Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose, 31. januar 2012 Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose Torben Ebbensgaard, Biolog og projektleder (COWI) 1
Undersøgelsernes formål og indhold 1. Supplerende KORTLÆGNING Dokumentere, at grundlaget for at genskabe aktiv højmose (7110*) er til stede Kortlægning af habitatnaturtyper Identifikation af kerneområder for udvikling af aktiv højmose Identifikation af områder med særlige beskyttelseshensyn Udpegning af potentielt egnede områder til hhv. tør- og vådpodning med tørvemosser 2. "BEST PRACTICE" (Erfaringsopsamling) Rydning og efterbehandling af højmoser Podning med tørvemosser Beskyttelse og/eller restaurering af eksisterende, værdifuld natur Pleje af genoprettede højmoseområder 2
Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose 1. Supplerende kortlægning af habitatnaturtyper Formål at identificere, dokumentere og tilstandsvurdere forekomster af habitatnaturtyper, som evt. ikke er kortlagt ved den tidligere kortlægning Tager udgangspunkt i statens kortlægning af Natura 2000 naturtyper Følger teknisk anvisning, habitatnøgle og naturtypebeskrivelser. Inkluderer udfyldelse af skemaer til brug for tilstandsvurdering af arealerne. 3
SølstedMose Mose oktober 2011. Ssølsted okt. 2011. 4
Udpegningsgrundlag og udgangspunkt, H100 5
Habitatkortlægning Sønderjyllands Amt, 2004 6
Habitatkortlægning MC-Ribe, 2010 7
Kortlægning habitatnatur+ dokumentation, COWI '11 8
Total-kortlægning COWI, oktober 2011 9
Antal og areal af habitatnaturtyper, 2011 16 dokumentationsskemaer vil vise naturtilstanden på forekomsterne 10
Kerneområder for udvikling af aktiv højmose Ingen eksisterende forekomster af aktiv højmose Kerneområder: Hvor højmosegenopretningen forventes at ske mest effektivt, hurtigst og med størst sandsynlighed. Kerneområder antages at kunne "springe over" en række successionsfaser og kræver mindre vedligeholdende pleje pga. fraværet af udbredt krat/skov. Nedbrudte højmoser: velegnet tørvesubstrat til den karakteristiske vegetation (stedvist > 1m) eksisterende elementer af højmosevegetation næringsfattige kun pletvis tilgroning med skov og krat ligger, som et levn fra den tidligere højmoseflade, lidt højere end de omgivende arealer (pilesump, tidvis våd eng mm) Hængesæk successionen er påbegyndt 11
Kerneområder for udvikling af aktiv højmose (kort) 12
Digital højdemodel (laserscanning) Blå 7 m.o.h., lyseblå 8 m, gul 9 m, orange 10 m, rød 11 m.o.h. 13
Områder med særlige beskyttelseshensyn Opgave: At identificere områder, med potentiel forringelse/ødelæggelse af naturtyper og levesteder ved vandstandshævning, rydning, kørsel med tunge maskiner, opfølgende pleje mm. Primære naturværdier knytter sig til kerneområder for udvikling af aktiv højmose. (P.t. "mindst ødelagt", høj værdi, spredte forekomst af typiske højmosearter + spidssnudet frø og grøn frø) Mos Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. sphagnicola). Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia, II/IV)? Grøn kobbervandnymfe Fyrremejse, pungmejse, rødrygget tornskade og rørhøg Trane, tinksmed, hedehøg og mosehornugle Kortsporet blærerod Kongebregne Dyndsmerling 14 Foto: Per Thomassen
Områder med særlige beskyttelseshensyn (kort) 15
Lokaliteter til udpodning af tørvemosser Opgave: Vurdere og udpege potentielle lokaliteter til podning af tørvemosser Baggrund: Etablering af en tæt, sphagnumdomineret vegetation (=> dannelse af acrotelm) er en forudsætning for succesfuld restaurering af højmose. Podning kan fremskynde udviklingen mod højmose Podning/Sphagnum-vækst kræver forudgående etablering af stabile, permanent våde, næringsfattige (-> ombrotrofe) betingelser på overfladen "Forberedelse" af substratet (vand, tørv) på podningsarealer kan være nødvendigt (blotlagt og lysåbent) Rydning, afskrabning, planering af balker (udjævning -> mere homogen, våd og bar tørveflade) 16
Lokaliteter til udpodning af tørvemosser (Kort) 17
Opsummering af "Best practice" Start m. vandstandshævning til ca. terrænniveau. Nøje planlægning og målsætning af vegetationen på delarealer Rydning ved minimal ødelæggelse af tørvelaget på eksisterende højmoser eller nedbrudte højmoser med nogenlunde intakt vegetation. På stærkt nedbrudte højmoser er hensyn v kørsel overflødige. Fældning med høje stød/stubbe kan ikke anbefales. Ryddet materiale bør fjernes og flises i markant afstand fra mosen. Supplerende rydning er nødvendig de første år/en årrække Skud bør fjernes ved basis, to gange årligt i et-to år og følges op af græsning med racer af geder, får eller kreaturer, som foretrækker vedplanter. F.eks. Boergeder, gotlandsfår og Tiroler-grauvige-, skovkvæg eller anguskreaturer. Ved større skud ryddes med sav så lavt som muligt. Supplerende knusning/slåning af Blåtop/mindre vedplanter brugbart, hvis det sker ned i rodzonen. Metoden skal kun bruges på tidligere afgravede arealer af hensyn til strukturen i tørven. Græsning godt til bekæmpelse af Blåtop og vedplanter men de ønskede hæmmer fattigkærs- og højmoseplantermose. 18
Opsummering af Best practice fortsat Markant optrædning af tørven skal derfor søges undgået ved planlægning af hegnslinier, overgange og hvileområder. Desuden skal græsning ske i en kortvarig periode (maksimalt 2 måneder) i perioden fra medio juni til 1. september Der må ikke ske tilskudsfodring. Græsning skal etableres umiddelbart efter rydning/fældning af træer og buske. Der skal være opmærksomhed på problemer med indvoldsparasitter og foldskifte kan være nødvendigt. Alle Sphagnumarter kan bruges til podning, øverste 10 cm bedst Ovenstående indgreb kan ikke sikre udvikling mod aktiv højmose, hvis de ikke suppleres med en vandstandshævning til ca. terrænniveau. Indsatsen bør opfølges af nøje overvågning af vegetation og vandstand og sikre korrigering af indsatsen om nødvendigt. Der bør ske overvågning af resultater og udviklingen i genoprettede områder. Det optimale er således følge udviklingen, ophøre med supplerende rydninger og fjerne dyrene, når vandstanden er optimal og udpiningen af området 19 tilstrækkelig. Først herefter kan med rimelighed håbes på en nogenlunde fri succession mod høj
Sølsted Mose, vejledende anbefalinger 1. Vandstanden skal hæves til et "optimalt niveau" (modellering) ->fremme sphagnum-vækst ->højmose. Gennemsnitligt omkring eller lige under jordoverfladen (stabilt). 2. Opgrave dræn, blokere grøfter og hæve bundkoten i vandløb. "Afpropning" vha. tørvejord, grene, spunsplader. 3. Minimere næringsbelastning fra dyrkede marker og bebyggelse. (Dyrkningsog gødskningsfri randzone omkring mosen => laggzone, levested + læ/skjul mod forstyrrelser 4. Hensyntagen til levesteder for dyndsmerlingens og mos-gøgeurt. 5. Ingen kørsel i de vestlige kerneområder. I resten af området er særlige hensyn i den retning formodentlig unødvendige. 6. Evt afrømning af øverste tørvelag på højtliggende arealer. =>oplagte lokaliteter for podning af sphagnum. 7. Sphagnum hentes fra mosen (S. cuspidatum, S. fallax og evt. og S. fimbriatum) eller Kongens/Frøslev Moser (Sphagnum rubellum, S. papillosum og S. magellanicum). Øverste 5-10 cm foretrækkes. 20
Vejledende anbefalinger fortsat 9. 91D0* med spredte gamle birketræer efterlades urørte efter vandstandshævning, anaerobe forhold => død. 10. Krat af pil og birk ryddes ved udpegede kerneområder + omr. til podning af tørvemosser. 11. Rodskydning forventes fra ryddede birk. => årlige, supplerende rydninger ved afhugning umiddelbart under/i jordfladen i min. 2 år (dvs. 4 x i alt). 12. Årrække med afgræsning på relativt tørre dele v. racer, som foretrækker vedplanter, f.eks. boer-geder, gotlandsfår, skovkvæg, tiroler-grauvige- eller angus-kvæg. 13. Græsning bør etableres umiddelbart efter rydning og i en kort, intens sommerperiode. Ingen tilskudsfodring. 14. Strategi for dyrenes vandringsveje, (minimere slitage/kontrollere græsning / sikre tørre liggepladser til dyrene. (kreaturovergange over grøfter og vandløb). 15. Ingen rydning i mosens vestligste del + vest for Højmosen.=> Rørsump og pilekrat i fri succession. Referenceområde + fyrremejse, pungmejse, rødrygget tornskade, rørhøg 21
Konklusioner Habitatnatur langt mere udbredt (10/3 og 76,5/11) end det fremgår af statens DEVANO-kortlægning Kerneområderne for genopretning er fokuseret omkring de nedbrudte højmosearealer, som også er de primære beskyttelseskrævende arealer (dyndsmerling mulig konflikt) Oplagte muligheder for tør-/vådpodning med tørvemosser Oplagt genopretningspotentiale, men detaljerne omkring metoder og niveau for vandstandshævning rydning, afgræsning, genrydning mm. bør beskrives i detailprojekt 22
Tak for opmærksomheden! 23