Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Lungemedicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Region Midtjylland Klinisk vejleder Bodil Elmegård
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold 2.1 Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling er en del af medicinsk afdeling i Hospitalsenheden Vest. Afdeling omfatter et sengeafsnit M2 og 2 dagafsnit M2D1 og M2D2. Hele lungemedicinsk afdeling er fysisk placeret på samme etage. Afdelingssygeplejerske Henny Færge og ledende overlæge Jost Wessels udgør Funktionsledelsen for Lungemedicinsk afdeling. Medicinsk afdelingsledelse består af oversygeplejerske og ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For yderligere information: http://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/ Afsnit M2 har tæt samarbejde med lungemedicinsk dagafsnit omkring den ambulante funktion for følgende områder; - udredning lungecancer - forundersøgelse og kontrol af patienter med astma, KOL, fibrose m.fl. - allergiudredning - udredning og behandling af søvnapnøe I forhold til patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, har afsnit M2 samarbejdsrelationer med ergoterapeuter, fysioterapeuter, KOL- og ilt-sygeplejerske. Ligeledes har vi et tæt tværfagligt samarbejde med geriatrisk team og palliativt team, samt tværsektorielt samarbejde med primær sektor blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse. 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1 Patient kategorier. Afsnit M2 har plads til 26 patienter. Juni 2017 2/7 2
Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med diagnoserne KOL, lungecancer, pneumoni, pneumothorax eller lungeabces. Typiske patientforløb er kroniske eller maligne forløb. 3.2 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 2. semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen inden for sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. Du vil arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til, at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i et helhedsperspektiv. Teknologier er også et tema for kliniske studier for 2. semester. I lungemedicinsk afdeling anvendes forskellige sundhedsfaglige teknologier og hvad enten det drejer sig om pleje, behandling og monitorering, er teknologi med til at præge de sundhedsfaglige beslutninger og handlinger. Der vil også være mulighed for at arbejde tværprofessionelt og tværsektorielt i forhold til patientforløb. Grundlaget for 2. semester kliniske studier er læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige områder Sygeplejens minimumsdataset (sst), især med fokus på ernæring og udskillelse. Centrale sygeplejefaglige områder i afsnit M2 er sygepleje til kroniske og akutte lungemedicinske patientforløb. Disse patientforløb omfatter problemstillinger, der knytter sig pleje og behandling til patienter med lungecancer på alle stadier fra udredning til terminal og palliativ behandling, eller pleje og behandling til kroniske KOL-patienter med gentagne indlæggelser. Følgende patientsituationer vil give et indblik i de aspekter ved den medicinske sygepleje, der er mulighed for at studere i afsnittet. Mennesker med kronisk lungesygdom, som har mange gentagne indlæggelser bag sig, og som har et nedsat funktionsniveau i forhold til helt basale behov, ex. mobilisering, varetagelse af personlig hygiejne, ernæring og respiration. Juni 2017 3/7 3
Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med i forvejen nedsat lungefunktion, ledsaget af angst, øgede sekretproblemer, nedsat ilt- og kuldioxidudveksling og deraf følgende nedsat funktionsniveau. Betændelsestilstand i lungerne ledsaget af temperaturforhøjelse, problemer med elektrolytbalancen, almen utilpashed, smerter ved vejrtrækning og ofte øget produktion af sejt og purulent ekspektorat. Kronisk lungesyge patienter og patienter med lungecancer, der har nedsat lungefunktionsniveau der gør, at de allerede er eller bliver permanente iltbrugere. Uhelbredelige syge og aldrende patienter, hvor døden er nært forestående og sammen med deres pårørende oplever angst, smerter, frustration og magtesløshed i forskellig grad. Patienter i cancerudredningsforløb. Patienter med diagnosticeret lungecancer, der indlægges pga. progression i sygdommen i form af pleuraexudat, dyspnøe, smerter og/eller kvalme og opkastning. Patienter, hvis sygdom er forværret i en sådan grad, at de ikke længere kan yde tilstrækkelig egenomsorg til at klare sig selv i hjemmet og hvor det er nødvendigt med hjælp fra primær sektor og/eller behov for anden bolig. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med KOL, hvor der er behov for NIV- behandling (non invasiv ventilation). Det er fortrinsvis ældre mennesker, + 60 år, der indlægges i afsnittet. I lungemedicinsk afdeling, M2 og M2D foregår der løbende udviklings og innovative projekter og tiltag, hvor studerende har mulighed for at deltage på forskellig niveau og i forskellig omfang. 3.3 Metoder i klinisk praksis Der anvendes EPJ (elektronisk patientjournal) som journal og dokumentationsinstrument i plejen. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: http://e-dok.rm.dk/edok/editor/hove.nsf/vlookupupload/attach-rmap- 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli%202015.pdf Juni 2017 4/7 4
Der anvendes FMK (fælles medicinkort), som sikrer korrekt medicinafstemning. Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Af kliniske metoder anvendes også klinisk beslutningstagen. Eksempler på kliniske observationer og målinger er: væskeregnskab, vægt, urinstix, ernæringsscreening, trykskadescreening, EORCT, MRC-dyspnø skala, TOKS, ISBAR, o.a. Medicinhåndtering sker inden for en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument (under udarbejdelse). 4 Uddannelsesmæssige forhold 4.1 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb 2. semester Aktiviteter i afsnittet Uge 1 2 Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere. Planlægningsmøde Uge 3-4 Fordybelse i specialet Uge 5-6 Fordybelse i specialet Midtvejssamtale Refleksionsøvelse (se vejledning til refleksion i værktøjskassen, Studienet) Uge 7-8 Fortsat fordybelse i specialet Obligatorisk klinisk studieaktivitet Uge 9-10 Fortsat fordybelse i specialet Forberedelse til Ekstern teoretisk prøve. Slutevaluering Juni 2017 5/7 5
Planlægnings- og evalueringssamtaler Inden for de første to uger afholdes studieplanlægningsdrøftelse mellem den kliniske vejleder og den studerende med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der afholdes ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Der tilstræbes daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i plejegruppens fælles opgaver og rutiner Der anvendes forskellige pædagogiske modeller; POMI-modellen, den didaktiske model, model for praktisk færdighedsudøvelse (Bjørks model), o.a. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere (øvrigt personale) Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC-underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC-underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Juni 2017 6/7 6
Øvrige forhold. Den kliniske vejledning (kliniske vejleder) er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfa-møder, temadage). Kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Det er ofte daglige vejledere, dvs. anden klinisk erfarent personale end klinisk vejleder, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner, obligatoriske studieaktiviteter og evalueringssamtaler. Afsnittet er desuden uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Der vil også være mulighed for at møde fysioterapeut-, ergoterapeut- og medicinstuderende i afsnittet og således være mulighed for at indgå i samarbejde med andre uddannelsessøgende på tværs af faggrupper. 2 uger forår og 2 uger efterår etablerer vi tværfaglige studieuger. Fysioterapeutstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever varetager de daglige opgaver i forhold til undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af en gruppe (4-8) Patient- og pårørende involvering indlagte patienter. På afsnittet er et studierum, hvor der er adgang til computere. Her har den studerende mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. Den studerende opfordres til at indgå i både dag-, aften- og weekendvagt, idet der er studierelateret aktiviteter i alle vagttyper. 4.2 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige 450 750 sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver 300 500 sider og den studerende 150 250 sider. 4.3 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Juni 2017 7/7 7
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Juni 2017 8/7 8