Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020



Relaterede dokumenter
Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan

Vordingborg Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan Bilag 1

Nordfyns Kommune. Affaldsplan

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Læsevejledning Opsamling Affaldskortlægning

Hovedplanen.

Bilag 1.

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan Bilag 2

Affaldsplan

Kommunens nuværende affaldsordninger

Affaldsplan for Faxe Kommune Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

Affaldsplan Kortlægningsrapport

Affaldsplan

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Høje-Taastrup Kommune. Affaldsplan

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan Bilag 2

Allerød Genbrugsplads

Affaldsplan for Næstved Kommune Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

Affaldsplan for Slagelse Kommune Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan Forslag i hørring indtil 28. februar 2005

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Affalds- og ressourceplan Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Københavns Miljøregnskab

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Affaldsplan for Næstved Kommune Bilag 1: Handleplaner. Udkast

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til Kommunale affaldsmængder Bemærkninger til tabeller... 20

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Bilagsdelen De 26 initiativer

Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Bilagsdelen De 31 fraktioner


ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan Bilag 1

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

affaldsplan

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Velkommen til Odense Renovation!

Affaldsplan

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Containerhaven Rudersdal Kommune

Mere sortering Mindre bøvl

Indsamling af pap, plast og metal

Hillerød Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan Bilag 1

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

Formålet med regulativet

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1

AFFALDSPLAN

Vordingborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

Vordingborg Kommunes affaldsplan

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Håndtering af bygge- og anlægsaffald WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ

Affaldsplan 2009 Billund Kommune

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. T F

Affaldsplan

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Præsentation. Udviklingsplan Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej Middelfart

Affaldssortering i landbruget WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 2 - kortlægning

Ny Affaldsbekendtgørelse

Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldssortering i landbruget. webudgave TEKNIK OG MILJØ

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Slagelse Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Skive Kommunes affaldsplan

Sortér dit affald. Vi kan genbruge det meste af dit affald, hvis du sorterer det rigtigt. Se, hvordan du gør i denne pjece!

UDKAST AF 18. JUNI 2015

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Bilag 1 til dagsordenspunkt til MTU, om revision af Ringsted Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Allerød Genbrugsplads

Transkript:

Side 1 af 50 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 2

Side 2 af 50

Side 3 af 50 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 3.2 Handleplaner og initiativer 4 Affaldsordninger - status 4.1 Husholdninger 4.2 Indsamling af restaffald (gråt affald) 4.3 Frivillig hjemmekompostering hos private husstande 4.4 Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald 4.5 Indsamling af papir og pap 4.6 Indsamling af plastemballage 4.7 Indsamling af metalemballage 4.8 Indsamling af glas 4.9 Indsamling af farligt affald 4.10 Anvisningsordninger for diverse fraktioner 4.11 Erhverv 4.12 Indsamling af farligt affald 4.13 Klinisk risikoaffald 4.14 Indsamling af dagrenovationslignende affald 4.15 Organisk affald 4.16 Anvisningsordning for diverse fraktioner 4.17 Genbrugsplads 5 Affaldskortlægning 2007 5.1 Fordeling på affaldskilder sammenlignet med I/S FASANs opland og hele landet 5.2 Indsamlingen af emballageaffald 5.3 Indsamlingen af kommunens affald 5.4 Affald fra husholdninger 5.5 Affald fra servicevirksomhed 5.6 Affald fra industri 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed 5.8 Eksport af affald 5.9 Farligt affald 5.10 Kommunens omkostninger ved håndtering af affald 6 Fremtidige affaldsmængder 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for 2012 6.2 Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 7 Planens økonomiske konsekvenser 8 Grænseoverskridende transport 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet 9.1 Behov og kapacitet 10 Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. 11 Appendiks A - Prognosetabeller

1 Indledning Dette bilag 2 til Ringsted Kommunes affaldsplan indeholder en redegørelse for opfyldelsen af målene i kommunens sidste affaldsplan. Der findes detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Side 4 af 50 Derudover er bl.a. de nuværende ordninger for håndtering af affald beskrevet, og mængderne af affald i kommunen kortlagt. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Det skal bemærkes, at tallene i alle tabeller er afrundede og angivet uden decimaler. Et nul kan derfor enten betyde, at der ingen mængde er registreret, eller at mængden er mindre end 0,5. Dette gælder ligeledes ved angivelse af procent.

Side 5 af 50 2 Affaldsplanens opbygning Ringsted Kommunes affaldsplan består af 3 dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer Kommunens handleplan i korte træk og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Ringsted Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Dette bilag 2 er den såkaldte prognose- og kortlægningsdel. Bilag 2 indeholder målopfyldelse i forhold til tidligere affaldsplan, affalds- og regnskabsprognoser, redegørelse for kapaciteter, status for affaldsordninger og kortlægning af affaldsmængder og kommunens omkostninger ved håndtering af affald mv. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside: www.ringsted.dk

Side 6 af 50 3 Målopfyldelse 2005-2008 Indledning I Ringsted Kommunes Affaldsplan 2005-2016 opstillede kommunen en række målsætninger med udgangspunkt i regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 og i, at kommunen ønskede at bidrage til bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Følgende overordnede mål var gældende for affaldshåndteringen i perioden 2005-2016. Forebyggelse af affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene. De overordnende mål blev udmøntet i en række handleplaner, som fremgår af afsnit 3.2. nedenfor. På baggrund af kortlægningen af kommunens affaldsmængder i 2002 og de planlagte initiativer i affaldsplanen havde kommunen udarbejdet en prognose for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder. Prognosen fremgår af Tabel 1 og 2. Tabel 1: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Ringsted Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2002 2008 2016 2002 2008 2016 2002 2008 2016 2002 2008 2016 Husholdningsaffald 8.298 9.117 10.163 8.943 9.739 10.881 1.235 2.282 2.695 931 0 0 - Dagrenovation 1.294 1.407 1.523 6.103 6.524 7.288 0 0 0 0 0 0 - Emballageaffald 772 850 957 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Haveaffald 2.816 2.902 3.020 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Storskrald 3.416 3.959 4.663 2.840 3.215 3.593 1.235 2.282 2.695 931 0 0 Service 3.224 3.573 4.057 1.162 1.271 1.481 395 442 512 18 20 24 Industri 16.978 19.021 22.099 28.429 31.806 36.978 426 477 554 12 13 16 Byggeri og anlæg 14.030 15.687 18.207 368 411 478 1.624 1.815 2.104 0 0 0 Renseanlæg 6.026 6.029 6.033 8 8 8 97 97 97 0 0 0 Uoplyst kilde 1) 1 1 1 16 18 21 1 2 2 49 55 63 I alt 48.557 53.428 60.560 38.926 43.253 49.847 3.778 5.115 5.964 1.010 88 103 1) Farligt affald fra genbrugspladsen. Den samlede mængde forventedes at vokse med ca. 24.200 ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning ville være vokset med 26 %. Det blev forventet, at behovet for forbrændingskapacitet i planperioden ville blive øget med godt 11.000 ton, mens det årlige deponeringsbehov forventedes at ville stige med knap 2.200 ton. Tabel 2: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Ringsted Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2002 2008 2016 2002 2008 2016 2002 2008 2016 2002 2008 2016 Husholdningsaffald 43 43 43 46 46 46 6 11 11 5 0 0 - Dagrenovation 17 18 17 83 82 83 0 0 0 0 0 0 - Emballageaffald 100 100 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Haveaffald 100 100 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Storskrald 41 42 43 34 34 33 15 24 25 11 0 0 Service 67 67 67 24 24 24 8 8 8 0 0 0 Industri 37 37 37 62 62 62 1 1 1 0 0 0 Byggeri og anlæg 88 88 88 2 2 2 10 10 10 0 0 0 Renseanlæg 98 98 98 0 0 0 2 2 2 0 0 0 Uoplyst kilde 1) 1 1 1 24 24 24 1 3 2 73 72 72 I alt 53 52 52 42 42 43 4 5 5 1 0 0 1) Farligt affald fra genbrugspladsen.

Det blev forventet, at kommunens andel af affald til genanvendelse ville falde med ét procentpoint frem til 2008. Hovedårsagen til denne forventning var, at affald fra byggeri og anlæg (som følge af de anvendte vækstforudsætninger) forventedes at udgøre en faldende del af den samlede affaldsmængde i kommunerne. Da en meget stor del af affaldet fra byggeri og anlæg bliver genanvendt, ville en faldende andel af affald fra denne kilde påvirke den samlede andel til genanvendelse negativt. I det følgende afsnit vises, hvorledes den faktiske udvikling i affaldsmængderne i den foregående planperiode ser ud. 3.1 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Tabel 3 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 2002 til 2007 fordelt på behandlingsform. Den samlede affaldsmængde steg med ca. 6.100 ton i perioden, fra at udgøre ca. 92.300 ton i 2002 til at udgøre knap 98.400 ton i 2007. Dette er lidt mindre end forventet, men dækker over et fald i mængden af affald til forbrænding og en stigning i mængden af affald til genanvendelse. Stigningen i mængden til genanvendelse har været større end forventet i Affaldsplan 2005-2016. Tabel 3: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Ton Behandlingsform 2002 2007 Prognose 2007 (Affaldsplan 2005-2016) Genanvendeligt affald 48.556 62.331 52.600 Affald til forbrænding 38.925 31.765 42.504 Affald til deponering 3.779 4.213 5.017 Affald til særlig behandling 1.010 72 87 I alt 92.270 98.382 100.208 Side 7 af 50 Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer fremgår af Tabel 4. Andelen af affald til forbrænding er faldet markant, mens andelen til genanvendelse er steget betydeligt. Andelen af affald til deponi har ikke ændret sig i perioden. Andelen af husholdningsaffald til genanvendelse er steget med 8 procentpoint. Tabel 4: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Procent Behandling 2002 2007 Prognose 2007 (Affaldsplan 2005-2016) Genanvendelse 53 63 53 Forbrænding 42 32 42 Deponi 4 4 5 Særlig behandling 1 0 0 I alt 100 100 100 Genanvendelse, husholdningsaffald 43 51-1) 1) Der er ikke lavet prognose særskilt for genanvendeligt husholdningsaffald i Affaldsplan 2005-2016 Tabel 5 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Mængden af affald fra husholdninger er steget mere end forventet, mens mængden af affald fra erhverv har været stabil og således ikke er steget som forventet.

Tabel 5: Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Ringsted Kommune. Ton Kilde 2002 2007 Prognose 2007 (Affaldsplan 2005-2016) Husholdninger 19.407 24.965 20.837 Erhverv 66.665 67.362 73.163 Renseanlæg mv. 6.132 6.048 6.134 I alt 1) 92.204 98.375 100.135 1) Affald fra uoplyst kilde er ikke medtaget i denne tabel Side 8 af 50 I tabel 6 ses udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Mængden af dagrenovation, storskrald og haveaffald er steget i perioden, mens der ses et fald i mængden af emballageaffald. Stigningen i mængden af dagrenovation, storskrald og haveaffald har været større end forventet. Stigningen i mængden af dagrenovation skyldes større mængder af både restaffald, grønt affald og papir. Den større mængde storskrald skyldes primært, at der er indsamlet mere bygge- og anlægsaffald samt jord og sten via Genbrugspladsen. Tabel 6: Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Ringsted Kommune. Ton. Affaldstyper 2002 2007 Prognose 2007 (Affaldsplan 2005-2016) Dagrenovation 7.397 9.289 7.833 Emballageaffald 772 628 837 Storskrald 8.422 11.522 9.280 Haveaffald 2.816 3.521 2.887 I alt 1) 19.407 24.960 20.837 1) Farligt affald er ikke medtaget i denne tabel I Affaldsplan 2005-2016 blev der i forlængelse af Affaldsstrategi 2005-2008 sat fokus på at øge genanvendelsen af storskrald og emballageaffald (især plast- og metalemballager). I Affaldsstrategien blev der opstillet generelle mål for genanvendelse af emballage (22 % for plastemballage og 50 % for metalemballage fra både husholdninger og erhverv). Der blev dog ikke udmeldt potentialer pr. kommune, hvorfor det ikke er muligt at sammenholde de indsamlede mængder hermed. For papir og pap samt papemballager er det derimod muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentialer for husholdninger. Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Ringsted Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse 2.023 ton pr. år, mens den indsamlede mængde i 2007 var 1.789 ton (1.664 ton papir og 125 ton pap). Der blev indsamlet 88 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse i 2007. Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger blev således opfyldt. Der er indsamlet lidt mere end gennemsnittet for FASAN s opland, hvor der indsamles 82 % af de potentielle mængder. På landsplan indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap.

Figur 1: Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent Side 9 af 50 Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra husholdninger og erhverv fordelt på fraktioner. Der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, idet nogle modtageanlæg stadig ikke benytter affaldstypen emballageaffald. I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Mængden af emballageaffald fra husholdninger er faldet med 18 %, hvilket primært skyldes et fald i mængden af glas. Mængden af emballageaffald fra erhverv er ligeledes faldet. Tabel 7: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Ringsted Kommune. Ton Erhvervsmæssig Fraktion 2002 2007 kilde Husholdninger Emballageaffald i alt 768 628 - Pap 113 125 - Glas 655 497 - Plast 0 6 - Jern og metal 0 0 Erhverv Emballageaffald i alt 1096 749 - Pap 984 700 - Glas 32 4 - Plast 0 45 - Jern og metal 80 0 - Træ 0 0 Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 2002 til 2007. Tabel 8: Udviklingen i mængden af farligt affald. Ringsted Kommune. Ton Affaldskilder 2002 2007 Prognose 2007 (Affaldsplan 2005-2016) Genanvendelse 262 256 288 Forbrænding 159 47 174 Deponering 354 324 392 Særlig behandling 79 72 87 I alt 854 699 941 Det ses, at mængden af farligt affald er faldet. Dette skyldes et fald i mængden af farligt affald til forbrænding. I 2002 blev 31 % af det farlige affald genanvendt, mens andelen i 2007 er steget til 37 % i 2007. 3.2 Handleplaner og initiativer I affaldsplan 2005-2016 blev der opstillet en række handleplaner og initiativer i forlængelse af planens overordnede mål. I

Side 10 af 50 det følgende er handleplanerne og initiativerne oplistet og det fremgår om handleplanerne/initiativerne er realiseret. Derudover fremgår en begrundelse for, hvorfor initiativet evt. ikke er realiseret. Handleplaner: Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation At sætte fokus på øget genanvendelse af affald, der i dag indgår i dagrenovations restaffald, særligt grønt affald og emballageaffald. Hjemmekompostering Fastholde, at enfamiliehuse komposterer deres vegetabilske affald gennem fortsat gratis uddeling af kompostbeholdere. Opfordre flerfamiliehuse til at kompostere deres vegetabilske affald gennem rådgivning. Etablering af fællesanlæg støttes med tilskud. Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Organisk dagrenovation Sikre, at kvaliteten af det frasorterede grønne affald til central kompostering er god, gennem uddeling af papirsposer til opsamling af det grønne affald i køkkenet, samt øget fokus på information og kontrol af sortering. Afvente den vurderingsmodel, som Miljøstyrelsen forventes at udvikle i planperioden til at foretage en lokal miljøøkonomisk vurdering af den fremtidige behandling af organisk dagrenovation. Haveaffald Prioritering af hjemmekompostering af haveaffald. At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagne. Undersøge muligheden for anden afsætning af haveaffald fra Genbrugspladsen end komposteringsanlæg på Fakse losseplads, således at transportarbejdet og udgifterne mindskes. Storskrald At sortere i flere fraktioner til genanvendelse på Genbrugspladsen. At gennemføre et forsøg med etablering af affaldsø/lokal miljøstation i samarbejde med landdistriksrådene. At opfordre til etablering af byttecentraler i boligområder. At arbejde for etablering af netværk for gårdmænd og viceværter. At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere i udbudsmateriale. Emballageaffald Papir At øge niveauet i indsamlingen af papiraffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At øge niveauet i indsamlingen af papaffald, primært via Ggenbrugspladsen og dagligvarebutikker. Miljøstyrelsens vurderingsmodel er endnu ikke udarbejdet. Arbejdet med storskrald, har primært fokuseret på etablering af forskellige ordninger på Genbrugspladsen. Informationen om papirindsamling er ikke blevet prioriteret, idet der allerede indsamles forholdsvis store papirmængder fra husholdningerne. Mængdeniveauet er primært øget på Genbrugspladsen.

At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afhængigt af redegørelsen til Folketinget i 2005 om målene for genanvendelse af emballageaffald træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig. Glas At øge niveauet i indsamlingen af glas, gennem fortsat udvidelse af antallet af kuber og minicontainere. At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast At indføre indsamling af plastflasker og dunke, primært på Genbrugspladsen. At indføre indsamling af polyethylenfolie primært på Genbrugspladsen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal At etablere særskilt indsamling af jern- og metalemballager primært på Genbrugsplads. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald indsamles til genanvendelse og ikkegenanvendeligt PVC-affald deponeres. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens PVC-ordning hertil. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL, da disse fra 2005 er underlagt producentansvar. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASANkommuner. Overveje mulighederne for etablering af husstandsindsamling af farligt affald i haveboliger Overveje mulighederne for etablering af viceværtordning i etageboliger. At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der Der er ikke skønnet behov for en husstandsindsamling af pap fra husholdninger. Genbrugspladsen skal anvendes. Der er udelukkende informeret generelt. Der er ikke undersøgt fælles afsætningsmuligheder. Ringsted Kommune afsætter via egen afsætningsaftale. Der er ikke undersøgt fælles afsætningsmuligheder. Ringsted Kommune afsætter via egen afsætningsaftale. Gælder for husstandsindsamling af batterier. Gælder for husstandsindsamling af batterier. Side 11 af 50

afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. også afsnit nedenfor om initiativer for erhverv. Side 12 af 50 Handleplaner, Erhverv Emballageaffald Papir og pap At informere om udsortering af papir- og papemballage. Glas Fortsat at anvise emballageglas fra erhverv til genanvendelse og informere herom. Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. At øge udsortering af transportemballagefolie. At prioritere tilsynet med, at plast- og transportemballage af plast anvises til genanvendelse. At iværksætte genbrug af store plastdunke over 20 liter. Jern og metal At anvise jern- og metalemballageaffald til genanvendelse, evt. via Genbrugsplads. Der informeres herom. Træemballage At sortere træemballage til genanvendelse, herunder genanvendelse af paller til spånplader. Der informeres herom. Generelt Initiativer vedr. de enkelte emballagetyper fremgår også under initiativer for sektorer nedenfor. Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald anvises til genanvendelse, og at ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponering. Samtidig afventes evt. nye statslige krav til håndtering af PVC. Jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på Genbrugspladsen. Imprægneret træ At sikre at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Anvises pba. aftaler, indgået af FASAN. Tilsyn er gennemført i en række handels- og kontorvirksomheder Anvises pba. aftaler, indgået af FASAN. Der er igangsat indsamling af paller på Genbrugspladsen. Ingen specifik information. Afventer oplæg til standardregulativer.

Kølemidler - KMO I samarbejde med KMO at revurdere ordningen vedr. tilsyn med kølemøbler i virksomheder. Farligt affald At informere virksomhederne om den kommunale ordning for indsamling af farligt affald, herunder at udarbejde en informationsplan. Undersøge mulighederne for at aflevere mindre mængder farligt affald på Genbrugspladsen. Evt. medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Mineraluld At være opmærksom på evt. særlige regler for deponering af mineraluldsaffald. Batterier og akkumulatorer At batterier og akkumulatorer indsamles særskilt. Forventeligt krav om, at alle batterier skal indsamles. PCB og PCT At iværksætte indsamling af PCB-holdig olie i takt med dekontaminering af transformatorer med PCB-holdig olie. Ozonlagsnedbrydende stoffer At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Almagan-filtre Vurdere ordningen vedr. indsamling af almagan-filtre hos tandlæger. Øvrige fraktioner Revision af ordningen vedr. madaffald fra storkøkkener. At fastholde anvisningsordning for øvrige fraktioner herunder fx have- og parkaffald. At fastholde indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. At fortsætte med at anvise dæk til særskilt behandling. Vurdere muligheden for at anvise kød- og benmel til genanvendelse frem for forbrænding. Vurdere alternative behandlingsmetoder for slam fra kommunalt rensningsanlæg. Industri At udbygge indsamlingen og kildesorteringen af pap, plast og imprægneret træ jf. beskrivelse under emballageaffald og imprægneret træ. Sikre bedre affaldshåndtering på små og mellemstore industrivirksomheder gennem deltagelse i projektet MiljøVis. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter Serviceerhverv At øge informationen om eksisterende ordninger. At styrke tilsynet med handels- og kontorvirksomheder samt institutioner. Der er indledt undersøgelser desangående. Der er ikke udarbejdet en informationsplan. Der informeres under tilsyn. FASAN har ikke besvaret Fjernvarmerør leveres til specifikke modtageanlæg. Der har ikke været gennemført initiativer vedr. amalgan-affald. Madaffald anvises til eksempelvis DAKA, med henblik på oparbejdning til kød- og benmel til genanvendelse. Af ressourcemæssige årsager, er der ikke gennemført MiljøVis -projekter. Side 13 af 50

At have fokus på anvisningsordninger for genanvendeligt affald jf. beskrivelse under emballageaffald. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg At sikre, at bygge- og anlægsaffald sorteres og anvendes korrekt jf. beskrivelse under PVC og imprægneret træ (ovenfor), tegl, asfalt og beton (nedenfor) At gennemføre tiltag fra statslig manual om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At tage initiativer til branchesamarbejde om informationskampagner, om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Dialog med entreprenører, bygherrer, rådgivere, vognmænd og de offentlige driftsafdelinger om håndtering af jord. At arbejde på etablering af fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Arbejde for at iværksætte fælles kommunale kampagner om jord generelt og forurenet jord. Tegl At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne vedr. genanvendelsen af tegl gennem det kommunale miljøtilsyn og administration af byggesager. Asfalt og beton At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne for genanvendelse af opbrudt asfalt og beton gennem det kommunale miljøtilsyn og administration af byggesager jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Handleplaner, Tværgående Genbrugsplads At sortere i flere fraktioner til genanvendelse, fx emballageaffald. At følge udviklingen i den etablerede loppeordning, hvor lokale organisationer aftager genanvendelige brugsting. At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere vedr. transportudbud fra Genbrugspladsen. At overveje gebyrfastsættelse for erhvervenes benyttelse af Genbrugspladsen. At undersøge mulighederne for at erhverv kan aflevere mindre mængder farligt affald. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsstation. At etablere en direkte aflæsningsplads for jord og sten. Den statslige manual er ikke udarbejdet. Ikke gennemført. Fjernvarmerør leveres til specifikke modtageanlæg. Indtil videre skal erhvervsaffald afleveres på Genbrugspladsen. Ikke etableret. Jord og sten kan afleveres på Genbrugspladsen eller køres direkte til Side 14 af 50

Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At prioritere det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen, herunder - Vejledning om affaldssortering og affaldsreduktion over for borgere og virksomheder. - Fremme af intern genanvendelse af affald på virksomheder og offentlige og private institutioner. - Fokus på etablering af kildesorteringsmulighed. - Udfasning af farlige stoffer i affaldet. At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, gennem deltagelse i projektet MiljøVis samt evt. i fælles regi. Anvende erhvervsaffaldsdatabase vedr. transporterede affaldsmængder i forbindelse med det kommunale tilsyn. Information At informere om sammenhængen mellem borgernes forbrug og de stigende affaldsmængder i informationsarbejdet. At informere om status for gennemførelse af de planlagte initiativer i affaldsplanen en gang årligt. Informationen udarbejdes til orientering for Miljø- og Teknikudvalget og offentliggøres via hjemmesiden. Første gang redegørelse udarbejdes, er i foråret 2006. At informere om ordningerne for farligt affald. Borgerne skal generelt have bedre information om de kommunale ordninger og feedback på deres indsats. At fremme brugen af informations- og undervisningsmateriale om sammenhængen mellem forbrug og affald. At sætte fokus på direkte genbrug i de kommunale informationskampagner. At arbejde for, at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. At arbejde for, at affaldsområdet fremover indgår i Ringsted Kommunes katalog over miljøindikatorer. Vidensdeling At affaldsplanen lægges på internettet såvel i høringsperioden, som når den endelig udgives. Herved søges at nå ud til en bredere kreds af brugere: borgere, interesseorganisationer, virksomheder, brancheforeninger mv., som kan give feedback til kommunen via hjemmesiden. At fortsætte med at udbygge kommunens hjemmeside, således at ovennævnte brugerkreds løbende kan trække informationer ud om kommunens affaldsordninger, planer og initiativer på miljø- og affaldsområdet. Opfordre til, at interesserede brugere søger indflydelse på området gennem f.eks. Ringsted Agenda 21 råd. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Udbud og kørselsruter At indarbejde vilkår for renovationsbilernes udstødning ved udbud af indsamlingsordningerne. At indarbejde vilkår for transportørernes modtageanlæg. Ved tilsyn er affaldshåndtering prioriteret, med fokus på kildesorteringsmuligheder. Enkelte medarbejdere har deltaget i netværksmøder om MiljøVis. Anvendes som udgangspunkt for drøftelse af affaldshåndteringen ved tilsyn.. Der er udarbejdet en kort redegørelse for 2006. Af ressourcemæssige årsager er der ikke redegjort for forholdene i 2007 Side 15 af 50

kørselsruter til og fra behandlingsanlæg. At benytte tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved udbud af indsamlingsordninger, så både hensynet til økonomi, miljø, kvalitet og service vægtes. Miljøgodkendelser At forbedre miljøgodkendelserne som følge af gennemførelsen af EU s IPPC-direktiv (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), hvor affaldsdelen er opprioriteret (ved godkendelse af listevirksomhed) Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At prioritere virksomhedernes affaldshåndtering ved virksomhedstilsyn. At opfordre til at benytte affaldsbørser for virksomheder. At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Behandling af affaldet Arbejde videre med kravene til behandling af affald i forbindelse med modtageaftaler. Optimering af affaldsordninger At vurdere mulighederne for at optimere eksisterende og igangsætte nye affaldsordninger for både husholdninger og erhverv, både vedr. pris, miljøforhold, service, mv. samt afvente udvikling af et værktøj for miljøøkonomiske beregninger fra Miljøstyrelsen. Prioritering af affaldssortering At prioritere at indføre affaldssortering i alle børne- og undervisningsinstitutioner og udarbejde informationsmateriale til målgrupperne. Affaldsforebyggelse At forbedre eksisterende genbrugsordning, herunder den etablerede ordning for direkte genbrug på Genbrugsplads. At følge op på de statslige initiativer til affaldsforebyggelse, herunder miljøstyring via brancheaftaler eller via vejledning om affaldsreduktion. Derudover afventes en videreudvikling af den statslige affaldskortlægningsmodel til anvendelse på større virksomheder, hvor der er fokus på intern genanvendelse af virksomhedernes affald. At vejlede og motivere virksomheder og borgere til affaldsforebyggelse, herunder motivere handels- og servicevirksomheder til at bruge genanvendelige transportemballager. At motivere virksomhederne til at producere varer, som er lette at reparere og genbruge. At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer At opdatere kommunens regulativer løbende i overensstemmelse med ændringer i affaldsbekendtgørelsen og revision af kommunens indsamlings- og Der er givet frit valg til transportørerne. Dagrenovationstransportøren har oprettet en lokal omlasteplads. Der er ikke udarbejdet miljøgodkendelser af virksomheder omfattet af IPPC-direktiver i planperioden. Affaldsbørser er ikke prioriteret. Ikke prioriteret. Miljøstyrelsens værktøj er ikke udarbejdet Ikke gennemført, men fokus på emnet via det grønne regnskab. De statslige initiativer er ikke synliggjort overfor kommunerne. Af ressourcemæssige årsager er dette ikke gennemført. Af ressourcemæssige årsager er dette ikke gennemført. Side 16 af 50

Side 17 af 50 anvisningsordninger. At følge regeringens initiativer til ensretning af de kommunale regulativer med det formål bl.a. at lette virksomhedernes arbejde på tværs af kommunegrænser. Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet At medvirke til at sikre, at de genanvendte materialer har en højere kvalitet, og at behandlingen belaster miljøet mindst muligt. Nyttiggørelse af affaldet At undersøge mulighederne for til stadighed at genanvende eller nyttiggøre affaldet med henblik på at sikre, at der kun i fremtiden deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. Deponering At kommunen i sin planlægning er opmærksom på, hvilke affaldstyper der i fremtiden kan anvises til deponering. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer At afvente evt. statslige udmeldinger vedr. ændringer i gebyrhjemlen i miljøbeskyttelsesloven. Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. At iværksætte en undersøgelse af gebyrsystemet i Ringsted Kommune med fokus på fordelingen af udgifterne mellem fællesløsninger og enkeltløsninger. Ikke prioriteret. Ikke prioriteret. Ud over ovenstående initiativer havde kommunen i samarbejde med I/S FASAN planlagt nedenstående initiativer: Fælles initiativer (I/S FASAN) Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation Hjemmekompostering Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Haveaffald At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. Embalallageaffald Papir At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Glas At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASAN-kommuner.

Side 18 af 50 Handleplaner, Erhverv Embalallageaffald Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. Generelt Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på Genbrugspladsen. Farligt affald Medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Industri Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Service Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Arbejde for at etablere fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i evt. fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Handleplaner, Tværgående Genbrugspladsen At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsplads. Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Information At arbejde for at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Affaldsforebyggelse At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet Deponering At sikre deponeringskapacitet i samarbejde med I/S FASAN og evt. samarbejde på tværs af affaldsselskaber. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking.

Side 19 af 50 4 Affaldsordninger - status Indledning Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen pr. 1. november 2008 fordelt på husholdninger og erhverv. Den øvrige kortlægning er baseret på 2006 og 2007 oplysninger. Når der er denne forskel, skyldes det, at de seneste affaldsdata, der er adgang til, er fra hhv. 2006 og 2007. Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Af afsnittet er vist mængden af nogle af de indsamlede fraktioner for 2002 og 2007. Da potentialet for langt de fleste fraktioner ikke kendes tilstrækkeligt præcist, har det ikke været muligt at opgøre ordningernes effektivitet. Affald, der frembringes i Ringsted Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger: Indsamling af restaffald (gråt affald) Frivillig hjemmekompostering af grønt (vegetabilsk) affald Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald Indsamling af papir Indsamling af glas Indsamling af storskrald, byggeaffald og haveaffald, via Genbrugspladsen, eksempelvis: Indsamling af papir og pap Indsamling af plastemballage Indsamling af metalemballage Indsamling af farligt affald Anvisningsordninger for diverse fraktioner. Erhverv: Indsamling af dagrenovationslignende affald Indsamling af organisk affald Indsamling af farligt affald Indsamling af klinisk risikoaffald Anvisning af elektrisk og elektronisk udstyr Indsamling via Genbrugspladsen Anvisningsordninger for diverse fraktioner. I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis. 4.1 Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Regulativ for Husholdningsaffald af 14. april 2003. Bestemmelser har været gældende fra 1. september 2003. Hvor andet ikke er anført, gælder, at indsamling og transport varetages af privat vognmand efter aftale med Ringsted Kommune. 4.2 Indsamling af restaffald (gråt affald) Ordningen for restaffald er en henteordning, der omfatter dagrenovationens restaffald. Hermed forstås affald fra den daglige husholdning, der ikke kan genbruges, herunder affald, der er påvirket af fødevarer. Videre kan småt brændbart (definitionen fremgår af Regulativ for husholdningsaffald bilag 1) afhentes med restaffald i samme sæk/container, eller det kan bringes til Genbrugspladsen. Ordningen gælder både for restaffald fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Alle grundejere og brugere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Restaffaldet afhentes hver 14. dag. Indsamling i sommerhusområder sker hver

14. dag i perioden 1. april til 30. september. Side 20 af 50 4.3 Frivillig hjemmekompostering hos private husstande Ifølge Regulativ for husholdningsaffald skal alle grundejere/brugere frasortere grønt komposteringsegnet affald til enten hjemmekompostering eller afhentning mod betaling. Enfamilieboliger skal hjemmekompostere, mens etageboliger kan vælge mellem hjemmekompostering eller afhentning til bioforgasning. På Genbrugspladsen udleverer Ringsted Kommune gratis kompostbeholdere til hjemmekompostering. Grundejere må kun kompostere grønt (vegetabilsk) affald. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres. Haveaffald kan komposteres sammen med grønt (vegetabilsk) affald. 4.4 Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald Som beskrevet ovenfor har alle grundejere/brugere pligt til at frasortere komposteringsegnet affald. Frasorteret grønt affald afhentes hver 14. dag. Der er ikke indsamling af grønt affald i sommerhusområder. 4.5 Indsamling af papir og pap Indsamling af papir fra husholdninger sker både som hente- og bringeordning. Papir er rene, tørre aviser, reklamer, ugeblade, tidsskrifter mv. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papiret, og det afhentes ved husstanden. Indsamling af papir sker enten i en sækkeholder til papir ved enfamilieboliger eller i en 660 l minicontainer ved etageejendomme. Sækkeholderen tømmes hver 6. uge, mens containerne tømmes hver måned. Indsamling i sommerhusområder sker ligeledes hver 6. uge i perioden 1. april til 30. september. Aviser, blandet papir og pap kan endvidere afleveres på Genbrugspladsen. Andet papir defineres som rene, tørre ugeblade, reklamer, brochurer og gennemfarvet papir, og pap defineres som papkasser og bølgepap. 4.6 Indsamling af plastemballage Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Plastemballage er klar folie, farvet folie, plastdunke og plastflasker. 4.7 Indsamling af metalemballage Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Metalballage er skyllede dåser og metalemballage. 4.8 Indsamling af glas Indsamling af glas fra husholdninger er en hente- og bringeordning. Glas er alle former for tømt og rengjort glasemballage, glasflasker og skår, dog ikke vinduesglas. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas. Glas fra enfamiliehuse skal bringes til de opstillede kuber, mens etageboliger skal benytte 660 l minicontainere. Desuden kan glas afleveres på Genbrugspladsen. Kuberne tømmes efter behov mens 660 l minicontainere tømmes hver måned. Indsamling af glas i sommerhusområder sker via kuber. 4.9 Indsamling af farligt affald Indsamling af farligt affald sker som bringeordning. Borgerne bringer farligt affald til Genbrugspladsen. Der er dog etableret den såkaldte Slatordning, hvor private og små virksomheder mod betaling kan få afhentet mindre mængder farligt affald på adressen. Farligt affald skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Emballagen skal være tæt tillukket. Farligt affald er asbest, batterier, kølemøbler, medicin mv. Bestemmelserne fremgår af Regulativ for husholdningsaffald, bilag 1. Medicin kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i flere detailbutikker. 4.10 Anvisningsordninger for diverse fraktioner Affald, der ikke eksplicit fremgår af de indsamlings- eller anvisningsordninger, der er er omtalt i Regulativ for husholdningsaffald, skal håndteres efter konkrete anvisninger, der oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Der kan fx være tale om biler til ophugning, kasserede olietanke, affald fra bygge- og anlægsarbejder i private husstande etc. Flydende, uemballeret affald fra husholdninger samt affald fra bygge- og anlægsarbejde i husholdninger håndteres i

overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser for erhvervsaffald - se nedenfor. Dog kan mindre mængder bygge- og anlægsaffald afleveres på Genbrugspladsen. Forurenet jord anvises af Ringsted Kommune. 4.11 Erhverv Hvor andet ikke er anført, gælder, at de ordninger for erhverv, der er beskrevet nedenfor, er reguleret gennem Regulativ for erhvervsaffald af 18.06.2008. Bestemmelserne har været gældende fra 01.01.2008. Enhver virksomhed i Ringsted Kommune er omfattet af det nævnte regulativ. Ved anvisningsordning forstås en ordning, hvor affaldet sorteres på virksomheden, transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. Det er virksomhedens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. For indsamlingsordninger gælder, at Ringsted Kommune står for håndtering af affald fra virksomheder. Det vil sige, at kommunen indgår aftaler med en given transportør og modtageanlæg om en ordning for den pågældende affaldsfraktion. Virksomheder har pligt til at benytte de etablerede indsamlingsordninger. Virksomheder, der ønsker fritagelse for benyttelsespligten, skal søge om dette særskilt. 4.12 Indsamling af farligt affald Farligt affald indsamles i en hente- og en bringeordning. Der er etableret en udvidet indsamlingsordning, hvilket betyder, at der er indgået aftaler med flere vognmænd og modtageanlæg, som den enkelte virksomhed kan vælge imellem. Det er I/S ALFA, der indgår aftaler med transportører og modtageanlæg på Ringsted Kommunes vegne. Alle virksomheder, som håndterer farligt affald, herunder asbestholdigt affald og forurenet jord, har anmeldelses- og afleveringspligt. Virksomheder kan fritages for afleveringspligten. Den udvidede indsamlingsordning administreres af I/S ALFA. Det betyder, at virksomhederne kan få oplysninger om tilknyttede transportører og modtageanlæg hos I/S ALFA, eller de kan bestille en konkret afhentning af farligt affald via I/S ALFA. Let- og ikke-støvende asbest er ikke omfattet af bestemmelserne om afhentning og transport og kan afleveres på Fakse Losseplads. Virksomheder med op til 50 kg farligt affald pr. år kan tilmelde sig Slatordningen. I forbindelse med afhentning af farligt affald på virksomhederne medtager I/S ALFA også kølemøbler, elektronikaffald og kviksølvholdige lyskilder, hvis dette ønskes, men der er ikke etableret en særskilt indsamlingsordning. Bringeordningen omfatter NiCd-batterier, der kan afleveres på Genbrugspladsen. Virksomheder kan aflevere farligt affald på Genbrugspladsen: Der er en mængdebegrænsning på maks. 50 kg pr. virksomhed pr. dag. Alle virksomheder betaler et gebyr for aflevering af erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Gebyret er differentieret, afhængig af virksomhedens branche og antallet af ansatte. 4.13 Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald indsamles i en henteordning. Affaldet omfatter skærende og stikkende genstande, smitteførende affald, biologisk affald og andre affaldstyper, som findes særligt uhygiejniske. Producenter af klinisk risikoaffald har pligt til at benytte indsamlingsordningen. Virksomhederne kan også få afhentet kemikalieaffald, hvis de ønsker det. For hver kategori er der særlige regler for emballering og opbevaring. Opsamlingsstedet for færdigemballeret klinisk risikoaffald og de andre af regulativet omfattede affaldstyper skal være indrettet således, at beskadigelse af emballagen undgås. 4.14 Indsamling af dagrenovationslignende affald Virksomheder har pligt til at være tilknyttet en regelmæssig indsamlingsordning for restaffald, hvis de har dagrenovationslignende affald, som i art og omfang svarer til en almindelig husstand, se beskrivelse af ordningen under afsnit 4.2. 4.15 Organisk affald Virksomheder har pligt til at være tilknyttet en regelmæssig indsamlingsordning for organisk affald, hvis de har affald, som i art og omfang svarer til en almindelig husstand, se beskrivelse af ordningen under afsnit 4.4. 4.16 Anvisningsordning for diverse fraktioner Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er regulativsat som anvisningsordninger: Asbestholdigt affald Side 21 af 50

Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald Elektronikaffald, herunder fjernsyn, video, musikanlæg, computere, printere, teleudstyr, husholdningsapparater, lyskilder Forurenet jord og grus Glasaffald Have- og parkaffald Jern- og metalaffald Kasserede bildæk NiCd-batterier Papir Pap Planglas Plast PVC plast Slam, sand og ristestof Ståltromler. Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal håndteres til anvist modtageanlæg, bortset fra genanvendeligt affald. Ordningerne omfatter alle virksomheder i kommunen. Affaldet skal sorteres i behandlingsformerne genanvendelse, specialbehandling, forbrænding eller deponi. De nærmere regler for sortering og yderligere håndtering af affaldet beror på mængderne af de pågældende fraktioner. Nogle fraktioner anvises konkret i hvert tilfælde, fx forurenet jord. Ordningerne er organiseret således, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Affaldsproducenten transporterer affaldet til Genbrugspladsen eller til modtageanlægget. Der foretages selvstændig afregning mellem affaldsproducent og transportør eller modtageanlæg. Alle virksomheder betaler et gebyr for aflevering af erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Gebyret er differentieret, afhængig af virksomhedens branche og antallet af ansatte. Affald, der ikke eksplicit fremgår af de indsamlings- eller anvisningsordninger, der er er omtalt i Regulativ for erhvervsaffald, skal håndteres efter konkrete anvisninger, der oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Der kan fx være tale om kød- og benmel, elmaster, forurenet jord etc. 4.17 Genbrugsplads Genbrugspladsen for Ringsted Kommune, beliggende Møllevej 14, er åben for private i biler, med eller uden trailer, med en totalvægt op til 3.500 kg. Private betaler over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. For erhverv gælder, at der kan afleveres mindre mængder erhvervsaffald. Affaldsproducenten må aflevere op til 50 kg farligt affald pr. dag. Adgangsbetingelserne er, at der må benyttes biler eksklusive trailer med en totalvægt indtil 3.500 kg. Vogntoget, herunder traktor med vogn, må maksimalt veje 4.250 kg. Specifikke mængdegrænser fremgår af regulativ for erhvervsaffald, tillæg 4, bilag 1. På Genbrugspladsen kan afleveres alle ovenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper (bortset fra dagrenovation/let fordærveligt affald). Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Asbest Autoruder Belysning Deponi Direkte genbrug Dæk Elektronikaffald Fortroligt papir Gips Glas og flasker Haveafald Jern og metal Miljøfraligt affald Pap Papir Side 22 af 50

Side 23 af 50 PVC genbrug Plastdunke Plastfolie - farvet Plastfolie - klart Plasthavemøbler Ren jord Småt brændbart Sen og brokker Store husholdningsapparater Stort brændbart Tøj og sko Vinduesglas.

Side 24 af 50 5 Affaldskortlægning 2007 Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 9 viser den samlede affaldsmængde i Ringsted Kommune i 2007 fordelt på kilder og behandlingsform. Den samlede mængde udgør ca. 98.400 ton, hvoraf omkring 62.300 ton bliver genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på 63 %. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør ca. 25.000 ton, mens godt 73.400 ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således ca. 25 % af den samlede affaldsmængde i kommunen og tegner sig for ca. 20 % af mængden til genanvendelse. Tabel 9: Affald fordelt efter kilde og behandlingsform 2007. Ringsted Kommune. Ton Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig I alt behandling Husholdninger 12.704 10.787 1.474 0 24.965 Service 2.582 19.203 399 0 22.184 Industri 5.626 637 276 72 6.611 Byggeri og anlæg 35.517 1.125 1.925 0 38.567 Renseanlæg mv. 5.902 7 138 0 6.048 Uoplyst kilde 1) 0 6 1 0 7 I alt 2) 62.331 31.765 4.213 72 98.382 1) Farligt affald fra Genbrugspladsen 2) Der er registreret 5.693 ton jord og sten til afgiftsfri deponering, som ikke optræder i tabellen Inden for erhverv er det byggeri og anlæg, der tegner sig for den største mængde affald. Det farlige affald fra Genbrugspladsen er ikke opgjort separat for de forskellige kilder. Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Det samme er affald til afgiftsfritaget forbrænding, ligesom affald til afgiftsfritaget deponi er inkluderet i mængden til deponi. Tabel 10 viser, at behandlingen af affald i kommunen fordeler sig med 63 % til genanvendelse, 32 % til forbrænding, 4 % til deponering og 0 % til særlig behandling. Tabel 10: Affald fordelt efter kilde og behandling 2007. Ringsted Kommune. Procent Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdninger 51 43 6 0 Service 12 87 2 0 Industri 85 10 4 1 Byggeri og anlæg 92 3 5 0 Renseanlæg mv. 98 0 2 0 Uoplyst kilde 1) 0 86 14 0 I alt 63 32 4 0 1) Farligt affald fra Genbrugspladsen Højest ligger genanvendelsen af affald fra renseanlæg, som bliver kørt på landbrugsjord. Ligeledes bliver også størstedelen af affaldet fra industri samt byggeri og anlæg genanvendt, mens affald fra service hovedsageligt sendes til forbrænding. 5.1 Fordeling på affaldskilder sammenlignet med I/S FASANs opland og hele landet I figur 10 og 11 samt tabel 11 og 12 er der anvendt data for 2006 for mængderne på landsplan. Dette er gjort, da det under udarbejdelsen af affaldsplanen ikke har været muligt at skaffe data for 2007 fra Miljøstyrelsen. Mængderne for 2006 er sandsynligvis mindre end for 2007, da affaldsmængden har været stigende i 2007.