Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til ovennævnte høring.

Energistyrelsen Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Att.: Michael Morgen Sendt pr. mail til ens@ens.dk samt cc til mmo@ens.dk Dok. ansvarlig: MSJ Sekretær: Sagsnr: s2019-283 Doknr: d2019-7465-11.0 23-04-2019 Høring af bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, bekendtgørelse om beredskab for elsektoren samt bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektoren Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til ovennævnte høring. Dansk Energi finder det beklageligt, at den model for opkrævning for myndighedsbehandling på it-beredskabs- og det generelle beredskabsområde giver anledning til en betydelig skævvridning, der betyder, at den enkelte elnetkunde, der hører til i områder i Danmark, der dækkes af mindre forsyningskritiske netselskaber, kommer til at bære en relativt voldsomt større del af omkostningerne til myndighedsbehandling på beredskabsområdet, end elnetkunder i områder, der dækkes af større forsyningskritiske netselskaber. Til illustration heraf vedlægges et diagram, der viser en spredning på tværs af landet fra få øre til op til 250 kr. pr. måler. Dansk Energi vurderer, at ca. 20 selskaber med tilsammen ca. 70.000 kunder bærer årlige omkostninger til tilsyn på knap kr. 1,5 mio., svarende til ca. 20 procent af de 7,7 mio., der er budgetteret med, til trods for at kunderne kun repræsenterer 2,1 procent af kundemassen. Det er ganske uproportionalt og uhensigtsmæssigt. Dansk Energi finder, at opkrævningsmodellen bør bygge på en mere hensigtsmæssig og fair omkostningsfordeling set i forhold til omfanget af tilsynet. Dette skal også ses i lyset af en lang række af andre gebyrer for myndighedsbehandling, som i dag opkræves direkte hos selskaberne og som tidligere har været opkrævet mere jævnt fordelt via Energinets systemtariffer. Dansk Energi finder ikke, at der i tilstrækkelig grad tages højde for den rimelige differentiering, der bør ske ud fra hvor forsyningskritiske den enkelte virksomheds anlæg og ITsystemer er. Der bør således tilstræbes en tilsynsmodel, der sikrer en sund balance for hvor omfattende et tilsyn bør være for henholdsvis store og små selskaber. Dansk Energi vil gerne kvittere for, at der hos myndighederne arbejdes med, at opkrævning for myndighedsbehandling sker via en grundbeløbsopkrævning. Dansk Energi har i tidligere høringer efterlyst grundbeløbsopkrævning på netsiden, men finder desværre med den i høringen udsendte opkrævningsmodel med et fast kategoriseret grundbeløb pr. selskab, der

2 ikke tager højde for distribueret mængde, at den ikke sikrer en tilstrækkelig fair omkostningsfordeling for elnetselskaberne og i sidste ende de danske elnetkunder. Dansk Energi noterer sig, at høringen alene går på de foreslåede ændringer, som er markeret med ændringsmarkeringer. Dansk Energi kommenterer imidlertid også i det følgende på andre dele af bekendtgørelserne, hvor det findes relevant. Ovenstående samt kommentarer til andre dele af de enkelte bekendtgørelser - uddybes i det følgende. Udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen Det skal helt overordnet bemærkes, at af bemærkningerne til lov nr. 1399 af 5. december 2017 (betaling for myndighedsbehandling m.v.), fremgår følgende: Energistyrelsens omkostninger til tilsyn finansieres efter lovforslaget ved gebyrer baseret på grundbeløb, som fastsættes på finansloven hvert år og fordeles mellem virksomhederne i forhold til virksomhedernes leverede eller transporterede energimængder. Dermed betales omkostningerne solidarisk af de relevante virksomheder. Der er tilsyneladende ikke i bemærkningerne til L178 (gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen) taget stilling til de ovenstående lovbemærkninger til Energistyrelsens omkostninger til tilsyn. Dansk Energi skal for en ordens skyld spørge til, hvorvidt den i bemærkningerne til lov nr. 1399 ovennævnte solidariske model for fordeling af omkostningerne mellem virksomhederne passer ind i forhold til den i lovbemærkningerne til L178 beskrevne. På beredskabsområdet er der ligeledes tale om et tilsyn, hvor det rimelige er, at der finder en solidarisk betaling sted, da der er tale om en modydelse i bredere forstand. I et sådan tilfælde er en opkrævningsmodel, der i sidste ende giver en uhensigtsmæssig økonomisk stor skævvridning af belastningen af elnetkunderne, meget urimelig. Til illustration heraf vedlægges, som tidligere nævnt, et diagram, der viser en spredning på tværs af landet fra få øre til 250 kr. pr. måler. Med L 178 gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler om størrelsen af beløb til dækning af omkostninger til tilsyn med beredskabsområdet, herunder om fordeling af omkostningerne på kategorier af virksomheder. Af lovbemærkningerne fremgår det, at det forventes, at gebyrerne fordeles på 4 kategorier og at de 4 kategorier vil basere sig på den kategorisering, der foretages af virksomhederne efter it-beredskabsbekendtgørelsen under hensyn til den klassificering, der foretages af virksomhedernes anlæg efter el- og naturgasberedskabsbekendtgørelserne. Videre anføres, at kategoriseringen i it-beredskabsbekendtgørelsen anvendes til at differentiere kravene til virksomhederne i bekendtgørelsen og bidrager dermed til at fastlægge, hvor ofte og hvor omfattende et tilsyn, der skal føres. Med ovenstående bemærkninger in mente finder Dansk Energi, at der med den foreslåede opkrævningsmodel alene er taget højde for differentieringen mellem selskaberne i forhold til hvor ofte tilsyn skal føres. Dette følger af, at der føres et tilsyn årligt for kategori a og b men alene føres tilsyn hvert 3. år for kategori c og d. Skaleres det årlige gebyr for kategori c og d til treårige beløb, giver det (stort set) gebyret for det årlige tilsyn i kategori a og b.

3 Af de ovennævnte lovbemærkninger fremgår det, at det forventes at de fire gebyrkategorier vil basere sig på it-beredskabsbekendtgørelsens kategorisering, som netop anvendes til at differentiere kravene til virksomhederne, herunder til at fastlægge hvor ofte og hvor omfattende et tilsyn, der skal føres. Dansk Energi finder ikke, at Energistyrelsen med den foreslåede model har foretaget en tilstrækkelig differentiering ift. hvor omfattende et tilsyn skal være. Der ligger således ikke en tilstrækkelig differentiering i gebyrbeløbene mellem henholdsvis kategori a og b på den ene side og kategori c og d på den anden side. En differentiering, som i tilstrækkelig afspejler, at tilsynet med en kategori a/b-virksomhed bør være mere intenst, idet kategori a/b-virksomhederne netop afspejler særlig kritisk infrastruktur eller materiel fx i betragtning af antallet af slutkunder, mængden af elproduktionskapacitet og mængden af håndterede energimængder, hvilke spændingsniveauer der drives net på samt den geografiske udbredelse heraf. Den i udkastet foreslåede variabel mellem henholdsvis a/b og c/d afspejler ikke hvor omfattende et tilsyn, der bør føres med de kritiske virksomheder en variabel, der bør gå hånd-i-hånd med hvor kritisk de enkelte virksomheders materiel er for samfundet. Det er Dansk Energis opfattelse, at hyppigheden af et tilsyn er underordnet set i forhold til omfanget af et tilsyn, forstået på den måde, at tilsynet alene skaber mere sikkerhed, hvis tilsynet kommer i dybden og opnår vished om, at virksomheden har sin dokumentation og sikkerhed på plads. Omfanget af et tilsyn bør således afspejle den risici, der er ved den enkelte virksomheds forsyningskritiske anlæg og IT-systemer, som der netop også er lagt op til i bemærkningerne til L178. Dansk Energi finder ikke, at den foreslåede opkrævningsmodel i tilstrækkelig grad tager højde for den rimelige differentiering, der bør ske ud fra hvor forsyningskritiske den enkelte virksomheds anlæg og IT-systemer er og dernæst hvor grundigt og omfangsrigt det enkelte tilsyn tilsvarende så skal være. En sådan manglende differentiering vil i bedste fald risikere at være spild af penge, idet et for hyppigt eller dybdegående tilsyn med mindre kritiske anlæg, ikke vil kunne stå mål med omkostningen og dermed udkommet af tilsynet. Og i værste fald, vil et tilsvarende overfladisk tilsyn med kritiske anlæg kunne ende med en generel dårligere forsyningssikkerhed. På denne baggrund er det Dansk Energis holdning, at der bør ses nærmere på om tilsynet er planlagt og budgetteret tidsmæssigt fornuftigt. Mere konkret bør der således ses på, at tilsynet med et selskab, der forsyner en lavere kategori med en mindre gruppe kunder, bør være af en anden karakter - herunder mindre hyppigt og af et andet omfang - end for et selskab, der forsyner på nationalt og regionalt plan eller et stort antal kunder. Formålet med tilsynet skal således være af mere vidtrækkende karakter, jo mere kritisk selskabet er for forsyningssikkerheden. Netop denne differentiering bør afspejle sig i både hyppighed og omfang af tilsynet og dermed i sidste ende også i omkostningerne for de enkelte selskaber. Dansk Energi vurderer, at der bliver ført det samme tilsyn med ca. 20 elnetselskaber alle med under 10.000 kunder og med ganske lidt forsyningskritisk IT som med markant større netselskaber. Tilsammen skal disse ca. 20 selskaber med tilsammen ca. 70.000 kunder bære årlige omkostninger til tilsyn på knap kr. 1,5 mio., svarende til ca. 20 procent af de 7,7 mio., til trods for at kunderne kun repræsenterer 2,1 procent af kundemassen. Det er ganske uproportionalt og uhensigtsmæssigt.

4 Der ses et næsten tilsvarende billede for produktionssiden, hvor 10 mindre værker med bevilling også står til at skulle bære en betydelig andel (15-20 procent) af de 7,7 mio. kr. Dansk Energi baserer disse vurderinger på de oplysninger, som er offentligt tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside over elnet- og produktionsvirksomheder med bevilling. Et konkret forslag er, at man for disse mindre selskaber indfører et ændret tilsynskoncept, hvor man fx undlader det fysiske og alt andet lige mere omkostningstunge - tilsynsbesøg, og dermed alene laver et administrativt skrivebords -tilsyn, således at timeforbruget for disse små selskaber reduceres markant. Dansk Energi anerkender, at det enkelte selskab skal betale for det tilsyn selskabet giver anledning til. Kort sagt; et stort selskab kan ikke blot betale for et lille selskabs tilsyn, da det vil være grundlovsstridigt. Men hvis det tilsyn selskabet får er uproportionalt og dermed for dyrt, skal der rettes op på denne uproportionalitet. Et tilsyn skal således kun føres og være så grundigt, som det enkelte anlægs indvirkning på forsyningssikkerheden giver anledning til. Dansk Energi bidrager naturligvis gerne til at se på en helt konkret model for tilsynet, som kan sikre formålet nemlig opretholdelsen af den høje forsyningssikkerhed og som samtidig sikrer en hensigtsmæssig og fair fordeling af omkostningerne hertil. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Af L 178 fremgår det, at det samlet ses vurderes, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er neutrale, da virksomhedernes betaling for tilsynet alene flyttes fra tarifbetaling hos Energinet til gebyrbetaling hos Energistyrelsen. Imidlertid skal det bemærkes, at der ved den tidligere opkrævningsstruktur via systemtarifferne skete en mere jævn fordeling af omkostningerne til myndighedsbehandlingen. Som tidligere nævnt skævvrides med den foreslåede model - fordelingen af omkostningerne, så den enkelte elnetkunde, der hører til i områder i Danmark, der dækkes af mindre netselskaber, kommer til at bære en relativt voldsomt større del af omkostningerne til myndighedsbehandling på beredskabsområdet, end elnetkunder i områder, der dækkes af større netselskaber. Efterregulering Ifølge bemærkningerne til L178 (fremsat 27. februar 2019) skal der ske en efterregulering af det betalte gebyr for at sikre, at der hverken betales for meget eller for lidt. Denne del er dog ikke medtaget i bekendtgørelsen vedr. den del, der omhandler administrativt fastsatte gebyrer, som beskrevet i betalingsbekendtgørelsens 9-11. I betalingsbekendtgørelsens 3 er der medtaget en ny efterregulerings-bestemmelse, men denne vedrører alene de timebaserede gebyrer, som dækker helt andre opgaver. Vi opfordrer til, at der indarbejdes en bestemmelse om efterregulering vedr. betaling for tilsynet forbundet med beredskab. Indtægtsrammedækning Af bemærkninger til L178 fremgår det, at det forventes, at netvirksomhederne vil få mulighed for at øge deres indtægtsrammer som følge af en forøget omkostning til myndighedstilsyn. Energistyrelsen bedes bekræfte at dette er tilfældet og ikke blot er en forventning.

5 Udkast til bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne 19 Af 19 stk. 4 fremgår det, at Virksomhederne skal dokumentere mindre øvelser, der træner virksomhedens it-sikkerhed. Dokumentationen af mindre øvelser skal fremsendes til Energistyrelsen én gang årligt. Af 19 stk. 7 fremgår det, at Virksomhedernes øvelsesevalueringer efter stk. 3 og stk. 4 fremsendes senest tre måneder efter øvelsen [ ]. Dansk Energi anbefaler en præcisering af, hvad der menes med begrebet mindre øvelser, som har en anden tidsfrist (én gang årligt) end øvelsesevalueringer på 3 måneder. Øget risiko for kompromittering af oplysninger Dansk Energi har tidligere i et høringssvar i 2017 til bekendtgørelse om IT-beredskab i el- og naturgassektorerne givet udtryk for bekymring for, at kravet om at samle beredskabs- og planmateriale hos tilsynsmyndigheden øger risikoen for at energisektoren kan kompromitteres. At planmateriale nu skal samles to steder dvs. også hos Energinet - gør vores bekymring dobbelt så stor, idet risikoen for kompromittering alt andet lige forøges. Der henvises i den forbindelse til 6, stk. 6 og 4, stk. 1 i den generelle beredskabsbekendtgørelse samt til 10, stk. 6 og 7 og 15, stk. 1 og 4 i it-beredskabsbekendtgørelsen. Vi henleder desuden opmærksomheden på, at tilsynsmyndigheden (Center for Cybersikkerhed) inden for telesektoren - en anden samfundsvigtig sektor - kan kræve adgang til planmateriale, men derimod ikke eksplicit kræver planmateriale fremsendt (se hertil 9 i lov om netog informationssikkerhed). Vurdering af it-relaterede risici 11 Dansk Energi foreslår, at Energinets udarbejdelse af vurdering af it-relaterede risici og sårbarheder for det sammenhængende elforsyningssystem, jf. 11, sker i dialog med og med inddragelse af de relevante virksomheder. Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger. Med venlig hilsen Dansk Energi Mathilde Øelund Salskov Jensen