1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000
2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den erhvervsøkonomiske diplomud-dannelse (HD bekendtgørelsen) med senere ændringer samt lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med senere ændringer. 2. STUDIENÆVN HD-uddannelsen i Organisation hører under fagstudienævnet for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse under Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. ADGANG Adgang til HD uddannelsen i Organisation har en ansøger, der har gennemført 1. del af HD uddannelsen eller tilsvarende. Adgang giver endvidere den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA) eller markedsøkonomuddannelsen, erhvervsakademiuddannelserne inden for finansområdet (finansøkonomom AK) og inden for international handel og markedsføring (markedsføringsokonom AK) med de bundne valgemner driftsøkonomi, statistiske modeller samt regressionsanalyse og antalstabeller. Herudover skal ansøgere med de nævnte erhvervsakademiuddannelser have bestået matematik B. Studienævnet kan endvidere give adgang til HD uddannelsen i Organisation for ansøgere, der ikke opfylder de ovennævnte krav. Adgangen kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer, jf. HD bekendtgørelsen 6, stk. 3. Med virkning fra det studieår, der starter den 1. september 2003, skal ansøgere til HD uddannelsen i Organisation tillige have erhvervet relevant erhvervserfaring svarende til mindst 2 års fuldtidsarbejde. Erhvervserfaringen kan erhverves sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. 4. UDDANNELSENS FORMÅL OG STRUKTUR 4.1 Formål Formålet med den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse i Organisation er på et samfundsvidenskabeligt grundlag at give de studerende indsigt i specialet, således at de studerende kvalificeres til at løse komplekse økonomiske og ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner ved kritisk anvendelse af uddannelsens teorier og metoder. Specialeuddannelsen i Organisation sigter specifikt mod at kvalificere de studerende til lederstillinger og stabsfunktioner i private og offentlige organisationer. Typiske stabsfunktioner er specialistfunktioner vedrørende planlægning, organisationsudvikling, strategi, personale, knowledge management og lignende.
4.2 Struktur HD uddannelsen i Organisation er et deltidsstudium, der er normeret til 1 studenterårværk, normalt fordelt på 2 år (4 semestre). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk udgør 60 ECTS-point. Ved opgørelsen af medgående ECTS-point indregnes arbejdsbelastningen ved skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse og selvstudium samt udarbejdelse af skriftlige arbejder i form af cases, seminarer og hovedopgaver. 3 5. UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE 5.1 Indhold og omfang Uddannelsen er tilrettelagt over 4 semestre og opdelt i 4 moduler: ECTS Modul 1 Organisationsteori og ledelse 15 Modul 2 Personaleledelse og udvikling - HRM 8 Seminar I som led i modul 1 eller modul 2 7 Modul 3 Strategisk ledelse og udvikling 10 Modul 4 Seminar II og HD specialeafhandling 20 I alt 60
4 5.2 Beskrivelse af fag og moduler Modul 1: Organisationsteori og ledelse: Formålet med modulet er at give de studerende en grundlæggende og videregående viden om centrale emner og teorier inden for organisationsteorien og dermed udvikle deres evner til at analysere og intervenere i organisatoriske processer. Centrale temaer er: - forskellige tilgange til forståelse og analyse af organisationsproblemer - ledelse, lederroller og kommunikation - organisationsstrukturer og interorganisatoriske relationer - styringssystemer - organisationskulturer - forandringsstrategier og processer - beslutningsprocesser - konfliktprocesser - intern magt og politik - projektledelse og metode - aktuelle emner. Modul 2: Personaleledelse og udvikling - HRM Formålet med modulet er at give de studerende en grundlæggende og videregående teoretisk viden om personaleledelse og kompetenceudvikling, og dermed udvikle deres evner som personaleleder og til at deltage i lederudvikling og medarbejderudvikling. Centrale temaer er: - personalepolitik - personaleplanlægning - kompetenceudvikling og -styring - medarbejdersamtaler og medarbejderudvikling - lederudvikling - motivation og arbejdspsykologi - gruppeprocesser, teambuilding og kommunikation - rekruttering og tiltrækning af medarbejdere - afskedigelse - aktuelle temaer. Modul 3: Strategisk ledelse og udvikling Formålet med modulet er at give de studerende en grundlæggende og videregående teoretisk viden om strategiske problemstillinger og modeller, og dermed udvikle deres evne til at anlægge et helhedssyn på organisationen og til at arbejde med strategisk udvikling. Centrale temaer er: - generelle strategimodeller for analyse af private og offentlige virksomheder - indkredsning af en organisations strategiske dagsorden - omgivelsesanalyser - udformning af nye strategimuligheder, fit mellem strategi og organisation - implementering af nye strategier og organisationsændringer - ekstern magt og politik i relation til strategisk udvikling - interorganisatorisk samarbejde (offentlig og privat) og internationalisering. - en række typiske og aktuelle strategiske udfordringer og strategiske udviklingssituationer, f.eks. fornyelse, vækst, internationalisering, fusion og køb, generationsskifte, fokusering på kernekompetence, IT-strategier, outsourcing, supply chain, alliancer og netværk.
5 5.3 Seminarer og hovedopgaven Formålet med projektarbejdet er at give den studerende lejlighed til selvstændigt at fordybe sig i udvalgte emner, kombinere teori og praksis og udforme skriftlige oplæg. Emner til seminar I, seminar II og hovedopgaven (specialeafhandlingen) er valgfri indenfor fagområderne og fastlægges i dialog med vejleder. Den enkelte studerende deltager i dette arbejde efter følgende model. 5.-6. semester studerende: - 2 gange aktiv deltagelse i medstuderendes eksamination i seminar II på 7. sem. holdet - udarbejdelse og behandling af forseminar - udarbejdelse og behandling af seminar I - x gange aktiv deltagelse i medstuderendes eksamination i seminar I - x gange aktiv deltagelse i medstuderendes eksamination i HD specialeafhandlingen 7.-8. semester studerende: - udarbejdelse og behandling/eksamination af seminar II - x gange aktiv deltagelse i medstuderendes eksamination i seminar II - midtvejsmøde om HD specialeafhandlingen - udarbejdelse og behandling/eksamination af HD specialeafhandlingen - x gange aktiv deltagelse i medstuderendes eksamination i HD specialeafhandlingen Seminarerne kan gennemføres individuelt eller som gruppeopgave, max 4 personer. Afhandlingen kan skrives individuelt eller af 2 studerende sammen. Afhandlingen skal - inden den mundtlige eksamination - forsynes med et resumé på engelsk. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag som en integreret del af afhandlingen. 6. EKSAMEN 6.1 Eksamen Eksamen består af følgende prøver: På uddannelsens 6. semester afholdes intern prøve i seminar I. Bedømmelsen sker som en samlet vurdering af seminarrapporterne og den mundtlige fremlæggelse heraf. Ved gruppeopgaver foregår bedømmelsen som en gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Bedømmelsen foretages af seminarleder efter 13-skalaen. Er karakteren under 6, gives tilbud om genindstilling inden for 4 uger efter den oprindelige eksamination. På uddannelsens 7. semester afholdes fremlæggelsesseminar i seminar II. Seminaret bedømmes af seminarleder som Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker som en samlet vurdering af seminarrapporterne og den mundtlige fremlæggelse heraf. Ved gruppeopgaver foregår bedømmelsen som en gruppeeksamen med individuel bedømmelse. En betingelse for indstilling til 8. semesters prøver er, at seminar I og seminar II er bestået. På uddannelsens 8. semester afholdes der følgende prøver, der bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor:
6 HD specialeafhandlingen eksamineres i forbindelse med et seminar. Bedømmelsen sker som en samlet vurdering af afhandlingen og det mundtlige forsvar. Ved 2-personersopgaven sker eksamen som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Er karakteren under 6, kan genindstilling tidligst ske i efterfølgende semester. Tværfaglig 6-timers skriftlig prøve med alle hjælpemidler, der dækker hele pensum på 2. del. 3 mundtlige prøver, en i hvert af de tre faglige moduler. Prøverne er med forberedelsestid og alle hjælpemidler. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om, jfr. eksamensbekendtgørelsen. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit (med 1 decimal) for 2. del som et vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer: Seminar I - 1 karakter med vægten 3 HD specialeafhandlingen - 1 karakter med vægten 12 Tværfaglig 6-timers skriftlig prøve - 1 karakter med vægten 3 Mundtlig prøve i modul 1-1 karakter med vægten 2 Mundtlig prøve i modul 2-1 karakter med vægten 2 Mundtlig prøve i modul 3-1 karakter med vægten 2 Ved vægtningen af prøverne er 10 ECTS point fra modul 1, 3 ECTS point fra modul 2 samt 5 ECTS point fra modul 3 overført til dels den tværfaglige prøve dels specialeafhandlingen. Studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført, har ret til at få attestation for beståede prøver. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til bedømmelse i seminar I henholdsvis seminar II, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning indsendes til studienævnet. 6.2 Genindstilling Såfremt prøven efter 6. semester ikke bestås, kan den studerende genindstille sig i samme eksamenstermin. Såfremt prøverne efter 7. Semester ikke bestås, kan genindstillingen ske i samme eksamenstermin. 6.3. Nærmere regler om prøvers afholdelse og klagemuligheder Tilmelding til eksamen skal ske senest den 15. februar forud for afholdelsen af sædvanlig eksamen i maj-juni. Tilmeldingstidspunkter for seminarer og hovedopgave fastsættes af HD uddannelsens sekretariat. Tilmelding til eksamen sker på særlige formularer, som indsendes til fakultetskontoret.
7 Oplysning om eksamensdato og -sted meddeles de studerende ved opslag i god tid før eksamen. Pensum meddeles hvert år i februar ved udsendelse af pensumliste. Afmelding til eksamen skal finde sted senest kl. 12.00, 3. hverdag før den studerendes eksamensdag. (Bemærk, at lørdag betragtes som en hverdag). Evt. afmelding meddeles fakultetskontoret skriftlig. For sen afmelding tæller som et eksamensforsøg. Er det på grund af sygdom umuligt for den studerende at møde frem til en eksamination, meddeles dette til fakultetskontoret hurtigst muligt, og der afleveres lægeattest som dokumentation for sygdommen. Den studerende vil herefter få mulighed for at gå til sygeeksamen i august/september. Klager over eksamen behandles i henhold til reglerne i kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen. 6.4 Titulatur Den, der har gennemført HD uddannelsen i organisation har ret til at anvende bogstaverne HD efter sit navn som betegnelse for uddannelsen. Specialiseringen angives i parentes efter betegnelsen, dvs. HD (Organisation) eller HD (O). På engelsk er betegnelsen for HD, Graduate Diploma in Business Administration med specialisereingsbetegnelsen tilføjet i parentes (Management and Organization). 6.5 Meritoverførsel Studienævnet kan godkende, at gennemførte HD-uddannelseselementer fra andre HDinstitutioner træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Herudover vil der efter en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele kunne gives merit for beståede uddannelseselementer fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. 7. ENKELTFAG I henhold til lov om åben uddannelse ( 2, stk. 2, 2. pkt.) kan en studerende indstille sig til prøve i enkeltfag. Adgangsbetingelserne nævnt i punkt 3 skal være opfyldt. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra. Følgende moduler kan tages som enkeltfag: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Organisationsteori og ledelse samt evt. seminar I Personaleledelse og udvikling - HRM samt evt. seminar I Strategisk ledelse samt evt. seminar II Afhandling (incl. midtvejsmøde) Enkeltfagsstuderende eksaminer følger de øvrige studerendes eksaminer. De mundtlige prøver i modul 1, 2 og 3 ligger således i juni måned. Den tværfaglige skriftlige prøve gennemføres i maj/juni i forbindelse med modul 4. Bestemmelserne om enkeltfag gælder udelukkende for studerende, der ikke er indskrevet på det normale HD uddannelsesforløb.
8 8. DISPENSATION 8 Studienævnet kan, når der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra bestemmelsen om, at HD uddannelsens 2. del skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart på uddannelsens 2. del, jf. 2, stk. 4 i HD bekendtgørelsen. Studienævnet kan give adgang til HD uddannelsen i organisation for studerende, der ikke opfylder de almindelige adgangsbetingelser, jf. foran i pkt. 3. 9. IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSREGLER Denne studieordning er godkendt af Studienævnet for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse den 15. marts 2000 og det samfundsvidenskabelige fakultetsråd den 28. august 2000. Studieordningen træder i kraft for studerende, der påbegynder specialeuddannelsen den 1. september 2000 eller senere. Studerende, der har påbegyndt specialeuddannelsen før den 1. september 2000, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, skal afslutte uddannelsen inden den 1. september 2003. Studerende, der har påbegyndt specialeuddannelsen før den 1. september 2000, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de nye regler, skal afslutte HD uddannelsen i Organisation inden den 1. september 2003. 10. august 2000