LIGEBEHANDLING SUBSTRATEGI
|
|
- Grethe Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIGEBEHANDLING SUBSTRATEGI
2 LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage til at sikre alle lige rettigheder og muligheder. VISION ˮ Vi vil fremme ligebehandling og styrke beskyttelsen mod diskrimination gennem stærke faglige analyser, der sætter fingeren på de strukturelle udfordringer og peger på løsninger. Ligebehandling betyder, at alle har lige rettigheder og skal have lige muligheder for at deltage i samfundet uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering mv. Ligebehandling er en grundlæggende menneskeret, som indgår i stort set alle menneskeretlige konventioner. EU-retten har haft særlig betydning for udformningen af den danske ligebehandlingslovgivning, idet EU s diskriminationsdirektiver gradvist er blevet gennemført i danske love. Institut for Menneskerettigheder er som led i Danmarks gennemførelse af EU s diskriminationsdirektiver udpeget til at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til køn, race og etnisk oprindelse. Instituttet har også en særlig rolle på handicapområdet i forhold til at fremme og overvåge gennemførelsen af Handicapkonventionen. Institut for Menneskerettigheder skal således fremme ligebehandling af alle med særligt fokus på handicap, køn, race og etnisk oprindelse. Det gør vi blandt andet ved lave undersøgelser og give anbefalinger til ministerier og myndigheder. Vi følger udviklingen på ligebehandlingsområdet og identificerer strukturelle barrierer for gennemførelsen af forbuddet mod diskrimination. På områderne køn, race og etnisk oprindelse bistår vi enkeltpersoner i konkrete sager om forskelsbehandling. 3
3 FOKUSOMRÅDER VIDENSBASERET LIGEBEHANDLINGSINDSATS MED FORANDRINGSKRAFT Danmark er kommet langt, når det gælder ligebehandling. For eksempel er det et af de lande i verden, hvor flest kvinder er ude på arbejdsmarkedet. Gennem tiden har vi oplevet at være foregangsland, både hvad angår kønsligestilling, anerkendelse af seksuel orientering og vilkår for personer med handicap. Men udviklingen går stærkt, også i andre lande, og Danmark har på flere ligebehandlingsområder mistet sin frontløberposition. Institut for Menneskerettigheder vil gerne bidrage til, at vi genvinder den. Derfor vil instituttet levere analyser, der sætter fingeren på strukturelle udfordringer og peger på konkrete løsninger. Vi vil udfordre grundantagelser og bidrage til nytænkning og problemløsning. Det forudsætter, at vi har en tæt dialog med både civilsamfundet og andre nøgleaktører. Nøgleaktørerne på ligebehandlingsområdet er de myndigheder inden for stat, regioner og kommuner, som har ansvar for at ligebehandling bliver gennemført i praksis. Arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter er også nøgleaktører. Arbejdsgiverne gennem deres forpligtelse til at sikre ligebehandling af medarbejderne på deres arbejdsplads. Arbejdsmarkedets parter gennem de kollektive overenskomster. Der er brug for et systematisk og helhedsorienteret arbejde med at fremme ligebehandling. For at bidrage til dette øger instituttet sit fokus på syv områder: 1. Reform af ligebehandlingslovgivningen 2. Nøgleaktører 3. Væsentlig viden med forandringskraft 4. Viden i spil 5. Overblik via tal og indikatorer 6. Platform for civilsamfund 7. Mainstreaming af ligebehandling i alle instituttets indsatser.
4 VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 1. REFORM AF LIGEBEHANDLINGSLOVGIVNINGEN Dansk lovgivning giver uensartet beskyttelse til forskellige grupper, ligesom beskyttelsen varierer fra samfundsområde til samfundsområde. Den spredte lovgivning skyldes blandt andet den gradvise gennemførelse af EU s diskriminationsdirektiver og internationale konventioner. Instituttet arbejder for, at den danske ligebehandlingslovgivning revideres, og at der udarbejdes én samlet lov, som sikrer samme niveau af beskyttelse mod diskrimination på alle områder og for alle diskriminationsgrunde, som der i dag er for køn. Vi vil gennemføre en systematisk indsats for en reform af ligebehandlingslovgivningen, der sikrer en ensartet beskyttelse mod diskrimination for alle diskriminationsgrundene. 5
5 2. NØGLEAKTØRER Institut for Menneskerettigheder har fokus på strukturelle ligebehandlingsudfordringer. De strukturelle barrierer består af normer og systemer (magtstrukturer), som begrænser et individs eller en gruppes muligheder for at opnå lige rettigheder og muligheder. Vi vil gennem vores analyser og rapporter synliggøre koblingen mellem strukturelle ligebehandlingsudfordringer og individuelle krænkelser. Det er vigtigt, at nøgleaktørerne for eksempel kommuner og statslige myndigheder kender til de konkrete ligebehandlingsudfordringer og eventuelle diskriminerende strukturer inden for deres ansvarsområde. Ligesom det er vigtigt, at de ved, hvad de kan gøre for at modvirke diskrimination. Vi vil styrke indsatsen for at sikre, at nøgleaktører har kendskab til strukturelle ligebehandlingsudfordringer inden for deres ansvarsområde. Vi vil i udvalgte sammenhænge indgå i samarbejde med nøgleaktører om udvikling af konkrete metoder og løsningsmodeller til, hvordan ligebehandling kan fremmes inden for deres ansvarsområde. Vi vil inddrage relevante nøgleaktører i følgegrupper til vores undersøgelser.
6 VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 3. VÆSENTLIG VIDEN MED FORANDRINGSKRAFT Institut for Menneskerettigheder ønsker at blive det faglige omdrejningspunkt for rettighedsbaseret ligebehandlingsarbejde i Danmark. Vi vil producere viden, der gør en forskel. Derfor er det afgørende, både at vi styrker den analytiske og juridiske kapacitet på ligebehandlingsområdet, og at vi arbejder mere målrettet og strategisk med at få sat vores viden i spil. Målet med vores analyser og undersøgelser er, at de skal danne grundlag for konkrete anbefalinger til for eksempel lovændringer eller andre forbedringer af ligebehandlingssituationen i Danmark. Vores undersøgelser varierer derfor i såvel omfang som design og metodik. Det afgørende er, at de sætter fingeren på væsentlige udfordringer og fremlægger sikre data, der kan danne grundlag for forandring. Det er vigtigt for os at bygge ovenpå og sætte eksisterende viden i spil. Derfor producerer vi ofte vores analyser i samarbejde med eksterne eksperter og vidensinstitutioner som for eksempel KVINFO samt andre videnscentre og universiteter. Vi vil styrke vores juridiske og analytiske kapacitet på ligebehandlingsområdet. Vi vil pege på de væsentligste udfordringer og dilemmaer og publicere forskning, analyser og policy briefs. Vi vil styrke samarbejdet med eksterne eksperter, videnscentre og universiteter. Vi vil arbejde strategisk med følgegrupper til alle større undersøgelser for at sikre, at relevante aktører bliver inddraget, samt for at skabe ejerskab til anbefalinger og dermed grundlag for forandring. Vi vil styrke og kvalitetssikre undersøgelsesdesign, metodologi og udformning af anbefalinger. 7
7 4. VIDEN I SPIL Institut for Menneskerettigheder samarbejder som nationalt ligebehandlingsorgan med vores nordiske søsterinstitutioner i et nordisk netværk af nationale ligebehandlingsorganer. Medlemmerne i netværket er blandt andet Diskriminationsombudet (DO) fra Sverige og Ligestillings- og diskriminationsombudet (LDO) fra Norge. Instituttet er derudover et aktivt og stiftende medlem af det europæiske netværk af ligebehandlingsorganer (EQUINET). Instituttet er også aktivt medlem af den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner med særligt mandat på handicapområdet. Det er væsentligt for vores arbejde, at vi er opdaterede på udviklingen på ligebehandlingsområdet ikke bare i Danmark, men også i EU og internationalt. Vi prioriterer deltagelse og vidensdeling i disse internationale sammenhænge. Instituttet leverer løbende data og delrapporter om ligebehandlingssituationen i Danmark blandt andet til det europæiske Fundamental Rights Agency (FRA), European Institute for Gender Equality (EIGE) samt FN. FRA, EIGE, Europarådet, EU, FN m.fl. publicerer løbende rapporter og anbefalinger om ligebehandling og diskrimination i Europa. Ofte har vi stået for indsamlingen af data om forholdene i Danmark. Rapporter om ligebehandling og diskrimination fra de andre nordiske lande er ofte i særlig grad relevante i en dansk sammenhæng. Desværre kommer viden fra disse rapporter ikke altid ud, og deres indhold bliver ikke sat i spil i en dansk sammenhæng. Dette vil vi ændre på. Vi vil sætte såvel national som international viden mere i spil i vores arbejde. Vi vil samle viden og afgørelser om ligebehandling, skabe overblik og formidle denne viden til civilsamfund og nøgleaktører i Danmark. Vi vil styrke vidensdeling om ligebehandling i nordisk sammenhæng.
8 VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 5. OVERBLIK VIA TAL OG INDIKATORER Institut for Menneskerettigheder vil sætte standarder og skabe overblik på ligebehandlingsområdet ved at udvikle og følge op på indikatorer for ligebehandling. Formålet med at udvikle indikatorer er at holde de relevante myndigheder ansvarlige for, hvor det går frem, og hvor det går tilbage med ligebehandlingen i Danmark. Indikatorerne skal være udgangspunkt for at styrke og systematisere overvågningen af ligebehandling i Danmark. Der mangler i dag statistiske indikatorer på ligebehandlingsområdet. Danmark har således ikke noget klart overblik over, hvordan ligebehandlingssituationen har udviklet sig over tid på de forskellige områder. Der mangler desuden kønsopdelte tal til at underbygge kønsmainstreamingsforpligtelsen inden for det offentlige, herunder i kommunerne. Instituttet har en særlig kompetence på handicapområdet. Vi vil udvikle globale indikatorer for Handicapkonventionen ved at etablere internationale målepunkter for hvert af de rettighedsområder, som Handicapkonventionen omfatter. Vi vil udvikle globale indikatorer for rettighederne i Handicapkonventionen. Vi vil udvikle indikatorer for handicap, kønsligestilling og etnisk ligebehandling og løbende følge op på disse med de ansvarlige myndigheder i Danmark. Vi vil medvirke til, at kommuner og andre har bedre adgang til de tal, der skal til for at arbejde systematisk med kønsmainstreaming (ligestillingsvurdering) af deres politik og praksis. 9
9 6. PLATFORM FOR CIVILSAMFUND Institut for Menneskerettigheder vil styrke den gensidige vidensdeling med civilsamfundet og bidrage til at finde og udvikle nye veje til at forebygge diskrimination og sikre fuld respekt for menneskerettighederne. Den gensidige vidensdeling bidrager til, at instituttets viden om diskrimination i samfundet er opdateret, samtidig med at civilsamfundsorganisationerne styrkes i deres rettighedsbaserede arbejde. Ligebehandlingsudvalget under Rådet for Menneskerettigheder er en platform for samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer på tværs af diskriminationsgrunde, for eksempel Danske Handicaporganisationer, Kvinderådet, LGBT mv. Ligebehandlingsudvalget rådgiver instituttet i dets ligebehandlingsarbejde. Ofte spiller flere forhold sammen, når der bliver diskrimineret. Derfor er det vigtigt at arbejde med et såkaldt horisontalt perspektiv, der har øje for alle diskriminationsgrunde. Vi vil i instituttets undersøgelser og analyser belyse samspillet mellem forskellige diskriminationsgrunde. Vi vil styrke ligebehandlingsudvalget som platform for ligebehandling. Vi vil styrke det horisontale perspektiv på ligebehandling i vores analyser og projekter blandt andet gennem at inddrage Ligebehandlingsudvalget. Vi vil styrke civilsamfundsorganisationerne i deres rettighedsbaserede arbejde med ligebehandling. Vi vil inddrage civilsamfundsorganisationer i FN rapportering til Handicapkomitéen (CRPD), Kvindekomitéen (CEDAW) og Racediskriminationskomitéen (CERD) dels for at få deres input, dels for at støtte deres egen rapportering.
10 VIDENSB ASERET LIGEBE H ANDLINGSI ND SATS MED FO RANDRI NGSKR AFT 7. MAINSTREAMING AF LIGEBEHANDLING I ALLE INSTITUTTETS Instituttet gennemfører menneskerettighedsindsatser mange steder i verden, for eksempel i Mellemøsten, Kina og Vestafrika. Instituttet har også en særlig rolle i Grønland. Ligebehandling er en menneskeret. Det er derfor vigtigt, at ligebehandling og den viden og ekspertise, der opbygges i det nationale arbejde med ligebehandling, integreres i alle instituttets indsatser og aktiviteter. Vi vil lade ligebehandling indgå som et modul i instituttets interne og obligatoriske grunduddannelse i menneskerettigheder. Vi vil undervise alle projektledere i instituttet i, hvordan man indarbejder ligebehandlingsperspektivet i projektudvikling og programmering. 11
11
Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereFORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET
FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på
Læs mereNATIONAL UDDANNELSE 2015-2016 SUBSTRATEGI
NATIONAL UDDANNELSE 2015-2016 SUBSTRATEGI KOMPETENCER SK ABER F R EMTIDE N INTRO UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER ET MÅL OG ET MIDDEL MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme og beskytte
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereDet Inkluderende Samfund
Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder
Læs mereSocial Klausul Social klausul
Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...
Læs mereFagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben
Læs mereInatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.
Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L
Læs mereBilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører
Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereFødevareministeriets personalepolitiske paraply
Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs mereLIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE
LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE Institut for Menneskerettigheder, 2006 Tilrettelæggelse: Mandana Zarrehparvar og Clarissa Alexandersen Berg Redaktion: Mandana Zarrehparvar,
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereRET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE
RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereMONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI
MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereFN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1
STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKontraktbilag 5 Samfundsansvar
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og
Læs mereLigebehandling Status og fremtidsperspektiver
Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Equal treatment Status and future perspectives (English abstract) Udredning nr. 2 Institut for Menneskerettigheder 2005 3 Kolofon Kolofon Ligebehandling: Status
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereOplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard
Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mere6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende
6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereSocial Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder.
Bilag. Til KB [Entreprise] April 2014 Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder. Banedanmark arbejder for at sikre fremtidens jernbane til gavn for samfund, mennesker og miljø. Vi lægger vægt
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereDSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen
Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereKOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI
KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereRegler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies
Dokumentnavn: Code of Conduct Wulff Supplies Ansvarlig: Ledelsesgruppen Dato: 110321 Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Miljø, kvalitet, sikkerhed og sundhed en del af vores hverdag Indholdsfortegnelse
Læs mereGlobal provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct
Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk
Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereEuropaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt
Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)
Læs mereMødereferat Ligestillingsudvalget d. 22.10.09
Mødereferat Ligestillingsudvalget d. 22.10.09 Tværmagistratslig Malene Poulsen d. 05-11-2009 Sted: Rådhuset, lokale 381 Til stede: Reza Taremian/BYR/M0/AAK Ali Nuur/BYR/M0/AAK Jessie Vestskov/AMA/M1/AAK
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd
Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de
Læs mereMangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereReferat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00
Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion
Læs mereFORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereSTRATEGISK RETNING FOR KVINFO
STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereInatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
Læs mereDanmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination
Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination Indflydelsen af international ret på danske LGBT-forhold Internationale konventioner og de tilhørende instrumenter er
Læs mereCPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse
CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse
Læs mereGør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007
Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereH Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereBekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet
LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereAddtech AB. Adfærdskodeks
Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte
Læs merejobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.
Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mere