Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis Matt. 5,43-48.

Transkript

1 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis Matt. 5, Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar Han var ved fronten i Frankrig under 1. verdenskrig og beskrev, hvordan kampene mod tyskerne på hans frontafsnit spontant gik i stå godt en uge inden juleaften. Vi sad omkring bålet hele aftenen, og omkring klokken 23 fortalte en infanteriofficer, at al kamp var afblæst, og at folk mødtes mellem skyttegravene, lyder beretningen. Intet var aftalt på forhånd, da mændene kort før krigens første jul indstillede skydningen. Det skulle gå over i historien som Julevåbenstilstanden. Tyskere og britere udvekslede gaver. Soldaten fortæller at parterne mødtes i ingenmandsland den efterfølgende formiddag. De tyske soldater slog konstant hælene sammen og var yderst høflige, men der blev ikke sagt noget, for ingen mestrede modpartens sprog. Til slut trådte en tysker, som havde boet nogle år i USA, frem og fungerede som tolk. De udvekslede cigarer og små gaver, og en tysk soldat bad en englænder om at sende sit billede til sin tante i Liverpool. De fleste tyskere er muntre og glade folk, og det forekommer så tåbeligt at slås mod dem, skrev en anden britisk soldat i samme udgave af avisen. Men det går ikke! Da juledag sluttede ved midnat, genoptog man tog kampene, og fronten blev atter præget af vold. Da den britiske generalstab hørte om de mange spontane våbenhviler, udsendte den rasende ordrer om, at fraternisering med fjenden var strengt forbudt. 1

2 side 2 Så da frontsoldaterne forsøgte noget lignende i julen 1915, lykkedes det kun i ganske få tilfælde at få julefred. Et andet sted fortælles om en hændelse under anden verdenskrig. En hændelse om den tyske koporal Paul Mohnhofer. Han var soldat ved Østfronten ikke langt fra byen Charkow. Krigen var lang og kold og grusom. Og havde udviklet sig sådan at den tyske og den russiske front lå tæt på hinanden i skyttegrave kun i et stenkasts afstand. De mindste bevægelser kunne høres fra den anden side. Koporal Poul havde set at lidt fremme foran ham i steppegræsset stod en lille tjørnebusk og dækkede for udsynet. Han mavede sig fladt gennem græsset frem mod buske for at komme tættere på fjenden. Modsat ham fra den russiske side havde en russisk soldat set samme busk. Og han så i den en mulighed for at komme tættere på den tyske front. Også russeren mavede sig tyst frem mod busken. Dette skete i ly af mørket, men nu begyndte dagslyset at brede sig fra øst hen over landskabet, og koporal Poul tænkte at han nu kunne få sigte. Han trak sit gevær frem og afsikrede det, og mavede sig helt hen til busken for at får skud i dække af den. Modsat ham gjorde russeren det samme. Tyst lå Poul Mohnhofer nu ved busken og tog hånden forsigtigt op for at trække buskens grene lidt til side, og da han gjorde det så han lige ind i russerens arrede ansigt. Poul stivnede i det sekund, hjerte stod stille. Da så han russeren løfte sin hånd, væk fra sit gevær, og han så hvordan russeren gjorde en bevægelse med hånden i luften, og tegnede korsets tegn. I et sekund stod verden stille, og koporal Pouls hånd slap ubevidst sit gevær, og gjorde samme tegn for sit ansigt, mens han så ind i russerens øjne. Det var som en højre magt havde grebet deres hænder. Russeren trak sig en smule tilbage, Poul lod buskens grene falde på plads, så 2

3 side 3 de skjulte hans fjende. Fra oven så man to soldater fra hver sin front kravle tilbage mod egen front. Ingen uden de to ved hvorfor der ikke blev løsnet skud i det sekund hvor korsets tegn stod i luften tegnet af menneske hænder. Kun koporal Poul har fortalt det. Men der ved tornebusken blev der ikke løsnet skud mod fjenden, for de så hinanden. De så mennesket i den anden. Mærkeligt at et kors tegnet i luften kan have den virkning. Underligt at det skete ved en tornebusk, er det som for at fortælle os at ham der bar tornekrone, og som blev korsfæstet, han har stillet sig i mellem os, for at skabe fred mellem mennesker og for at gøre os alle til mennesker, så vi skal finde ud af at leve sammen i den verden som vi deler. Jesu ord som vi har læst i dag, er lette at forstå meningen af, men uhyggeligt svære at få omsat til praktisk handling i mødet med andre mennesker. Havde Jesus bare sagt at man som kristen ikke må spise fisk, eller at vi skal gå i korte bukser, ja så havde vi kunnet håndtere det. Men dette? Elske vore fjender? Det er urimeligt og det er for vanskeligt. Men hvad er det vi får gennem disse ord af Jesus? Ordene giver os noget. Spørgsmålet vi skal bakse med er om vi vil have det de giver os. Hvad får vi? Ofte så siger vi at Gud er med os, underforstået mod de andre, mod dem vi kalder vore fjender. Hvor ofte er dette ikke blevet sagt når mennesker er gået i krig. Gud er med os! Men ordet her fortæller mig, at det er Gud ikke. 3

4 side 4 Gud er ikke med mig imod mine fjender. Der var en kendt mand som engang blev kørt i bil af sin vært. Og værten kørte ganske hurtigt. Så gæsten spurgte om han ikke kunne køre lidt langsommere. Manden svarede, at han troede på at Gud var med ham når han kørte bil. Hvortil gæsten tørt svarede: Når du kører over firs er Gud for længst stået af. Hvor er Gud henne når der er krig? Jeg tror at Gud er der som Røde Kors er tilstede i krigssituationer. Røde Kors er altid tilstede ved krig, men altid uden at være part i krigen, kun for at afbøde menneskers lidelser og skader. Hjælpe de sårede, flygtningene, uanset hvilken part det enkelte menneske hører til. Sådan er Gud tilstede i vore konflikter og krige. Det vi får af Jesu ord, er at alle er mennesker. Min fjende er et menneske som jeg. Har ansigt, har nogen han elsker, har nogen han forsvarer og kæmper for. Og så er der de uretfærdige, jeg tænker på dem som undertrykker andre, som angriber andre i ondskab. Som udbytter andre, de dømmes af dette ord. For ordet er talt til alle. Den uretfærdige magthaver og undertrykker rammes af dette ord. For der hvor vi alle har menneskeværd, der dømmes al uretfærdighed af dette ord. Elske er ikke et ord for følelser, men et ord for handling. Dermed er ordet her et ord om hvad gør vi med og mod vore fjender. Min far gav mig som dreng en tankevækker, som jeg ikke kan glemme. Det var i tressernes vanskelige tid for landbruget. Man vandt sig lidt tid ved at betale med veksler. Men når de skulle fornyes skulle der jo betales lidt. Og min far kunne en gang ikke betale, så en dag kom der to unge inkassosagfører til vores hjem. Mit hjem lå for enden af en lang grusvej, som ikke altid var i bedste stand. Der kunne være dybe hjulspor. De kom anstigende i en lav, rød sportsvogn. Smarte fyre, dyrt tøj, og de skulle kræve penge ind hos mine hårdtarbejdende forældre. 4

5 side 5 Min mor var tydelig forarget på dem, far stod der som altid rolig. Mor sagde de kunne tage vaskemaskinen, som var forholdsvis ny, og flittigt brugt i et hjem med seks børn. Vi drenge forstod katastrofen for mor, hvis hun skulle af med sin vaskemaskine. Hvordan det endte med betalingen blev jeg ikke klar over, men de to smarte i den røde sportsvogn kørte igen, men så satte bilen sig fast på grusvejen. Vi drenge så det og godtede os. Der fik de som de fortjente. Nu skulle de ud og skubbe og grave i deres fine laksko. Men far så det, og så sendte han os drenge af sted. I må gå op og hjælpe dem fri! sagde han. Jeg så på ham. Man skal opføre sig ordentligt mod alle! var hans ord. Man glemmer ikke sådan en oplevelse. Kærlighed er at handle ret mod alle. Martin Niemøller, som sad i koncentrationslejr under nazisterne i Dachau har sagt følgende: Hvis jeg en dag skulle blive slået ihjel af nazisterne, så er der en ting jeg er bange for: At jeg i det øjeblik ville ønske Guds forbandelse over mine bødler: for så havde de vundet -! Paulus har et lignende ord:»hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.«det lys over livet som Jesu ord og evangeliet giver os er det håb i livet, at det gode vil sejre til sidst. Og den tro er et gode at få lov til at bære med sig i hverdagen. 5