LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE

Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation. Denne pjece fortæller om vigtigheden af at lade vildtlevende dyreunger være i fred, selvom de umiddelbart ser ud til at være i knibe. Dyremoderen er for det meste i nærheden Hvis du finder en dyreunge og tager den med dig, fordi det er synd, at den skal ligge der ene og forladt, gør du oftest ungen en bjørnetjeneste som samtidig risikerer at koste ungen livet. Dyreunger er nemlig sjældent så forladte, som de umiddelbart ser ud til. Samler du ungen op og forsøger at opfostre den selv, ender det i de fleste tilfælde galt. Afleverer du den på én af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, er der en rigtig god chance for, at ungen senere kan genudsættes hvis den når frem i tide. Men selv vildtplejerne kan ikke helt erstatte ungens forældre. Opfostring en krævende opgave At opfostre en dyreunge er en stor og krævende opgave. Det kræver tålmodighed og viden om dyret. Lykkes plejen, og er ungen blevet stor og klar til at få luft under egne vinger eller stå på egne ben, venter der en ny prøvelse. Ungen skal klare sig selv, og det uden at have haft en mors erfaring at støtte sig til undervejs. Selv den stærkeste menneskeopfostrede dyreunge er altså dårligere rustet end de fætre og kusiner, som opfostredes af deres mødre. Derfor har ungen absolut bedst af at blive hos sin mor, med mindre den virkelig er i nød. Ungens eneste forsvar Grunden til, at man kan foranlediges til at tro, at en dyreunge er i knibe, er, at mange unger selv fra meget tidlig alder ofte er ude på egen hånd. Derudover ligger de ofte helt stille, når de fornemmer en trussel som f.eks. et menneske tæt på. Dette kan forveksles med et dyr i nød. Moderens bedste forsvar for ungen er enten at forsøge at tiltrække sig din opmærksomhed, eller ligesom ungen at forholde sig helt rolig og bare håbe, at du går forbi uden at opdage dem. Ungerne vil oftest ligge helt stille, lige meget hvad du gør. Rålammet lader sig klappe, og vadefugleungen ligger der bare, selvom din fod svæver i luften centimeter over den. Vær opmærksom på, at de fleste dyr er meget omhyggelige med at undgå at blive opdaget. Fuglene flyver derfor kun direkte til reden, hvis denne alligevel er utilgængelig for fjender. Fuglene i din have bruger mange forskellige skjulte ruter til reden og bruger sjældent den samme rute to gange i træk. Husk på, at deres fjender er bedre til at finde reden, end du er. 2

Selvom du ikke har set forældrene fodre ungerne et par dage i en rede, du alligevel har opdaget, men ungerne i øvrigt er i live, er reden ikke forladt. Forældrefuglene har bare undgået dit blik. Kun hvis ungerne er svage eller et par af dem måske døde, er det tegn på problemer. Vær også opmærksom på, at dyreunger, som faktisk er blevet væk, ofte kun er det midlertidigt. Moderen véd som oftest godt, hvis der mangler en unge. Hun leder endda ofte efter den. For at gøre det lettere for dem at finde hinanden, kalder ungen på moderen. Dette gælder f.eks. sælunger. Er sælerne skræmt ned fra deres sandbanke, og ungen kommet bort fra moderen, søger ungen op på stranden så hurtigt som muligt og begynder at kalde. Moderen svømmer samtidig rundt og leder. Som oftest finder de hinanden igen. MEN denne kalden lyder hjerteskærende for et menneske, som derfor måske tager ungen med sig og derved skiller moderen og ungen. Det bedste du kan gøre for dyreungerne Finder du derfor på din vej en dyreunge, der ser ud til eller lyder til at være helt alene i verden, eller en rede, der ser forladt ud, så LAD DEN VÆRE! Højst sandsynligt er moderen lige i nærheden og venter nervøst på, at du skal gå langt nok væk til, at hun kan vende tilbage til ungen eller reden. Jo hurtigere du går væk fra stedet, jo hurtigere kommer moderen tilbage. Haveejeren, som blev bekymret, da gærdesmutterne, som havde en rede med syv raske unger i hans have, ikke var set i et par dage, vidste ikke, at da ungerne havde overstået de første par dage i reden, lå hunnen ikke længere så ofte på ungerne, men brugte det meste af sin tid på at finde mad til dem. Besøgene ved reden var korte, og haveejeren havde blot ikke opdaget hunnen, når den så skjult som muligt kom til reden. Til sidst blev han så bekymret, at han hentede gærdesmutteungerne ind i sit hus. Han vidste heller ikke, at gærdesmutteunger ikke kan overleve to dage uden mad, og at syv raske unger i reden var bevis nok på, at forældrene stadig passede ungerne. Da han ikke kunne passe ungerne så godt som forældrene, døde unge efter unge. Til sidst var der blot én tilbage. Den blev flyvefærdig og blev sat ud i haven igen. Om den så også kunne klare sig uden ordentlig opdragelse, det melder historien intet om. Det er derfor meget vigtigt at se tiden an, hvis man har mistanke om, at et dyr er i nød. Utidig indblanding kan være fatal. Hvis ungen virkelig er forladt Er du imidlertid overbevist om, at ungen virkelig er forladt, så forsøg ikke selv at opfostre den, men aflevér den til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Her i pjecen kan du læse om nogle af de dyreunger, der hyppigst ser forladte ud, og derfor måske bedre bedømme, om ungen, du finder, virkelig er forladt. 3

Haveejeren, som sidst i august fandt et hunpindsvin med sine tre store unger på bunden af en tør brønd, var ikke i tvivl. Moderen var kommet til skade i faldet, men ungerne var ved godt helbred, da de blev reddet op af brønden og straks bragt til en plejestation. Trods omhyggelig pleje døde moderen kort efter ankomsten, men ungerne klarede det fint. Da de var store og næsten selvstændige før ulykken, kunne de sættes tilbage i haven efter blot en uge i pleje. Da de havde været så kort tid i pleje, var deres chancer for at klare sig selv gode. Hvis du er i tvivl Er du i tvivl om ungen, du har fundet, er forladt, så lad den ligge og ring og få rådgivning på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral på 1812, eller hos en af foreningens vildtplejestationer. HAREN Haren kan føde sine killinger det meste af året. Du kan derfor risikere at finde harekillinger fra februar til og med september. Haren har hverken hule eller rede. Harekillingen ligger det meste af tiden på et tørt beskyttet sted, oftest i højt græs eller anden tæt vegetation. Kun én gang i døgnet begiver den sig til et mødested, og det er hertil moderen kommer hver aften efter solnedgang for at amme den og dens søskende, som også har bevæget sig til mødestedet. Moderen er kun ved killingen i få minutter og forlader den så igen. Resten af tiden er killingen helt alene. Dette er moderens måde at beskytte killingen på i en farlig verden. Hver gang hun bevæger sig hen til den, løber hun nemlig en risiko for at blive set og derfor for, at killingen bliver fundet og ædt. Men det betyder også, at harekillingen er en af de dyreunger, der oftest bliver samlet op, fordi man tror, den er forladt. Det bedste, du kan gøre for en harekilling, som er blevet taget hjem af velmenende mennesker, er, at sætte den tilbage hvor den blev samlet op. Også selv om der er gået en dag eller to, og også selv om du kun sådan cirka ved, hvor den er fundet. Harekillingen kan nemlig sagtens selv finde vej, selv om den er sat ned flere hundrede meter fra dér, hvor den blev fundet. Moderen er meget stedfast og kommer stadig samme sted for at amme de andre killinger i kuldet. Hun kan selvfølgelig sagtens lugte, at killingen har været i menneskehænder, men hun kan også lugte, at det er hendes unge og skal derfor nok tage sig af den. RÅDYRET Rålammet fødes omkring månedsskiftet maj/juni. Ligesom det er tilfældet med harekillingen, ligger rålammet ofte for sig selv. Det ligger dér, hvor moderen har sat det. Moderen er nogle gange langt fra lammet over 1 km væk kan hun være. De første fire uger af dets liv er lammet alene i 19-20 af døgnets 24 timer. Det dier dog langt hyppigere end harekillingen 4

Foto: Michael Carlsen og følger moderen rundt noget af tiden. Kommer et menneske eller en anden fare i nærheden af råen og hendes lam, udstøder råen en dæmpet lyd, som lammet reagerer øjeblikkeligt på. Det lægger sig ned på stedet og forholder sig helt roligt. Råen fjerner sig stilfærdigt fra stedet. Hvis faren er meget tæt på, er råen dog ikke spor stilfærdig. Hun udstøder høje bjæffende lyde, mens hun larmende springer af sted gennem skoven. På denne måde tiltrækker hun sig al ens opmærksomhed, og man opdager måske slet ikke det lille, tavse lam, som ligger ubevægeligt på skovbunden. Men lammet er ikke forladt. Råen kommer tilbage efter det senere. Skulle du af vanvare få rørt et lam, så fortvivl ikke råen kan også godt lugte, at det er hendes unge. Det bedste du kan gøre, hvis du finder et rålam, er at lade det være. PINDSVINET Et hunpindsvin med unger er mindre udsat end andre pindsvin for f.eks. at blive kørt ned eller på anden måde komme alvorligt til skade i sammenstødet med mennesker eller maskiner. Dette skyldes, at hun, mens hun har unger, ikke bevæger sig så langt omkring. Skulle hun alligevel være uheldig, vil ungerne, hvis de er store nok, ofte komme frem fra reden, når sulten bliver slem. Når de stadig ikke får mad, går de i en slags dvaletilstand for at spare energi. Finder du kolde, passive pindsvineunger frit fremme om dagen, er de formentlig forladte. Virker de derimod livlige og vågne, har de sikkert bare endnu ikke lært kun at være fremme om natten, eller også hører de til det store mindretal af pindsvin, som ikke har noget imod dagslys, og det bedste, du da kan gøre for dem, er at give dem lov at passe sig selv. Det er også vigtigt at huske, 5

Foto: Michael Carlsen at pindsvin kun vejer ca. 200 g, når de forlader moderen nogle endda mindre! RÆVEN Rævehvalpene fødes oftest omkring slutningen af marts. Allerede en måned gamle begynder hvalpene at lege uden for graven, og når de er to måneder gamle, begynder de at strejfe omkring og følge moderen på korte jagtture. De er da nysgerrige og tillidsfulde. Støder du derfor på en lille, enlig rævehvalp f.eks. i juni måned som oven i købet kommer tæt på dig og måske virker selskabssøgende så er den sikkert ikke forladt men blot på tur. Eller måske har du skræmt moderen bort, mens de var på en morgenjagt sammen. Det bedste, du kan gøre, er derfor, at lade hvalpen være! Den kan sikkert selv finde hjem, og hvis ikke er moderen sikkert på udkig efter den. Er der flere små, grå rævehvalpe, som kravler lidt rystende rundt, kan de derimod meget vel være forladte. Mellem juni og efteråret bliver rævehvalpene tiltagende mere selvstændige. I efteråret går hannerne og nogle hunner hjemmefra, mens enkelte hunner bliver længere på moderens territorium. NATUGLEN Natugleungerne klækkes fra slutningen af marts. De forlader ofte reden allerede efter en måneds tid, dvs. før de er helt flyvefærdige. De sidder da og gemmer sig i træer eller buske eller endda på jorden nær redetræet. Natugleungerne er allerede fra en tidlig alder i stand til at klatre, og unger, der falder ud af reden, vil ofte klatre op i træer eller buske og forsøge at nå højest muligt op. Finder du en natugleunge på jorden, er det bedste, du kan gøre for den, at sætte den så højt op, du kan nå, i et træ eller en busk. Forældrene kan høre dens kalden og den deres, så den skal nok blive fodret. 6

SOLSORTEN Solsorten er en relativt lille fugl med mange fjender, og samtidig yngler den i åbne og ikke altid lige godt skjulte reder. Ungernes forsvar mod et angreb på reden vil ofte være et spring ud i det blå. På jorden gemmer ungerne sig under buske og lignende, og her finder og fodrer forældrene dem, når faren er drevet over. Ungerne kan måske nok være svære at se, men forældrene kan høre dem kalde og skal nok finde dem. Ungerne hverken kan eller vil vende tilbage til reden. Nu er den jo opdaget og derfor et usikkert sted at befinde sig. Solsorteunger, som ikke kan flyve, og som ikke er i reden, er derfor som regel hverken forladte eller syge. Det bedste, du kan gøre for dem, er, at lade dem være i fred og dermed undlade at gøre eventuelle rovdyr opmærksom på dem. GRÅANDEN I byerne anbringer gråanden i aprilmaj sin rede under buske, i altankasser eller på tagrygningen af stråtage og ofte langt fra vand. Stederne kan virke besynderlige, men er det ikke. Grånden er meget tillidsfuld og bliver liggende på reden, selv om du stikker hovedet helt hen til hende, men hun er ikke i nød, og hun har selv valgt redestedet. Det bedste, du kan gøre for hende, er at lade hende være i fred. Hun har hverken brug for vand eller foder. Brug din altan eller have som du plejer trods andens tilstedeværelse. Lad som om du ikke ser hende så føler hun sig mest tryg. Når ællingerne klækkes, venter anden ved reden til næste morgen, hvor hun ganske tidligt spadserer til vandet med ællingerne efter sig også selv om der er meget langt til vandet. Det kan være en farlig tur, men anden og ællingerne er ikke som udgangspunkt i nød. Først hvis ællingerne fanges et sted, de ikke kan komme ud eller op fra en lukket gård, et bassin med lodrette kanter eller lignende er de i nød og skal have hjælp. GRÅGÅSEN Også grågåsen er flyttet til byerne. Modsat gråanden har grågåsen rede ved vandet. Når gæslingerne klækkes, fører gåseparret dem hver dag på land, hvor de går og græsser. Et gåsepar med gæslinger på en græsplæne eller i en vejside langt fra vand er altså ikke i nød. Kommer en gæsling væk fra sin familie, er heller ikke den nødvendigvis i nød. Grågæs adopterer villigt og flittigt hinandens unger. En enlig unge vil derfor oftest hurtigt blive optaget i en ny familie. På www.dyrenesbeskyttelse.dk kan du finde en vildtplejestation nær dig og læse mere om dyr i naturen. Du kan også altid ringe på 1812 og få hjælp. 7

SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen DB-03/09.2009/15.000 Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos KLS GRAFISK HUS Bliv medlem Det koster kun 250 kr. om året. Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25 Tegn testamente til fordel for dyrene. Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09 Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos KLS GRAFISK HUS Forsidefoto: Arkiv. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-03/12.2011/5.000 Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer. Støt online eller på giro www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag eller giro: 600-3915 Sms DYR til 1277 eller ring 90 56 50 50 så støtter du med 100 kr. (Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst) Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private. Enhver gave modtages med tak. Alle bidrag kan trækkes fra i skat du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr. Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder. No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 33 28 70 00 www.dyrenesbeskyttelse.dk