Anden vidner sammen med vores egen and



Relaterede dokumenter
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 24. maj 2015

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Impossibilium nihil obligatio

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

En ny skabning. En ny skabning

Den første dimension: RÆK OP

Palmesøndag 20. marts 2016

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

HIMLEN ER RIGTIG NOK

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/ Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

JESU KRISTI EVANGELIUM

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Glædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Prædiken til Pinsedag, Joh 14, tekstrække

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

#2 Hvorfor du behøver en frelser

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

Studie. Åndelige gaver & tjenester

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 30. november 2014 kl Salmer: 84/434/76,v.1-3/76,v.4-7//86/439/75/74

Septuagesima 24. januar 2016

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Hvad mener I om Mormons Bog?

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016

Helligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Bibelens syn på autoriteter

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

intro en introduktion til kristen tro

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

#16 Himmelen. 1. Hvad bliver vi, når vi tror på Jesus, som vores frelser? Joh 1, Hvad betyder det at være et Guds barn?

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Trænger evangeliet til en opgradering?

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

I Jesu fodspor. Disciplene. q Andreas q Filip q Judas q Thomas q Simon

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Transkript:

Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag. Det var højtid og samtidig sabbat. I templet var det daglige morgenoffer sikkert allerede blevet frembaret. Begejstringen bredte sig mens ypperstepræsten gjorde sig klar til at frembære svingningsofret, der bestod af to surdejsbrød bagt af nyhøstet korn. (3 Mos. 23:15-20) Ofret markerede begyndelsen til hvedehøsten. Sa- dan indledtes pinsedagen i ar 33. 2 Mens disse ting fandt sted pa tempelomradet, var en begivenhed af langt større betydning under opsejling, ikke i templet men i et lokale pa en førstesal i byen. Her var omkring 120 kristne samlet for at bede. (Apg. 1:13-15) Det de snart skulle opleve, var nært forbundet med det ypperstepræsten gjorde hver pinse, og det opfyldte ogsa en profeti som Guds tjener Joel havde nedskrevet cirka 800 ar tidligere. (Joel 2:28-32; SANGE: 109, 108 HVAD LÆRER DE FØLGENDE SKRIFTSTEDER OS OM DET AT BLIVE SALVET? 2 Kor. 1:21, 22; 2 Pet. 1:10, 11 Rom. 8:15, 16; 1 Joh. 2:20, 27 1-3. Hvad gjorde Pinsedagen til en særlig dag, og hvordan var begivenhederne en opfyldelse af det der var forudsagt i Skrifterne? (Se indledningsbilledet). 17

Apg. 2:16-21) Hvad var det der havde sa stor betydning? 3 Læs Apostelgerninger 2:2-4. Gud gav denne gruppe kristne sin hellige and de blev salvet. (Apg. 1:8) De begyndte at profetere, eller vidne, om de utrolige ting de havde set og hørt. Snart stimlede en masse mennesker sammen, og apostlen Peter forklarede dem betydningen af det der var sket. Derefter kom han med denne opfordring til sine tilhørere: I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og sa vil I modtage den hellige ands frie gave. Den dag fulgte omkring 3.000 opfordringen, og de blev døbt og modtog den hellige and. Apg. 2:37, 38, 41. 4 Hvorfor er pinsedagen i ar 33 vigtig for os? Fordi det der skete i templet i Jerusalem, var et profetisk billede pa det Jesus Kristus gjorde som den store Ypperstepræst. [1] Ypperstepræsten ofrede to brød til Jehova den dag. Surdejsbrødene der blev ofret i templet, var et billede pa de salvede disciple, der blev taget ud af den syndige menneskehed og adopteret som sønner af Gud. Dermed blev vejen abnet for at en førstegrøde af menneskeheden med tiden kunne komme i himlen og herske som konger i Riget sammen med Jesus Kristus. (Jak. 1:18; 1 Pet. 2:9) Gennem dette himmelske rige vil Jehova sørge for store velsignelser til alle der adlyder ham. Sa uanset om vi har hab om at leve i himlen sammen med Jesus eller at bo for evigt i et paradis pa jorden, har det der skete pa Pinsedagen, stor betydning for os. 4. (a) Hvorfor er det der skete pa Pinsedagen, af stor interesse for os? (b) Hvilken anden vigtig begivenhed fandt maske sted pa den samme dag mange ar tidligere? (Se slutnote). HVORDAN MAN BLIVER SALVET 5 Hvis du havde været en af disciplene, ville du nok aldrig glemme den dag hvor noget der lignede en lille flamme, viste sig over dit hoved. Du ville ikke være det mindste i tvivl om at du var blevet salvet med hellig and, især ikke hvis du ogsa fik en mirakuløs evne til at tale et fremmed sprog. (Apg. 2:6-12) Men far alle der bliver salvet, en sa spektakulær oplevelse som den første gruppe pa omkring 120 disciple? Nej. De tusinder i Jerusalem der blev salvet senere den dag, modtog den hellige and i forbindelse med deres dab, og der viste sig ikke flammer over deres hoveder. (Apg. 2:38) Det er desuden ikke alle salvede kristne der modtager den hellige and ved daben. Samaritanerne blev for eksempel salvet med hellig and noget tid efter deres dab. (Apg. 8:14-17) Og som noget helt unikt modtog Kornelius og hans husstand den hellige and før de blev døbt. Apg. 10:44-48. 6 Det er altsa ikke alle der bliver salvet pa samme made. Nogle har maske med det samme forstaet at de er blevet salvet, mens det for andre har taget noget tid at forsta det. Men uanset hvordan man oplever det, har alle salvede modtaget noget som Paulus omtaler. Han skrev: Efter at I havde faet tro, [blev I] beseglet med den lovede hellige and, som er et forskud pa vor arv. (Ef. 1:13, 14) Den hellige ands særlige virke er som en forudbetaling, en garanti eller et pant. Dette forskud giver salvede kristne en indre overbevisning om at de er kaldet til liv i himlen. Læs 2 Korinther 1:21, 22; 5:5. 5. Hvordan ved vi at de der bliver salvet, ikke modtager den hellige and pa præcis samme made? 6. Hvad far alle salvede kristne, og hvilken virkning har det pa dem? 18 VAGTT ARNET

7 Er det at en kristen modtager dette forskud, ensbetydende med at hans plads i himlen er sikret? Nej. Det er sikkert at han er blevet indbudt, men om han modtager den endelige belønning i himlen eller ej, afhænger af om han forbliver trofast mod Jehova. Peter forklarede det pa denne made: Derfor, brødre, skal I sa meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. Ja, saledes vil der i rigt mal blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige. (2 Pet. 1:10, 11) Hver enkelt salvet kristen ma altsa kæmpe for at forblive trofast. Ellers vil han ikke kunne bruge sin himmelske kaldelse, eller indbydelse, til noget. Hebr. 3:1; Ab. 2:10. HVORDAN MAN VED DET 8 Størstedelen af Guds tjenere i dag kan have svært ved at sætte sig ind i hvordan det er at blive salvet. Det er helt naturligt, for det er ikke noget de selv har oplevet, og Gud skabte mennesker til at leve evigt her pa jorden. (1 Mos. 1:28; Sl. 37:29) At nogle udvælges til at være konger og præster i himlen, er undtagelsen snarere end reglen. Nar en person bliver salvet, ændrer det radikalt hans made at tænke pa, hans syn pa tilværelsen og hans hab for fremtiden. Læs Efeserne 1:18. 9 Men hvordan ved man at man har fa- et den himmelske kaldelse? Svaret frem- 7. Hvad kræves der af en salvet hvis han skal modtage sin belønning i himlen? 8, 9. (a) Hvorfor har de fleste svært ved at forsta hvordan det er at blive salvet? (b) Hvordan ved man at man har faet den himmelske kaldelse? gar af Paulus ord til de salvede kristne i Rom, der var kaldede til at være hellige. Han skrev: I modtog... ikke en and der hører trældom til og igen vækker frygt, men I modtog en and der hører dem til der antages som sønner; ved den and raber vi: Abba, Fader! Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. (Rom. 1:7; 8:15, 16) Enkelt sagt: Ved hjælp af sin hellige and gør Gud det fuldstændigt klart for en person at han er indbudt til at herske sammen med Kristus i det himmelske rige. 1 Thess. 2:12. 10 De der har modtaget denne særlige indbydelse fra Gud, har ikke brug for at fa det bekræftet af andre. Jehova sørger for at der ikke er nogen som helst tvivl i deres sind og hjerte. Apostlen Johannes sagde til de salvede kristne: I har en salvelse fra den hellige; alle har I kundskab. Han fortsatte: Men hvad jer angar, sa forbliver den salvelse I modtog fra ham, i jer, og I trænger ikke til at nogen skal undervise jer; men ligesom salvelsen fra ham underviser jer i alt og er sand og ikke er løgn, ja, saledes som den har undervist jer, skal I forblive i samhørighed med ham. (1 Joh. 2:20, 27) Salvede har ligesom alle andre brug for andelig oplæring, men de har ikke brug for at nogen skal verificere deres kaldelse. Det er den stærkeste kraft i universet der har overbevist dem om at de er salvede! HVAD DET VIL SIGE AT BLIVE FØDT IGEN 11 Nar en kristen bliver salvet med hellig and, oplever han en stor indre 10. Hvad betyder det nar der i 1 Johannes 2:27 star at en salvet ikke har brug for at andre skal undervise ham? 11, 12. Hvad kan en salvet kristen føle sig usikker pa, men hvad er han ikke i tvivl om? JANUAR 2016 19

forandring. Da Jesus omtalte denne proces, sagde han at det var som at blive født igen, et udtryk der ogsa kan oversættes med født ovenfra. [2] (Joh. 3:3, 5) Han sagde videre: Du skal ikke undre dig fordi jeg sagde til dig: I ma nødvendigvis fødes igen. Vinden blæser hvorhen den vil, og du hører lyden af den, men du ved ikke hvor den kommer fra og hvor den gar hen. Saledes er enhver der er blevet født som følge af anden. (Joh. 3:7, 8) Det er altsa umuligt fuldt ud at forklare denne personlige kaldelse for dem der ikke selv har oplevet det. 12 En der er blevet salvet, spørger ma- ske sig selv: Hvorfor er jeg blevet udvalgt? Hvorfor lige mig og ikke en anden? Han kan endda være i tvivl om hvorvidt han er værdig til at blive betroet sa stort et ansvar. Men han er ikke i tvivl om at han er blevet indbudt af Jehova, og hans hjerte er fyldt med glæde og værdsættelse. Salvede kristne har det ligesom Peter, der under inspiration skrev: Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende hab ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer. (1 Pet. 1:3, 4) Salvede er ikke et sekund i tvivl om at disse ord fra deres himmelske Far er rettet til dem personligt. 13 Inden disse kristne blev salvet, havde de hab om at leve evigt pa jorden. De glædede sig til den tid hvor Jehova ville rense jorden for ondskab og de ville komme til at leve i Paradiset. Maske forestil- 13. Hvordan ændres en kristens made at tænke pa nar han bliver salvet, og hvad skyldes denne forandring? lede de sig hvordan det ville være at byde dem de havde mistet i døden, velkommen tilbage til livet. De sa frem til at bo i huse de selv havde bygget, og at spise frugt fra træer de selv havde plantet. (Es. 65:21-23) Hvorfor begyndte de at tænke helt anderledes? Det var ikke fordi de var blevet utilfredse med dette hab. Det var heller ikke pa grund af følelsesmæssige problemer eller modgang. De opgav ikke deres hab om at leve evigt pa jorden fordi de tænkte at det ville blive kedeligt, eller fordi de var nysgerrige efter at finde ud af hvordan det er at leve i himlen. Nej, den forandring de oplevede, skyldtes at Jehovas and, samtidig med at den indbød dem, ændrede deres hab og deres made at tænke pa. 14 Betyder det sa at de salvede har et ønske om at dø? Vi finder svaret i noget Paulus skrev under inspiration: Vi som er i dette telt [menneskekroppen] sukker, idet vi er nedbøjede, fordi vi ikke ønsker at afføre os det, men at iføre os det andet, sa at det dødelige kan blive opslugt af livet. (2 Kor. 5:4) De føler ikke at dette liv bare er noget der skal overstas. Tværtimod glæder de sig over livet og ønsker at bruge hver dag pa at tjene Jehova sammen med deres familie og venner. Uanset hvad de er optaget af, har de dog altid deres fantastiske fremtidshab for øje. 1 Kor. 15:53; 2 Pet. 1:4; 1 Joh. 3:2, 3; Ab. 20:6. HAR JEHOVA INDBUDT DIG? 15 Det kan være at du spekulerer pa om du er blevet indbudt til at leve i himlen. Hvis du tænker at det maske kan 14. Hvordan betragter de salvede deres liv her pa jorden? 15. Hvad beviser ikke at man er blevet salvet med hellig and? 20 VAGTT ARNET

være tilfældet, sa overvej følgende vigtige spørgsmal: Føler du at du er særligt ivrig i forkyndelsesarbejdet? Studerer du flittigt Bibelen, og elsker du at undersøge Guds dybder? (1 Kor. 2:10) Mærker du at Jehova velsigner din tjeneste med gode resultater? Har du et brændende ønske om at gøre Jehovas vilje? Føler du dig dybt forpligtet til at hjælpe andre andeligt? Har du oplevet at Jehova helt specifikt har hjulpet dig i dit liv? Hvis du uden tøven kan svare ja til disse spørgsmal, betyder det sa at du har modtaget den himmelske kaldelse? Nej, det gør det ikke. Hvorfor ikke? Fordi det ikke kun er salvede kristne der har det sadan. Jehovas and virker med samme styrke pa dem der har hab om at leve evigt pa jorden. Hvis du spekulerer pa om du har faet den himmelske kaldelse, er det faktisk i sig selv et tegn pa at du ikke har faet den. De der er blevet salvet af Jehova, spekulerer ikke pa om de er blevet indbudt eller ej. De ved det! 16 I Bibelen er der mange eksempler pa trofaste tjenere som Guds and virkede stærkt pa, men som ikke havde hab om at leve i himlen. Tag for eksempel Johannes Døber. Jesus roste ham i høje toner, men sagde alligevel at han ikke ville komme til at herske i det himmelske rige. (Matt. 11:10, 11) Jehovas and virkede ogsa pa David. (1 Sam. 16:13) Han forstod dybe andelige sandheder og nedskrev endda dele af Bibelen. (Mark. 12:36) Men pa Pinsedagen sagde Peter at David ikke steg op til himlene. (Apg. 2:34) Den hellige and satte sadanne trofaste tjenere i stand til at udrette store ting, men Jehova brugte den ikke til at indby- 16. Hvordan ved vi at det ikke er alle dem som Guds and virker pa, der skal i himlen? de dem til liv i himlen. Betød det at de pa en eller anden made var uværdige eller utilstrækkelige? Nej, det betød blot at Jehova vil oprejse dem til liv i det jordiske paradis. Joh. 5:28, 29; Apg. 24:15. 17 Langt de fleste af Guds tjenere i dag er ikke indbudt til liv i himlen. De har det samme hab som David, Johannes Døber og mange andre trofaste mænd og kvinder i fortiden. Ligesom Abraham ser de frem til at leve pa jorden som undersatter i Riget. (Hebr. 11:10) Bibelen taler om at det kun er de øvrige af de 144.000 der vil være tilbage pa jorden i endens tid. ( Ab. 12:17) I dag er der kun en lille rest tilbage af de salvede. Størstedelen har allerede faet deres himmelske belønning. 18 Men hvordan skal de der har det jordiske hab, betragte en der giver udtryk for at have det himmelske hab? Hvordan skal du reagere hvis en i din menighed begynder at tage af brødet og vinen ved mindehøjtiden? Og er der grund til at blive urolig over en stigning i antallet af personer der tager af disse symboler? De spørgsmal vil blive besvaret i den næste artikel. 17, 18. (a) Hvilken belønning kan de fleste af Guds tjenere i dag se frem til? (b) Hvilke spørgsmal vil blive behandlet i den næste artikel? SLUTNOTER: [1] (paragraf 4) Pinsedagen blev muligvis fejret pa samme dag som Moses mange ar tidligere havde modtaget Loven pa Sinaj Bjerg. (2 Mos. 19:1) I sa fald førte Jesus Kristus en ny nation, det andelige Israel, ind i den nye pagt pa samme dag som Moses førte Israel ind i Lovpagten. [2] (paragraf 11) En uddybende forklaring af hvad det vil sige at blive født igen, findes i Vagtt arnet for 1. april 2009, s. 3-11. JANUAR 2016 21