4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg



Relaterede dokumenter
Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

2. årlige geotermikonference

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

FJERNVARME. Hvad er det?

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Thisted Varmeforsyning

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Københavns Miljøregnskab

Energiforsyning i landdistrikter

Varmepumper i fjernvarmen

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding , 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Landsbyvarme med ATES.

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Geotermi i Danmark, 12. maj Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d juni Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Fremtidens KV - Anlæg

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

Transkript:

Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og geotermi kan spare brændsel på kraftvarmeanlæg og levere CO 2 fri el og varme. Fjernvarmekedler kan drive absorptionsvarmepumper gratis. Geotermi kan kombineres med lagring af varme, herunder sæsonlagring. 4000 C magma > 3 x 10 20 ton olie varme energi Hot spot til elproduktion i udlandet. Varmeudstrømning i Danmark = 2/3 af fjernvarmebehov

Geotermiske reservoirer Der findes gode sandstensreservoirer på 30-80 C under mange danske fjernvarmebyer. GEUS har kortlagt reservoirer, der kan give mange hundrede års fjernvarmeproduktion lokalt og tusinder regionalt Typisk: Stiger temperaturen med 30 C pr. km. Halveres permeabilitet hver 300 m eller 10 C Stiger saltindhold med ca. 100 g/l pr.km.

Geotermisk anlæg i Thisted Varme fra halmkedel og gaskedel og affaldsbaseret kraftvarme driver 2 varmepumper 150 C 130 C 10 MW 72 C 25 kw 42 C Fjernvarme retur 17 MW 80 kw 12 C 43 C 200 m3/h H2O + LiBr 7 MW N 2 N 2 H2O damp H2O Geotermianlæg i Thisted fra 1984 / 1988 / 2000. 33 m Gassum sandsten i 1250 m dybde. 44 C, 100 Dm, 15%(w) saltholdigt vand. 290 kw

Geotermisk anlæg i Sønderborg ved 340 m3/h C

Geotermisk anlæg i Sønderborg ved 350 m3/h

Sønderborg injektionspumpe og dykpumpesætning

HGS geotermianlæg, design data

HGS varmepumpeanlæg

HGS varmepumpe

HGS, varmepumpe 2

HGS, Flytning af dykpumpe til injektionsboring

HGS, 24 m dykpumpe Total weight of pump unit 3127 kg Total length of pump unit 20004 mm Power cable max OD 37.95 mm, (1.494 )

HGS, Produktionsbrøndhoved Doc. info 13

HGS, geotermivandkreds overfladeanlæg

Selvrensende forfilter Tangentiel indstrømning med cyklon-virkning Beholder med separatorvirkning Returskylning med bundaftapning 6 returskyllede indsatse, - 3 heraf med skabere

6 filterindsatse, heraf 3 afskrabede 0,5 mm koniske ringe 30-50 my spalter 5,6-9% åbent areal

HGS, posefiltre 15/4-2005. DONG VE. ama.

Hver varmeveksler: Vægt, tom 5480 kg Vægt, vandfyldt 6915 kg Total L x B x H 2210 x 770 x 3705 mm 15/4-2005. DONG VE. ama. Opsættes i serie med 2 x 2 Doc. info 18

HGS, injektionsfiltre

HGS, injektionspumpe

HGS, strømforsyning 2.5 MW 6 kv til 400 V transformator 15/4-2005. DONG VE. ama. Power supply med UPS 21

HGS, frekvensomformer 0.4 kv til 4 kv 24 puls frekvens konverter til 900 HP pumpe ESP sensor aflæsning 15/4-2005. DONG VE. ama. Doc. info 22

HGS, Renpumpning med injektionsovertryk

Oprensning med syretilsætning Syretilsætning start 14.40 Syre når reservoir 15.25 Injektionstryk, BARa Injektionsflow, m3/h Injektionstemperatur, C Syretilsætning stoppes 16.45 Syretilsætning stop i reservoit 17.30

Energibesparelse og CO 2 reduktion med geotermi El = fjernvarme = ca. 130 PJ/år. Geotermi er ligeværdig med kraftvarme i perioder med el fra kraftværker. Vind + geotermi kan producere el og varme uden at bruge brændsel i perioder med vind Resten af året kan vindkraft og geotermi producere CO 2 fri el i samarbejde med kraftvarme fra bl.a. biomasse og affaldskedler. Geotermi kan kombineres med varmelagring fra sommer til vinter. Varme kan tænkes lagres i højpermeable lag ved temperaturer, der kan bruges til varmeproduktion uden varmepumper og el-produktion. Lagring i varme omgivelser og produktion af mere vand, end der lagres, minimerer varmetab.

Lagring med varmetab eller i ny boring 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant Incineration 40C 70C CHP Plant 160C 130C 70-90C 15C 15-44C 44-72C 15C 44C 77C 77C 80 m 3 /h 190 m 3 /h 190 m 3 /h 44-72C 44C 190 m 3 /h 190 m 3 /h Fra CHP i time 5500-8760: 10 TJ i køletårn og 51 TJ i geotermivand Genvundet i time 0-1000: 23 TJ Fra CHP i time 5500-8760: 2 TJ i køletårn og 59 TJ i geotermivand Genvundet i time 0-2750: 50 TJ

Lagring uden ekstra boring eller varmetab

Elproduktion med eksisterende + lagret varme

KV+geotermi. 687% af brændsel ved drivvarmelån Brænd sel= 100% Kraft Varme, turbine damp= 92% 55% damp 4% el 31% el Geotermianlæg med absorptions varmepumper Geotermianlæg med absorptions varmepumper 121% varme 66% geotermivand 566% varme 566% geotermivand 687% varme 0 % el 470% drivvarme fra fjernvarmekedler 470% fjernvarme