Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Transkript

1 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Den første søndag i Det er helligtrekongers søndag. Vi er til juleafslutning. De tusind julelys bliver til ét stort lys: Jesus Kristus, der er kommet ind i verden. Han er verdens lys. Flere gange udfordres vi gennem denne gudstjeneste: Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet. Herrens herlighed er brudt frem over dig. Det er det, denne gudstjeneste skal handle om. I dag fejrer vi den sammen med andre som er med på en lytter indtil Velkommen til at være sammen med os! Men hvordan er det med os? Vil vi nøjes med at søge, men ikke finde, måske fordi vi oplever Kristus som en trussel? Har vi bare meninger og tolkninger, men vi bevæger os ikke efter Ham? Har du nogensinde knælet for Kristus? Er der noget der står mellem Ham og mig? Lad os tænke på det, når vi nu ærligt vender os til Gud for at blive åben til at lytte med åbent sind.

2 2 Vi beder den bøn, der står i den guide, vi bruger her i kirken ved denne højmesse, på side fire, og på kirkens hjemmeside kan I finde den under gudstjenester. Lad os bede... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 Bøn. Lad os bede! Herre, vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig. Lad intet hindre os i at søge dig og lad os finde dig. Amen Prædiken Søg, så skal I finde og den, som søger, finder. (Matt 7,7f). Sådan siger den voksne Jesus i Bjergprædikenen fem kapitler længere henne i Mattæusevangeliet. Jesus tilskynder os altså til at søge og lover os, at vi skal finde. Der findes megen søgen blandt mennesker. I visse miljøer er det ligefrem fint at søge, men ikke slet så fint at finde. De vil søge, men de vil ikke finde. Men her først i det nye år, hvor året er nyt og nøgent, vi famler os frem og det højstemte er væk, får vi en opfordring til at søge, ja og et løfte om finde!

3 3 Her kommer beretningen om de vise mænd fra Iranområdet som et mønster. Hvem er de? De er videnskabsmænd, velstående, de tilhører dens tids intelligentsia. De er astronomer, stjerneforskere og astrologer, de tolker på stjernernes gang. Jesus er ikke mere i krybben. Han er cirka to år gammel her i år 5 før vor tidsregning og Han bor med sine forældre i et hus i Bethlehem. I år 7 før vor tidsregning, som er det år man i dag mener Jesus blev født, skete der flere gange noget særligt på himlen, noget der ellers kun sker med 257 års mellemrum: Jupiter og Saturn mødes i fiskens stjernebillede med et særligt kraftigt lys til følge. Og astrologerne tolker det sådan, at dette særlige fænomen betyder, at der er født en konge - i Israel - i de sidste tider. Vi søger og leder. Vi har det med Gud i os. Vi har fornemmelse for Gud. Vi slutter let fra naturen og universet til eksistensen af Gud. Alle får den tanke og fornemmer nogle gange i livet, at Gud findes. Der bor en længsel efter mening, efter at finde et svar, vi kan leve på. Nogen fornægter dette instinkt, andre følger deres længsel. Men man skal følge sin længsel, så vi gør noget ved den: søger Gud til vi finder, for man kan finde, vi er ikke overlat til at ustandseligt at

4 4 tvivle. De kloge fra øst viser vej: de gør noget, flytter sig, anstrenger sig, de tror, de kan finde. Men man kan gå galt i byen. Det gjorde de. De fulgte deres fornuft: En kongesøn må selvfølgelig være født på slottet og derfor sætter de kursen mod Jerusalem. Fornuften er vigtig i livet, via fornuften kan man også nå et stykke i retning af at finde Kristus, men man kan ikke nå hele vejen, for Han er anderledes. Fornuften strækker ikke til. Den må mødes af Hans ord. Fornuften må suppleres med og korrigeres af Bibelen. Læser man den for at finde Kristus, finder man Ham. Det vi oplever og erfarer i livet, kan fungere som en stjerne der leder os et stykke ad vejen, men den stjerne der er ene at lede os helt frem til Kristus, er altid Ordet. Det er en lygte for min fod, et lys på min sti (Sl 119,105). Ham, de vise mænd finder, er anderledes end de troede, men alligevel ved de, at de har fundet. Og da de finder Ham, bekræfter Ordet stjernen og stjernen bekræfter Ordet. Stjernen og Ordet taget hinanden i hånden. Fornemmelsen og fundet. Men vil vi finde? Tør vi? Herodes føler sig truet på sin magt. Derfor vil han have Ham ud af livet. Er du også

5 5 bange for Jesus? Er du bange for at finde Ham? For Han må ikke have ret. Ham vil jeg ikke have over mig. Han truer min position. Den tids biskopper og teologer samles og studerer og de finder et svar: Han skal fødes i Bethlehem. Det står hos profeten Mika. Men underligt nok: de bevæger sig ikke efter Ham. Det er dybt mærkeligt. Sådan er der så meget, når man har nok i at studere og søge og lede. De har nok i at producere meninger og tolkninger. De vil ikke selv involveres. Men de vise bevæger sig efter Ordet og finder Ham. Det kan vi også i dag og vi behøver ikke engang at rejse til Israel. Han findes inden for rækkevidde. Tag og læs lød det til Augustin. Sæt dig og lyt med bøn om at finde og du skal finde Ham i Læs et stykke i Bibelen hver dag, følg en plan f.eks. Bibelselskabets der ligger ude i forhallen. Eller biskop Bo Giertz: At tro på Kristus med daglig læsning fra advent til pinse, som 25 af jer her i kirken har købt her til advent. Eller find en bibelstudiegruppe og læs Bibelen sammen med andre eller gå til vores bibelundervisning her i menigheden. Man kan finde og vores erkendelse af Kristus kan fordybes og vokse.

6 6 De vise mænd fandt Ham. De så Guds ansigt i Ham. Guds herlighed på Kristi ansigt. Sådan også for os: Jeg møder Ham. Jeg ved nu, hvem Han er. Jeg ved på hvem jeg tror. Han er blevet mit livs centrum. Ud fra Ham orienterer jeg mig. De kastede sig ned for Ham. De knælede. Vi har fået en at knæle for, bøje os for, kaste os ned for! Ikke en kold stjerne, men Guds ansigt, Jesus. Det bliver konkret om lidt her i kirken ved alteret, når vi knæler og tager imod Ham i nadveren. Du kan også knæle hjemme som udtryk for din overgivelse. De tilbeder Ham. Han er jo guddommelig, mere end de ved. De åbner op for gaver. De havde set Lyset. De, der har set lyset, kan somme tider være ganske besværlige, selvsikre, stolte, nedladende. Men det er man ikke, når man har fundet Kristus, for så man erfarer man mere, at det er Ham, der har fundet mig. Og så er der ingen grund til pral, kun til - undren. Og der kommer også tider, hvor tvivlen melder sig igen, hvor mit gamle syn er blevet grumset, hvor Han bliver væk for os, hvor vi elsker vores indsigt mere end Ham. Så må vi søge Ham igen for at finde Ham på ny og nu dybere: Jeg tror på dig, også når det er mørkt. Jeg føler ikke altid at Han er der, men jeg ved, Han er der. Ja, og så kan det være man ledes af en anden vej videre gennem livet. Amen.

7 7