Det blodige slag. Prolog



Relaterede dokumenter
Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis Matt. 5,43-48.

Den standhaftige tinsoldat

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Peters udfrielse af fængslet

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

Jeugdtour van Assen 1996

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Skudt ned over Danmark

Vandet er stadig sort

Julemandens arv. Kapitel 14

ER DENNE HISTORIE SAND?

Said Olfat. operatør på Pressalit

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Opgaver til:»tak for turen!«

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

Bølle-Bob betragtede sit værk og smilede veltilfreds. Han

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Et eventyr fra Trinidad (1999)

En lille familiesolstrålehistorie

F Ø L G M I G F Ø L G M I G F O R O R D Følg mig! 6 7

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Sæsonens første træningsdag

Svanemærket Printet i Danmark ISBN: 1. udgave, 1. oplag (paperback) (PDF e-bog)

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Peter Søndergaard Tlf

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

GPS Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl.

Julen nærmer sig! Klik her

Ud med Valde. Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn.

1 Historien begynder

V I K I N G E B L O D OVERFALDET

en drøm om udviklingssamarbejde

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Tre spøgelsesagtige skikkelser

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Indsamlerevaluering 2012

Jesper Mailand. Militært ansat i Forsvaret i 21 år. Udsendt til Balkan 3 gange. I dag civilt fleksjob i Forsvaret

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Hold nu op, det har været en total hektisk uge i innovationens tegn!!!

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

PARIS. Ved nattetide strejfer en mand om på Tolbiac-broen. Hans ansigt lyser af vanvid. Den 10. november 1956.

De gode gamle dage, eller?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

I det Herrens år 1192, omkring den tid lige før Eskildsmesse, hvor nætterne blev hvide, og arbejdet med roerne snart skulle til at begynde, kom et

Ill.: Miguel Coimbra

Breve og materialer til kopiering

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Julemandens arv. Kapitel 19. De fortsatte ind gennem en sluse hvor Professor Swindon var nødsaget til at bruge sit adgangskort.

Fiskeren og hans kone

Juleevangeliet og de hellige tre konger

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

Du er klog som en bog, Sofie!

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Transkript:

Prolog Det blodige slag Danmark og Afghanistan, juli 2006 Georg Arne Petersen gik og skiftede stikkontakter ud i en lægeklinik i Allerød. Et rutinearbejde for den spinkle, men senede 28-årige elektriker med de brune øjne og det korte mørke hår. Det var i juli 2006, og Georg havde travlt med at skrue de sidste stikkontakter i, så han kunne komme hjem til familien, hvor hans kone, Malene, og de to piger, Celina på tre år og lille Nanna på to måneder, ventede på ham. Han havde været udsendt som soldat i Bosnien, men havde droppet militæret. Alligevel savnede han kammeratskabet, og han havde indgået en kontrakt med hæren, så han kunne blive udsendt, hvis det viste sig at være nødvendigt. Pludselig ringede hans mobil. Det var hans tidligere chef i forsvaret.»kan du tage til Afghanistan? Vi har en mand dernede, der er blevet syg, og vi mangler en afløser.joh, hvornår skal jeg så af sted?på tirsdag!«georg sagde ja. Men før han tog til Helmand, giftede han sig med Malene. Sammen med makkeren, premierløjtnant Thomas Rydahl, og tre andre danske soldater blev han fløjet til Musa Qala i den nordlige del af Helmand. Fortroppen skulle hjælpe med at dirigere omkring 120 danske spejdersoldater ind i den belejrede militærlejr i centrum af ørkenbyen, som Taleban angreb igen og igen. De omkring 30 britiske soldater og dobbelt så mange afghanske politifolk inde i lejren var udmarvede og sultne efter flere ugers belejring. Soldaterne var fanget i byens gamle distriktscenter, mens Taleban reelt kontrollerede byen. Afløsningen af briterne var den første opgave for Et land i krig.indd 11 12/03/12 15.23

12 e t l a n d i k r i g de danske soldater, der lige var kommet til Helmandprovinsen. Georg og Thomas blev fløjet ind om aftenen i en helikopter.»i har 30 sekunder til at tømme maskinen og komme ud!«råbte den britiske loadmaster. Støv og skidt hvirvlede rundt i luften. Mændene tømte hurtigt maskinen for last. Rundt om dem stod soldater på vagt med våbnene hævet. Et sted tæt på begyndte muezzinen at kalde til den sidste aftenbøn.»det er anderledes, det er faneme fucked,«tænkte Georg, mens han løb krumbøjet og hurtigt over mod indgangen til lejren. Georg og Thomas fik den vagtpost, der lå på taget af en bygning få meter fra muren omkring militærlejren i Musa Qala. Eneste mulighed for at komme fra vagtposten og ind til lejren var at kravle eller balancere over en primitiv træstige, der fungerede som bro. Kontrollen over bygningen var en vigtig del af forsvaret. Hvis Taleban erobrede den, kunne de skyde direkte ned i selve lejren. Georg Arne Petersen og Thomas Rydahl vidste godt, at Taleban gjorde klar til et stormløb. Danskerne lå med skarpladte våben bag sandsækkene og kiggede ud over byen. Mørket var endnu ikke faldet på, og der var varmt. De fik øje på noget usædvanligt kun 350 meter væk. Det lignede en primitiv trefod, der holdt en antenneledning oppe. Den anden ende af ledningen forsvandt i en bunke grene på taget af en bygning. Det puslede bag grenene. Thomas ville hen til radioen for at melde, hvad de havde set. Men han nåede aldrig så langt. Den hvislende lyd fra en granat stoppede ham. Thomas smed sig ned bag sandsækkene, men granaten gik hen over bygningen. Georg lå inde under vagtpostens interimistiske halvtag. Den næste granat gik ind gennem vinduet på første sal og eksploderede i rummet under dem. Braget var enormt. Luften var fuld af støv.»her her skal jeg fandeme ikke ligge!«tænkte Georg. Efter eksplosionen lå Georg ved kanten til det hul, som sprængstykkerne og rystelserne fra eksplosionen havde lavet i taget. Hjelmen var faldet ned i hullet. Han hævede sit gevær op i strakt arm og skød mod nord, hvor granaten var kommet fra. Han rullede længere ind på den del af taget, der holdt endnu. Her lå han beskyttet bag en halvmur og sandsække. Hvad fanden var der sket? Støvet fra eksplosionen lå overalt. Det meste af taget var faldet sammen. Et land i krig.indd 12 12/03/12 15.23

Det blodige slag 13 Kun den del, hvor Georg lå, holdt endnu, fordi den var understøttet af beton. Det tunge maskingevær var faldet ned og havde slået hul i etageadskillelsen mellem første og anden etage. Georg havde fået blikplader og bambus fra det lille halvtag ned over sig. Danskeren talte til ti og fik vejrtrækningen under kontrol. Han kunne ud over resterne af muren se, at lejren også blev angrebet fra øst og vest. Mod nord kun omkring 300 meter væk stod fire mand på et hustag. Den ene havde et raketstyr. Det så ud, som om de snakkede med hinanden. Manden med det tomme raketstyr jublede og strakte armene i vejret. Georg tog sigte og skød. Afghaneren faldt om. De andre talebanere stod bare og så på. Georg skød én mere. De to sidste dukkede sig, men han skød igen og så en af dem vælte. Så løb den fjerde. Omkring 40 sekunder var gået, siden granaten slog ned, men det føltes som minutter. Alligevel havde Georg ikke nået at tænke mange tanker. Det var kun reaktion og handling. Så kom han i tanke om sin makker:»thomas! Hvor fanden er Thomas?«Da vagtpostens tag forsvandt under Thomas Rydahl, fægtede han med arme og ben for at få fat i et eller andet, men det hjalp ikke. Etageadskillelsen nedenunder brasede også sammen, og han styrtede seks meter ned. Da støvskyen lagde sig, kunne Thomas ikke se med sit venstre øje. Det var dækket af blod. Han lå i bygningens stueetage med murbrokker til op over knæene. Han tørrede sig i ansigtet. Det blødte voldsomt fra en flænge i panden. Han kunne høre skud. Så opdagede han hullet i bygningens facade ud mod vejen.»hvis jeg kan se ud, kan de se ind,«tænkte Thomas. Den 30-årige premierløjtnant ville væk, men den eneste flugtvej var gaden, hvor angrebet kom fra. Han gravede benene fri og skyndte sig ind bagest i rummet. Der kunne han ligge lidt beskyttet bag en dynge murbrokker. Thomas var bange. Geværet var forsvundet under faldet, men han havde sin 9 mm Neuhausenpistol og to magasiner med otte skud i hver. Han tog ladegreb og skød et prøveskud for at være sikker på, at pistolen virkede. Dernæst skiftede han magasinet. På den måde havde han en kugle i kammeret og otte i magasinet. Ni skud i alt, før han skulle skifte magasin. Hans næste tanke var:»hvad med Georg? Er han død?«han råbte og fik svar oppe fra det sønderskudte tag, hvor han fik øje på Georg. Et land i krig.indd 13 12/03/12 15.23

14 e t l a n d i k r i g»jeg er såret i hovedet. Det bløder, og jeg kan ikke komme ud!«råbte Thomas.»Hold lige kæft. Vi gør, hvad vi kan, men de angriber fra flere sider!«svaret fra Georg var sammenbidt. Thomas klappede i. Han forstod, at alle kæmpede som besatte, og der kunne være andre sårede og døde. Før var Thomas bange. Nu var han angst for at dø. Og vred. Hvorfor var han havnet her? Hans kone, Camilla, havde ikke været glad for, at han tog til Helmand, og han havde heller ikke selv haft lyst til at tænke og tale om sin egen død. Men hvorfor havde han ikke fået skrevet det afskedsbrev til hende? I den næste halve time havde Thomas Rydahl sin pistol rettet mod åbningen, hvor talebanerne hvert øjeblik kunne myldre ind, hvis de kom frem til bygningen. Han var i dækning bag murbrokkerne og kunne kun vente.»chancen for, at jeg klarer det, er under 50 procent,«tænkte han. Han var nødt til at stoppe tankerne. De var farlige. Ved en fysisk kraftanstrengelse lykkedes det ham at koncentrere sig om hullet ud mod vejen. På taget havde Georg skudt sit gevær tomt for ammunition. Han tog et let maskingevær, der lå ved den sønderskudte vagtpost, og så mod nord i den retning, som de raketdrevne granater var kommet fra. En gruppe talebanere løb ned ad vejen med direkte kurs mod vagtposten. De var kun 70-80 meter væk. Georg tænkte, at talebanerne sikkert troede, at vagtposten var forladt, fordi han havde indstillet skydningen. De løb frem gennem en snæver gyde, hvor de havde svært ved at finde dækning. Georg åbnede ild med maskingeværet. Måske ramte han 10-12 stykker. Der var ikke tid til at se nærmere efter. Han havde nok at gøre med at skyde og dække sig. Talebanerne kom ikke nærmere. I stedet forstærkede de beskydningen af Georg. Ammunitionskassen ved siden af ham blev skudt i stykker. Han havde ligget for længe uden at bevæge sig, og de havde skudt sig ind. Han flyttede sig og skød igen. Før denne varme julidag havde Georg aldrig skudt mod et menneske. Da han var udsendt som soldat til Bosnien fem år tidligere, løsnede han ikke et skud. Han vidste godt, at talebanerne måske havde børn. Efter stormløbet på lejren i Musa Qala i juli 2006 blev Thomas Rydahl behandlet af den danske læge. Derefter blev han evakueret til et felthospital. ü Privatfoto. Et land i krig.indd 14 12/03/12 15.23

Det blodige slag 15 Han vidste også, at alle talebanere ikke var fanatikere. Mange var blevet tvunget ud i kamp eller gjorde det for en beskeden hyre. Måske havde han dræbt folk, der ikke havde andet valg end at kæmpe mod danskere og briter. Men hvis talebanerne ikke havde angrebet, var det ikke sket. Og hvis Georg ikke havde skudt, var han selv blevet skudt. Egentlig var det meget enkelt. Han kæmpede for sit liv. Hans kammerat, Thomas, lå såret og spærret inde nede i stueetagen, så ham kæmpede han også for. Thomas så et ansigt oppe ved kanten af hullet. Det var Wes, den britiske sygehjælper. Han havde hørt Georgs råb om hjælp, og sammen Et land i krig.indd 15 12/03/12 15.23

16 e t l a n d i k r i g med andre britiske soldater var han kravlet over broen inde fra lejren. Briterne hjalp Georg med at holde talebanerne på afstand. Wes kastede en forbinding ned til Thomas, så han kunne forbinde sig selv og stoppe blødningen i panden, men Thomas havde ikke tid. Han tørrede blodet væk med forbindingen, mens han holdt pistolen rettet mod den åbning, som talebanerne kunne komme ind ad. Wes råbte, at han ville smide et reb ned til Thomas, men der var ikke noget reb.»det er håbløst,«nåede Thomas at tænke, før en anden brite, Mark, fandt et gammelt sengegærde, som han hurtigt lagde over et hjørne af hullet. Mark gik armgang ud til midten af hullet og lod sig falde seks meter ned til Thomas i stueetagen. Briten tog fat i den store mukkert, som han først havde smidt ned ved siden af Thomas. Han ville prøve at slå et hul i bagmuren, som vendte mod lejren. Måske kunne de komme den vej ud. Men det tykke ler gav sig ikke. Oppe på resterne af taget var der kommet flere soldater. De mavede sig rundt og søgte dækning, mens de med byger af skud holdt det sidste forsøg på at storme bygningen nede. Et par briter fik bakset en stige ned i hullet, så Thomas og Mark kunne kravle op. Efter godt en halv time var angrebet på lejren stilnet af. Mens briterne affyrede byger af støtteild for at beskytte Thomas, kravlede han over træstigen ind til lejren. Endelig kom han under behandling. Thomas Rydahl fik lagt en forbinding om såret i panden, før han dagen efter blev evakueret med helikopter til et felthospital. Han blev syet med 17 sting. Georg Arne Petersen valgte at blive i Musa Qala og vente på, at danske soldater kom ind og forstærkede lejren. Det lykkedes dagen efter. Men i de følgende uger skulle Georg og den danske styrke i Musa Qala opleve endnu flere træfninger. De hårdeste kampe, som danske soldater havde været udsat for siden 1864. Den danske forsvarsledelse havde i flere år været stolt over, at de danske soldater var dygtige til deres håndværk i både Afghanistan og Irak og at det var lykkedes at komme i forreste linje. Altså i rigtig krig. Men generalerne var overraskede over, at træfningerne i Helmand blev så voldsomme fra begyndelsen. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, var den første, alvoren gik op for. Få dage før Georg Arne Petersen og Thomas Rydahl kæmpede for livet på vagtposten i Musa Qala, var Kiærskou på besøg i den store lejr Camp Bastion i Helmand. Under briefingerne blev generalmajoren klar over, at kampene ville blive langt Et land i krig.indd 16 12/03/12 15.23

Det blodige slag 17 hårdere end forventet. Derfor krævede han garanti for flystøtte fra Natos ledelse i Afghanistan, ellers ville han ikke sende de danske soldater ind i Musa Qala. Garantien kom, og Poul Kiærskou havde tillid til de danske soldaters kunnen. Men han var også bekymret. Generalen ringede til Forsvarskommandoen for at forklare den kritiske situation. Han bad forsvarschef Jesper Helsø om at orientere ministeriet om de hårde kampe, der kunne komme. Da han kom hjem et par dage senere, ændrede han sin ferie. Han ville ikke være i udlandet, hvis det værste skulle ske. I Forsvarskommandoen fik Jesper Helsø hver morgen klokken ni en briefing om udviklingen. Da det gik hårdest til ved Musa Qala, blev Helsø ringet op døgnet rundt med de vigtigste meldinger. Forsvarschefen talte flere gange i telefon med forsvarsminister Søren Gade. Jesper Helsø ville sikre sig, at der var politisk rygdækning. Frem for alt ville han undgå en situation, hvor regeringen uden varsel kunne læse om hårde kampe på forsiden af aviserne. Men det skete ikke. Først efter et par dage brød nyhederne om kampene ved Musa Qala igennem sommervarmen hjemme i Danmark. Heldigvis så det ud til, at det danskerheld, der havde hjulpet Thomas og Georg, fortsatte. Der var 11 sårede danske soldater, men ingen dræbte i Musa Qala. På et hasteindkaldt møde den 7. august 2006 i Forsvarsministeriet gav Jesper Helsø en grundig orientering til Folketingets Forsvarsudvalg. Helt usædvanligt var politikerne blevet indkaldt midt i deres ferie, og kun halvdelen af udvalgets medlemmer kom for at høre om kampene ved Musa Qala. Forsvarschefen viste billeder og kort fra området og forklarede, hvor slemt det stod til. Stemningen var anspændt og bekymret og ikke jovial, som den plejede at være med forsvarsminister Søren Gade for bordenden. Det lykkedes Jesper Helsø at berolige de fleste politikere på mødet. Forsvaret regnede med, at kampene i Musa Qala kun var en overgangsfase. Ikke en permanent tilstand. De danske soldater skulle nok klare opgaven.»vi havde ikke ventet så hårde træfninger, men soldaterne er uddannede til kampene,«forklarede Jesper Helsø på mødet. Men Musa Qala blev begyndelsen på flere års åben krig i Helmand. Danmarks aktivistiske udenrigspolitik var ved at nå et militært klimaks. Et land i krig.indd 17 12/03/12 15.23