Skodborg Børnehave - et dejligt sted at være 1 INFORMATION OG KOSTPOLITIK
Skodborg Børnehave Trøjborgvej 5 6630 Rødding Telefon: 7996 5246 Mail: skodborgbornehave@vejenkom.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Skodborg Børnehave, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Oplag: 60 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2008 2. Oplag: Februar 2011 Indhold Skodborg Børnehave..................................... 5 - et dejligt sted at være.......................................... 5 Personale:............................................. 6 Praktisk information..................................... 7 Påklædning.................................................... 7 Morgenkaffe................................................... 7 Garderoben.................................................... 7 Fødselsdag..................................................... 8 Ferie.......................................................... 8 Telefonliste..................................................... 8 Forældresamarbejde...................................... 9 Daglig kontakt.................................................. 9 Samtaler....................................................... 9 Sprogscreening................................................. 9 Arrangementer.................................................. 9 Lukkedage.................................................... 10 Mellem jul og nytår............................................. 10 Det pædagogiske arbejde........................................ 11 Sygdom....................................................... 12 Aflevering/afhentning........................................... 12 3
Cykler i børnehaven............................................. 12 Spørgsmål.................................................... 13 Dagen i børnehaven..................................... 14 Børnegruppers fordeling.................................. 15 Mariehøns.................................................... 15 Brumbasser................................................... 15 Pindsvin.......................................................15 Kost- og motionspolitik.................................. 16 Hvorfor kost og motion?......................................... 16 Motion....................................................... 16 Kost.......................................................... 17 I løbet af dagen................................................ 17 Madpakke..................................................... 17 Maddag...................................................... 18 Frugt- og grøntordning.......................................... 18 Uden mad og drikke............................................ 18 Hverdag og fest................................................ 18 Traditioner.................................................... 19 Skodborg Børnehave - et dejligt sted at være Skodborg børnehave er en selvejende institution, som er blevet til i 1968 på initiativ af Skodborgs borgere. Børnehaven er normeret til 54 børn i alderen 2,0 til 6 år. Børnehavens adresse: Skodborg Børnehave Trøjborgvej 5 6630 Rødding Børnehavens telefonnummer: 79 96 52 46 Børnehavens mailadresse: skodborgbornehave@vejenkom.dk Vi vil meget gerne have at I giver besked; enten på mail eller telefonisk senest kl. 9.00, hvis barnet er syg eller holder fri. Børnehavens åbningstid: Mandag til torsdag kl. 6.15 17.00 Fredag kl. 6.15 16.00 4 5
Personale: Leder: Kirsten Nielsen Souschef: Susanne Pedersen Pædagog: Lene Petersen Pædagog: Kirsten Corydon Pædagog: Birte Refshauge Pædagog: Pia Hansen Pædagogmedhjælper: Joan Hansen Vikar: Mona Schmidt Derudover modtager vi løbende praktikanter fra skoler i området og fra Jobcenteret i Vejen. Praktisk information Påklædning Børnene skal være praktisk klædt på i børnehaven; d.v.s. at de skal have tøj på, som de kan udfolde sig i, og som gerne må blive beskidt. Det er i videst muligt omfang i orden at blive snavset. Regntøj og gummistøvler kan ikke undværes. Vi er meget udenfor og tager ofte på tur. Indesko er også vigtige at medbringe. Vi henstiller venligst til, at der skrives navn i ALT tøj, sko og madkasser. Det er svært for os at huske lige hvem, der har hvad med herhen. En gang imellem møder vi f.eks. at flere børn har den samme madkasse; der kan nemt ske forviklinger, hvis ikke der er skrevet navn på madkassen. Morgenkaffe Vi serverer morgenkaffe en gang om måneden for børn og forældre i tidsrummet mellem kl. 6.15 og 9.30. I er meget velkomne til at sætte jer ned og få en kop kaffe/te og et stykke franskbrød sammen med jeres barn. Er det bedsteforældre som bringer barnet til børnehave denne dag, er de naturligvis også meget velkomne til denne hyggestund. Garderoben Hver fredag beder vi jer om at tømme barnets garderobe af hensyn til rengøringspersonalet. Kurven på hylden må gerne blive stående. Husk at det er jer, sammen med barnet, som har ansvaret for at garderoben 6 7
er ryddelig ved gå-hjem-tid. Husk i øvrigt også at tjekke om der evt. skulle ligge enkelte tøj-rekvisitter, som har gemt sig i vores glemme-kurv. Fødselsdag Vi prioriterer fødselsdage lige såvel som andre aktiviteter. Vi vil meget gerne fejre barnets fødselsdag; enten i børnehaven eller ved at vi tager på besøg hjemme hos fødselsdagsbarnet, da det har utrolig stor betydning for barnet at få gæster. Vi bestiller gerne en bus til at fragte os frem og tilbage, hvis ikke vi kan komme til fødselsdagen på anden vis. Ferie Børnehavens personale afvikler hovedferie i skolernes sommerferie. Det betyder at vi, som udgangspunkt, har lidt mindre personale til rådighed i juli måned. Vi henstiller til, at I benytter jer af muligheden for at holde ferie sammen med jeres barn. Børnehaven har åbent i de to sidste uger af juli måned for de børn hvor forældrene ikke har mulighed for at holde ferie. Vi har alle brug for at koble fra og fordybe os i andet end hverdagen; derfor forventer vi at de børn som evt. ikke kan holde ferie i juli, holder to ugers sammenhængende ferie på et andet tidspunkt sammen med forældre og søskende. Telefonliste Vi tilstræber at sende en revideret telefonliste ud til alle familier med børnenes telefonnumre hvert halve år. Forældresamarbejde Daglig kontakt Vi sætter stor pris på den daglige kontakt med jer. Det er vigtigt at I har tid til at sige goddag og farvel, så I kan høre lidt om hvordan dagen er gået for jeres barn. Samtaler I er altid velkomne til at bede om en samtale uden at barnet lytter med. Vi tilbyder en samtale, om hvordan det går barnet her i børnehaven, når barnet har gået hos os i ca. 3 måneder. Sprogscreening Vi tilbyder sprogscreening til de børn, der har behov for det. Arrangementer Vi er utroligt glade for, at I forældre bakker vores arrangementer op; det er vigtigt for vores daglige arbejde og her, vi har mulighed for at orientere og drøfte børnehavens virke med jer. Vi holder forældreaftener, hvor vi enten kan vælge at en foredragsholder kommer på besøg og giver et oplæg om et aktuelt emne, eller en aften, hvor vi drøfter eller fortæller jer om f.eks. et spændende tiltag. 8 9
Hvert andet år laver vi et arrangement med og for børn, søskende, forældre og bedsteforældre, hvor der måske er en udstilling med nogle af børnenes ting eller en happening. Denne dag er rigtig hyggelig og sluttes af med fællesspisning. Vi har en arbejdsdag, mindst hvert andet år kl. 16-20. Her er I forældre meget velkomne til at hjælpe til med at ordne ting på legepladsen eller i huset. Vi får styr på mange af de ting, som der ikke er tid til i dagligdagen; vi maler, reparerer legeredskaber eller laver nye spændende ting til legepladsen. En gang årligt holder vi et forældremøde med valg til forældrebestyrelsen. Både børn og voksne er meget velkomne. I forlængelse af mødet holder vi grill-aften, med fællesspisning. Endnu et rigtig hyggeligt arrangement. Lukkedage I Vejen Kommune er det besluttet at holde to lukkedage om året. Det gælder dagen efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag. Disse dage er der mulighed for pasning i én af de omkringliggende børnehaver. Vi orienterer naturligvis i god tid om hvilken børnehave, som står for pasning. Mellem jul og nytår Mellem jul og nytår slår vi os sammen med de andre børnehaver i det omkringliggende område. Det er således, at der er åbent i én af børnehaverne i ovennævnte periode. Vi orienterer naturligvis i god tid, om hvilken børnehave, der står for pasning. Det pædagogiske arbejde Vi arbejder målbevidst med læreplan og børnemiljøvurdering, som løbende revideres. Information om disse kan naturligvis rekvireres i børnehaven. To gange årligt har vi emneuger, hvor børn og voksne fordyber sig og laver en masse spændende aktiviteter sammen. Emneuger kan afsluttes med en udstilling, teaterstykke eller lignende. I køkkenet hænger en stor tavle til dokumentation af vores hverdag og den læring, som foregår i børnehaven. Børnene holder meget af at studere tavlen og tale med hinanden om de ting, de har lavet sammen. Ved hver børnegruppe er en informationstavle med aktuelle oplysninger til den enkelte børnegruppe. I garderoben ved Mariehønsene er der ligeledes en tavle med fælles informationer. Det er også her, forældre har mulighed for at orientere hinanden med opslag om et eller andet. I samme garderobe er der en billedtavle med barnets billede. Billedet hænges på hver dag, således vi alle kan følge med i ca. gå-hjem-tidspunktet. Det er for nogle børn vigtigt at vide, hvornår de bliver hentet. Der hænger også billeder af medarbejderne på tavlen og ved indgangen til Mariehønsenes stue er der en billedramme med billeder af det samlede personale. Det kan dog være, at billeder af praktikanter ikke er med her, da praktikanter ikke altid er i huset ret længe ad gangen. Vi sørger for at informere jer om det med opslag på info-tavlen. Desuden har vi anskaffet os et tv, som vi vil benytte til at dokumentere nogle af de aktiviteter, vi laver i børnehaven. 10 11
Sygdom Stærkt forkølede børn, børn med feber og andre smitsomme sygdomme modtages ikke i børnehaven. Fejler barnet noget, hvor der dannes sår, må barnet komme i børnehaven igen, når sårene er nået det stadie, hvor de falder af eller danner skorpe. Hvis I er i tvivl, er der altid mulighed for at spørge personalet til råds. Aflevering/afhentning Børnehaven har ikke ansvar for jeres barn, før det er afleveret. Barnet skal afleveres til en voksen, når I møder i børnehaven, så vi ved, at barnet er kommet. Det er ligeså vigtigt at sige farvel til en voksen ved afhentning. Vi skal have besked, hvis barnet bliver afleveret eller hentet af en anden person end forældrene. Husk i øvrigt, som tidligere omtalt i denne folder, at give jer god tid til aflevering og hentning. Det har rigtig stor betydning for både jer forældres dag og for barnets dag. Cykler i børnehaven Børnene er meget glade for at have mulighed for at cykle på deres egne cykler, de er rigtig gode til det, og ind imellem har de meget fart på. Når børnene cykler i trafikken, skal de naturligvis bære cykelhjelm, som er rigtig monteret og fastspændt, således at den ikke sidder helt omme i nakken på børnene. hjelmen og derved øger risikoen for kvælning. Derfor har vi i samarbejde med forældrebestyrelsen vedtaget, at børnene meget gerne må cykle på deres egne cykler på legepladsen men uden cykelhjelm! På grund af trafiksikkerheden på parkeringspladsen henstiller vi til, at I forældre selv sørger for, at jeres barns cykel kommer ind på legepladsen om morgenen. De cykler, der ikke er afhentet ved lukketid, bliver på legepladsen til næste dag. Spørgsmål I er naturligvis meget velkomne til at henvende jer til os, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til vores arbejde. Ønskes en samtale er det godt, som udgangspunkt, at aftale et tidspunkt med den medarbejder, I vil tale med, så der er god tid til det uden forstyrrelser. I øvrigt er vi altid til rådighed, hvis der er noget, som trænger sig på. I er selvfølgelig meget velkomne til at komme på besøg i børnehaven, inden barnet begynder hos os. Ring blot og lav en aftale, for at sikre at vi er hjemme, så I ikke går forgæves. Vi har oplevet at børn, som bærer cykelhjelm på legepladsen, glemmer at tage hjelmen af, når de er færdige med at cykle. Det kan desværre give nogle farlige situationer, da børnene kan hænge fast i 12 13
Dagen i børnehaven Kl. 6.15 9.45 har vi åbent plan; det betyder at alle børn har mulighed for at lege på alle stuer i huset. Ønsker nogle børn at være på legepladsen, afhænger det af antal, modenhed m.m. da vi ikke altid har bemanding nok til at gå ud sammen med dem. Den overordnede regel er: hvis børnene selv kan administrere det, og vi mene,r at det er i orden, må 6 børn være ude, uden der følger en voksen med. Kl. 9.45 11.00 er der aktiviteter for de enkelte børnegrupper, som passer til deres alder og udviklingstrin. Kl. 11.00 12.00 spiser alle børnegrupper deres madpakker. Vi serverer mælk eller vand. Mariehønsene spiser på deres egen stue hver dag. I perioder med dejligt vejr, især sommer, spises ude på legepladsen eller i bålhuset. Kl. 12.00 12.30 er det tid til at være stille. Børnene får læst en historie eller leger stille. Det gælder for de børn, som ikke skal sove til middag. Kl. 12.30 ca. 14.00 leges på legepladsen. Kl. ca. 13.30 serveres frugt i caféen eller på legepladsen. Mariehønsene spiser på deres egen stue. Børnehavens frugtordning er forældrebetalt og administreres af forældrebestyrelsen. Ordningen koster kr.150,- pr. kvartal og dækker indkøb af frugt, brød, grøntsager m.m. Børnegruppers fordeling Mariehøns Mariehønsene er vores småbørnsgruppe med base i den ende af huset, hvor der også er informationstavle og tavle med billeder af alle børn. Barnet kan begynde i børnehaven i den måned, hvor barnet fylder 2 år. Medarbejdere hos Mariehønsene er: Pia og Joan. Brumbasser Brumbasserne har base på en stue ved siden af vores store motorik-rum. Ved børnenes garderobe er der en informationstavle med oplysninger specielt henvendt til denne gruppe. Medarbejdere hos Brumbasserne er: Kirsten C. og Birte. Pindsvin Pindsvinene har base på værkstedet modsat Brumbasserne ved siden af vores store motorik-rum. Ved børnenes garderobe er der en informationstavle med oplysninger specielt henvendt til denne gruppe. Medarbejdere hos Pindsvinene er: Susanne og Lene. 14 15
Kost- og motionspolitik Hvorfor kost og motion? I Skodborg Børnehave mener vi at det er vigtigt for børns sundhed, trivsel og udvikling at få en næringsrig og sund kost; en kost der ikke indeholder for meget sukker og fedt. Vi ved også at det er sundt og vigtigt at få motion, hvilket vi prioriterer højt i dagligdagen. Børn bevæger sig meget når de har muligheden for det. De skal opleve glæden og velværet ved at bruge kroppen. Motion Vi er som nævnt meget bevidste om værdien i at bevæge sig. Dagligdagen er fuld af bevægelse. Et vigtigt sted for dette, er vores legeplads, som alle børn er ude på hver dag. Her er masser af mulighed for forskellige former for bevægelse, såsom at gynge, cykle, løbe, spille bold, klatre m.m. Det er tilladt for børnene at medbringe deres egne cykler til brug på legepladsen, da vi har erfaret, at mange børn hurtigt lærer at cykle på tohjulet cykel ved at have mulighed for at øve sig på legepladsen. Vi beder i den forbindelse forældrene om at sørge for at cyklen kommer ind på legepladsen om morgenen og med hjem om eftermiddagen. Som en del af pædagogisk praksis kan vi benytte Skodborg Skoles hal hver uge 1 2 timer ad gangen. Børnene holder meget af at have masser af plads til udfoldelse i hallen. I børnehaven har vi et stort rum; vores motorik-rum, som benyttes meget til leg, dans, tumle-lege, motorik-baner og forskellige bold-lege. 2 gange ugentligt løber alle børn sammen med de tilknyttede voksne en tur rundt i kvarteret. Det er en lille kort tur, hvor ingen skal passere vejen. Det giver mere ro til efterfølgende at koncentrere sig om aktiviteterne i grupperne. I samarbejde med Fuglereden, som er byens anden børnehave og indskolingen på Skodborg Skole, har vi en gang om året en fælles motionsdag; derudover deltager vi i skolernes årlige motionsdag fredagen inden efterårsferien. Kost Vi tilbyder morgenmad til de børn som kommer før kl. 7.30 i børnehaven. Morgenmaden kan variere mellem havregryn, cornflakes, tykmælk med rugbrødsdrys, grovboller og rugbrød med ost og marmelade. I løbet af dagen Hvis børnene bliver sultne, er de meget velkomne til at spise et stykke mad fra deres madpakke i køkkenet. Madpakke Vi henstiller til at madpakken er nærende, helst med rugbrød eller groft brød, som kan suppleres med f.eks. agurkestave, tomat, gulerødder m.m. Når vi spiser frokost i børnehaven, serveres mælk, kærnemælk eller vand. 16 17
Maddag Ca. en gang om måneden har vi maddag i de enkelte grupper. Her er børnene med til at foreslå menuen, handle og tilberede maden. Desuden deltager børnene i borddækning og afrydning efterfølgende. Frugt- og grøntordning Børnehaven har en forældrebetalt frugt- og grøntordning som administreres af forældrebestyrelsen. Vi tilstræber at variere menuen hver dag, sådan at børnene smager forskelligt frugt og grønt. Vi benytter meget årstidens frugter; vi laver f.eks. æblegrød, rabarbersuppe, marmelade og andet. Vi serverer oftest brød som tilbehør i form af rugbrød, grovboller eller groft knækbrød. Desuden tilbereder vi af og til mad på bål. Traditioner Til højtider som jul, fastelavn og påske er vi meget traditionelle; også hvad angår kosten. Vi spiser julegrød og fejrer julen med slikposer. Til fastelavn får vi fastelavnsboller og slår katten af tønden, og til påske finder vi naturligvis påskeæg m.m. Med venlig hilsen Personalet i Skodborg Børnehave Uden mad og drikke Børnene har altid mulighed for at få vand at drikke. Hverdag og fest Der skal være forskel på hverdag og fest. Vi prioriterer meget, at børnene holder fødselsdag; enten i børnehaven eller hjemme hos fødselsdagsbarnet. Vi har ingen restriktioner på, hvad der må serveres til fødselsdag, men henstiller til at maden, der serveres har et stort næringsindhold og at slik begrænses. 18 19
Skodborg Børnehave l Trøjborgvej 5 l 6630 Rødding Telefon: 74 84 82 50 l Mail: skodborgbornehave@vejenkom.dk