarbejde i NMR-regi, fokuseres der på samarbejdsaktiviteter, der hører hjemme under nedenstående punkt 2.2. Som led i»vismandspanélets«arbejde 1999-2000 blev der udarbejdet en særskilt rapport med oversigt over en række internationale traktater/aftaler, som har særlig betydning vedrørende forebyggelse af havforurening hhv. beskyttelse af havets ressourcer. Disse aftaler har indlysende relevans som ramme og ofte som instrument for samarbejde, som har særlig aktualitet i Vest-Norden med dets afhængighed af marine ressourcer. At aftalerne også
KAPITEL 6 REDEGØRELSENS FOKUS 13 har betydning for beskyttelse af de indre nordiske farvande understreger den nordiske fællesinteresse. Hvad angår de nordiske landes deltagelse i det traktatlige samarbejde i EU henholdsvis i EØS stiller disse traktatforhold ikke det nordiske samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer anderledes, end enhver anden nordisk samarbejdsaktivitet. Ingen af de nævnte aftaler indebærer begrænsninger for yderligere samarbejde. Det må samtidig vurderes både unødvendigt og uhensigtsmæssigt at tilstræbe f.eks. et yderligere særligt fællesnordisk aftalegrundlag for nordisk samarbejde i Vest-Norden. Det nødvendige og tilstrækkelige formelle aftalegrundlag findes allerede for det samarbejde, som man på politisk niveau ønsker og beslutter. 3.1 Samarbejde uden for rammerne af Helsingforsaftalen 3.1.1 Regionalt, vestnordisk samarbejde Samarbejdet mellem vestnordiske lande/selvstyrende områder indbyrdes er udviklet over en længere årrække. På regeringsplan afholdes i princippet årlige møder mellem regeringslederne. På det parlamentariske plan er Vestnordisk Råd tyngdepunkt i det institutionaliserede samarbejde. Rådet kan forelægge rekommandationer for Islands regering, Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre og de berørte parlamentariske forsamlinger, der finansierer sekretariatsfunktionen, som er placeret i Island. Der foregår myndighedssamarbejde på adskillige områder i form af projektsamarbejde, netværkssamarbejde m.v. Regionalt myndighedssamarbejde findes bl.a. inden for råstof-/ressourceområdet (bl.a. vedr. regulering af offshore industrien) og inden for sundhedsområdet (bl.a. patientbehandlingsaftale: Grønland Island. Eller arktisk miljømedicin: Grønland, Færøerne og Danmark. Eller alkoholbehandling: Grønland Island). Turismesamarbejdet er organiseret i Vestnorden Tourist Board (VNTB) samt i to bilaterale samarbejdsaktiviteter:
14 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE Samarbejdet mellem Island og Grønland om turisme (SAMIK) og Samarbejdet mellem Island og Færøerne om turisme (FITUR). Begge bygger på formelle aftaler. Deres årlige hovedaktivitet er et kommercielt samarbejde Vestnorden Travel Mart. En treårig vestnordisk samarbejdsaftale vedrørende kultur, uddannelse og forskning, som udløb i 2002, er under fornyelse. En vestnordisk børnelitteraturpris blev første gang uddelt i 2002. En aftale om ordningens fortsættelse er under forhandling. 3.1.2 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter baseret på særskilt aftalegrundlag Vestnordenfonden er et institutionaliseret samarbejdsorgan, som yder lån og stiller bankmæssige garantier til små og mellemstore virksomheder, med udgangspunkt i en grundkapital tilført fra alle de nordiske lande, samt de selvstyrende områder Grønland og Færøerne. Fonden har sæde i Reykjavik. Stiftelsen og det finansielle grundlag er skabt på basis af en særskilt aftale mellem de nordiske regeringer (i lighed med f.eks. NIB), og fonden figurerer budgetmæssigt ikke som én af Nordisk Ministerråds institutioner. Ikke desto mindre bestemmer fondens vedtægter, at Nordisk Ministerråd beslutter vedrørende forøgelse af grundkapital, revision, vedtægtsændring hhv. nedlæggelse. Vestnordenfonden har de senere år bidraget til finansiering af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Se pkt. 2.2. Imidlertid kan det aktuelle meget lave internationale renteniveau vanskeliggøre en fortsættelse af dette finansielle bidrag. 3.1.3 Bi- henholdsvis multilateralt samarbejde, hvor Vest-Norden og dets nabolande/-områder indgår Vest-Nordens lande/selvstyrende områder samarbejder uden for Nordisk Ministerråds regi såvel enkeltvis som i fællesskab med lande eller områder, som er naboer til Vestnorden. Samarbejdet rækker fra gensidige ad hoc besøg på politisk niveau til mere systematisk fagligt eller myndighedsbaseret samarbejde. Eksempler herpå er Grønlands aftale om samarbejde med det selvstyrende område
KAPITEL 6 REDEGØRELSENS FOKUS 15 Nunavut i det nordøstlige Canada samt Islands aftaler om samarbejde med Canada, herunder om samproduktion af lyd- og billedværker samt aftale om social sikkerhed. Andre eksempler på formelt samarbejde findes i NAMMCO vedrørende hval- og sælfangst (North Atlantic Marine Mammal Commission med sekretariat i Tromsø), i programmet Northern Periphery (EU-finansieret for så vidt angår EU-medlemmer), inden for rammerne af EU s Nordlige Dimension (ND) hhv. i Arktisk Råd (AC) og i Barentsrådet (BEAC). I Arktisk Råd og Barentsrådet er Grønland og Færøerne en del af Kongeriget Danmarks delegation. 3.2 Samarbejde inden for rammerne af Helsingforsaftalen 3.2.1 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter i Vest-Norden En del samarbejdsaktiviteter finder sted i Vest-Norden inden for regi af Nordisk Ministerråd og dermed inden for rammerne af Helsingforsaftalen. Det drejer sig f.eks. om de nordiske kulturhuse, Vulkanologisk Institut, forskning vedrørende oceanklima hhv. Arktis, samt andre aktiviteter inden for de forskellige fagsektorer, men dedikeret Vest-Norden. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) med sekretariat i Torshavn er eksempel på et institutionaliseret vestnordisk regionalt samarbejde finansieret af Nordisk Ministerråd (regionalministrene). NORA er ét af i alt 8 nordiske grænseregionale samarbejdsorganer. Målsætningen er at skabe netværk/partnerskaber og at understøtte især erhvervsrettede innovationsprocesser bl.a. gennem finansiel projektstøtte. (Se bilag). 3.2.2 Fællesnordiske samarbejdsaktiviteter, som berører Vest-Nordens nabolande/-områder De nordiske lande har i deres samarbejde inden for rammerne af Nordisk Ministerråd set en fælles interesse i at finansiere helt eller delvis og gennemføre samnordiske aktiviteter i Vest-Nordens
16 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE nabolande/-områder eller med deltagelse fra disse tilgrænsende områder. Kulturprogrammet Network North er et eksempel på et nordisk kulturprogram, som over en to-årig periode har indebåret alsidig aktivitet i en lang række byer i Irland, England, Nordirland, Skotland samt Vest-Norden og det øvrige Norden. Vikings The North Atlantic Saga er et andet kulturprogram, som i årene 2000-2003 har tyngdepunkt i Vest-Norden, USA og Canada. Udstillingen Hunters of the North føjer sig ligeledes ind. Der er gennemført gentagne konferencer om det nordatlantiske havmiljø, i samarbejde mellem værtslandet og Nordisk Ministerråd. Konferencerne har fundet sted i de seneste år i hhv. Reykjavik og Torshavn og en ny forestår på Shetlandsøerne primo oktober 2003 med deltagelse fra både de nordiske lande og andre lande omkring Nordatlanten. Regionalsektoren har over en 10-årig periode haft samarbejde med Skotland på et dedikeret finansielt grundlag, hvilket har dannet baggrund for etableringen af Interreg-Programmet Northern Periphery Programme, der er et konkret redskab for Vest- Norden/Nordatlanten. Interreg-samarbejdet har deltagelse af 4 nordiske lande (Danmark undtaget) og 2 selvstyrende områder (Åland undtaget). Det nordisk-skotske regionalsamarbejde bygger på en»action Plan«for 2001-2005. I efteråret 2003 afvikler regionalsektoren en nordisk-skotsk konference i Sverige, hvilket senere følges af en tilsvarende i Skotland. I efteråret 2002 afholdt Nordisk Ministerråd en konference i Edinburgh om»co-operation in the West-Nordic Sphere«med deltagelse af flere nordiske og skotske ministre, parlamentarikere og embedsmænd, hvor erfaringer med det officielle nordiske samarbejde var i fokus. Som led i opfølgningen af konferencen besluttede MR-SAM i sit møde i december 2002, at en delegation af skotske embedsmænd skulle inviteres til Nordisk Ministerråds Sekretariat, således at parterne i fællesskab kan afklare, om der er grundlag for et nærmere samarbejde inden for ét eller flere fagområder. Mødet fandt sted i maj 2003.
4. Politiske indsatsområder i Vest-Norden og med naboer til Vest-Norden Når der allerede i de igangværende fællesnordiske samarbejdsaktiviteter indgår en del aktiviteter, som er specielt dedikerede for Vest-Norden, må dette ses som udtryk for, at ikke alene de vestnordiske lande/områder er interesserede heri, men at de øvrige nordiske lande ser en grundlæggende egeninteresse i disse særlige indsatser. Forslag eller overvejelser om, hvorledes nordisk samarbejde i Vest-Norden respektive med Nordens vestlige naboer kan eksponeres og politisk tydeliggøres, må i almindelighed hvile på et grundlag, der sikrer, at de nordiske lande som helhed står bag indsatsen og aktivt prioriterer denne, jfr. også andet grænseregionalt samarbejde i Norden. 4.1 Kortlægning af indsatsområder for nordisk samarbejde i Vest-Norden I det følgende peges på en række nuværende eller mulige politiske indsatsområder, som kan videreføres eller tages op som led i de kommende års nordiske politiske samarbejde i relevante fora vedrørende Vest-Norden med sigte på alt i alt at fremme en bæredygtig udvikling i overensstemmelse med den fællesnordiske strategi Bæredygtig Udvikling En ny kurs for Norden samt Rio-deklarationens principper og Agenda 21 miljømæssigt, samfundsøkonomisk som socialt. Afsnittet stilles som idékatalog og inspiration til rådighed for de forskellige fagministerråd i deres overvejelser og opgavepriori- [17]
18 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE teringer. Alle de nævnte temaer anses for relevante og egnede som centrale elementer i fællesnordiske samarbejdsaktiviteter i Vest-Norden. Temaerne fremstår også som relevante for samarbejde alene mellem vestnordiske parter. 4.1.1 Naturressourcer Havmiljø: Politik og forskning. Det er nærliggende, at mennesker og virksomheder, som bor ved havet og som udnytter samme havs ressourcer, er forpligtede til og har interesse i at følge med i havets tilstand og tendensielle udvikling. De politiske myndigheder må som de første erklære sig villige til at tage ansvar for at være havmiljøets vogtere. Ressourcer: Anvendelse og politik. De, der anvender ressourcer fra havet bør uafbrudt søge at informere og koordinere, søge at finde fælles værdier, overensstemmende politik og metoder, således at de berørte parter taler om det samme i samme terminologi. Det er ikke tilstrækkeligt at have teknisk samarbejde om så vigtige spørgsmål. Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse. Bæredygtig udnyttelse af havressourcer levende som ikke levende og havmiljøbeskyttelse, affaldshåndtering og bæredygtig energiproduktion, samarbejde mellem nationalparkerne i området. 4.1.2 Forskning Klimaforskning; Et klimaforskningsprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd er i gang og planlægges afsluttet i 2005. De hidtil opnåede resultater antyder, at forskningen bør fortsætte med evt. nye aktører. Den nordiske nytte vurderes at være tydelig. Forskning; omkring Nordatlantens ressourcer og havmiljø; Der henvises til Torshavn Declaration on Cooperation on the Protection of the Sea and the Sustainable Use of Living Marine Resources in the North Atlantic, 22. June 2000. Arktisk forskning; som spidsforskningsområde vedrørende arktiske forhold, bl.a. havmiljø. Retningslinjer for et sådant initiativ kan
KAPITEL 6 POLITISKE INDSATSOMRÅDER 19 formuleres som led i det pågående arbejde med at etablere en ny NMR-forskningsstrategi (igangværende udarbejdelse af en F&U-»hvidbog«). 4.1.3 Uddannelse Fjernundervisning; De tyndt befolkede områder i Nordens vestlige del er meget velegnede til en fortsat foregangspræget udvikling af optimale løsninger med dette formål. University of the Arctic er et godt eksempel herpå, hvor over 40 universiteter i Canada, Finland, Rusland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland, USA og Færøerne deltager i at danne en virtuel skole på akademisk plan. Uddannelsessamarbejde; Især for videregående og lange uddannelser (akademisk niveau) er Vestnordens eget ressource- og befolkningsunderlag i mange tilfælde utilstrækkeligt til at sikre et bredspektret fagligt udbud. Dette kan kompenseres gennem et udvidet akademisk samarbejde mellem universiteter og højskoler. North Atlantic Island Programme initieredes af universitetet på Prince Edward Island i 1992 og involverer akademikere fra Island, Færøerne, Grønland, Åland samt fra Prince Edward Island, Newfoundland, Isle of Man, Isle of Skye og Cape Breton. Dette er et eksempel på samarbejde, som kunne udbygges. Sprogsamarbejde; En fælles satsning på at tilvejebringe ordbøger og elektroniske sprogdatabaser bør prioriteres for at fremme verbal kommunikation i Vest-Norden og mellem Vest-Norden og det øvrige Norden. Dette kan også understøtte den nordiske sprogkonvention. Uddannelsesmobilitet; En ensartet og forøget mobilitetsmulighed er ønskelig set ud fra de selvstyrende områders interesse. Arbejdsgruppen noterer sig, at et grundlag for vurdering er fremlagt af undervisningsministrene (MR-U) for Samarbejdsministrene (MR- SAM) vedrørende støtte til mobilitet inden for rigsfællesskaber i Norden. Endvidere at der fra årsskiftet 2003/04 på grundskoleog ungdomsuddannelsesområdet nyetableres en mobilitetsordning (Nordplus Junior), hvor udveksling til og fra Vest-Norden har særlig prioritet.
20 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE 4.1.4 Sundhed Sundhed: Telemedicin; Vest-Norden, Kyst-Norge og naboerne i vest er et velegnet udviklingsområde i»fuld skala«for optimal anvendelse af disse teknologier. NMR har støttet oprettelsen af Nordisk Telemedicinsk Selskab, som har udgangspunkt i vestnordisk samarbejde. Endvidere er Nordisk Ministerråd engageret i fornyelse af helseplan for Barentsregionen og i Partnership on Public Health and Social Wellbeing inden for rammerne af EU s Nordlige Dimension. Aktuelt er rapportering om sundhedstilstand i det circumpolære område et prioriteret felt. Kontrol med næringsmidler; Det Vestnordiske Forum for næringsmiddeltilsyn kan forstærke både en samordning af kvalitetskrav og bidrage til at effektivisere selve tilsynsarbejdet med næringsmidler i Vest-Norden. Sygehussamarbejde; Den relativt fåtallige og spredte befolkning i visse områder i Vestnorden udgør ofte et utilstrækkeligt grundlag for rationel sygehusdrift med høj specialisering. Et udvidet sygehussamarbejde vil muligvis kunne kompensere disse svagheder, såfremt det økonomisk kan konkurrere med andre løsninger 4.1.5 Næring, transport, turisme, kommunikation, arbejdsmarked Periferiernes logistik, transport og kommunikation; De specielle forhold som gælder for at flytte personer og/eller gods i disse områder kan begrunde nærmere samarbejde omkring logistik. Flyforbindelser til omverdenen og skibstrafik for transport af varer og tjenester er overordentlig vigtig for både den private og den offentlige sektor hhv. frivilligsektoren i Vestnorden, såvel som for sammenhængen mellem Vestnorden og Norden i øvrigt. Elektronisk kommunikation IKT må betragtes som et højt prioriteret samarbejdstema. Især i en tyndt befolket region med store afstande synes selve teknologien/værktøjerne at kunne spille en afgørende rolle i netværksopbygning og kompetenceudvikling.
KAPITEL 6 POLITISKE INDSATSOMRÅDER 21 Turisme, kultur-turisme hhv. øko-turisme; Samarbejde forstærkes vedrørende turisme og der må sikres samordning mellem flere igangværende projekter, herunder med EU-projekt om»sustainable tourism in the Northern Periphery«. Også MR-Næring har iværksat arbejdet med en»strategi for arktisk bæredygtig turisme«. Dette supplerer et forberedende arbejde, som er udført af miljøsektoren. Eftersøgnings- og redningstjeneste i Nordatlanten videreføres som prioriteret samarbejdsfelt. Byggeteknik under arktiske forhold; særlige geo-klimatiske udfordringer skaber til stadighed ny viden i det arktiske byggeri. Denne viden og praktiske erfaring bør udnyttes optimalt, dels transformeres til beslægtede byggeopgaver andre steder, dels udtømmes for relevans i relation til byggeri under mere moderate klimatiske betingelser. Der pågår bl.a. en erfarings- og vidensopsamling i Grønland, Sisimiut, under medvirken af Danmarks Tekniske Universitet. Arbejdsmarkedet i yderområder; Arbejdsmarkedssektoren arbejder med problemstillinger om opkvalificering og matchning af arbejdskraft i yderområder. Der tages udgangspunkt i Grønland, med en vestnordisk referencegruppe. Island er på vej med et projekt om dette. 4.1.6 Konsument-/forbrugerbeskyttelse Konsumentsamarbejdet prioriteres af NMR ved at»støtte og styrke organisering og finansiering af udviklingen af forbrugerpolitikken i Vest-Norden«(Handlingsplan). Nordisk Ministerråd har i 2002 bevilget støtte til etableringen af en forbrugerorganisation på Færøerne og i 2003 støttes samarbejdet mellem vestnordiske konsumentorganisationer i et projekt om prisdannelse på importerede varer til øerne i Vest-Norden, samt beskrivelse af forbrugerorganisering og -regulering i de vestnordiske regioner sammenlignet med de øvrige nordiske lande.
22 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE 4.1.7 Kultur Kunst- og kulturområdet; f.eks. i fortsættelse af projekterne Network North hhv. Vikings The North Atlantic Saga eller Hunters of the North Fangstkultur i Norden. Men også andre tilgange kan prioriteres, f.eks. kystkultur. Kulturen og de naturgivne forudsætninger i Vest-Norden og i naboområderne er i mange tilfælde ligeartede og sammenlignelige. Oprindelige folk; samarbejde med og til støtte for oprindelige folks kultur og livsvilkår i Vest-Norden og på tværs af grænser, f.eks. inuitsamarbejde, bør tillægges særlig opmærksomhed. Bæredygtig turisme kan i visse tilfælde være med til at stabilisere grundlaget for oprindelige folks kultur m.v., idet der herved skabes et indkomstgrundlag, der gør det muligt at opretholde en spredt bosætning af landet. Idrætsområderne hører blandt de folkeligt mest udbredte aktiviteter, som gennem sin kombination af grundelementer af samvær, konkurrence, at være aktiv hhv. iagttager appellerer til også grænseoverskridende samspil. Det er besluttet inden for kultursektoren at vurdere en igangværende støtteordning for idrætssamarbejde mellem de vestnordiske lande. 4.1.8 Netværkssamarbejde Netværkssamarbejde baseret på IKT bør overvejes inden for alle samarbejdsområder, såvel pågående som potentielle aktiviteter, jfr. også tema 5 ovenfor. Ligestilling/gender mainstreaming; der henvises bl.a. til konferencen»taking Wing«, efteråret 2002, arrangeret af Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd i samarbejde. Good governance best practice; samarbejde mellem kommuner, regionalt samarbejde mellem tyndt befolkede samfund, netværk snarere end formelt samarbejde. Der henvises til den tidligere nævnte konference i Edinburgh i november 2002 og opfølgningen af denne.
KAPITEL 6 POLITISKE INDSATSOMRÅDER 23 4.2 Kortlægning af indsatsområder for nordisk samarbejde med Vest-Nordens naboer Flere af de 8 temaer nævnt oven for i afsnit 3.1 placerer sig desuden som relevante for et nordisk samarbejde med Vest-Nordens naboer, bl.a. fordi temaerne har grænseoverskridende karakter. Det gælder eksempelvis alle forhold omkring havmiljø og havressourcer, den hertil relaterede forskning samt højere uddannelse, kultur, telemedicin, transport og redningstjeneste i regionalt perspektiv. Samarbejdsministrene vedtog på møde den 16. december 2002 at anvende Nordisk Ministerråd væsentlig mere aktivt som aktør i samarbejdet med andre regionale internationale samarbejdsorganisationer som Østersørådet, Barentsrådet, Arktisk Råd samt EU. Samarbejdsministrene tiltrådte i alt 7 forslag, som nu er under opfølgning. Et af tiltagene går ud på, at der udvikles en strategi for NMR s bidrag til udviklingen af EU s»nordlige Dimension«, herunder det»arktiske Vindue«, og at dette prioriteres højt politisk i sammenhæng med NMR s nærområdestrategi henholdsvis arktiske samarbejdsstrategi og i det hele taget i forhold til EU-samarbejdet. Samtidig vil fagministerrådene blive understøttet af NMR-sekretariatet i erfaringsudveksling mellem fagsektorerne om, hvorledes EU-samarbejdet på ministermøde-niveau bedst forberedes og struktureres, under hensyn til den enkelte sektors særpræg. I begyndelsen af marts 2003 har NMR på baggrund af invitation fra EU-Kommissionen afgivet bidrag til Kommissionen vedrørende Nordisk Ministerråds rolle i gennemførelsen af den nye Handlingsplan for den Nordlige Dimension, 2004-2006 (NDAP). Det anføres overfor Kommissionen, at NMR har mulighed for og ønsker aktivt at bidrage substantielt inden for en lang række fagområder, herunder»økonomi & infrastruktur«,»uddannelse & forskning«,»bæredygtighed & ressourcer«,»grænseregionalt samarbejde & udvikling«,»arbejdsmarked & integration«samt som nyt område inden for den Nordlige Dimension»kultursamarbejde«. I relation til det arktiske område peges særligt på indsats til støtte
24 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE for en bæredygtig udvikling, både økonomisk og naturressourcemæssigt, samt en udvikling af de menneskelige ressourcer via uddannelse og offensiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
5. Arbejdsgruppens anbefalinger På baggrund af kortlægningen af væsentlige temaer for fortsat eller styrket nordisk samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer er det arbejdsgruppens vurdering, at de neden for anførte forslag kan bidrage konkret til øget nordisk nytte med særlig vægt på en tydelig politisk relevans af de foreslåede aktiviteter. Arbejdsgruppen anbefaler at forslagene løftes frem til forelæggelse for Samarbejdsministrene (MR-SAM). De finansielle konsekvenser forbundet med forslagene forudsættes behandlet i hvert enkelt tilfælde. 5.1 Havmiljø og -ressourcer Vest-Norden og Vest-Nordens naboer er alle afhængige af Nordatlanten, som i høj grad også har strategisk betydning for øvrige nordiske lande. Havets muligheder og problemer kalder uden videre på grænseoverskridende, tværsektorielt samarbejde for at sikre en bæredygtig udvikling. Det foreslås, at det nødvendige helhedsgreb om det atlantiske havmiljø og ressourcegrundlag sikres gennem tilbagevendende nordatlantiske havkonferencer, i fortsættelse af tidligere. Der forestår en planlagt konference på Shetland i oktober 2003. Arktisk spidsforskning bør kunne levere et stadig sikrere vidensgrundlag. Det bør løbende vurderes om det eksisterende traktatgrundlag er hensigtsmæssigt som løftestang for samarbejde om Nordatlantens miljø og ressourcer. Endvidere foreslås en vurdering af grundlaget for en mere éntydig forankring af samarbejdet, med bred international deltagelse. [25]
26 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE 5.2 Fly- og anden transport i Vest-Norden Transportinfrastrukturen er afgørende for både producerende erhverv, turisme og personsamkvem i Vest-Norden og for sammenhæng mellem Vest-Norden og Norden i øvrigt. Fåtallig befolkning og store afstande hindrer imidlertid ofte lønsomhed i driften af trafikforbindelser. Nordisk Råd har stillet spørgsmål til Nordisk Ministerråd om støtte til oprettelsen af en vestnordisk flyrute mellem Færøerne, Island og Grønland. For det første findes visse regionale forbindelser. For det andet ligger det klart uden for Nordisk Ministerråds muligheder at overveje en kapitalindsats i en sådan sammenhæng. Samtidig forekommer det heller ikke hensigtsmæssigt kun at se på en enkelt flyrute, som skal indgå i et samspil med den øvrige flytrafik i området. Derimod foreslår arbejdsgruppen, at mulighederne undersøges for at der på uafhængigt fagligt grundlag gennemføres en samlet, overordnet trafik- og infrastrukturanalyse for både fly- og skibstrafikken mellem landene i Vest-Norden og med lande udenfor Vest-Norden. Hensigten bør være at skabe et overgribende vurderingsgrundlag, som kan supplere f.eks. de europæiske planer i»transeuropean Network«og tilstilles de centrale beslutningstagere, dvs. landenes trafikansvarlige politikere. 5.3 Vestnordenfonden Vestnordenfondens nuværende funktion udfylder et erhvervsmæssigt behov. Denne funktion må videreføres. Forudsætningerne for at fonden kan åbnes for inddragelse af en bredere kreds af deltagende parter blandt Vest-Nordens naboer bør undersøges nærmere. Det forudsættes, at en udvidelse af fondens konstituerende deltagerkreds baseres på deltagernes egen medfinansiering. En sådan udvidelse bør tilstræbes aktivt med det formål at skabe et bredere samarbejde om fondens virksomhed og dermed konsolidere dens muligheder som erhvervsfinansiel aktør. I denne forbindelse
KAPITEL 6 ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER 27 foreslås, at hensigtsmæssigheden af et nærmere samarbejde mellem Vestnordenfonden og Nordisk Investeringsbank belyses. 5.4 Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) Der er behov for en stærkere koordinerende indsats omkring samarbejdet i regionen. NORA s rolle som grænseregionalt, vestnordisk samarbejdsorgan med vægt på at skabe netværk/partnerskaber og at understøtte især erhvervsrettede innovationsprocesser gennem finansiel projektstøtte kan overvejes styrket og delvis udvidet således, at NORA i højere grad kan fungere som generelt koordinerende aktør for samarbejdet i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer, i lighed med andre grænseregionale samarbejdsorganer i Nordisk Ministerråds regi. I denne forbindelse kan også ses en funktion som mødeplads for strategiske drøftelser i Nordatlanten. Til støtte for sådanne funktionsændringer rekommanderes, at naboer til Vest-Norden inviteres med i NORA som egentlige medlemmer, også for at konsolidere aktivitetens finansielle grundlag. NORA s funktionsfelt skal ikke omfatte kultursamarbejde i snævrere forstand, jfr. nedenfor. 5.5 Nordens Huse i Torshavn og Reykjavik og Nordens Institut i Grønland (N.A.P.A.) Der er behov for en stærkere koordinerende indsats omkring kultursamarbejdet i regionen. Netværkssamarbejdet mellem Nordenhusene er relativt velfunderet, men foreslås udbygget således, at husene på kulturområdet kan påtage sig en generelt dækkende og aktivt koordinerende rolle. Forslaget tilsigter, at husene inden for deres felt påtager sig en rolle svarende til den for NORA oven for beskrevne. Under ét ses de to koordinatorer som komplementære. Arbejdsgruppen har i denne forbindelse med interesse noteret sig, at samarbejde med Canadas østligste provinser indgår i N.A.P.A.- instituttets nye strategi. Der er således her et konkret eksempel på
28 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE en nordisk institution, der har taget initiativ til et nabosamarbejde i de kommende år. 5.6 Netværk og partnerskaber mellem frivilligorganisationer i Vest-Norden Netværk og partnerskaber kan spille en vigtig rolle, f.eks. inden for kultur, herunder frivilligsektoren, børns og unges muligheder for samvær, udveksling m.v. Aktive relationer til frivilligsektoren hos Vest-Nordens naboer kan ligeledes bidrage til udviklingen af værdifællesskab i regionen som helhed. Med støtte fra myndigheder og erhvervsliv driver f.eks. Foreningen Norden i Island i samarbejde med Canada Iceland Foundation det såkaldte Snorri-projekt, som er et udvekslings-program for unge. Samspil med myndigheder om evt. ressourcestøtte (lokaler, faciliteter etc.) har ofte afgørende betydning.
6. Nordens forhold til naboer mod sydvest og vest I rapportens foregående afsnit er der peget på en række områder, hvor regionalt samarbejde i Vest-Norden og fællesnordisk samarbejde mellem Vest-Norden og det øvrige Norden kan udbygges, såfremt man fra politisk hold ønsker at prioriterer dette. I praksis er mange af de problemstillinger, der er nævnt, af grænseoverskridende karakter, eller også er der tale om spørgsmål, der af andre grunde er fælles, f.eks. de små samfunds særlige problemer med at følge med i den økonomiske udvikling. Som oven for anført har arbejdsgruppen noteret sig, at Nordisk Ministerråd har etableret forskellige former for samarbejde i forhold til områder, der ligger både nord, øst og syd for de nordiske lande. Den konkrete nabopolitik er af forskellig karakter de forskellige steder, fordi naboerne er forskellige. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tiden er inde til at konkretisere samarbejde med Vest-Nordens naboområder. Arbejdsgruppen tilslutter sig hermed den politiske tilkendegivelse og prioritering, som bl.a. kom til udtryk i Ny Nordisk Dagsorden Nya Strategiska Satsningar, jfr. også afsnit 1 om baggrund for redegørelsen. Det er endvidere arbejdsgruppens anbefaling, at det konkrete indhold af denne nabopolitik skal udvikles over tid gennem konkrete projekter og samarbejdsrelationer og det er samarbejdsministrene, de enkelte fagministerråd eller nordiske institutioner, der har ansvaret for, at denne udvikling sker i overensstemmelse med den politik og de fællesnordiske prioriteringer, der er lagt på de forskellige sektorfaglige områder. Denne decentraliserede beslutningsstruktur betyder, at det bliver muligt at handle med den fleksibilitet, der er påkrævet, for at man kan imødekomme nye samarbejdspartneres legitime interesser i den fremtidige samarbejdsrelation. [29]
30 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE Overordnet kan det anses for hensigtsmæssigt med passende mellemrum at teste den gensidige interesse i former for samarbejde mellem Norden og Vest-Nordens naboer. Det er op til Samarbejdsministrene og de enkelte ministerråd indenfor deres område selv at vurdere, hvad der for dem og deres potentielle samarbejdspartnere vil være den bedste fremgangsmåde i denne henseende. Arbejdsgruppen foreslår, at Samarbejdsministrene senest efter 4 år iværksætter en opfølgende overordnet vurdering af udviklingen i det nordiske samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer. Maj 2003
Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Mandat for arbejdsgruppen vedrørende Vest-Norden i det nordiske samarbejde Oversigt over baggrundsmateriale; kildemateriale Beskrivelser af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) Beskrivelse af Vestnordenfonden [31]
Bilag 1 Mandat for arbejdsgruppen vedrørende Vest-Norden i det nordiske samarbejde Godkendt af MR-SAM NSK/MR-SAM 58/2002 (Rev. 2) oktober 2002 J.nr. 111891400201 08.10.2002 nr/ Baggrund Under samarbejdsministrenes møde den 21. august 2002 drøftedes Vest-Norden i det nordiske samarbejde (Dok. NSK/MR-SAM 58/2002 med bilagsnotat af 18.02.2002 Vest-Norden i det nordiske samarbejde en oversigt, samt GS-oplæg af 16.08.2002 OH) og GS blev med udgangspunkt i drøftelsen anmodet om at fremlægge et forslag til mandat for en redegørelse, der skal fremlægges til drøftelse blandt samarbejdsministrene. Formål Redegørelsen har til formål at belyse mulighederne for at øge den politiske relevans af den vestnordiske aktivitet i NMR-regi. Redegørelsen udarbejdes til brug for NSK/MR-SAM s fortsatte politiske drøftelse af problemstillingen og skal indeholde forslag til beslutning om iværksættelse af strategisk begrundede handlinger i samnordisk regi. Redegørelsen kan herudover indeholde overvejelser og forslag, som stilles til rådighed for enkelte lande/områder i Norden. Forudsætninger Det forudsættes, at redegørelsen sondrer mellem forskellige synsvinkler og samarbejdsflader: [32] Nordiske samarbejde i Vestnorden inden for rammerne af Helsingforsaftalen
KAPITEL 6 BILAG 1 33 Nordisk Ministerråds samarbejde med Nordens vestlige naboområder Særskilt, regionalt vestnordisk samarbejde, f.eks. gennem Vestnordisk Råd Særskilt vestnordisk samarbejde med naboområder til Vestnorden Ligeledes forudsættes, at redegørelsen ikke tager sigte på etablering af nye, formaliserede samarbejdsstrukturer eller på forberedelse af budgetprogrammer dedikerede for Vest-Norden. Opgaver Redegørelsen skal bl.a. inddrage følgende forhold: Det nuværende regionale, vest-nordiske samarbejdes omfang og politiske forankring Den hidtidige fællesnordiske indsats og politik vedrørende Vest-Norden og dets naboområder Officielle synspunkter om karakteren af den forudsatte underfokusering af Vest-Norden Identifikation af mulige fællesnordiske strategiske interesser i relation til Vest-Norden, herunder Identifikation af sagsområder, hvor Norden har strategisk interesse i fælles samarbejde med Nordens vestlige naboområder (fx Skotland, Orkney, Shetland, N. Foundland, NØ-Cananda) Mulig opprioritering af nordisk indsats i opfølgning af EU s»nordlige Dimension«og inden for denne i opfølgningen af det»arktiske vindue«muligheder for flere vestnordiske NMR-projekter eller andre handlinger, som er af politisk vigtighed Frivilligsektorens rolle i denne forbindelse Traktater eller lignende aftalers betydning som grundlag for samarbejde vedr. Vest-Norden Risici for marginalisering af Vest-Norden gennem dedikeret hhv. manglende nordisk indsats
34 VESTNORDEN I DET NORDISKE SAMARBEJDE REDEGØRELSE Risici for fragmentering af det nordiske samarbejde gennem»intern regionalisering«herudover kan andre forhold af relevans for redegørelsens formål inddrages efter behov. Til støtte for opgaveløsningen skal der i videst mulig omfang gøres brug af allerede foreliggende materiale, data og undersøgelser, som anses for relevante. Organisation Til løsning af opgaven nedsættes en arbejdsgruppe på embedsmandsplan bestående af en repræsentant fra hver af de nordiske lande og selvstyrende områder: For Danmark: For Finland: For Island: For Norge: For Sverige: For Grønland: For Færøerne: For Åland: Naomi Pagh Abudi, fuldmægtig/asif Parbst Amin, fuldmægtig Ingmar Ström, ambassadråd Ragnheidur Hardardottir, sakkunnig Fridtjov Clemet, ekspedisjonssjef (formand) Ann Årefeldt, kansliråd Jørgen S. Søndergaard, seniorkonsulent Niels á Velbastad, fuldmægtig Afstår fra repræsentation Arbejdsgruppens formandsskab varetages af Norge (NMR-formandskab 2002) i hele gruppens funktionsperiode. Sekretariatsfunktionen varetages af Nordisk Ministerråds Sekretariat. Ressourcer Landene og de selvstyrende områder afholder selv alle omkostninger forbundet med deltagelse i arbejdsgruppen, herunder tilvejebringelse af eventuelle nationale data etc., rejser og ophold, kommunikation m.v. Tidsplan Arbejdet iværksættes snarest og afsluttes senest i juni 2003 med afgivelse af redegørelse til NSK/MR-SAM.
Bilag 2 Oversigt over baggrundsmateriale; kildemateriale 1. Mandat for redegørelse om Vest-Norden, (MR-SAM/NSK 58/2002, Rev. 2), godkendt af Samarbejdsministrene den 30. oktober 2002 i Helsingfors. (Se bilag 1 ovenfor.) 2. Nordisk Ministerråds Planer og Budsjett 2003. 3. Vest-Norden i det nordiske samarbejde en oversigt, 22.01.2002 (Rev. 18.02.2002), Nordisk Ministerråds Sekretariat. 4. Nordisk Råds rekommandation nr. 16/2002 vedrørende Vestnorden, vedtaget af Nordisk Råd 31. oktober 2002. 5. Nordisk Råds betænkning og medlemsforslag»håndslag til Vestnorden«, A 1275/præsidiet. 6. Vestnorden fremtid Forslag til tiltak for styrking av det vestnordiske samarbeidet, Rapport fra en arbeidsgruppe nedsatt av Nordisk Ministerråd, København den 27.11.1991. 7. Västnorden i Norden och Europa gemensamma frågeställningar och møjligheter till samarbete, Notat från Workshop, 15. juni 2002 på Hotel Hafnia, Torshavn, Færøerne, af Holmfridur Bjarnadottir, Nordregio. 8. Report on the Nordic Seminar on Cooperation in the North Atlantic Area, Nordens Hus, Reykjavik, December 6 and 7, 1999. 9. Vismandspanélet, Bilagehäfte: Norden 2000 Öppet för Världens Vindar, oktober 2000, Nordisk Ministerråd. 10. West Norden and its neighbours, Nordregio, Stockholm, maj 2003. Denne faktuelle redegørelse er udarbejdet af Nordregio efter bestilling fra arbejdsgruppen. Der angives oplysninger om i alt 16 lande/ områder i og omkring Vest-Norden i West Norden and its neighbours, maj 2003. Arbejdsgruppen bemærker, at det beskrevne geografiske område er pragmatisk afgrænset og ikke betegner en særskilt definitorisk bestemmelse af Vest-Norden og dets naboer. [35]
Bilag 3 Beskrivelser af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) Tórshavn 2. april 2003 Det formelle aftalegrundlag, konstituerende parter NORA er et projektsamarbejde under Nordisk Ministerråd, regionalministrene. Samarbejdets aktivitet baserer sig på en beslutning i Nordisk Ministerråd. i 1995 og påbegyndtes 1. januar 1996. Til styring af samarbejdet nedsættes en komité, hvortil de fire lande, Færøerne, Grønland, Island og Norges regeringer udpeger op til 3 repræsentanter hver til komitéen. Vedtægter el. lign. virksomhedsregulering Ministerrådet godkender vedtægterne, og der aflægges årlig rapportering til Nordisk Embedsmandskomité, Formålsbeskrivelse; målgrupper, operationsområde NORAs vision er at blive et ledende netværk for fremme af udviklings- og innovationsprocesser i regionen. Målgruppen er primært erhvervsvirksomheder, og NORAs opgave er at skabe og styrke forbindelser mellem virksomheder og til udviklingsmiljøer, samt at medvirke til udviklingen af erhvervslivets rammevilkår. Forbindelser, der bidrager til, at virksomheder og udviklingsmiljøer i højere grad drager nytte af de ressourcer, der findes i regionen som helhed. Ansøgere kan dog også være myndigheder og privatpersoner. NORA komitéen fastlægger årlige fokus-områder inden for strategiplanen [36] Typiske projekter eller aktivitet NORA skal til dette arbejde anvende og udvikle det net netværk og den kompetence, der er i komitéen, sekretariaterne og de tilknyttede nationale miljøer. Virkemidlerne vil være både at
KAPITEL 6 BILAG 3 37 bidrage til at opbygge netværker, udvikle samarbejder, gennemføre analyser og egentlige samarbejdsprojekter. Projektfeltet er bredt kontaktrejser, projektudvikling, forprojekter, egentlige hovedprojekter, seminarer, konferencer, analyser m.m. Der ydes maximalt støtte i op til tre år og maximalt 500.000 DKK årligt. Økonomi/ finansielle ressourcer Nordisk Ministerråd yder en årlig bevilling fra regionalsektoren. Den er for året 2003 på 4,365 mio. DKK. Hertil kommer en årlig andel på op til 1,5 mio. DKK fra Vestnordenfonden ud af dennes regnskabsoverskud. Der anvendes 4-4,5 mio. DKK årligt til projektstøtte. Der ydes maximalt 50 % af projektets totalomkostninger Andre ressourcer Kontorfaciliteter stilles til rådighed fra Færøernes Landsstyre, og de øvrige lande stiller kontaktpersoner til rådighed. Sekretariatsomfang og placering Sekretariatet er placeret i Færøerne, hvor Landsstyret stiller kontorfaciliteter til rådighed. Her er ansat to personer samt en projektansat. De tre øvrige lande stiller en kontaktperson til rådighed, i Norge en i Landsdelsudvalget for Nordnorge og en i fylkesamarbejdet for Vest- og Sydnorge, SAVOS. I Grønland efter aftale med Vestnordenfonden i dennes sekretariat. Andre grundlæggende karakteristika, herunder samarbejde med andre organisationer NORAs sekretariat er regional kontaktflade for EU INTERREG programmet Northern Periphery i Grønland og Færøerne. Der arbejdes i tæt kontakt med de nationale og regionale myndigheder.
Bilag 4 Beskrivelse af Vestnordenfonden Reykjavik 2003-05-01 Det formelle aftalegrundlag, konstituerende parter Danmarks regering sammen med Færøernes og Grønlands landsstyrer, samt Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer har ved overenskomst af 19. august 1986 besluttet at oprette en nordisk udviklingsfond for Vestnorden (Færøerne, Grønland og Island). Vedtægter et. lignende virksomhedsregulering Nordisk ministerråd træffer beslutning om ændring af eller tilføjelser til Fondens vedtægter. Formålsbeskrivelse; målgrupper, operationsområde Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden, herefter kaldet Fonden, har til formål at fremme udviklingen af et alsidigt og konkurrencedygtigt erhvervsliv i Vestnorden ved at yde lån og tilskud samt stille garantier for gennemførelsen af projekter med tilknytning til eller til fordel for små og mellemstore virksomheder. Lån, tilskud og garantier kan kun ydes til virksomheder i Island hvis der er tale om reelle samarbejdsprojekter mellem disse og firmaer på Færøerne og Grønland. I denne sammenhæng skal Fonden bidrage til det industrielle og tekniske samarbejde indenfor Vestnorden samt mellem Vestnorden og Norden i øvrigt. [38] Typiske projekter eller aktiviteter I Island er lånene typisk småindustri/håndværk, Færøerne fiskeindustri og anden industri. I Grønland er der hoteller, turisme og småindustri/håndværk. Vestnordenfonden har en samlet udlånsmasse pr. 1. april 2003 på 94,6 MDKK.
KAPITEL 6 BILAG 4 39 Lånene er med restsaldo pr. 1. april 2003 fordelt således: Island 24,3 MDKK, Færøerne 35,9 MDKK og Grønland 34,4 MDKK. Økonomi/finansielle resourcer Fonden fik ved sin oprettelse en grundkapital på 14,1 US $, svarende til ca. 91,3 MDKK. Fondens indtægter genereres fra udlån og egne likvider. Fondens bruttoindtægter er afhængige af udviklingen i det internationale renteniveau. Andre resourcer Vestnordenfonden yder et årligt bidrag til NORA på op til 1,5 MDKK, samt afholder NORA s sekretariatsudgifter for Grønland. Dette arbejde udføres vederlagsfrit for NORA Sekretariatsomfang og placering Sekretariatet er placeret i Island, og med kontor i Nuuk. I Island er 2,2 årsværk og i Grønland 1,0 årsværk. Færøerne betjenes fra kontoret i Reykjavik. Andre grunlæggende karakterisika, herunder samarbejde med andre organisationer Vestnordenfonden servicerer NORAs sekretariat i Grønland og er samtidigt regional kontaktflade for EU s INTERREG program Northerne Periphery i Grønland. Vestnordenfonden deltager i Vestnordiske Råds årlige Tema Konfrencer. Vestnordenfondens samlede udlån pr. 1. april 2003 overstiger den oprindelige grundkapital.