Beton. Fire betonpriser uddelt Læs om prisvinderne. Ny viden om betons energifordele EnergyFlexHouse skal dokumentere

Beton 1 Februar 2009 Betonens delmaterialer Tema: Betonens delmaterialer Fire betonpriser uddelt Læs om prisvinderne Ny viden om betons energifordele EnergyFlexHouse skal dokumentere Slut med knaphed på delmaterialer Faldende aktivitet bedrer forsyningssituationen

www.aalborgportland.dk

Beton ISSN 1903-1025 Nr. 1 Februar 2009 26. årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag 6.000 Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris 13 DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69 Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf. 36 38 25 25 Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 18 22 Den fleksible beton...................... 3 Betonprisen 2009 for elefantanlæg............. 4 Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset........ 6 In-Situ Prisen for Elefanthuset................ 8 Betonelement-Prisen for Emaljehaven........... 10 Arkitekt med markante meninger om beton........ 11 Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton...... 13 Danske broer skal have ny cement............. 14 Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen.. 16 Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbeton...... 18 Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark... 21 Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering.. 22 Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover...... 24 Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele.................... 25 Tre broer er ingen hindring.................. 26 Uddannelse af elementmontører er en succes...... 27 Letbetonelementgruppen BIH............... 28 Betonelement-Foreningen.................. 30 Nyt fra Betoncentret..................... 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark........... 36 Mødekalender Forår 2009................. 40 www.danskbeton.dk Den fleksible beton Ved den store Bæredygtig Beton Konference den 5. marts 2009 i DR's imponerende Koncerthus blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på særlige aspekter ved brug af beton. Fællesnævneren for de fire priser er ud over at de alle omhandler beton en anerkendelse af det fremragende og prisværdige. Priserne belønner hver på sin måde, når arkitekter, bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle. Ganske vist er beton det mest anvendte byggeog anlægsmateriale i verden. Men alligevel er det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde, der er i de berømmede projekter og byggerier. Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skuespilhus med termoaktive betonkonstruktioner. Det understreger én ting ved beton, som mange måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton også er det mest fleksible byggemateriale, der findes. Fra fundamenter til facader, parcelhuse til skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, som elementer eller som fabriksfremstillede betonvarer. Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret fleksibiliteten af beton overgår alt. Derfor vil der utvivlsomt også være mange projekter at vælge mellem om to år, når der efter planen igen skal være prisuddelinger. Beton kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os allerede til 2011. Forside Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, som udløste Bæredygtig Beton Prisen til Det Kongelige Teater, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn. jbn

Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L. Andersson. Betonprisen 2009 for elefantanlæg Dansk Betonforening uddelte den 5. marts 2009 Betonprisen 2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S. Det skete med følgende begrundelse: Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton som et grundlæggende materiale i havens udformning og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materiale, som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven formidler. E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier. I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste måde. Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler. Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og elementer begge dele med en særlig rødbrun farve. In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling for at opnå en synlig bræddestruktur. Betonens varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere temperaturen i huset. jbn Adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København Adm. direktør Søren Langvad, E. Pihl & Søn. 4

A new chapter begins. Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsenterer fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser. Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: export@dyckerhoff.com

Den 5. marts 2009 uddelte Dansk Beton den ny Bæredygtig Beton Pris for første gang ved den storslåede Bæredygtig Beton Konference Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Det Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard & Tranberg, E. Pihl & Søn som entreprenør og COWI som rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen i København. Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner, der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige konstruktioner. Dommerkomiteens begrundelse lyder: Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset som prismodtager, baseret på at man her, udover et overbevisende gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og intelligent måde. Den multifunktionelle brug af betonen kun i beskedent omfang som synlig beton, men brugt i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika udnyttes optimalt har overbevist komiteen. Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form, konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisværdig, og har her resulteret i et smukt bygningsværk, optimeret brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner og et reduceret energiforbrug. Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termoaktive dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetunge materiale multifunktionelt. Betonen bliver hermed en væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skuespilleretagen markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og bæreevne optimeres. En stor del af den beton, som er anvendt i Skuespilhuset, er såkaldt grøn beton dels beton hvor en tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af flyveaske som binder, dels beton som er produceret med tilskud af vedvarende energikilder. CO 2 -udslippet fra betonproduktionen til Skuespilhuset er dermed væsentligt under niveauet for dagens standardbeton. Dommerkomiteen ser Skuespilhuset som et eksempel på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og producenter som skal finde de smukke og funktionelle løsninger på en markant reduktion af ressourceforbruget ved opførelse og drift af bygninger Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer (formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør Peter Assam fra Spæncom (formand for Dansk Beton), arkitekt maa Pia Wiberg fra WITRAZ arkitekter og arkitekt maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB.

Beton 1 Februar 2009 7

In-Situ Prisen for Elefanthuset In-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts 2009. In-Situ Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Foster + Partners som arkitekt og E. Pihl & Søn som entreprenør for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverrækkelsen begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Henning Larsen Architects, valget således: Elefanthuset omfatter en række udendørs og indendørs faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et varieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, elefantstalde samt udstillingsrum. Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbinde Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte karakter, der med små stiforløb og ramper indfanger 8

de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert, symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler. Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om arternes møde, om inde og ude, om betonens varierende stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og inddragende helhedsoplevelse. Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen fortælles i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver anvendt på mange måder; stiens belægning, haveanlæggets mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler, trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblanding mellem funktion, æstetik og beton. Sammenhængen mellem den in situ støbte beton og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er som om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer ideen om betonens mange muligheder og tilstande i et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de udvendige lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fantasifuld leg med geometrier, hjørner og overflader i en stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem havens øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk i særklasse. Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Kongebro, Henning Larsen Architects, direktør Ole Nørklit Unicon A/S, formand for Dansk Beton Fabriksbetongruppen, og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Danmark A/S, formand for Forskallingsgruppen, Materielsektionen, der lige som Fabriksbetongruppen er en del af Dansk Byggeri. Beton 1 Februar 2009 9

Betonelement-Prisen for Emaljehaven Vinderne af Betonelement-Prisen var tidligere meldt ud, så det var ingen overraskelse, at prisen på den store Bæredygtig Beton Konference blev overrakt til de to arkitektfirmaer Entasis og Creo. Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet prisen således: Når man anvender etagehøje elementer, kan det være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at anvende disse kæmpemursten. Samtidig kan det være svært at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af byggeudgiften. Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt én hovedvariant med ét vindueshul. De passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er endnu et vindueshul. Ved at kombinere ensformigheden med variationen ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009. Desuden overrakte Jørn Langvad Betonelement-Foreningens ny Utzon-statuette til arkitekt Christian Cold fra Entasis. Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitekturcenter, kunst historiker Bente Scavenius, arkitekt maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering, Betonelement A/S. Læs hele Jørn Langvads begrundelse for Betonelement-Prisen 2009 side 30 og 31. jbn Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniør Ved en fejl var der i Betons særnummer fra januar 2007 anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende ingeniør er Oluf Jørgensen A/S. Beton beklager fejlen. 10

Arkitekt med markante meninger Betonelement-Prisens priskomite hædrede Entasis ved arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten. Udsmykning og ornamentering af beton er lidt som at give en dreng pigetøj på. Er vi ved at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline materiale, spørger arkitekten Christian Cold modtager af Betonelement-Foreningens Utzon-statuette. Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til tider provokerende og ikke nødvendigvis populære meninger. Men sådan er det bare med Christian Cold, arkitekt maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes markante arkitektvirksomhed Entasis, der sammen med Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven, som har vundet Betonelement-Prisen 2009. I forbindelsen med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret med Betonelement-Foreningens Utzon-statuette. Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmykke beton med mønstre og ornamenter. Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin værdighed? For mig er beton et råt og maskulint materiale, som man i stigende grad feminiserer og pynter med rokokomønstre og hvad ved jeg, siger Christian Cold. Hellere kontrastfyldt end smukt Spørgsmålet er, om det er smukt og hvor længe det bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigtigere, at bygninger er kontrastfulde, end at de er smukke. Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis, pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster med. Vi prøver heller ikke som mange andre arkitekter at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette som en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede bygninger, der står solidt på jorden, fortsætter han. Næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold, at Emaljehaven i København NV på den baggrund er lidt et paradoks. Betonelementernes marmorlignende tilslag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskønnelse af betonens overflade. Og Emaljehavens facade mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten stor til gårdsiden med de mange altaner. Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i området har repetition af detaljer som et gennemgående element. De slebne elementer blev valgt for at undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive betonoverflader godt med, at Emaljehaven er opført på en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for Glud & Marstrand. Prioriterer arkitektgerningen Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering på grund af den glatte overflade, som består af 80 procent natursten, siger Christian Cold, som lægger vægt på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma, fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer arkitektgerningen ved tegnebordet. Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget Vores rum den internationale arkitektkonkurrencen om at definere Carlsberg-områdets kommende identitet og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse i de næste 15-20 år. jbn Beton 1 Februar 2009 11

Vi ser ikke indfarvning af beton som et problem det er jo vores speciale

Betonens delmaterialer Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er sidste års knaphed og stigende priser. Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsyningssituationen, både når det gælder råvarer til betonproduktion og levering af fabriksbeton. Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers bestillingsvarsel, siger supply chain direktør Kim Fynbo fra Unicon. Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet år siden havde Unicon vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelige mængder af blandt andet granit og andre former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre en mangelvare. Nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi kan også se, at leverandørerne holder igen med prisstigninger. Der er absolut ingen flaskehalse i dag, siger Kim Fynbo, som dog alligevel har svært ved at glæde sig over situationen. Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymringen og frygter en halvering af virksomhedens leverancer i forhold til 2007. Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud, siger han. Hos elementproducenten Spæncom bekræfter indkøbschef Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at være indkøber. Noter Beton kan være smuk i Øksnehallen Designeren Line Kramhøft udstiller sine mange forskellige bud på fremtidens betonelementer på udstillingen Beton kan være smukt i Øksnehallen i København frem til den 25. marts 2009. Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag fra skribenter og arkitekter. Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket. Vi kan få alt, vi har brug for, siger han. Det er kun nogle få nogle måneder siden elementproducenterne havde problemer med at få leveret både forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isolering til sandwichelementer også været en mangelvare. jbn I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for, lyder det fra betonbranchen. Afklaring om udførelse Dansk Standard har med et tillæg til det danske anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er pren 13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der skal bruges i stedet for DS 482, som udgik ved indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode 2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er en tidligere udgave, og derfor skal pren 13670 anvendes. Beton 1 Februar 2009 13

Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk anlägningscement er på vej. Betonens delmaterialer Danske broer skal have ny cement Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både bygherrer og entreprenører, da cement producenten Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af faldende afsætning og den relativt store miljøbelastning ved produktion af denne type cement. Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980 erne. I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelingsingeniør Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åbenlyse. Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu? Vi valgte som fase 1 meget hurtigt at sætte gang i en kortlægning af muligheder for at bruge andre cementtyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kortlægning har vi fået nu, og den peger på nogle muligheder. Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre, siger han. Flere muligheder Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund Larsen fra COWI, som har mange års erfaring med beton og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes 2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland og at endnu flere cementer kan komme i betragtning, hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule. Umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er nødvendigt at ændre de danske vejregler. Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980erne. 14

som afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hurtigt kan komme anlägningscement i betonen til danske broer. Således er DK Beton A/S, der fremstiller og leverer færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart klar til at kunne levere en beton med en anlägningscement fra Heidelberg Cement. Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering, så vi kan dokumentere egenskaberne, oplyser markedsdirektør Jacob Bjerre fra DK Beton. Aalborg Portland har besluttet at udfase lavalkali sulfatbestandig cement. Når den sidste silo er tom, er et slut med den cement, der i en årrække har været foretrukket til betonkonstruktioner i aggressivt miljø. Stadig lille lager Hos Unicon, den største danske leverandør af fabriksbeton, oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle igangværende projekter og de projekter, der er givet tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement. Men derefter er det slut, så Unicon, der er ejet af Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med denne cementtype. I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidcement og hvid cement fra Aalborg Portland. Det forventes, at betoner med de alternative cementer vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske), så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestandig cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og andre egenskaber, oplyser Aalborg Portland således på sin hjemmeside. Beton med rapidcement og flyveaske vil ifølge Unicons hjemmeside næsten altid kan anvendes undtagen i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer. Beton med hvid cement og flyveaske kan umiddelbart anvendes i alle miljøklasser. I begge tilfælde tager Unicon dog det forbehold, at der kan forekomme helt særlige miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at sikre konstruktionen blivende bestandighed. jbn CONCRETE CONNECTIONS TRÆT AF DE FASTE STØTTER? med Peikko søjlesko er det slut med afstivning Fuld indspænding Robusthedskrav sikres Sikker montage Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter Større ryddelighed på byggepladsen Sikker forankring under montage uanset temperatur Danske referencer Mød os på ScandBuild 31/3-2/4 Stand C1-302C Download Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk Hestehaven 21 5260 Odense S Tlf. 6611 1065 Fax 6611 1025 Email: dk-sales@peikko.com www.peikko.dk

Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen Betonens delmaterialer Med en ambitiøs klimamålsætning vil Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af samfundets klimamål. Øget brug af beton og dermed cement er en af vejene til lavere CO 2 -udledning. Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland sig nu ind i den voksende gruppe af virksomheder, der vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO 2 og derved være med til at modvirke klimaforandringer. Derfor har Aalborg Portland iværksat en række udviklingsprojekter, som dels retter sig mod selve cementproduktionen, dels mod bedre udnyttelse af betons klimafordele i byggeriet. Naturligvis gælder det om at reducere CO 2 -udledningen ved cementproduktion så meget som muligt, og det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen for mere end 100.000 tons CO 2 ved brug af alternativt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO 2 - udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu bedre til at udnytte betons klimafordele, siger forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland. Beton som klimaværktøj Klimafordelene omfatter betons gode termiske egenskaber, der reducerer behovet for opvarmning og køling, hvilket har stor betydning for det samlede energiforbrug i en bygnings levetid. Hertil kommer stor holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse, der både er godt for penge- og klimaregnskabet. Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål, siger Jesper Sand Damtoft. Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire fokusområder: Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder. Herunder at fremme god praksis og gode materialer 16

Aalborg Portlands klimamålsætning Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse den globale klimaudfordring. i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare energi og CO 2 ved såvel opførelse som drift. Betons klimafordele i driften af bygninger. Herunder blandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til at stabilisere temperaturer og dermed reducere forbruget af energi. Udvikling og dokumentation af betons klimafordele set over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at opsuge CO 2. Mindre udledning fra produktion I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000 tons CO 2 ved brug af alternativt brændsel, siger forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland. Det fjerde fokusområde for klimaindsatsen er at reducere produktionens udledning af CO 2. ningen af CO 2 fra cementproduktionen med 30 procent. Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og genbrugsmaterialer fire procent af den samlede danske udledning af CO 2. i cementproduktionen samt ved at ud- Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere dels at de kemiske processer, der ved brænding omdanner CO 2 -udledning. kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO 2. Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled- jbn annonce Dansk Beton:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1 Zero Energy System - den nyeste teknologi til betonelementindustrien, der giver en optimal balance mellem kvalitet, økonomi og miljømæssige betragtninger. Den fremskynder produktionen af betonelementer Den minimerer energibehovet Den forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i produktionsprocessen ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet Glenium ACE og teknologien med Rheodynamisk beton. BASF Construction Chemicals Denmark A/S Hallandsvej 1 6230 Rødekro Tlf. 74 66 15 11 www.basf-cc.dk Beton 1 Februar 2009 17

I Storbritannien bruges masser af bundaske som let tilslag ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion på en betonvarefabrik uden for Edinburgh. Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbeton Betonens delmaterialer Engelske virksomheder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten. Nu undersøger Vattenfall og DONG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden ved at bruge bundasken i Danmark. Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall er i det mindste gået sammen om at se nærmere på muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraftværkerne ved produktion af letklinkerbeton. Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæiske affaldsrammedirektiv, som lægger vægt på lokal anvendelse af affald, der ikke kan hverken undgås eller genbruges direkte i produktionen. Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risikoen for udvaskning satte en stopper for det. Siden er bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges ved produktion af bloksten. Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at transportere bundasken til andre lande, hvis den kan bruges herhjemme og derved spare naturressourcer, siger Nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S og oplyser, at de to energiselskaber taler med en dansk virksomhed i byggevarebranchen om mulighederne. Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og består af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk set er bundaske det samme som flyveaske, men den fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stammer fra askepartikler, der sætter sig som belægninger på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, som splinter og knuser den lavaagtige aske. Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige letklinker til beton, siger Nicolai Bech. I første omgang er DONG Energy og Vattenfall gået i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmonerer med standarden DS/EN 13055 for lette tilslag til beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det planen at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt. jbn 18

Noter Åbent møde i Nanocem Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds, England, torsdag den 28. april 2009. Nanocem er et netværk bestående af forskere og industrideltagere, der alle interesserer sig for grundlæggende forskning i cement og beton på nanoskala. Se mere på www.nanocem.org. 1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 - neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og den kan blive en model for bæredygtig byudvikling fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske 1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet som Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner og privat beboelse. I sammenhæng kommer de syv bjerge til at forme en skyline, som naturligt reflekterer landets topografi. Maxit bliver til Weber 1. januar 2009 skiftede maxit a.s navn til Saint- Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive markedsført under navnet Weber. Overgangen kommer til at foregå gradvist, idet virksomheden i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog langsomt forsvinde, efterhånden som emballagen udløber. Pihl bygger kulturværft Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har skrevet kontrakt på de to storentrepriser råhus og komplettering som Pihl har vundet i forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal stå færdig i 2010. KROGHS A/S, Klim Strandvej 284-9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner: Plastiskbeton Pumpebeton Flydebeton (SCC) Understøbningsbeton Sammenstøbningsbeton Katodisk beskyttelsesbeton Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden) Certificerede tilslagsmaterialer: Søsten fra Jyske Rev (Klasse A) Strandsten (Klasse M) Bakkesten (Klasse P og M) Vasket betonsand (Klasse A og E) Tørharpet betonsand (Klasse P) Lodrette fuger udstøbt uden forskalling v.h.a. fugemaskiner. Vandrette fuger under elementer. Lodrette sammenstøbninger i form. Sammenlimning af letbetonelementer. Spartling af betonelementer. Beton 1 Februar 2009 19

Betonens delmaterialer Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark Dyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel fabriksbeton som produktion af betonelementer. Og det vil virksomheden blive ved med. Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste par år har virksomheden arbejdet sig ind på markedet med et koncept baseret på silocontainere, der først køres på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til kunden. Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til det danske marked om året. Vi har investeret i de særlige containere til logistiksystemet udelukkende til det danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs leverandør, der ønsker at forblive på markedet, oplyser Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack. Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton grå og hvid cement i Danmark om året. Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra Rusland til USA med en samlet kapacitet på 20 millioner ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5 mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13 mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i dag ejet af den italienske koncern Buzzi Unicem. Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en samlet produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna, hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia. Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af markedets udvikling overvejer virksomheden, om der skal etableres andre terminaler i Danmark. Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af fabriksbeton og elementvirksomheder. Heiko Plack ønsker ikke at give flere oplysninger om kunderne, som typisk både bruger dansk og tyske cement. Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser, at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende høj styrke. Til det danske marked producerer virksomheden en særlig CEM I 52,5 N med høj tidlig styrke og lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton som elementproduktion. De reaktive klinker indgår også i Dyckerhoffs CEM II/A-S 42,5 R, som ifølge Thomas Deuse nedsætter risikoen for kalkudblomstring ved produktion af belægningssten. Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi den danske betonbranche har en tradition for at bruge mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton. Vi har udviklet en ultrafin cement, Nanodur, der kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber uden tilsætning af mikrosilica, siger Thomas Deuse. Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkaliindhold og høj sulfatbestandighed og dermed muligvis et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige cement, der nu udfases. jbn Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til Danmark med jernbane og bil. Beton 1 Februar 2009 21

Betonens delmaterialer Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt dårligt sammen. Det råder DS/INF 165 nu bod på til gavn for såvel projekterende ingeniører som leverandører af armering. En ny publikation fra Dansk Standard skal nu råde bod på en række af de vanskeligheder, som projekterende ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og produktstandarderne for armering. Publikationen hedder DS/INF 165 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering iht. DS/EN 10080 og DS/EN 10138. Betegnelsen INF fortæller, at der er tale om rendyrket information. Publikationen er hverken en standard eller en del af byggelovgivningen. Til gengæld indeholder INF en en sammenskrivning af alle de krav, som henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne stiller. Dermed er de forskellige og forskelligt formulerede krav samlet i ét kravsæt i ét dokument, som gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er. Vores formål er at gøre kommunikationen mellem parterne nemmere, siger kompetencechef Bent Feddersen fra Rambøll, som er formand for Dansk Standards udvalg S-1992 Betonkonstruktioner. Eurocode en udfordring Baggrunden for problemerne på området er den europæiske betonnorm, Eurocode 2, som sammen med sit danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktionsnorm for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning. Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når det gælder krav til såvel slap som forspændt armering, hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de europæiske produktstandarder på området, som er DS/ EN 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt godkendte DS/EN 10138 for forspændt armering. Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projekterende som leverandører, siger han. Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produktstandarderne. Dokumenterne opererer med forskellige betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlægger karakteristiske værdier for armeringsstål på forskellig måde. Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge de oplysninger, som ifølge produktstandarden skal deklareres, til at vise, at lovgivningens krav er overholdt. Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens være i overensstemmelse med produktstandarden uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i en dansk bygning, forklarer Bent Feddersen. Den mangel på sammenhæng råder den ny publikation bod på. Det sker blandt andet på baggrund af en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitet, der har sammenlignet de principper, som ifølge henholdsvis Eurocode 2 og DS/EN 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske værdier. 22

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er. Det viste sig, at heldet var med betonfolket. Undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier for armeringens egenskaber, som de fremgår af produktstandarden, kan anvendes i Eurocode 2, fordi de faktisk er en smule til den sikre side, oplyser Bent Feddersen Ny standardarmeringer Den ny DS/INF 165 definerer også fire typer af standardarmering, N, K, Y og Z, som tilsammen dækker næsten alle anvendelser. Dermed kan den projekterende ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefinerede krav, som armeringsleverandøren kender. Den simple angivelse er fx: Y iht. DS/INF 165. Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfungerende og sammenhængende system, som de tidligere danske normer og standarder var. Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svaghederne, så det europæiske systemet bliver konsistent. Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20 år, siger Bent Feddersen. Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæiske byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst for et lille land med en stærk rådgivningssektor som Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæiske marked. Bl.a. Dansk Beton har ydet økonomisk støtte til udarbejdelsen af DS/INF 165. jbn Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: haarup@haarup.dk Web: www.haarup.dk Beton 1 Februar 2009 23

I Sverige er de glade for lyseblå broer. Denne viser sig dog ved et nærmere studium at være malet. Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover Betonens delmaterialer Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton indskrænkes i det mindste, når det gælder elementer og pladsstøbt beton med stålarmering. Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CEmærkes efter produktstandarden DS/EN 12878 og samtidig klassificeres som enten kategori A eller kategori B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plastfiberarmeret beton. Klasse B er farvepigmenter til brug i beton med stålarmering. De to klasser er indført for at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på armeringen. Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til farvepigmenter i klasse B. Produktions- og kvalitetskontrollen er meget omfattende. Således skal hver batch i produktionen testes for en lang række egenskaber og overholde værdier, der er fastsat i standarden. Det er meget omfattende og hyppige prøvninger med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det desuden være umuligt at producere klasse A og klasse B på den samme produktionslinje, siger ingeniør Tetina Rix fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. Derfor er udvalget på markedet af farver til brug i armeret beton ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse B farver, hvor der er over 30 i klasse A. I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne måde og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gengæld kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret beton som fx belægningssten. For danske betonproducenter er det derfor vigtigt at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klasse fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton. Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte som en overraskelse, når vi taler med beton producenterne. Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt fremstilles i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i kategori A til uarmeret beton, siger Tetina Rix, der kalder DS/EN 12878 for verdens måske mest ukendte standard, selv om den faktisk er så gammel, at anden udgave udkom i 2005. jbn Så meget skal pigmenter til beton prøves CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton forudsætter prøvning af: Afbindingstid Trykstyrke Sammensætning: Hovedingredienser, vandopløselige dele, chloridindhold (opløseligt og totalt) Glødetab Relativ farvestyrke ph-værdi Farvesammenligning med standardpigment Desuden skal det deklareres, at produktet er alkali-stabilt produktet er vejrbestandigt produktet er termisk stabilt For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøvningerne gennemføres for hver batch. Standarden DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe acceptkriterier. For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge acceptkriterierne, som skal fremgå af CE-mærket. 24

Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut er allerede før indvielsen med til at skaffe ny betonviden Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. Vi arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende PCM-beton, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter. Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder for at dokumentere betons energimæssige egenskaber og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes betongulve. Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, som skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigtsmæssig temperatur. Deraf navnet PCM, som står for Phase Change Materials. Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent (13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til at oplagre varme og dermed virke kølende om dagen og varmende om natten markant. Men potentialet i PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske forhold. Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder for energigevinster i bygninger ved at optimere betons termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enkle og passive løsninger, som ikke kræver omfattende overvågning og styring for at virke i hele bygningens levetid, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter. Potentiale skal udnyttes Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring ved PCM-beton, som viste sig at være overordentlig svær at arbejde med på grund af en sej konsistens. Derfor arbejder Betoncentret nu på at igangsætte et projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCMbeton. Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yderligere besparelser ved en mere effektiv varmelagring i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86 procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk. Her ligger der et uudnyttet potentiale, som man fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner, der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lagringsegenskaber. Det er et område, som vi også vil arbejde med, siger Magne Hansen. Beton med større overflade En anden måde at forbedre betons termiske lagringsegenskaber på er specielle overfladestrukturer, som øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet forskalling fra det højteknologiske betonlaboratorium. Endelig er udtørring af betongulve på programmet i EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøbte fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbene. Fugtsensorerne kommer fra innovations konsortiet SensoByg, som Betoncentret står i spidsen for. Formålet er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele ved at anvende selvudtørrende beton, som minimerer eller overflødiggør energi krævende aktiv udtørring. Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring. jbn Beton 1 Februar 2009 25

Tre broer er ingen hindring Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev Elementfabrik A/S leverer elementer til P-hus i Malmø ikke er ukendt med at levere betonelementer til udlandet. Virksomheden har således tidligere leveret til både Tyskland, England, Norge, Færøerne og Grønland. Et tæt samarbejde med NCC i Danmark har nu ført til, at Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også har fået NCC Construction Sverige AB som kunde. Projektet er et parkeringshus i Malmø, som opføres af NCC Property S AB. Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000 tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet. Vi har i flere år har et godt samarbejde med NCC i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi tog kontakt til NCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt en række møder i Sverige, som endte op med en kontrakt på projektet i Malmø, oplyser divisionschef Per Henrik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, som Noter Nyttig viden om Eurocode 2 Danske betonelementer fra Sønderjylland bruges nu til et parkeringshus i Malmø. Masser af information jbn En ny bog om dimensionering af betonkonstruktioner efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig viden til såvel ingeniørstuderende som teknikere og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr. Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet og blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når det kommer til Eurocodes. Bogen behandler de centrale emner som bøjning med normalkraft og forskydning, vridning, søjler, støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og stringerberegninger. Bogen er primært skrevet som en lærebog til ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen mærker tydeligt, at branchen også efterspørger informationer om de nye regler. Bogen med titlen Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 er udgivet af Nyt Teknisk Forlag, hvor marketingkoordinator Søren W. Bertelsen oplyser, at der også er en revideret udgave Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på Eurocodes, som siden nytår har været grundlag for design af bygningskonstruktioner i Danmark. Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april 2009. Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter det også frem med information fra Dansk Beton til det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer 10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk af letbeton, som blev omtalt i Beton 4/08, er der her hele fem publikationer at se nærmere på. Det er: Fugekonstruktion betonsten og -fliser, der informerer om korrekt udførelse af fuger mellem betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider. Pladevibrator vælg den rette pladevibrator, der ligeledes er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider. Letklinkerblokke Overfladebehandling. En publikation på 36 sider om såvel indvendig som udvendig overfladebehandling med både puds og maling. Udgivet af Blokgruppen. Minimum 100 års levetid for betonafløbssystemer. Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbsgruppen. Betonbelægninger udførelse af belægninger, trapper og støttemure. En lommevenlig publikation på 36 sider, lige til at tage med på arbejde. Udgivet af Belægningsgruppen. Informationsmateriale og temablade kan rekvireres via www.danskbeton.dk. 26