DANMARK UD AF KULALDEREN 1
Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR AF KUL...3 DANMARK EKSPORTERER EL FRA KULFYREDE VÆRKER...5 KUL ER BESKIDT...6 KULKRAFT ER DYRT...6 KULKRAFT MED CO2-LAGRING (CCS) ER ET BLINDSPOR...7 KULKRAFTEN SKAL AFVIKLES...8 REGERINGENS ENERGIUDSPIL ALT FOR UAMBITIØSE...9 OMSTILLING TIL KUL PÅ AVEDØRE 2 OG SKÆRBÆK 3 BETYDER ØGET KUL-FORBRUG...10 FOLKETINGET MÅ TAGE AFFÆRE...11 2
Danmark skal ud af kulalderen Halvdelen af Danmarks produktion af elektricitet sker på 9 centrale kraftværker med kul som brændsel 1. I de år, hvor Danmark eksporterer mere end strøm, end vi importerer år med dansk netto-eksport af strøm - er kulandelen endnu større. I 2006 med stor netto-eleksport var kulandelen således 59 %. Afbrændingen af kul der er det fossile brændsel, der udleder mest CO2 per energienhed 2 - leverer 35 % af Danmarks totale CO2-udslip. Det er hovedårsagen til, at Danmarks udslip af CO2 per indbygger er på verdens top-25 liste jo højere oppe på listen, jo mere Danmark netto-eksporterer el. Det store kulforbrug var i gennemsnit for de sidste 5 år på 8,25 millioner ton om året. Der er hovedårsagen til, at Danmark ikke kan opfylde sit Kyoto-mål (21 procent reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i 2008-12 i forhold til 1990) gennem hjemlige reduktioner. Det er ligeledes årsagen til, at regeringen helt overvejende søger at nå målet gennem reduktioner uden for Danmarks grænser gennem køb af kreditter fra drivhusgasudslips-reducerende JI- og CDM-projekter. Det høje kulforbrug bringer Danmark på verdens top-15 liste over kulforbrug per indbygger. De sidste 5 års gennemsnitlige årlige kulforbrug per indbygger var 1,53 ton eller hvad der svarer til 4,2 kg om dagen per dansker. I 2006, hvor Danmark eksporterede 6,9 TWh strøm, var Danmark nr. 11 på verdensranglisten over kulforbrug per indbygger - kun overgået af lande som Australien, Sydafrika, Tjekkiet, Polen og Canada, som selv har masser af kul, en omfattende kulminedrift og eksport af kul. Kina var i 2006 på en 14. plads og havde altså en mindre kulforbrug per indbygger end Danmark. I 2008 var Danmark nummer 15 og Kina nummer 9 i verden m.h.t. kulforbrug pr. indbygger. Danmark storimportør af kul Da der ikke er brydbare kul i Danmarks undergrund, importerer vi al det kul, vi anvender. Normalt 8,2 mio. ton om året, men op mod ti mio. ton i år med stor nettoeksport af strøm. I 2006 var det således 9,4 mio. ton. Det bragte Danmark på verdens top-5 liste over kulimport per indbygger. I 2003, hvor Danmark havde en nettoeksport 1 3 ejet af Vattenfall: Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. 6 ejet af Dong Energy: Avedøreværk 1, Enstedværket, Esbjergværket, Stigsnæsværket, Studsstrupværket og Asnæsværket. 2 CO2-udslippet per energienhed ved afbrænding af kul er henholdsvis 25 procent og 66 procent større end for afbrænding af olie og naturgas. 3
af strøm på 8,5 TWh, var vi det land i verden, der havde den største kul-import per indbygger. I 2006 var vi verdens nummer 4, og i 2008 nummer 5. Figur 1 Rangordning af kul-forbrug og kul-import per indbygger for 2008 3 VERDENS NUMMER KUL-FORBRUG Pr. indbygger KUL-IMPORT Pr. indbygger 1 Australien Taiwan 2 Syd Afrika Syd Korea 3 Kazakstan Hongkong 4 USA Japan 5 Tjekkiet DANMARK 6 Taiwan Slovakiet 7 Polen Finland 8 Syd Korea Holland 9 Kina Belgien+Lux. 10 Japan UK 11 Hongkong Tyskland 12 Bulgarien Bulgarien 13 Canada Irland 14 Tyskland Island 15 DANMARK Portugal Danmark importerer kul fra en række lande - med et noget forskelligt miks fra år til år. De sidste 5 års import har i snit fordelt sig med 29 procent fra Sydafrika, 25 procent fra Colombia, 24 procent fra Rusland, 9 procent fra Polen, 4 procent fra Australien, 4 procent fra Norge (Svalbard) og resten (5 procent) fra en række andre lande. I 2007 importerede vi 35 procent fra Colombia, 29 procent fra Rusland og 24 procent fra Sydafrika 4. 3 Beregnet ud fra data om kul fra BP Statistical Review of World Energy, juni 2009: http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/stati stical_energy_review_2008/staging/local_assets/2009_downloads/statistical_review_of_world_ene rgy_full_report_2009.pdf og befolkningsdata fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/verdens_lande 4 http://www.danskenergi.dk/energiital.aspx, Tidsserier med 2007 som slutår 4
Figur 2 Danmarks kulimport 2000-2007 fordelt på eksportlande 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Andre Australien Polen Norge Sydafrika Rusland Colombia 20% 10% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Danmark eksporterer el fra kulfyrede værker Danmark har en overkapacitet til el-produktion på 2429 MW fortrinsvis bestående af ældre kulfyrede kraftværker. Denne overkapacitet, som udgør en fjerdedel af den totalt installerede effekt, er overflødig i forhold til at sikre, at der er strøm nok, når elforbruget i Danmark er allerstørst. Der er kun behov for, hvad der svarer til årets maksimalbelastning plus 20 % heraf som reserve (se bilag 2). Det betyder, i forhold til at levere strøm til det danske forbrug, at de store centrale kraftværker i snit kun producerer en tredjedel af den mængde strøm, som de kunne i løbet af et år. Den store overkapacitet af primært ældre, kulfyrede kraftværker er i tørårsperioder blevet - og vil fortsat blive - udnyttet til eksport af elektricitet til især Norge og Sverige. Det er lande, som har et meget stort elforbrug, fordi man ikke prioriterer elbesparelser særlig højt og misbruger en væsentlig del af sin eksisterende vandkraft til el-opvarmning af boliger. Norge og Sverige har derfor et elforbrug pr. indbygger, der er henholdsvis fire og to en halv større end det danske. Det er helt uacceptabelt, at gamle, danske kulkraftværker skal stå i reserve for vores nordiske el-sløsende nabolande. Det ekstra CO2-udslip fra afbrændingen af kul på danske kraftværker til el-eksport belaster det danske CO2-regnskab, ikke CO2- regnskaberne i de lande, der importerer strømmen. I 2003 og 2006 var netto-eksporten af el fra danske, primært kulfyrede, kraftværker henholdsvis 8,5 og 6,9 TWh. Det medførte et mer-udslip af CO2 på 6,5 mio. ton i 2003 og 4,9 mio. ton i 2006. På trods heraf har regeringen ingen intentioner om at forsøge at begrænse eller undgå el-eksport fra danske kulfyrede værker. Tværtimod har regeringen i deres fremskrivning af det forventede CO2-udslip i forbindelse med kvoteallokeringen for 2008-12 indregnet et mer-udslip på 3,6 mio. ton CO2 pr. år fra fortsat netto-eksport af strøm primært fra danske kulkraftværker. 5
Kul er beskidt Det er ikke kun CO2-udslippet ved afbrænding af kul, der er dybt problematisk. Ved kul-afbrændingen udledes også en række andre helbredsskadelige og forurenende stoffer som SO2, NOx, partikler og tungmetaller, og der produceres store mængder affaldsprodukter i form af aske og slagger. Selvom der er installeret rensning på mange af de danske, centrale kraftværker, bliver der stadig årligt udledt i alt 8.000 ton SO2 og 30.000 ton NOx fra dem. Afsvovlingsanlæggene producerer til gengæld årligt ca. 70.000 ton afsvovlingsprodukter og 300.000 ton gips, hvoraf 7 procent deponeres på losseplads. Jo mere, jo større el-eksporten er. Afbrænding af kul er i følge EU Kommissionen årsag til ca. 50 procent af kviksølvudledningen til luft i EU og ca. 75 procent globalt. Hertil kommer alle de uacceptabelt store problemer ved kulminedriften 5, som fører til et rystende stort antal dødsfald hvert år ved kulmineulykker. I USA omkommer i gennemsnit 20 kulminearbejdere om året ved ulykker. Men det er langt værre i eksempelvis Kina. I 2005 var der således alene i Kina over 3.300 kulmineulykker med 6.000 dødsfald til følge - for ikke at tale om følgerne af de særdeles helbredsskadelige daglige arbejdsforhold for kulminearbejdere og lokalsamfund. Kulkraft er dyrt EU-Kommissionen offentliggjorde for 8 år siden resultatet af deres ExternE-projekt 6, hvor eksperter fra medlemslandene gennem en årrække havde beregnet de såkaldt eksterne samfundsomkostninger ved forskellige måder at producere elektricitet på. Kulkraftværker i Danmark vurderedes til at have eksterne omkostninger på 30-50 øre/kwh (4-7 eurocent/kwh) fordelt med 15-25 øre/kwh på klimaændringer som følge af CO2-udslippet og 15-25 øre/kwh på andre miljø- og sundhedsskader som følge af kulafbrændingen 7. Det er omkostninger, som el-producenter i dag stort set ikke skal indregne i sine produktionsomkostninger, når selskabet vælger at bruge billige kul som brændsel til el-produktion (de eksterne omkostninger er ikke internaliserede). De eksterne omkostninger betales af samfundet. EU s CO2-kvote-system er et forsøg på at prissætte (internalisere) den første del af disse eksterne omkostninger. Men CO2-kvoteprisen skal være 250 kr/ton 5 Greenpeace-rapporten True Cost of Coal : http://www.greenpeace.org/international/press/reports/true-cost-coal 6 Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen: New research reveals the real costs of electricity in Europe, 20. juli 2001. 7 Denne fordeling af de eksterne omkostninger i følge Domenico Rosetti fra Improving energy efficiency Unit i Researc Directorate-General. 6
(187,5-312,5 kr./ton) for at matche ExternE-studiets eksterne CO2-omkostninger ved kulfyring på 20 øre/kwh (15-25 øre/kwh) 8. Derudover skal de tildelte kvoter ikke gives som gratis-kvoter, men købes af den, der udleder CO2 ( forureneren betaler princippet ), for reelt at være internaliseret. Den danske regering har dog for 2008-12 valgt, at samtlige CO2- forureningstilladelser gives som gratis-kvoter, selvom der er mulighed for at auktionere 10 procent. Kun for den mængde CO2, der udledes udover den tildelte gratiskvote, og kun hvis kvoteprisen er af størrelsesordenen 300 kr./ton CO2, er der tale om internalisering af den eksterne CO2-omkostning, som skønnet i ExternE. Det er derfor afgørende, at de tildelte gratiskvoter bliver så stramme som muligt, og at mulighederne for at købe kreditter fra CDM/JI-projekter begrænses maksimalt. Men det skal ikke glemmes, at el-producenterne i de første år med kvotesystemet i brug stort set har overvæltet denne mulige meromkostning i forhøjede elpriser, så det, de måtte skulle betale ekstra til CO2-kvoter, rigeligt kompenseres ved højere indtjening over elprisen. Kulfyrede kraftværker og andre installationer i den kvotebelagte sektor skal ikke have tildelt gratiskvoter men pålægges at købe alle deres kvoter af staten ved auktion. Det er også, hvad EU i energipakken fra 2008 har vedtaget skal gælde for el-producenter i det reviderede EU-kvotehandelssystem for perioden 2013-2020 9. Kun derved kommer el-producenterne til at betale for den CO2, de udleder. Derfor modarbejder elproducenter og visse EU-medlemslande fuld auktionering. For den anden halvdel af de skønnede eksterne omkostninger de sundhedsmæssige og miljømæssige gælder, at de stort set heller ikke afspejles på markedet. Alt i alt betyder dette, at kulkraft med ExterneE-studiets forudsætninger for en given el-producent på markedet, er billigere end eksempelvis el produceret med biomasse, naturgas eller vindkraft, fordi de ikke skal betale for de eksterne omkostninger ved kulkraft. Kulkraft er således dyrere end el produceret med vind, biomasse eller naturgas for samfundet, og det råder det nuværende CO2-kvotesystem kun helt marginalt om overhovedet bod på. Et lysende eksempel på en markant markedsfejl, som folketingets politikere nu må gøre noget for at rette op på, hvis markedet skal bringes til at fungere som virkemiddel til den for klimapolitikken nødvendige afvikling af kul-forbruget. I Greenpeace-rapporten True Cost of Coal 10 har man estimeret de kvantificerbare, eksterne, globale omkostninger ved kulminedrift, kul-afbrænding og efterfølgende affaldsproblemer til i 2007 at være mindst 354 milliarder euro (2637 milliarder kr). Det svarer til en ekstern omkostning for kulkraft på ca. 42 øre/kwh. 8 Kulfyrede kraftværker udleder i gennemsnit 0,8 kg CO2 per kwh, så CO2-kvoteprisen, der matcher henholdsvis 15 øre/kwh og 25 øre/kwh er: 15/0,8*10 = 187,5 kr./tons og 25/0,8*10 = 312,5 kr./ton. 9 Dog med visse undtagelser for især Polen. 10 http://www.greenpeace.org/international/press/reports/cost-of-coal 7
Kulkraft med CO2-lagring (CCS) er et blindspor 11 Teknologien Carbon Capture and Storage, CCS, kræver indfyring af op til 40 procent mere kul for producere samme mængde el. En udbredt brug af CCS vil derfor vophæve de effektivitetsgevinster, der er opnået igennem de seneste 50 år. CCS giver ikke reduktioner hurtigt nok til at forhindre farlige klimaændringer. Fuldskala implementering af CCS hvis det overhovedet realiseres - forventes tidligst i 2030. Skal vi undgå de værste konsekvenser af klimaændringerne, skal de globale udledninger af drivhusgasser begynde at falde fra år 2015 - altså om bare seks år. CCS er særdeles dyrt. Det vil kunne føre til en fordobling af kraftværksomkostningerne og en 20-90 procent stigning i prisen på elektricitet. Penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bæredygtige løsninger energieffektivisering og vedvarende energi - der faktisk kan levere til de nødvendige reduktioner til tiden. Det er risikofyldt at lagre CO2 i undergrunden. Det er ikke muligt at garantere en sikker og permanent lagring af CO2. Selv meget små lækagerater vil kunne underminere enhver bestræbelse på at begrænse klimaændringerne. CCS er således et falsk håb, der er blevet elselskabernes undskyldning for at fortsætte udbygningen med kulkraftværker. Herhjemme forsøger Vattenfall og DONG Energy A/S således at legitimere fortsat satsning på kulkraft ved at poste penge i CCSdemonstrationsanlæg på henholdsvis Nordjyllandsværket og Esbjergværket (Castorprojektet). Vattenfall har (1/9 2009) udskudt deres forundersøgelser for deres CCSdemonstrationsprojekt på Nordjyllandsværket med foreløbig et par år på grund af lokal modstand fra lodsejere i området, hvor de vil undersøge muligheden for CO2- lagringen i undergrunden. DONG Energy afsluttede ved udgangen af 2008 deres 4-års CASTOR-projekt på det kulfyrede Esbjergværk 12 med et for dem skuffende resultat. Håbet var at halvere energiforbruget til udtrækning af CO2 fra røgen fra 4 til 2 GJ pr. ton CO2, men nåede kun ned på 3,5-3,7 GJ/ton CO2. Det svarer til, at 1/3 af kraftværket energiproduktion går alene til at trække CO2 ud af røgen. Hertil kommer energiforbruget til komprimering, transport og lagring af denne CO2. Kulkraften skal afvikles Det danske kulfyrede kraftværk Stigsnæsværket (2 blokke på i alt 409 MW) er et rent kondensværk, altså et kraftværk, hvor varmeproduktionen ikke udnyttes til fjernvarme, som stort set kun anvendes til el-eksport. Det kan og burde lukkes 11 Dansk sammendrag af rapporten False Hope : http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/falsk-haab-hvorforccs-ikke-k.pdf og selve rapporten: http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/false-hope.pdf 12 General information on the CO 2 capture pilot plant in Esbjerg and the CASTOR and CESAR projects, DONG Energy, 29. januar 2009. 8
omgående. Det samme gælder for det oliefyrede kondensværk Kyndbyværket, som kun bruges som reserve. Nogle kulfyrede enheder kan erstattes af biomasse-fyrede enheder. Andre kulfyrede kraftvarmeværker kan i løbet af 2-3 år omstilles fra kul til naturgas en foranstaltning, som ville reducere det omstillede kraftværks CO2-udslip med 40 procent ved samme el-produktion. Der er udarbejdet flere danske energiscenarier, der viser, at kul som brændsel i danske kraftværker praktisk talt kan være afviklet i løbet af 20 år: * I et energi-scenario for perioden 2007-2030 udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum - Nedtrapning af CO2-udslippet fra januar 2008 beskrives, hvordan Danmarks kulforbrug kan reduceres med 53 % i 2020 og 86 % i 2030 i forhold til i dag. Det fører til, at CO2-udslippet på hjemmebane kan reduceres med 40 % i 2020 og 67 % i 2030 i forhold til 1990 13. * Teknologirådet færdiggjorde i 2007 rapporten Det fremtidige danske energisystem 14, hvor kulforbruget i det såkaldte kombi-scenario i 2025 er nedbragt til kun 20 PJ. Det er en reduktion på knapt 90 % ift. det nuværende kul-forbrug (192 PJ i 2007). * Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) offentliggjorde i 2007 Ingeniørforeningens Energiplan 2030 15, hvor det danske kulforbrug i 2030 er nedbragt til kun 15,5 PJ i 2030 en reduktion på 92 % ift. kulforbruget på 192 PJ i 2007. * Greenpeace har i samarbejde med Klaus Illum udarbejdet et nordisk energiscenarie 16, der viser, at det danske kulforbrug kan reduceres med 63 procent i 2020 og 89 procent i 2030. De fire nordiske landes CO2-udslip nedbringes med 32 procent i 2020 og 67 procent i 2030 i forhold til 1990 samtidig med, at atomkraften i Sverige og Finland gradvist afvikles til 2025. Regeringens energiudspil alt for uambitiøse Efter godt 5 års klimaskepsis, blind tro på markedet og modstand mod nationale mål, kom regeringen for et par år siden endelig på lidt bedre tanker. I januar 2007 fremlagde regeringen således et energiudspil med nationale mål for 2025: En fordobling af andelen af vedvarende energi (fra 15 til 30 %), Et bruttoenergiforbrug, der skal holdes konstant En 15 % reduktion af forbruget af de fossile brændsler (fra 85 til 70 %). 13 http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/greenpeacesenergi-scenarie-e.pdf 14 http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p07_det_fremtidige_danske_energisystem-teknologiscenarier.pdf 15 http://ida.dk/news/documents/energiplan%202030-hovedrapportsamlet.pdf 16 http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/a-viable-energystrategy-short.pdf 9
Regeringen udmeldte også, at dens vision er, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas. En vision, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har gentaget. Den vision er der bestemt ikke noget i vejen med, men kun hvis på "lang sigt" er senest i 2040-2050. Men med de mål, som regeringen foreslår, vil der gå over 100 år, før visionen opfyldes. I februar 2008 indgik regeringen og oppositionen (bortset fra Enhedslisten) et bredt energiforlig efter 1 års tunge forhandlinger. På grund af regeringens manglende vilje til at indgå en ambitiøs aftale ønskede oppositionen kun en aftale, der gælder til 2011. Det er specielt energispare-målet 2 procents reduktion af bruttoenergiforbruget i 2011 og kun 4 procent i 2020 i.f.t. 2006 - der blev alt for uambitiøst. Det omtalte energiscenario udarbejdet af Greenpeace dokumenterer, at bruttoenergiforbruget kan reduceres med 19 procent i 2020 og 39 procent i 2030. Og Teknologirådets og Ingeniørforeningens energiscenarier viser ligeledes, at man kan reducere bruttoenergiforbruget med 30-40 procent i løbet af 20 år. Omstilling til kul på Avedøre 2 og Skærbæk 3 betyder øget kul-forbrug På den baggrund er det uforståeligt og helt uacceptabelt, at regeringen med det smallest mulige flertal i folketinget i juni 2008 vedtog, at DONG Energy A/S skal have lov til at omstille det kul-fri Avedøreværk 2 og Skærbækværk 3 til kulfyring mod at forpligte sig til at anvende op til 700.000 ton mere biomasse. 17 Regeringen har dermed i princippet ophævet de betingelser, som SR-regeringen stillede for godkendelse af disse værker: At Skærbækværket skulle fyres med naturgas, og at Avedøreværk 2 - i forbindelse med den politiske beslutning i 1997 om at sige nej til nye (helt eller delvist) kulfyrede kraftværker i Danmark - kun blev godkendt til biomasse og naturgas. Omstilling af to danske kraftvarmeværker, der i dag IKKE må anvende kul, til kul er i strid med regeringens vision, hvor man siger, at man ønsker at gøre Danmark uafhængig af kul og andre fossile brændsler. En ophævelse af kul-restriktionen på Skærbæk 3 og Avedøre2 vil føre til øget dansk kul-forbrug og dermed forbundet øget CO2-udslip. Det erkendes åbent i et notat fra Energistyrelsen, hvor man bl.a. skriver: Hvis der gives tilladelse til kulfyring på de to værker, vil dette vurderet ud fra modelsimuleringer (foretaget på elmarkedsmodellen RAMSES) samlet medføre en øget CO2-udledning i Danmark. Dels fordi naturgas vil blive udskiftet med kul. Dels fordi den danske elproduktion samlet set vil øges. Dette kan søges kompenseret med et krav om øget anvendelse af biomasse på de centrale værker. Imidlertid vil en øget anvendelse af biomasse ikke automatisk medføre reduceret kulanvendelse, idet elproduktionens omfang fastlægges på et 17 http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/greenpeacehoringssvar-mod-kul.pdf 10
internationalt elmarked. En eventuelt øget CO2-udledning kan dog kompenseres ved køb af CO2-kvoter 18. Det er DONG, der har fået overtalt regeringen til at foreslå et ja til kul på de to eneste kul-fri centrale kraftværker. Og DONG har ansøgt om og fået Energistyrelsens godkendelse til omstillingen af Avedøre 2 til kul og omstilling af Avedøre 1 til ud over at fyre med kul også at kunne anvende biomasse mod at DONG forpligter sig til at indfyre 500.000 tons ekstra biomasse i deres værker. Den parallelt hermed løbende VVM-proces, som afsluttes i løbet af 2010, afgør om ombygningen kan ske. Årsagen til DONG Energy s ønske om omstille brændselsindfyringen på Avedøreværket, så Av2 kan fyres med kul - og Avedøre 1 også med biomasse - er, at det giver fleksibilitet for DONG til enhver tid at kunne vælge den for dem billigste brændselssammensætning, samt at øge drifttimetallet på Avedøre 2. Greenpeace har fremlagt dokumentation 19 for, at selv med maksimal drift på et kulfyret Avedøre 2 og indfyring af de krævede 500.000 tons biomasse eller mere, vil CO2-udslippet og kulforbruget fra det samlede Avedøreværk blive større, end hvis Avedøre 2 forbliver kul-frit. Hvis DONG vælger en brændselssammensætning med brug af mest mulig kul på det omstillede Avedøreværk, så vil kulforbruget blive mere end dobbelt så stort og CO2- udslippet 50 % større, end hvis Avedøre 2 bevares kul-frit og der indfyres mest mulig biomasse. Folketinget må tage affære Det er gået alvorligt ned ad bakke for klimapolitikken og energiplanlægningen, siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Det korrigerede CO2-udslip som har været konstant faldende siden 1991 - er steget siden 2004. Det korrigerede kul-forbrug faldt kraftigt fra 1992, men har også været stigende siden 2004. Det korrigerede bruttoenergiforbrug har været stigende siden 2002. Udbygningen af vindkraften er praktisk talt gået stå siden 2003. Danmarks samlede faktiske udledning af drivhusgasser som i 2008-12 skal være reduceret med 21 procent i forhold til 1990 - lå i 2006 2,5 procent over 1990-niveau, og i 2007 3,9 procent under 1990-niveau 20 Regeringens allokeringsplan for 2008-12 demonstrerer, at køb af kreditter tænkes at skulle dække 2/3 af den manglende reduktion (mankoen på 13 mio. tons) og kun 1/3 via hjemlige reduktioner. 21 18 Mere biomasse og mindre fossile brændsler i den centrale kraftvarme, Energistyrelsen, 24. januar 2008. 19 http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/dongs-planer-omat-ombygge-ave.pdf 20 http://www.dmu.dk/luft/emissioner/kyoto+targets/ 21 http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-omkvoter-12-11-2.pdf 11
Til trods for, at udviklingen taler for sig selv, forsøger regeringen at skabe en illusion om, at den er grøn og klimabevidst. Men hvis Danmark igen skal være foregangsland på klima- og energiområdet, kræver det ambitiøse mål og konkrete virkemidler på hjemmebane til at nå dem. Med andre ord: En energi- og klimaplan med ambitiøse nationale mål for energibesparelser og udbygning med vedvarende energi og virkemidler, der kan sikre de nødvendige kraftige hjemlige reduktioner i CO2-udslippet mindst 40 % i 2020 - og den udfasning af kul-forbruget, som er en forudsætning herfor. 12
Bilag 1 DANMARKS KULFORBRUG 1992-2007 400 350 300 250 PJ 200 Faktisk Korrigeret 150 100 50-1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 DANMARKS CO2-UDSLIP 1990-2007 80,0 70,0 60,0 Mio. tons CO2 50,0 40,0 30,0 Faktisk Korrigeret 20,0 10,0 0,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 13
DANMARKS BRUTTOENERGIFORBRUG 1990-2007 1 000 900 800 700 PJ 600 500 400 Faktisk Korrigeret 300 200 100 - '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 14
Bilag 2 INSTALLERET KRAFTVÆRKSKAPACITET (MW) I DANMARK 2007 CENTRALE VÆRKER I ALT 7290 - Nordjyllandsværket 692 - Studstrupværket 700 - Skærbækværket 392 - Esbjergværket 378 - Herningværket 89 - Enstedværket 626 - Fynsværket 640 - Amagerværket 341 - H.C. Ørstedværket 185 - Svanemølleværket 131 - Asnæsværket 1057 - Avedøreværket 810 - Kyndbyværket 740 - Stigsnæsværket 409 - Masnedøværket 9 - Østkraft 86 KRAFTVARME-FRADRAG 22-250 DECENTRALE 1744 KRAFTVARMEVÆRKER ERHVERVSVÆRKER 578 VINDKRAFT TOTALT 3124 VINDKRAFT FULDGYLDIG EFFEKT 23 781 VANDKRAFT 9 TOTAL FULDGYLDIG 10152 EFFEKT MAKSIMALBELASTNING 6436 RESERVE-KRAV 24 1287 MAKSIMALBELASTNING + RESERVE 7723 REN OVERKAPACITET 2429 Den rene overkapacitet dvs. den fuldgyldige effekt fratrukket maksimalbelastning og 20 procent heraf til reserveeffekt udgjorde i 2007 for hele landet 2429 MW. 22 Estimat, Energistyrelsen. 23 25 procent af den installerede vindkraft-effekt. 24 Reservekrav: 20 procent af maksimalbelastningen. 15
16