Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Transkript

1 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 12, Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag på samme dag som vi har forårsjævndøgn. Jævndøgn er faktisk ikke et døgn, men den dato hvor solen står lige over ækvator, og i år på d. 20. marts kl. 5,30 står solen lige over ækvator. Vi kalder det et døgn, men det er lige det tidspunkt hvor solen står lige over ækvator. Og da det så er fuldmåne d. 23. marts så falder påskedag på første søndag efter fuldmåne, d. 27. marts. I år falder påsken derfor så tidligt som den næsten kan, og vi skal fejre påske lige efter at dag er blevet lidt længere end nat. Når lyset bringer bud om forår og varme. I dag er vi midt januar, og det er vinter, men skal høre ord om hvedekornet, der sås i jorden, for at spire og dø. Ordet om hvedekornet peger frem mod påske, og indgår i Helligtrekonger tidens tale om hvem Jesus er. Søndagenes tekster efter nytår, på de søndage vi kalder Helligtrekongers søndage, rummer afsløringer. Teksterne fortælle os hvem Jesus er og hvad han gør og om formålet med hans liv. På en vinterdag får vi ord som rummer håb og løfte om nyt liv. Sløret løftes for den centrale kerne i mysteriet om Jesus. Vision, hemmelighed og kerne. Det er de tre ord, som siger hvad de tre tekster vi har hørt i dag handler om. Og alle tekster er med til at løfte sløret for hvem Jesus er. Uanset hvor hjemmevant man er med Jesu historie, og uanset hvor tæt man synes at have studeret den og fulgt den, så er der en gåde forbundet med Jesus. Der er et mysterium omkring 1

2 side 2 ham. Noget skjult som sådan ikke lige lader sig afkode, heller ikke for disciplene som selv så ham og som har skrevet de ord og beretninger vi læser. Selv for dem, som var tættest på, var Jesus en gåde. Og dette gådefulde afsløres ikke nøgent og håndgribeligt, men udtrykkes i billeder, som har det særlige ved sig, at de er livfulde billeder. Med det mener jeg at det billede Jesus bruger om sig selv, det er ikke et færdigt billede, men et levende billede. Et korn kan vi tegne eller fotografere, men kornets liv vokser, og ud af kornet kommer en plante som vokser og udvikles til moden plante som sætter nye korn i aks. Billedet er et liv der leves. Teksten fra Esajas rummer en vision. En vision er et syn om fremtiden. Ordet kommer af at se. Og Esajas vision er et syn om den fremtid som Gud skal bringe. En smuk vision om en fremtid med fred, hvor sværd skal smedes om til plovjern. Ingen skal oplæres til at være soldater, og alle skal vandre i Guds lys. Der skal være ret og retfærdighed. Når man har en vision, et syn om fremtiden, så skal den vision påvirke nutiden. Har man en vision om en fremtid med fred, så kan man ikke virkeliggøre den vision med hjælp af magt og sværd. Det er det mærkelige vi kan finde hos mange som har visioner. Man siger man har en vision om et paradis og tror det kan fremmes med magt og styring og vold. Derfor ligger der en kritik af os mennesker i denne vision om fremtidens fredsrige. Vi deler visionen, men vil fremme den ved hjælp af magt. Det hænger ikke sammen. Har man en vision om et fredsrige, så kan den kun fremmes ved at skabe fred. 2

3 side 3 Har man en vision om en grøn verden, kan den ikke fremmes ved at øge forbruget. Har man en vision om en verden med plads til alle, kan den ikke fremmes ved at styrke egoismen. Den vision man har må påvirke det liv man lever. Man kan kun gøre det som er i samsvar med visionen. Arven fra Martin Luther har det særlige ved sig, at kirken har ingen magt, og skal heller ikke have nogen magt, den har kun ordet. Det var noget som Luther meget stædigt forsøgte at fastholde. Det er kun ved ordet at troen på Gud kan fremmes, så det enkelte menneske i sit eget indre kan tage imod tro og overbevisning. Tage imod troens frø, som kan spire og vokse i det indre menneske. Den tro at jeg kan leve mit liv i tillid til Gud. Troen er et liv som leves. Visionen er et syn om fremtiden, og dermed er visionen jo i virkeligheden kun et ord. Et ord om den fremtid man tro på og håber på. Visionen kan kun blive til virkelighed gennem Ordet. Et ord der kan spire som et frø i sindet og blive til liv og handling i det liv man lever. Paulus kalder Guds ord en hemmelighed, som er skjult, men nu er åbenbaret i Kristus. Dermed forbinder Paulus visionen med Kristus, at han er den som bringer Guds fredsrige. Håbet ligger gemt i visionen, men hvem og hvordan er skjult, og har ligget skjult hos jøderne og mange flere i navnet Messias. Messias er navnet på ham der skal bringe Guds rige. Og han skjuler sig i tømresvenden fra Nazareth. Det er evangeliets og kristendommens overraskende påstand. Den påstand var også for dem som var tættest på, vanskelig både at forstå og tro på. Det er gåden, hemmeligheden, som nu med apostlenes 3

4 side 4 forkyndelse siges højt. Den kristne tros kerne gemmer sig i ordet om Jesus fra Nazareth. Og det er ikke let for nogen at tro at visionen om Guds rige skal begynde sin virkeliggørelse i så fattige og svag skikkelse. Men det siger det overraskende om Guds måde at møde sin verden på, at det sker ikke ved magt og kontrol, men ved Ånd og ord. Kristendommens kerne er et ord, et budskab, som lyder i verden. Og som sås som et frø der kan spire til tro i menneske sind. På en vinterdag får vi et frø. Billedet er hentet fra det organiske liv. Som landmanden, der har en vision om grønne marker og høst og mad til livet, sår korn på sine marker, sådan bringer Guds sit rige i verden, ved at så et frø. Kristendommens kerne og Jesu livs hemmelighed skjuler sig i billedet af et hvedekorn. Den kristne tros egenart kommer her til udtryk. Det er ikke et politisk rige, det er ikke en ny verdens magt, det er ikke en magt imperialisme, men det er et ord som siges. Det er en åndelig bevægelse mellem mennesker, som kendes ved fælles tro på, at man kan leve sit liv i tillid til Gud, ved Jesus Kristus. Det udbredes mellem mennesker uden magt, uden kontrol og styring, alene ved et ord som siges videre. Ved budskabet om Guds søn, som er Jesus fra Nazareth. Guds rige vokser der hvor dette ord tages imod og får lov til at spire som tro og tillid til Gud. Jesus er som et hvedekorn. Som hans budskab er, sådan var han selv. 4

5 side 5 Hvedekornets hemmelighed er at det bliver til mange ved at dø. Det bliver til liv for andre, når det opgiver sig selv. Kernen i kristendommen er den uselviske kærlighed, som den er vist verden i Jesu liv og død. Kristendommen er et liv som leves i tro. Mange tænker, at skal verden reddes fra al ondskab, så må man udrydde de onde. Sagt ligeud, man må slå ihjel for at frelse verden. Men det er ikke kernen i Jesu budskab. Her siges det modsatte. Kun den som giver sit liv for andre, kan frelse verden. Kærlighedens offer. Det er kernen i kristendommen. Hvedekornets lov, som også kaldes Kristi lov. Kristi lov, som ikke er noget bud, du skal eller du må ikke. Men som er en livslov. At som hvedekornet må dø for at blive til liv for andre, sådan er Kristi lov, at bringe kærlighedens offer. Det som Grundtvig har sagt så tydeligt på følgende måde: Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! Jesu tale om sig selv som et hvedekorn, er den livfulde gåde, som er vores udfordring. En udfordring til at tage imod ordet, og lade det vokse og spire i os. Give troen på ham plads i ens liv og tanker. Og dermed lade hvedekornets liv vokse i os, så at livet og verden ny skabes gennem kærlighedens offer. I troen på at der er mere livskraft i at gøre godt end i at hævde sig selv. 5