MENNESKERET I DANMARK

Statusrapporten gennemgår lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans i Danmark i perioden oktober 2007 til oktober 2008, Rapporten er inddelt efter de generelle rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I tilknytning til disse rettigheder inddrager rapporten også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de særlige rettigheder, som gælder for kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minoriteter, nationale mindretal og flygtninge. Status 2008 er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Instituttet blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002. Instituttet tager udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper og er dansk centrum for forsknings-, udrednings-, uddannelsesdokumentations- og informationsvirksomhed om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 blev varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. MENNESKERET I DANMARK STATUS 2008 MENNESKERET I DANMARK STATUS 2008 ISBN 87-91836-26-3 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2008 Nationale kontrolorganer 1

Menneskeret i Denmark Status 2008 Institut for Menneskerettigheder, 2009 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2008 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse og redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Martin Ole Futtrup Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll Cand.jur. Ph.d. Kim U. Kjær Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.jur. Helle Schaumann Indsamling og bearbejdning af materiale: Martin Ole Futtrup, Elmir Tartic og Christoffer Ulrik Badse ISBN 87-91836-26-3 EAN 9788791836268 2

FORORD... 5 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION... 12 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 13 NATIONALE DOMSTOLE... 15 NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER... 17 INTERNATIONALE DOMSTOLE... 21 INTERNATIONALE KONTROLORGANER... 23 STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET... 31 MANGLENDE UNDERTGENELSE, RATIFIKATION SAMT FORBEHOLD... 33 GENERELLE RETTIGHEDER... 39 Retten til livet... 39 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf... 46 Forbud mod slaveri og tvangsarbejde... 58 Retten til personlig frihed... 60 Retten til retfærdig rettergang... 69 Ingen straf uden retsregel... 76 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 78 Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighed... 97 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed... 101 Retten til forenings- og forsamlingsfrihed... 112 Forbud mod diskrimination... 119 Retten til respekt for ejendom... 139 Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder... 141 RETTIGHEDER VEDØRENDE SÆRLIGE GRUPPER... 143 Kvinders rettigheder... 143 Barnets rettigheder... 149 Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse... 152 3

Forord Etniske minoriteter og nationale mindretals rettigheder... 156 Flygtninge og migranters rettigheder... 160 UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2008... 165 MENNESKERETLIG INFORMATION... 169 UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER... 170 RÅDGIVNING OG RETSHJÆLPSORGANISATIONER... 173 OVERSIGTER OVER DOMME, AFGØRELSER OG UDTALELSER... 175 OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OG BEKENDTGØRELSE... 179 OVERSIGT OVER HØRINGSANMODNINGER FRA 1. OKTOBER 2007 TIL 1. OKTOBER 2008... 181 STIKORDSREGISTER... 187 PARIS-PRINCIPPERNE... 190 4

FORORD Forord Menneskerettighederne blev i 2008 både fejret og udfordret. Fejret, fordi de trods en alder på 60 år stadig er relevante og af afgørende betydning for beskyttelsen af menneskers liv og hverdag, deres frihed, værdighed og selvbestemmelsesret og deres retssikkerhed. Udfordret, fordi der fortsat er mange mennesker, der oplever sig ekskluderet fra samfundet, fordi de tilhører befolkningsgrupper, der fremstår som forskellige fra flertallet. Men også fordi det står mere og mere klart, at anti-terrorindsatsen har væsentlige negative konsekvenser for retsstaten og de grundlæggende krav til borgernes retssikkerhed. De Forenede Nationers Verdenserklæring Den 10. december 2008 var det 60 år siden De Forenede Nationers Verdenserklæring blev vedtaget af FNs Generalforsamling. I 1948 havde de historiske kendsgerninger talt deres eget sprog og vist, at dette initiativ var nødvendigt. Denne erklæring har været drivkraften i udviklingen i de sidste 60 års juridisk bindende konventioner og oprettelsen af internationale og regionale organer, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, samt Europarådets og FNs Menneskeretlige komitesystem. Tilslutningen til konventionerne i alle regioner af verden har vist, at Verdenserklæringens menneskerettigheder og de følgende retligt bindende konventioner har global opbakning. Menneskerettigheder blev for 60 år siden et internationalt anliggende og er ikke mere kun en del af de enkelte landes egne forfatninger. Princippet i Verdenserklæringen om, at alle er frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på alle de rettigheder og friheder uden forskelsbehandling af nogen art, er blevet udgangspunktet i de efterfølgende menneskeretlige dokumenter. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den 3. september 2008 havde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 50 års jubilæum. Domstolen har bidraget væsentligt til den europæiske demokratiopfattelse og betragtes som en levende institution, der fortolker konventionsforpligtelser i lyset af nutidens standarder. Og fortolkningen af internationale konventioner udvikler sig med tiden, hvilket kræver håndhævelses- og fortolkningsmekanismer. Hensigten er, at borgerne opnår en gradvis mere effektiv og reel beskyttelse samtidig med at en fælles standard landene imellem vokser frem. Den dynamiske udvikling skal ses i sammen- 5

Forord hæng med respekt for forskellige retstilstande, afhængig af det konkrete område og kontekst, og resulterer i, at menneskerettighederne til stadighed må betragtes som tidssvarende. Domstolen må betragtes som det mest succesfulde menneskeretlige organ og har væsentligt bidraget til en nutidig og effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Nye domme, også angående andre europæiske lande, bliver således fulgt med stor bevågenhed i Danmark, som har muligheden for at ændre på lovgivning og praksis, før en borger vælger at føre en eventuel sag. FNs Menneskerettighedskomiteer og FNs Menneskerettighedsråd De personer, der udpeges til medlemmer af komiteerne, og som vurderer enkeltsager og landerapporter, er udpeget i kraft af deres personlige kapacitet og repræsenterer sagkundskaben inden for et givent menneskerettighedsområde. Disse personer repræsenterer således ikke særlige landeinteresser. Modsat repræsenterer personerne i FNs Menneskerettighedsråd ofte statsinteresser, hvilket selvsagt gør diskussionerne mere politiske. De indledende forhandlinger til Durban II konferencen, der afholdes i april 2009, har tydeligt vist de forskellige opfattelser, men også understreget det store behov for dialog på så centrale områder som forståelsen af begreber som ytringsfrihed, racediskrimination og intolerance. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Muligheden for individuel klageadgang er en vigtig del af en effektiv menneskerettighedsbeskyttelse. Ved FNs Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er det i dag ikke muligt for borgeren at få behandlet enkeltsager. Dette står i modsætning til beskyttelsen af civile og politiske rettigheder. For øjeblikket foregår forhandlinger om en tillægsprotokol, der giver adgang til denne procedure, og som efter instituttets opfattelse er en positiv udvikling, der understreger, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige. Ytringsfrihed Igen i år har ytringsfriheden været genstand for omfattende debat. Ikke kun på grund af Durban II konferencen, men også på grund af, at flere aviser i februar 2008 genoptrykte karikaturtegningerne, som Jyllands-posten offentliggjorde i 2005. Dette skete i sympati med, at én af tegnerne blev udsat for drabsplaner. Politiets Efterretningstjeneste forhindrede formodentligt planerne i at blive iværksat ved at skride ind på et tidligt tidspunkt i forløbet. Tegningerne var sandsynligvis også en medvirkende årsag til, at den danske ambassade i Islamabad i Pakistan blev udsat for et voldsomt bombeattentat. I forbindelse med karikaturtegningerne fandt landsretten, at Jyllandspostens 6

artikel, leder og tegninger tilsammen eller hver for sig ikke indeholdt sigtelser eller ringeagtsytringer, der var strafbare. Ytringsfriheden var også i fokus, da regeringen præsenterede et lovforslag om fribyordning, hvor kommunerne kan tilbyde enkelte forfattere midlertidigt ophold og økonomisk støtte, hvis denne er forfulgt på grund af brugen af sin ytringsfrihed. Forord EF-Domstolen og Metock-dommen EU-retten får stigende betydning på menneskerettighedsområdet, herunder for retten til et familieliv. I Metock-dommen udtalte EF-domstolen, at direktivet finder anvendelse på enhver tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, og som ledsager unionsborgeren i en anden medlemsstat. Dette giver ret til indrejse og ophold i unionsborgerens stat, uanset om tredjelandsstatsborgeren har opholdt sig lovligt eller ulovligt inden for unionens grænser. Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten Det grundlæggende princip om de offentlige myndigheders vejledningspligt har været et af omdrejningspunkterne i ombudsmandens undersøgelser. I to redegørelser i 2008 giver ombudsmanden udtryk for, at vejledningen af borgerne om EU-rettens regler om fri bevægelighed, samt 24-års reglen ikke har været god nok. Af redegørelsen i den generelle sag fremgår blandt andet, at informationerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside på en række punkter har været utilstrækkelige. Homoseksuelles rettigheder og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder I forbindelse med samarbejdet med EU Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har Instituttet bidraget med analyser vedrørende vilkårene for homoseksuelle inden for EU og især Danmark. Disse bidrag hjælper til at give et overblik over, hvor der inden for EU især er problemer og giver beslutningstagere et indblik og inspiration til at udvikle de bedste løsningsmodeller og beskyttelsesmekanismer for denne gruppe, der i høj grad stadig oplever diskrimination. Personer med funktionsnedsættelse På Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland oplevede delegationen fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur på sit besøg i 2008 en ny form for fysisk fiksering, som Komitéen fandt var nedværdigende. Komitéen blev efterfølgende af de danske myndigheder informeret om, at fikseringen var i strid med dansk lovgivning. Sundhedsstyrelsen vil nærmere undersøge 7

Forord fiksering af psykisk syge som følge af komitéens kritik. Folketingets Ombudsmand har offentliggjort den første redegørelse om arbejdet med ligebehandling af personer med funktionsnedsættelse. Redegørelsen indeholder initiativer om tilgængelighed til offentlige bygninger, beskæftigelsesinitiativer og egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner. Danmark har endnu ikke ratificeret FNs Handicapkonvention. Spørgsmål om personer med funktionsnedsættelses rettigheder handler i høj grad om det fundamentale princip om menneskelig værdighed. Der er behov for at opnå en bred forståelse af denne grundrettighed blandt institutioner og få princippet om værdighed implementeret som en væsentlig komponent i det dansk behandlingssystem. Asyl og Børn Der blev i 2008 indgået en aftale om vilkår for asylansøgere, som giver visse børnefamilier mulighed for at bo uden for asylcentrene. Familierne skal have opholdt sig mindst tre år i Danmark efter endeligt afslag på asyl og komme fra et land, hvortil der ikke er mulighed for tvangsmæssig hjemsendelse. Et positivt tiltag var også, at Integrationsministeren besluttede at suspendere tilbagesendelser af uledsagede mindreårige asylsøgere til Grækenland, efter at der fra flere sider er rejst tvivl om, hvorvidt Grækenland lever op til sine forpligtelser efter Dublin-forordningen og FNs Flygtningekonvention, bl.a. ved at asylansøgere bliver frihedsberøvet og afhørt uden tolkebistand. Disse positive skridt fra dansk side illustrerer især børns udsatte position i asylsystemet og understreger et behov for en vedvarende og tæt overvågning og aktiv indsats for at forbedre særligt denne gruppes forhold. Tiltagene står i modforhold til, at afviste irakiske asylansøgere blev tvangsmæssigt udsendt til Irak i modstrid med UNHCR anbefalinger. Bekæmpelse af terrorisme og radikalisering Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse har udgivet en rapport vedrørende vigtigheden af korrekt sprogbrug i kampen mod terror og anbefalet, at man skelner klart mellem Islam og islamisme, og at man anvender ordet militante islamister om personer, som aktivt støtter terror. Her er det især nødvendigt at kigge på risikoen for radikalisering af unge, hvilket blev gjort i rapporten En fælles og tryg fremtid forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Tålt ophold og diplomatiske forsikringer Flygtningenævnet fandt i en konkret sag, at en tuneser ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til sit hjemland, fordi det ikke med den fornødne sikkerhed 8

kunne afvises, at den pågældende ved udsendelse ville være i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur. Tuneseren blev derfor tildelt tålt ophold i stedet for at blive administrativt udvist. Tuneseren var af Politiets Efterretningstjeneste mistænkt for at planlægge drab på én af karikaturtegnerne. Det skaber selvsagt frustration, når myndighederne vil udvise uønskede personer til hjemsendelseslandet, men er forhindret på grund af den ekstraterritoriale virkning af menneskerettighederne. Dette er prisen for en effektiv beskyttelse af grundlæggende værdier og rettigheder, som ellers alt for let kunne omgås. Det menneskeretlige udgangspunktet er her, at risikoen vurderes i lyset af generelle baggrundsoplysninger, tillige med en vurdering af den udvistes konkrete forhold. I forbindelse med tilbagesendelse af udlændinge har Europarådets Menneskerettighedskommissær, FN s særlige torturekspert og FNs Menneskerettighedskomite i 2008 anbefalet, at Danmark udviser den største forsigtighed i forhold til at fæste lid til diplomatiske forsikringer fra lande, der mistænkes for at handle i strid med det helt grundlæggende og absolutte torturforbud i internationale konventioner. Forord Retsstaten og domstolskontrol I Danmark er det grundlæggende princip om retsstaten, herunder især processuelle retssikkerhedsmæssige garantier, blevet udfordret i 2008 i den såkaldte Tuneser-sag. Sagen må på mange måder anses som årets mest klare eksempel på de udfordringer, en retsstat i en globaliseret verden er stillet over for i forsøget på at beskytte borgerens grundlæggende rettigheder, samtidig med at der tages hensyn til det øvrige samfunds legitime interesse i og forpligtelse til at varetage den nationale sikkerhed og bekæmpe terrorisme. Nødvendigheden af processuelle garantier er kerneområdet i sagen. Om den forsatte varetægtsfængsling af tuneserne udtalte Højesteret, at der måtte kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et faktuelt grundlag for farevurderingen, og at sandsynliggørelse måtte ske ved, at myndighederne fremlagde de fornødne oplysninger, og forsvaret blev sikret adgang til de beviser, der var tilvejebragt i forbindelse med efterforskningen. Altså en sædvanlig kontradiktion, som dog her var væsentligt mere kompliceret, idet det faktuelle grundlag for farlighedsvurderingen hidrørte fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Fra en menneskeretlig betragtning er det vigtigt at hæfte sig ved, at Højesteret med sin kendelse ophævede både byretten og landsrettens kendelse og dermed krævede en vis prøvelse af faktum, førend frihedsberøvelsen kunne anses for begrundet. Sagen blev hjemvist til by- og landretten, der påny fandt, at frihedsberøvelsen var lovlig. Højesteret fandt derimod, at de centrale oplysninger kun overordnet var anført, at de stam- 9

Forord mede fra PETs overvågning og efterforskning, og der ikke var fremlagt oplysninger om grundlaget for PETs vurdering. Da aktiviteterne ikke havde været tilstrækkeligt belyst med den deraf følgende manglende mulighed for kontradiktion og prøvelse af det faktuelle grundlag fandt Højesteret frihedsberøvelsen for uberettiget. Denne person er nu på tålt ophold. I forhold til den anden tuneser fremlagde PET yderligere oplysninger til støtte for farevurderingen, og derfor tiltrådte Højesteret, at det nu var sandsynliggjort, at der havde været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen af tuneseren. Højesteret stadfæstede kendelsen om frihedsberøvelsen, da tuneseren desuden havde fået fuld indsigt i materialet og på den baggrund havde haft mulighed for at udtale sig. Varetægtsfængslingen var derfor i orden. Denne person er nu udrejst af Danmark. Domstolenes selvregulering Et andet meget debatteret lovgivningsmæssigt initiativ har været forslaget om religiøse og politiske symboler ved domstolene. Forskellen mellem den kontekst, hvori de menneskeretlige domme er blevet afsagt og det danske samfund består blandt andet i, at der ikke i det danske samfund eksisterer et eksplicit lovgivningsmæssigt sekulært princip, der kan berettige et forbud. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fremhævet, at medlemsstaterne er tildelt en bred skønsmargin i sager, som handler om forholdet mellem religionen og staten, bl.a. med henvisning til, at der ikke kan afdækkes en ensartet europæisk opfattelse af religionens samfundsmæssige betydning eller om betydningen af offentlig manifestation af en religiøs overbevisning. Selvom lovforslaget i det lys nok ikke medfører risiko for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må lovforslaget anses at have andre negative konsekvenser. Dels er det udtryk for et indgreb i den tradition, der er udviklet i forhold til domstolenes selvstændighed, uafhængighed og selvforvaltning, som domstolene indtil nu har forvaltet på tilfredsstillende vis, dels må et forbud mod at bære religiøse symboler antages at indvirke negativt på udfoldelse af principperne om frihed til forskellighed og lige muligheder, ligesom det vil skabe en forhindring for en indsats for mangfoldighed på det danske arbejdsmarked og i danske offentlige institutioner. For lang sagsbehandlingstid og politisvigt Danmark tabte en sag ved Domstolen i december 2008 angående for lang sagsbehandlingstid i en kompliceret selskabstømmersag. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde især vægt på, at sagsbehandlingstiden ved Procesbevillingsnævnet tog omkring 1 år og 8 måneder (inkl. 8 måne- 10

ders inaktivitet) og, at sagen havde verseret som straffesag i mere end 8 år. Denne sag er endnu én i rækken om sagsbehandlingstiden ved domstolene i Danmark og kunne indikere et egentligt strukturelt eller ressourcemæssigt problem i det danske retssystem. Set i sammenhæng med flere sager i 2008, hvor politiet ikke har taget anmeldelser alvorligt eller reageret meget forsinket i forhold til alvorlige nødopkald fra borgere i livstruende situationer kan denne udvikling risikere at undergrave den store grad af tillid, disse centrale aktører indtil nu har nydt i den brede del af befolkningen. Borgerne har både et menneskeretligt krav på en effektiv efterforskning og en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Forord Fortsatte udfordringer FNs Verdenserklæring, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale dokumenter og konventioner nævner begreber som alle og enhver, hvilket selvsagt rejser spørgsmål om hvordan dette begreb fortolkes i forhold til eksempelvis personer inden for Danmarks territorium, der ikke er statsborgere. Hvilke rettigheder en person, der ikke er statsborger, har krav på, er et påtrængende spørgsmål, da mange udenlandske statsborgere opholder sig i årevis i landet og måske stifter familie. Udgangspunktet er, at det er statens eneret at regulere, hvem der kan indrejse og tage ophold i landet. Afgørende er det dog, at reguleringen af migrationsforhold sker med respekt for menneskerettighederne. At dømme efter debatten om netop indrejse, udrejse og ophold vil området i 2009 stadig være en væsentlig udfordring for Danmark og kræve øget dialog og samarbejde både internationalt og regionalt. Claus Haagen Jensen Hans-Otto Sano Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Fungerende direktør Vicedirektør 11

Institut for Menneskerettigheder en National Menneskerettighedsinstitution INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002. 1 Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper. 2 Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder har indtil 1. januar 2009 behandlet klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 18 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet: Race og Etnicitet. 1 Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland. 2 Institut for Menneskerettigheder er blevet vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om angivet i FN s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN s Menneskerettighedsråd og FN s Komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Instituttet vil blive reevalueret i 2012. 12

LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder. Disse rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2008 findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2008, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2007 til oktober 2008. Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2007 til den 1. oktober 2008 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status 2008. De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. 13

Læsevejledning Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på www.menneskeret.dk. Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på www.menneskeret.dk. I Status 2008 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 181 i Status 2008. Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt informationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisationers hjemmesider. 14

NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Danske domstole, herunder. byretterne, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2008 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbuddet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt, dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2007 frem til den 1. oktober 2008. Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i 1978. For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten. Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven ( 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne. 15

Nationale domstole Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar 2000. Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU. 16

NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nærmere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombudsmanden. Se side 170 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. Status 2008 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination. Folketingets Ombudsmand Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Nationale tilsyns- og klageorganer Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og på Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. 17

Nationale tilsyns- og klageorganer Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen. Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside: www.ombudsmanden.dk Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003, som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr. 31 af 12. januar 2005). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside www.klagekomite.dk. 18

Da Institut for Menneskerettigheder fra den 1. januar 2009 ikke skal have kompetence til at behandle konkrete klager over forskelsbehandling, bliver Klagekomitéen nedlagt, og klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse behandles fremover af Ligebehandlingsnævnet efter reglerne i lov om Ligebehandlingsnævnet. Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemmeside: www.ligenaevn.dk. Nationale tilsyns- og klageorganer Ligestillingsnævnet nedlægges pr. 1. januar 2009, og nævnets kompetence overføres til det nyoprettede Ligebehandlingsnavn. Nyt Klagenævn: Ligebehandlingsnævnet Den 27. maj 2008 vedtog Folketinget Lov om Ligebehandlingsnævnet. Loven indebærer oprettelse af et samlet nævn for ligebehandling (Ligebehandlingsnævnet), der kan behandle klager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse i en række love. Nævnet får kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling både uden for arbejdsmarkedet og på arbejdsmarkedet, på de områder, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet får kompetence inden for følgende lovgivninger: 1) Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. denne lovs 2 og 2 b. 2) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 3) Lov om ligeløn til mænd og kvinder. 19

Nationale tilsyns- og klageorganer 4) Lov om børnepasningsorlov. 5) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. 6) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 7) Lov om etnisk ligebehandling. 8) Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at tilkende godtgørelse for overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, i det omfang det følger af de pågældende love. Hvis Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke efterleves, skal Ligebehandlingsnævnet på klagers anmodning og dennes vegne indbringe sagen for domstolene. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Ligestillingsnævnet nedlægges og klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og de sager, der i dag behandles i Ligestillingsnævnet, skal fremover behandles af Ligebehandlingsnævnet efter reglerne i lov om Ligebehandlingsnævnet. Lov om Ligebehandlingsnævnet træder i kraft den 1. januar 2009. 20

INTERNATIONALE DOMSTOLE Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra 1950. Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres). Internationale domstole Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i. Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke krænkelse) blevet realitetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status 2008. En sag om for lang sagsbehandlingstid er blevet afgjort i december 2008. Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. EF-Domstolen EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i trak- 21

Internationale domstole tater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten. 22

INTERNATIONALE KONTROLORGANER Internationale komitéer I tilknytning til visse af FN s og Europarådets vigtigste konventioner om menneskerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at overvåge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneskerettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN-organ. Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende. Internationale kontrolorganer Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at aflægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Danish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågældende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte benævnt supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør sammenfattende iagttagelser (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågældende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog. 23

Internationale kontrolorganer Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne Følgende Komitéer og repræsentanter har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger vedrørende Danmark: FN s Menneskerettighedskomité, Den Europæiske Komité om Regionale Sprog, Europarådets Menneskerettighedskommissær og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af tortur. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk findes under punktet Danmark afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser. Referater af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2008 i kapitlerne for de relevante rettigheder. Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet General Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig relevant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennemførelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling. Individuel klageadgang Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité og FN s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlemsstaterne. Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komitéernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode. Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. 24

FN s Overvågningskomitéer Komitéen for Menneskerettigheder (HRC) FN s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager. Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer. Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at overvåge overholdelsen af FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighederne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang. Komitéen består af 18 eksperter. Internationale kontrolorganer Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen. På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer. Komitéen mod Tortur (CAT) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rappor- 25

Internationale kontrolorganer ter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretninger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. Tillægsprotokollen til FN s Konvention om Tortur mv. (OPCAT) af 18. december 2002 pålægger bl.a. deltagerstaterne at oprette eller opretholde, en eller flere nationale besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor personer er frihedsberøvet. Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN s Konvention omafskaffelse afalle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne medvirker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller indirekte diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder. Komitéen består af 23 medlemmer. Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med forslag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRCOPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (CRCOPSC 2000) indeholder rapporteringsforpligtelser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer. Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra 1990. Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter 26